En stille gå tur..?

T: IRL
O: De store flotte træer, buske og en par blomster hist og her
V: Solrit, men en smule køligt
S: Et sted i skoven, nær Zelenias lille hytte


Zelenia gik stille ned af den smale skovsti, som førte ned til hendes hus, men for en gangs skyld var hun ikke på vej mod sit hus. Hun begvægede sig yndefuldt gennem skoven, dansede lidt rundt om sig selv på vejen, og betragtede ellers den smukke skov, i aftenens svage solskrind.
En kold brise rakte hende, og fik det til at løbe hende koldt ned af rykken, hun trak hurtigt den lille lyseblø jakke tættere om sig, og lukkede de nederste knapper.
Hun smilte kort, standsede op, og gav sig til at kigge op på de mange træers kroner.

Evalyn kom splentrende gennem skoven, med en lille nynnende melodi spillet på hendes læber. Af og til lød der et lille knæk, fra enkelte grene hun åbenbart kom til at træde på. Hun lod blikket glide op mod trækronerne og overvejede et kort øjeblik at flyve derop. Det var egentlig ret sjovt.. Hun var en engel, men havde endnu ikke benyttet sig at muligheden for at udvikle sig og afprøve noget af hendes magi. Det tætteste hun var på det, var den dag med Ting chan hvor hun meget kort viste hendes ene udvikling, da hun ikke sådan have kendskab til den anden, faktisk var den anden mere som noget der kun kom når hun blev vred, så det var hun allerede havde lært at forholde sig rolige, uanset i hvilket situationer hun befandt i.

Hun stod lidt sådan, og kiggede op på træerne. Hun overvejede at klatre op i et at træerne, men tænkte at det nok ville være bedst at holde sig på jorden, bare i dag. Hun hav de tros alt kun været her én dag, så det var nok bedst hvis hun holde lav profil.
Hun begyndte langsomt at danse videre igennem skoven, da hun hørte en svag lyd.. Det lød som en melodi af en slags? Hun kunne umelbart ikke bedømme hvor den kom fra og den var meget lav, så det kunne blive svært. På trods af det, var hun for nysgarrig til at inorere det.

Evalyn lagde hovedet på skrå, og kiggede på en pind, som.. bevægede sig? Hun stoppede sin nynnen, da hele hendes opmærksomhed var rettet mod denne faktisk halvstore pind, som faktisk på en måde også var lilel af en pind at være, som bevægede sig.. Det gav hende ingen idé, om hvad dette væsen var, før hun fik en lille reminder. En vandrende pind. Kunne man være dummere? Hun rystede mildt på hovedet og overvejede at prikke lidt til den, men gjorde det ikke. Den havde lov til at være i fred, og ikke komme ud fra at blive prikket til døde..

Lyden holdte op, og Zelenia standsede.. Hun kiggede sig lidt omkring, men havde ingen anelse om hvor hun var på vej hen. Så besluttede hun sig for at fortsætte, hun begyndte langsomt at gå gennem skoven. Hun kiggede sig hele tiden rundt, for at se om der var noget i nærheden, som så ud som om det kunne have lavet en form for melodi, men hun kunne ikke få øje på noget.
Hun fortsatte sin søgen gennem skoven, for at finde den eller det som havde lavet lyden.

Evalyn rettede sig op, da hun fornemmede nogen. Hun så sig nysgerrigt omkring, og lod blikket søge rundt imellem træerne og buskene, men intet kunne ses. Hun sukkede lidt og gik så mod hendes fornemmelse for at se, hvad det var. Desuden, så havde hun ikke rigtig noget at gøre herinde i den store skov, så det kunne være pænt rart at finde nogen at tale med, hvis altså nu var en venlig en.. Hun kunne ligeså godt risikere at ende i et eller andet hun helst ikke skulle ende i. men den tanke stopepde hende ikke, så hun satte bare fortsat kursen mod fornemmelsen og lod endnu engang den stille melodi spille på hendes fløjsbløde læber.

Zelenia smilede for sig slev, da hun igen kunne høre den søde melodi. Hun begyndte igen at danse, af ren refeks, det var blevet en naturlig ting for hende at danse.
Hun kom hurtigere frem sådan her, men hun lagde ikke mærke til det.. Hun lagde ikke mærke til noget som helst, og hun havde ikke nogen anelse om hvor hun var på vej hen.
Hun begyndte stille at nynne med på den smukke melodi, og befandte sig snart i sin egen lille verden.

//Ps, Det er Amalie der skriver, er inde på min lillebror's profil xD//

Evalyns øre opfangede nu også den samme melodi, som der blev afspillet fra hendes læber, og hun satte derfor direkte kursen mod lyden, og ikke fornemmelsen. Efterhånden som hun gik fremad mellem trækronerne kom en skikkelse til syne. Det var en pige, med spidse ører, som ikke kunne være andet end en elver. Hun smilede venligt og gik lydløst mod pigen, som faktisk heller ikke rigtig så ud, som om hun bemærkede hende komme, "Halo" sagde hun så og standsede, ventende på hvordan hun ville reagere.

// Okay xD //

Zelenia hørte en stemme og standsede straks, både med at synge, danse, og i det helle taget bevæge sig. Så fik hun øje på en pige, en smuk en af slagsen.. Zelenia følte sig slet ikke speciel ved siden af den her pige. Hun havde det flotteste røde hår, de flotteste lysebrune og.. Lilla øjne og den flotteste krop.
Da hun endelig kom til sig slev igen smilte hun stort og svarede "Hej."

Evalyn skuttede sig lidt og vinkede så, som endnu en hilsen. For at vise at hun var venlig. Hendes violette øjne gav sig til at studere pigen, og hun smilede så, før hun lydløst gik over mod hende. Hun standsede ikke tæt på pigen, nok til at hun kunne læne sig fremover og placere sine hænder omme bag på ryggen, i en lukket folder om hinanden, mens hun stadig bar på det venlige smil, "Hvem er De så?" spurgte hun så en anelse nysgerrigt, men med den samme venlige undertone i stemmen.

en anden sang smøg sig igennem luften og nåede ned til elveren og englen. stemmen var smuk og lys, en ung kvindes.. men sangen var af en hel anden, og mere bizar slags.
- Elverfrænde,
Dit blod smagte sødt,
Nu flyder det rødt,
I en flod fuld af død..
en hæs latter fuldte verset, og med et atletisk spring gennembrød luciel bladforhænget hun havde siddet skjult bag. dog var hun højere oppe en hun selv havde troet.. mere end 10 meter, men uden at tænke over det, tilpassede hendes krop sig til springet, og hun landte som en kat på jorden.
det vil sige på med begge ben solidt plantet på jorden, og en hånd i jorden til at støtte med, og for hurtigt at kunne sætte af.
hendes normalt hvide øjne, var røde og virkede større i det marmorhvide ansigt, og det skulderlange ravnesorte hår hang lidt ned foran det venstre øje..
så rejste hun sig, og selvom hun ikke var ret høj, virkede hun større, og måske også.. farligere?
hun var klædt i kropsnært sort militærtøj, og man ville ikke blive overrasket hvis der også var placeret en skyder på hendes hofte.. det var der dog ikke.. det havde aldrig været nødvendigt for hende, for at dræbe sit offer.. og det var det stadigt ikke.

Zelenia, smilede til den smukke pige med det røde hår, bukkede dybt og svarede "Navnet er Jennifer Zelenia Greene, men du må blot kalde mig Zelenia."
I samme sekund begyndte en sang at spille, og en bleg pige - højst sandsynligt en vampyr - landede yndefuld ved siden af hende. Zelenia veg et skridt tilbage af ren refleks. Hun havde en sær fornæmmelse i kroppen, som om at der var noget på fære.
Hun gik endnu et par skridt tilbage, for bedere at kunne se på den 'nye' pige.
"Værhilset" sagde hun så, i en blid tone og smilede.

- goddag..
luciel tvang sine mundvige op i et falsk og koldt smil. hendes øjne hang ved pigens, ikke læber, men hals.. luciels røde øjne var en direkte følge af hendes sult.. en sult som gnavede i hendes krop.. som krævede blod..snart!
sollyset som lyste ned igennem bladene undgik den unge vampyr behændigt på sin frem-march hen imod den unge elver. hun ænsede ikke englen, hørte kun elverens hjerte slå.. så kun hendes store pulsåre i halsen.. lugtede kun lugten af liv.. en lugt hun var begyndt at hade igennem hendes hundrede år som død.
henne ved elveren tvang hun sig selv til at se op på pigen, og hendes hugtænder var tydelige.. mere end normalt. endnu et tegn på den tørst der rasede i hendes indre.

Zelenia var tydeligt bevidst på at pigen var en Vampyr.. En sulten Vampyr. Alligevel følte hun sig ikke den mindste smule bange og var uden problemer i stand til at forholde sig helt rolig.
Hun holdte uafbrudt øje med den blege - dog smukke - pige, skængede ikke englen et eneste blik, men vidste også at det ikke var nødvendigt.. For det var kun hende slev der var i fare netop i dette øjeblik. Alligevel besluttede hun at lade som ingen ting, smilede kort og sagde så "Øhm.. Undskyldt mig!" hendes tonefald var skapt, men venligt, "vi havde faktisk gang i en samtale her, da du så uhøfligt afbrød os!" sagde hun bestemt, og vidste udenmærket at der var en chance for at det ville provokere hende, selv om det ikke var det Zelenia havde tænkt sig. Hun fandt sig bare ikke i at folk ikke kunne respectere andre, og især hende selv.

en næsten syg latter boblede op i luciels hals. den var hæs, og tør.. og ikke videre behagelig.
sulten gnavede i hende og med en voldsom bevægelse fik hun fat på elveren og vred hendes arm op på ryggen.
- beklager at jeg forstyrrer, de damer.. men jeg desværre nød til det!
smilet om hendes læber var ondt, koldt og umenneskeligt. det var hundrede år siden luciel havde været et menneske, i det hee taget bare blandt de levende, og det havde sat sine spor. nogle mere tydelige end andre.

Zelenia blev overrasket over hendes reaktion på det Zelenia havde sagt. Ja, hun kunne mærke når der var fare på fære, men hun var ikke synsk..
Zelenia smilte koldt, pigen kunne selvfølgelig ikke se hendes ansigt, men det fik hende alligevel til at føle sig stærkere. Hun vidste det var åndsvagt at kæmpe imod nu, så i stedet begyndte hun at tale i et dæmpet toneleje. "Ja det må du nok sige.." sagde hun og fortsatte hurtigt. "Jeg fik ikke en gang dit navn" sagde hun og smilte, mens hun langsom vred sig fri at hendes grab.

// Altså, jeg kan ikke rigtig emne ligenu da jeg har en serie at se.. oo' Men jeg springer ind når den er slut, hvilket så er om en time. Men I kan bare fortsætte. Det er bare så I ved hvorfor jeg ikke skriver. Jeg har nemlig ikke tid i hverken reklamerne eller noget andet.. Især fordi når jeg har prøvet at skrive, så skrev en anden af jer, også skulle jeg ændre svaret, også starede serien.. oo ' Også have I skrevet videre.. xD Så det er temmelig svært.. Men svarer når den sidste serie er slut, og det er den altså klokken 10 .__. //

//ked af at høre.. vi akn også bare vente på dig? hvad synes du Zelenia?//

//Det lyder som en bedere idé, så går du ikke glib.. eller Glip oo' - lige meget - af noget og måske ville det være en fordel for mig oO' Hehe..//

//Evalyn, skriver du ikke lige når du har set din serie.. Så jeg ved at vi er gået igang igen? :D//

// Ihh tark. I'm back now :D //

Evalyn kiggede mod den nyankomne pige. Der var ingen tvivl om at det var en vampyr. man kunne kende det på den marmoragtige hvide hud, øjnene, de sylespidse tænder.. EValyn lod dem snakke, og stod for sig selv i de første sekunder uden at hverken røre på sig eller sige noget. Bare som om hun ikke var der. Men da vampyren vred Zelenia's ene arm om på ryggen blev hun sur. Der skulle ikke blive udgyldt blod. Hvertfald ikke fra Zelenia. De violette øjne nærmest nedstirrede vampyren lidt før hendes læber bevægede sig efter at have været stille i så lang tid, "Hvorfor smutter De ikke forbi blodbanken istedet, vampyr?" sagde hun i et køligt toneleje og rettede sig op. Hun hun ikke befundet sig i en fjendtlig stemning på den måde, men måske kunne vampyren beherske sig lidt endnu, så ingen ville få nogle skader. For hun kunne kun reagere på en måde, hvis vampyren forsøgte at bide, så hun håbede mest af alt hun ville trækek sig lidt tilbage, og måske falde i snak.. Men nu var hun ikke vampyr, så hun havde inge anelse om hvordan det var at være i blodrus..

Zelenia kiggede hurtigt over på Englen, hvis navn hun stadig ikke havde fået fat i.. Hun smilte til hende og var glad for at hun hjalp. Så hev hun sin arm til sig, hvilket hun nok ikke skulle have gjordt, for i et øjeblik føltes det som om den gik af led og så begyndte den at dunke. Hun kom til at tænke på hvor hård den pige egentlig havde holdt fast.. Men kom hurtigt ud af det igen. "Jeg har ikke lyst til at slås, så hvis du ville følge hendes råd.." sagde Zelenia, mens hun rakte hånden ud mod Englen.
Zelenia blev ikke så tit ophidset, men hun kunne mærke at lige nu skulle der meget lidt til, selv om hun virkelig behærskede sig. Hun kiggede tørt på Vampyr tøssen, der var overhoved ingen glade følelser i hendes ansigt, det eneste hun udtrygte var had og konsentration. Hun var klar til at slå igen, hvis tøssen syntes at hun skulle lange ud efter Zelenia, så nu ventede hun bare på en reaktion..

//Nåh.. Logger.. Sorry Evalyn, men vi ses :D//