Nothing to do - Mikala

Asma slap stille Mika, mens hun så tomt for sig. Hun kunne ikke rigtig forstår Mikas tanker, men alligevel så. "Mika er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte Asma da hun følte sig overflødig.

Mika græde hun så rundt alle hende minden hang på væggen og i lofte hun fandt et af dem frem og viste Asma det var hendes dåbsbilledemed hende mor og far som så så galde ud over deres lille brunhår og blåøjet lille datte

Asma smilede bare kærligt mens hun så på tingne Mika kom med.
Hun turde næste ikke spørge hvor hendes forældre var, for man kunne vel regne ud at de sikkert var døde. "Hvor er det dog smukke, og også den lille pige, Mika dernede" lo Asma stille. Hun vil få Mika til bare at give hende et smil. Et smil der ikke var trist i det, det ville være så herligt.

Mika smilede stille igen og satte den på plads igen hun sad på sin seng hun så lidt rundt og huske alle de godt ting hun hade haft i tidens løb

Asma så bare på Mika og kunne ikke lide den stille smil. Hun vil virkelig se et varmt smil fra hende, et smil som kunne smelte Asmas lille hjerte. "Er du altid sådan Mika? Ked af det og ensom?" spurgte Asma stille. Hun vil gå direkte til den, sådan var det.

Mika nikke stille hun så ned hun viste at Asma ikke kunne lige at hun græde men hun kunne slet ikke styre det lige nu hun græde som besat hun sukke og fik taget sig sammen til at smile så varm til Asma at hun ville smelte hende hjerte

Asma grinede, eller det lød faktisk mere som om hun fnøs. "Tak, du prøver jo" sagde Asma og lod sin hånd hvile på Mikas hoved. Hun så inde i hendes øjne, med et varmt udtryk. Hun kunne ikke lade Mika være i fred, ikke efter alt det her. "De kommer tilbage snart min pige" sagde Asma, mere for sig selv.

Mika nikke stille og smielde svaget men smilede som hun ikke hade smile i flere år

Asma grinte og holdte om Mika igen. "Sådan skal det være søde skat" sagde hun og kyssede Mika på hovedet. Asma kunne godt lide væsner der hørte efter hende, det var så hjertesødt.
Hun så ned på Mikas hoved mens hun nussede sin næse i hendes hår. "Alt skal nok gå, bare få noget søvn søde" mumlede Asma nede i hendes hår.

" ja Asma " sagde mika og lag sig nedog faldt i søven hun sov med det sammen hun lå og lytte stille til den små lyde hun selv lavet som viste at hun sov som en sten hun rulle om på ryggen med sit hovedt i Asma´s skød

Asma aede Mika mens hun smilte moderlig. Hun kyssede igen Mika på panden og så ned på hende. Hun så virkelig smuk ud når hun lå roligt. Hun lignede en engel med et smukt ansigt. Asma lo stille, så hun ikke vækkede Mika. "Min lille stjerne" mumlede Asma og lænte sig stille tilbage. Hun så kort på sig selv, og lag mærke til hvor beskidt hun faktisk var. Hun sukkede og smilte kort. Ja, voksen bliver man vel aldrig.

Mika sov tunget men hun lag sig tæt ind til Asma som var det tætes hun kom på en rigtig mor siden skolen hvor både Asma og Ai hade være som 2 møder for hende de hade altid passet på hende og hjulpne hende med de ting hun ikke selv kunne klar på egen hånd

Asma lo stille igen. Den her gang kunne Mika sikker mærke at hun rystede fordi hun holdte en lille grin tilbage. "Jeg har slet ikke fået talt med Ailiance siden skolen" Asma sagde det stille så Mika bare hørte efter. "Gad vide hvordan hun ser ud nu?"

Mika sov og lytte Mika hade set hende flere gang men hun hade forander sig rigtig meget sinde skolen hun var endnu smukker men mere storesøsteragtig og det kunne Mika godtlige Ailince hade altiid være som en søster eller emn mor for Mikala

"Jeg regner med at hun er smuk" smilte Asma stille. "Men der jo også Manda, jeg ved ikke om du kender ham. Men lige nu vil jeg se alle fra skolen. Noget siger mig, at de fleste er her" Asma så drømmende for sig. "Det kunne være rart med en lille party for os" Asma grinte ved tanken. Når jo, så kommer der fem vampyr til festen og engle. Nogen kender hinanden mens andre bliver tørstige.. festen ender i kage?

//må jeg kommer ind XD//

//Kom du bare Ai..vi snakkede lige om dig xD//

//Lad os lave ludo- reglen! Mika først, Ai også mig^^//

//kunne jeg se , derfor spurgte jeg XD OKay med mig//

//Super..Mika, dig og mig ;D//

Mika kunne hus´ken en masse fra skolen men ikke ret mange viste at hun stadig væk var i live efter alle disse år hun hade været væk fra dem kune Manda,Asma,Ai og Ahngel kunne kende hende efter disse år

//Så er det så Ai^^//

Ailince kom gåene lydløs fra den indre skov, hun havde været udfor en opgave fra hendes mester, hun sukkede dybt , men man kunne ikke hørte det, Ailince bare leporat strømppebusker , små shorts, og en lilla t-shirt .. hendes sort , slikkebløde hår bevægede sig med vinden bevægelser, hendes ansigt var fejlfriet og utroligt smukt... hendes hud var kridt hvidt , men den så vildt blød ud... Ailince stoppe op i nærheden af nogle træer, en duft havde ramt hendes hud, to velkendt duft Mikala og Asma , den sidste havde hun ikke dufte længe ikke siden skolen, ikke siden hun døde den gang og forlod skolen før tid ... Ailince så mod raktning de var i og hoppe op i et træ og hoppe nu hentil et andet træ lydløs. hun var nu ved dem men i et træ... hun så mod dem med sin dyriske røde øjne, men det flammende nu og bliv blå

Asma skulle lige til at sige noget til Mika, da hun mærkede noget. Hun så op og lag mærke til en pige. Hun kunne faktisk ikke sætte finger på hvem det var. Asma rejste sig stille op og stod foran Mika. Det var en vampyr, måske vil pigen gøre skade på dem? "Bare rolig Mika, jeg beskytte dig" mumlede Asma. "Hvem er du?" spurgte hun stille.

Mika vånge og så på Asma og de næst på Ai " hej Ai længe siden søde " sagde Mika og rekste sig valken op på bene hun så træt og syg ud hun halte en smule efter at hun hade sidde fast i en bræde