Nothing to do - Mikala

Asma fløj op til Mika. Hun løftede Mikas hoved og så på den livløse pige. "Du har bare ikke forlade mig Mika! Hør du! Endelig har jeg fundet dig, og..og..MIka!" råbte Asma og holdte pigen ind til sig. Asma græd mens skyrne blev grå og det med et regnede. Hvorfor skulle hun opleve sådan noget. "Je..jeg vil..b..bare hjælpe..gud!"

Mika hoste svagt men det betød at hun stadig væk var i live men hun måtte ha den indspøjtning i ryggen inde det var helt for sent for hende hun fik fat i sin taske og forsøge at får fat i det hun skulle bruge men var alt for svage til at åben tasken selv

Asma opdagede Mika række efter tasken. Asma skyndte sig at atge den og åbnede den med hurtige bevægelse. Hun så en slags sprøjte og forstod nu det hele. Men hvor skulle Mika stikkes. "Her Mika, hvor skal du have stik?" spurgte Asma og regnen blev lidt irriteret.

2 i ryggen hmmmm " sagde Mika og besvimet igen hun hade dey meget dårliget hendes krop var ved at lukke ned for alvor vis ikke hun bliv stukke inde længe ville hun over gå til den næste verden hun lå på ryggen men måtte ligge på mave for at bliv stukken i ryggen

Asma skyndte sig at vende Mika og stak hende stille ind, mens hendes øjne var lukkede.
"Gud, lad hende blive her" bed Asma"Gud du som er større ind alle, vil du ike nok lad Mika overleve" En sidste tåre gled og Asma sukkede en stille suk.

det gav et sæt i mika da Asma stak hende i ryggen det blødt en smule men ikke så slemt og modgiften virke og mika fik det meget beder på ingen tid men hun var stadig væk meget udmatte og hun frøs da hun var gemmen blødt af rengen

Asma kunne entet forandret se. Hun lag sit hoved på Mikas brust og begydte at hulke.
Det var altid sværet at sige farvel, selv skyrene følte det. Asmas vinger forsvandt langsom. Hun vil ikke have at Mika forlod hende, Mika skulle se på hende og smile. Hun kan ikke det her, ikk en til. Asma græd og blev ved. Hun vil aldrig miste tåre. Tåre gjord ondt. Meget. Og dem havde hun brugt være aften.

Mikala hoste og kom til sig selv igen hun kramme Asma og sang den sammen sang som på skolen hun var glad for at Asma var her hos hende ellers hade hun været død nu mika´s sang var utrolig velkendt det var den som hun en gang hade sunget for hende på skolen

Asma løftede stille sit hoved op. Hun så på Mika med røde øjne. Tårne var der stadig, ikke til at skjule. Asma grunte. Hun havde troet at hun havde mistet Mika. Men her sad hun og sang hendes sang. Kun hendes sang. "Mika" sagde Asma stille, men vil ikke forstyrre hendes sang.

Mika hoste og smielde svaget hun hade altid en sang på hjerte og ikke mindst Asma´s sang hun hade lavet til hende mika lå ind til hende hun var træt og syg men skulle nok komme sig men hun frøs rigtig meget lige nu

Asma grinte på en lette måde. Det lød mere som om hun græd. Græd glædes tåre og lettede noget. Asma smilede ned til Mika og lod sin hånd hvile på hendes pande. "Bare rolig, jeg beskytter dig. Mika jeg vil vove mit liv" sagde Asma mens hun blinkede kort til himmlen. Hendes blink som betyd alt.

Mika ryste af kugel hendes sår var kold og hun hade får koldbrænd i sine sår det for ryste hun så meget som hun gjore hun lå tæt ind til Asma for at finde en smule vamr hos hende men det var sværet da Asma også var koldog våd lige som hun selv var

Asma så stille på Mika. Hun frøs? Asma fremkaldt sine enorme vinger og lag dem stille over Mika. Hendes vinger sad selvfølgelig stadig på ryggen, men det bøjede sig ned over Mika og hendes vinger var jo af fjer, så de gav varme og blev ikke hurtige våde. "Så Mika, det skal nok gå" var det eneste hun kunne sige.

//Sorry kort svar//

mika frøs rigtig meget rengen var kold og forsærtelig issen for mika´s såre krop hun vredsig en smule af smerte hendes så var blive betændte og var iskolde da koldbræden var mehet stærk for hende


// det er okey //

"Kom Mika, vi skal væk herfra, der er en lille hule derover" sagde Asma og løftede stille Mika. Der var sikkert torden på vej, så hun måtte heller skynde sig. Hun fløj stille ned med Mika i favnen. Hun landede stille, men dog med et lille lyd. Derfra løb hun over til hulen og lag Mika stille på den tørre men hårde gulv. "Undskyld Mika, men jeg har snart ikke mere tøj jeg kan tage af. Jeg fryser selv så noget forfædeligt, og det jeg har givet dig, det er jo vådt" sagde Asma og satte sig ved siden af den liggende Mika. Hun strøj pigen stille over håret igen. "Bare rolig, det stopper med at regne og du bliver rask på nul komma fem" nikekde Asma og smilede. Så hun troede selv på det? Asma rystede på hovedet og så ud i regnen. Det regnede mere og det så ud til at lyne og tordne. Ikke rart hvis det havde været ude lidt længere. Asma hostede stille og hendes lunger frys så meget, for hun havde næsten ikke noget tøj på. Nu var det sådan ikke set Asma det handlede om..men Mika. Så Asma rystede på hoevdet og tænkte staks på Mika og hvordan de skulle komme væk herfra.

Mikala frøs og hoste hun var kold og våd selv Asma var våd og kold men Mika hade sine sår som der var gå koldbrænd i hun viste at hun snart ville besvime igen og det gjore hun ret hurtig det var for kodlt og vådt for hendes svage og underafkøglet krop

Asma så ikke Mika. Hun tænkte bare og bed sig på sin pegefinger. Hun tog ikke notes af alt andet. Hun troede bare at Mika sov, fordi hun lige havde fået sin sprøjte eller sådan noget.
"Hvad i alverden kan jeg dog gøre?" mumlede hun stille mens regnen sled.

Mikala frøs rigtig meget men hun hade brug for en varm seng at sove i eller ville hun bare fryse endnu mere lidt der fra lå mikalas fødehytte det var hun føde og det var en varm seng til dem begge to og rent og tøre tøj

Asma så lidt på Mika. Mon hun manglede noget? Hvad skulle hun gøre? "Mika mangler du noget?" spurgte Asma stille. Hvad var det for et spørgesmål? Selvfølgelig manglede hun noget. Varmen fra et eller andet, og hun vil naturligvis hjem.

" en varm seng " sagde Mika og ryste af kulde

Asma nikkede og kunne selv regne det ud. Hun bærede Mika op i sine hænder og spred sine vinger. Hun vidste ikke rigtig hvor Mika boede, men det var sikkert ikke langt herfra.
"Du må prøve at guide mig Mika" sagde Asma mens de fløj afted. Hun så ikke rigtig på MIka men mere på vejen hun fløj, for det regnede jo.

2 min hytte ligge lige under os nu " sagde mika stille

Asma fløj ned og smilede stille. Den så faktisk hyggelig ud.
Hun landede stille og åbnede døren. Den var altså åben, sejt. Hun gik ind og fik med det samme øje på en sofa og lag Mika ned. "Hvad skal jeg gøre?" spurgte hun og var klar til at hente ting til Mika.

//Skal logge men svare når jeg kommer på^^//

Mika tændet idl i pejsen og fik fat i nogen tæppe og tørt tøj til dem begge to


// okey //

Asma så lidt på tøjet. Hun smilede stille, for hun var glad for at Mika kunne gå.
Asma så sig lidt rundt på hendes hytte. Det var faktisk dejligt varmt og rart at være her med Mika. "Tak" sagde hun stille og tog imod tæppet. Hun lag tæppet over sig, mens hun hurtigt fik varmen, men hun gad ikke til at tage tøj på. Sådan var Asma, hun vil ikke være uhøflig, men hun tog kun sit eget tøj på. For hun var jo ikke i livsfare eller noget.

//Mika, husk mindst tre eller to linjer^^ Jeg orker ikke til at have Ahngel eller de andre hjælpeadmins på nakken xD//