Nothing to do - Mikala

Ailince så mod Asma "Long time no see" sagde hun og sætte sig på gren , hun så mod Asma, hun havde forandre sig rigtigt meget , men og hår farven, den tidliger smukke røde farve var væk og forandre til en smuk sort... Ailince så ned mod Mikala derefter og sukkede kort "Du skulle blive i sengen, med dine sygdom søde" hun holdet sig på afstand , hun var farlig for dem.,... vis hun mistede kontrol , men gjorder hun ikke ... Ailince så kort mod Asma og hendes blå øjne var det eneste genkendelig , den blå farve , men det havde været igennem mange ting , tydeligt at se

Asma gjord store øjne og sagde ikke noget. Så denne unge kvinde var altså Ai? Hvordan kunne det lade sig gøre? Asma synkede noget spyt mens hun så på Ai og Mika. Asma nikkede bare for at give Ai ret. Kort tid efter smilte Asma stort til Ai.

//Smutter lige//

Mika falde sammen hun var træt og syg hun lag sig til at sove lidt igen hun gabter og efter et lille øjeblik sov hun tunget

Ailince sukkede og så mod Asma stor øjne "Du ligner en som har set et spøgselse " sagde hun og hoppede ned fra træet og gik hentil Mikala "Du er dumtisk som altid lille ven" sagde hun og tog noget medicin frem , hun bære noget af mikala medicin for en sikkerheds skyld og til tider havde det hjulpet til med at Mikala var blevet stærk nok til at kunne kalde nogle time , måske 3 -4 timer.. men så heller ikke mere, hun sætte sig elegant ned foran MIkala og løftede hende hovedet og gav hende hendes medicin "Såh , gå det vel et par timer" sagde hun og vidste mikala ikke bliv glad for dette... Ailince så mod Asma , men smilede roligt

Mika fik sin medicin og fik det hrutig beder hun satte sig op også på hende hun ville ikke kramme hende mere da hun følde at hun ikke hørte til hos dem mere hun var lille og alene som altid ingen viste ret meget om hende mere

//Back//

Ailince havde hørte Mikalas tanker og sukkede , hun løftede hånden og gav Mikala et lille smølfespark, Ailince så mod hende "tænk ikke sådan nogle ting , pige barn, du hører mere til livet end jeg gør , så du stopper bare" ... Ailince var små sur og rejste sig op,.. hun faldt hurtigt ned igen , gjorder hun altid og så mod Asma "Du ligner end som har set et spøgsel Asma" sagde hun rolige og så mod hende... hun så meget anderldes ud

Mikala kaste sig ind til hende og græde " undskyld søde " græde mikala hun var helt opløst i gråd hun hadet at være alene og så bange hele tiden men nu hvor de andet var det kunne Mikala endlig slappe af men ikke lige n for hun græde som pisket

Asma smilte bare skævt. Hun kunne intet sige, og hvis hun sagde noget ville det lyde forkert. Hun satte sig ned på hug foran Mika og smilede varmt mildt til Ai. Når, ja Asma var blevet stum! Hun lo stille af sig selv, af den lattelige tankegang.

"Asma jeg høre tanker , ved du er stum" sagde hun og så på Mikala som overfalde hende med et kram , hun så mod hende "Mikala du ved ikke hvordan det er at dø, vis du gjorde ønkser du ikke at nogle som du elsker skulle," hun så ned og sukkede og så derefter mod Asma og lagde hørte på skrå , "er du sød at tag mikala af mig at ikke spist i flere dage" sagde hun og man kunne se hendes skapt tænder kort,... det var noget hun spille , det var mest for at få mikala til at falde ned og lige nu var Ailince ikke en god støtte

Asma nikkede og hørte ikke rigtig efter i første omgang. Hun tog Mika i sine hænder og gik væk fra Ai. "jeg er glad for at se dig igen Ailince" sagde Asma stille mens hun tog Mika i sin favn. Så hun var vampyr, det havde hun jo altid været, men kunne hun finde på..nej! Asma så på Mika og smilte beroligende.

Mika græde og ville ikke længen være det hun ville væk og forsøget at løb sin vej men opnår kun at falde og slog hovedt hun sov da hun slog hovedt men hun græde også endnu Asma og Ai var de eneste som rigtig kunne lige hende

//Og hvis tur er det? Du er da med..ikke Ai?//