Nothing to do - Mikala

" okey heY Tai og Goku jeg er lige her kom og fange mig 2 sgade Mikala i de sammen kom de faren i mod hende men hun fanget i et bur af ildlyn

Asma betragtede stille Mika og smilede. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre, så hun fløj højt oppe i luften og fremkald en underlig lille sol. Det var hendes evne. Hun kunne fremkalde selveste solen. Hun kastede den oppe i luften og himmlen lyste op.
Solen ramte drengene. Den var varm, men Mika og Asma var beskyttet.

de stak af men de hade givet mikala et stik i armen hun midste forfæste og falde omkuld hun viste ikke hvad det skete med hende lige nu men det gjore bare ondt på hende og det kunne men tydlig se at det gjore

Asma skyndte sig at flyve over til Mikala. Hun greb hende med den ene hånd.
Den anden brugte hun til at holde solen. Hun mumlede et eller andet og solen ramte drengene.
De faldt selvfølgelig ned af træet, men de havde ikke fået så meget skade. Men det gjord dog ondt.

de løb deres være og hvæse af dem og forsvandt Mikala hade det dårliget lige nu hendes krop gjore for ondt og det strammen i hendes sår på ryggen hun kunne mærke at Asma grab hende og holdt hende oppe fra jorden

"Mika, svar mig" sagde Asma da hun havde snerret af drengne, som snart vil komme op. "Undskyld jeg skulle have hørt efter dig Mika"

2 Asma det skal nok gå jeg er bare en smule træt de brød mit stærkest forsvar " sagde mikala og lukke øjne og faldt i søven

"Ok" sagde Asma stille."Bare rolig jeg bliver hos dig"
Asma satte sig bedre til rette med Mika i sit skød. Hun aede pigen på håret og så ned på drengne som stadig lå bevistløse. "Det der holde ikke længe" sukkede hun.

Mika hade det meget dårliget det kunne man godt se på hende hendes hud var ligbleg og kold og hendes munden var kun en smule åben hun trak stille og svaget vejert hun hade feber og stærke smerte i hele kroppen

"Mika!" sagde Asma nervøst da hun ikke sagde noget. Hvad skulle hun gør? "Mika, Mika, sig noget" sagde Asma bange. Hun må ikke synke hen, det måtte hun ikke.

2 ja Asma " sadge mikala stille hun gabet en smule og tørte sveden af sin panden hun hade det varmt meget varmt

Asma holdte om hende. Hun var faktisk varm. Meget endda.
"Mika, rolig jeg er her" sagde Asma så en trøst.

Mika nikke og lukke atte øjne hun var falde i søne igen og sov tunget med høj feber

//Må logge men svare imorgen//

// okey //

Asma hev noget stof fra sin kjole. Nu lignede hun seriøst en røverdatter.
Men hun var lige glad med sit udseende, for hendes ven lå for fødderene af hende. Asma lag stoffet om Mikas pande, mens hun lag sin hånd over det. En lille brise fløj forbi dem og gav dem lidt kulde. "Du bliver rask Mika, det ved jeg" mumlede hun, mens hun lukkede øjnene. Hun havde skadet Mika, det var hendes skyld. Hvordan kunne hun gøre det? Hvorfor hørte hun aldrig efter?

mikala sov ret tunget så tunget at hun ikke kunne mærke noget eller høre noget hun hade en meget høj feber og stærke smerte i kroppe hun vred sig i smerte da det gjore ondt på hende at ha så høj feber

Asma sukkede bare og så på himmelen. Hvad kunne hun gøre? Ingen ting vel?
Engel..bah..det var en dum titel. En lille tåre gled fra hendes ene øje og ramte Mika i hovedet.
Asma lag ikke mærke til det, men trak vejret roligt og aede Mika på håret.

Mika mærke Asma´s tåre og slappe af den ned køglet hende en smule hun fik det en lille smule beder hun var stadig væk meget varm så varm at hun lige frem koget af det så varm hade hun det lige nu

"Fandes tag jer!" råbte hun til de to drenge som rejste sig op. Asma havde en mini jakke på, den lag hun forsigtig under Mikas hoved og Asma rejste sig op i træet. Hun smed sine sko.
Nu lignede hun seriøst hundred procent en røverdatter. Hendes nederdel var flået, så det var revet over alt, og hun havde bundet en slags stof om hovedet. Hendes lang ærmest trøje var blevet til en T-shirt, og Asma så kampklar ud. "Vent på mig Mika, nu skal de se en engels sande ansigt"

de for rundt og uden at Asma så det gav en ad dem Mika en spøjte og lod selv kanylen sid hendes skulder hun mærke at hun langsomt ville midste hende sin bevisthed og efter 3 minuter lå mikala alt for stille som om hun var død men hun var kun besvimet efter hun hade få den spøjte med det meget kræftig bedøvlse i

Asma skreg, og en underlig gnist viste sig hendes øjne. Tårene væltede ud af hende, og hendes vinger balffrede krafitigt. Hun kunne ikke huske hvornår hun så meget var vred. HUn stakte sine hænder og en kraftig lysstråle skød ud. Den så ud til at lave bølger og en slags kniv kom frem, midt i lyset. "Final!" råbte Asma og himmelen blev til en stor sol, og alt mørket forsvandt. Engle tåre var kraftige, meget endda. Den ene af drenge faldt om kuld og så ud til at ikke trække vejret, mens den anden prøvede at søge et gemme sted. Den lange knive søgte efter ham, mens Asma øjne blev sløret.

Mika lå meget stille i det Asma´s sol skine sprang kanylen og udskilde en væske som nu løb ned af mika´s ansiget og ned i hendes mund væsken var meget gift da et var en slaget bedøvelse som kunne dræbe mika vi de ikke bliv fjernet inde ret længe

Asma fandt den sidste dreng, og hoppede ned fra træet. Hun løb så hendes hår løb næsten med. "Bare vent!" skreg hun og sprang med et, og hendes hop var uforusigligt. Hun gandt hurtigt kniven frem og ramte den sidste dreng. Asma slog ikke folk hjel, men drengen faldt og der blev han. Asmas vinger voskede med et, og en slags mørk steg sås.
*Død* Hun kunne lugte det. Hun så imod Mika og løb straks over til hende.

Mika hade det ikkegodt hun hade får væsken ind i munden og lå endnu mere stille hun trak meget svaget vejert og det lindet at hun var ved at død og det var hun ogås men i hendes taske hade hun en modgift som kunne stoppe væsken men hun måtte stikkes igen men i ryggen for at det skulle virke på hende