Hjemsøgning af kirkegården

Ailince sukkede "Ahngel" rettede hun og gik hen til ham hun løftede hans ansigt, hendes ansigt var fejlfriet og smuk, det vil alle havde tænkt ,men den var blevet bleg og kold, da hun var dø "Du må tag dig sammen, du er en mægtigt vampyr er du ikke, du skal ikke fald sammen over at havde mødt mig, det ikke din skyld jeg død og heller ikke din skyld jeg ikke for børn, og vis jeg så levende så vil der være en anden end dig, men kom der aldrig" hun smilede blidt "på en mod er jeg tank nemlig for det" hun virkede sikker i sin orde "selvom du ikke er dig mere , holder jeg af dig, men " hun lagde sin panden på hans, hendes duft var der stadig "vi må komme vider i livet begge to, du skal være en stærk person" hun flyttet sig nogle skridt tilbage "ik"

-

Ahngel så på hende. Han havde aldrig set på det på den måde. Han var kommet videre, men skyldfølelsen over ikke at have kunnet finde hende dengang. Han tav og trak sig kort tilbage og rettede sig op igen. "Jeg ville aldrig ha ladet dig blive ved mig alligevel, Ailince." sagde han. "Jeg må gå." sagde han så, drejede om og forsvandt ned af stien.

//skal smutte i en tid, tror jeg kommer igen.//

Hun rystede på hovedet "I lige måde, du skulle blive den mægtigt vampyr" sagde hun og grinede over hans svar , hun sad og kiggede på sin gravsten med hovedet på skrå *han vidste ikke jeg var dø, det betyder det var* hun så mod den retning han var gået, *at det var* hun sukkede *han har ikke behøv for at få at vide jeg bliv dræbt* hun sukkede *jeg for aldrig fred på denne måde*