Kirkegården //Killer-man//

Dato :: ??
Årstid :: efterår
Dag :: .?
Vejr :: overskyet
Sted :: kirkegården
Tid :: 00.00
Omgivelser :: det der altid er på en kirkegård
'
Zelia gik en tur og kom til kirkegården. hun besluttede sig at gå der ind og læse poesi for de døde.
Hun gik ind og satte sig ved en tilfældig grav sten og begyndte at læse sagte.
*Det skulle muntre dem lidt op* tænkte hun imens

//Skal lige spise også kommer jeg//

Killer stod ved en bestemt grav og så på den den her grav var ikke langt fra hvor Zelia var men han ville ikke se nogen andre steder end den her grav "jeg kan ikke klare det her jeg er så forvirret splittet mellem dig og hende jeg ved ikke hvad jeg gør" hviskede han meget trist "jeg elsker hende virkelig"

Zelia så kun på de tilfældige grave hun sad foran og læste poesi for.
Hun sukkede trist. *Jeg burde ligge i en af de her grave* tænkte hun.
Det var faktisk ikke helt tilfældige grave, nej. Det var grave til de mennesker hun havde dræbt når hun var tørstig.

*tænk at jeg slog hende ihjel dengang* tænkte han før han faldt på knæ rystende *og dem* han så hen på 2 grave mens han rystede meget over hele kroppen *mine børn og min kone dengang* det var det alle tre grave havde efternavnet Zazui Vanesa Zazui 10 år bobo Zazui 12 år og Michelle Zazui 30 år mand Jack Zazui dengang hed han det men da han slog dem ihjel ændrede han sit navn til Killer engelsk for morder fordi han havde slået dem alle ihjel uden et blink af fortrydelse men vidste osse han aldrig ville kunne gøre det imod Zelia hende elskede han mere end nogen anden

Zelia læste det sidste digt og lukkede så næsten lydløst bogen (Det vil sige at en hver vampyr ville kunne hører det) og sad så stille og kiggede på gravene

"hvad laver du her Zelia" spurgte han roligt før han rejste sig op fra jorden og gik hen og satte sig på en bænk i nærheden med et smil "hvad skat?" spurgte han roligt med et smil

Zelia sukkede da hun så ham.
"Læser poise for nogle af de mennesker jeg har dræbt." sagde hun trist og fik et mistænksomt udtryk.
"Hvad laver du her?" sagde hun mistænktsomt

Killer lukkede øjnene før han så på hende igen med et smil "siger farvel til min kone og mine børn" sagde han og pegede på gravstenene han havde været hos "fordi jeg har fundet en ny jeg elsker" han så på hende med et kærligt blik og smil

Zelia så forvirret på ham.
"Hvad...???" så faldt brikkerne på plads for hende. "Nååår...." sagde hun så.
"Mig...." hun smilte halvt

Killer smilede og gik hen til hende for at kysse hendes kind "ja dig skat" sagde han og satte sig ved siden af hende mens han så på hende med et glad smil "elsker dig så meget at jeg ville gøre hvad som helst for dig" han smilede fortsat før han lagde sig ned i græsset ved siden af hende og nussede hendes ryg

Zelia sukkede stille.
Så så hun på ham.
"Killer?.... hvorfor slog du dem ihjel?"

"fordi de truede min herre dengang" sagde han trist "men nu har jeg ingen herre og så vil jeg aldrig kunne gøre dig noget skat" sagde han og hev hende ned og ligge ved siden af sig med et kærligt smil "elsker dig skat" han håbede snart at hun ville sige det samme til ham

Zelia så på ham med et smil
"I lige måde" hviskede hun

Killer smilede roligt mens han nussede hendes mave blidt "endelig siger du noget i stedet for at kun og tænke det" sagde han roligt med et smil ventende på at han sagde noget til hende

"Jaaa..... jeg er vel bare en kylling......." sagde Zelia stille og puttede sig ind til ham

"ja måske" sagde han og nussede hendes mave blidt før han kyssede hendes kind blidt "eller osse er du bare en smule bange for at binde dig til mig" han smilede roligt "bevis du ikke er en kylling sig du elsker mig" sagde han med et smil

Zelia tog en dybt indåndning.
*Okay slapsvans, hvis hvad du kan.... altså hvis du kan* tænkte hun stille.
Hun så op på ham. "Jeg..............................................kan altså ikk" sagde hun og så trist ned og hadede sig selv

"Skat se på mig" sagde han og tvang hende til at se på ham "du kan godt skat du skal bare ikke tvivle på dig selv og udover det skal du ikke hade dig selv" sagde han trist og nussede hende videre "det gør intet skat du ikke kan men du skal ikke hade dig selv"

Zelia havde det som om hun kunne græde. Hun rystede lidt og puttede sig mere ind til ham.
"undskyld." hviskede hun stille

//Killer?//

Killer smilede roligt mens han nussede hende "rolig skat det gør intet" hviskede han roligt mens han nussede hendes kind blidt og smilede stadig "kom så sig det" sagde han før han begyndte at kilde hende lidt før han sagde "kom så det er to korte ord" han smilede og kyssede hendes kind "elsker dig"

Zelia grinede fordi han kildede hende.
"Killer!" grinede hun "Stop Killer! Det kilder!" Hun vred sig og prøvede at komme væk fordi det kildede.
"Jeg kan ikke når du kilder mig!" sagde hun for at få ham til at stoppe

Killer smilede roligt før han stoppede med at kilde hende før han tog fat i hendes skuldre så hun ikke kunne flytte sig "kom så skat" sagde han roligt mens han fortsat så hende i øjnene med et roligt og kærligt smil og klar til at begynde og kilde hende igen

Zelia bed sig i undelæben.
*Nu det nu....... hvis du ikke gør det sårer du ham.* tænkte hun og håbede han ikke lyttede efter.
"Killer......." sagde hun og tøvede. "Jeg...................................................... elsker dig" de sidste to ord sagde hun meget hurtigt for at få det over stået.
Da hun havde sagt det så hun ud til siden for ikke at se ham i øjne.
Efter noget tid kiggede hun op og så på ham med et skævt smil

"det var da ikke så slemt skat" sagde han og nussede hendes mave blidt mens han fortsat så på hende med et roligt smil "jeg elsker osse dig af hele mit hjerte" han kyssede hende blidt på hendes dejlige og vidunderlige læber mens han nød det