Is you the one?-Hudson!= privat.

Hudson rakte kortvarigt tunge til hendes, 'så må det vel være dig, som der skal gå først'. "Ha-ha, hvor er du sjov." Svarede han men kunne dog ikke tilbageholde en lavmælt fnisen. Han smilede af hendes åbenbart ret begejstrede kommentare til hans lejlighed, hvorefter han selv trådte ind i hans hybel. "Tjae, det er vel okay," mumlede han med et let skuldertræk og sendte hende et af sine skæve smil, før han bukkede sig ned og tog sine sko af. Da han havde fået rettet ryggen op igen, satte han en hånd på hver side og tog en dyb indånding, imens han selv lod sit blik glide rundt i lejligheden. "Såh, bare lad som om du er hjemme," sagde han med et bredt smil, inden han selv sjokkede ind i stuen og smed sig i den turkise, plys-sofa, som alle syntes var så afskyelig. For at være ærlig var han heller ikke videre begejstret for den, men en sofa var en sofa. Han måtte bare lære og leve med den, indtil han fik taget sig sammen til at købe en ny én.

Dream grinede lidt over han fnis, som han ikke kunne holde tilbage. Hun bukkede sig let ned og snørede hende converse snørebånd op. Hun smilede let da hun fik dem af og stillede dem henne ved hans. Hun smilede let til ham, før hun langsomt gik hen til ham. Hun smilede let til ham, og satte sig let ved siden af ham. ”Åårgh.. Din sofa er dejlig blød” sagde hun og smilede let, og kært. Derefter bed hun ig kort i underlæben, og prøvede at kvæle et gab, men det virkede ikke rigtigt. Hun smilede let til ham. Før hun let kiggede på ham og smilede kævt til ham.. ”Hvad tænker du på??” spurgte hun og smilede let til ham, før hun let kørte en hånd gennem håret.. ”Og ja, du ligner en som der tænker på noget,” sagde hun og sparede ham fra hans eget spørgsmål, som han højst sandsynlig vis, ville spørge hende om.

Hudson smilede svagt til hende, inden han rakte ud efter fjernbetjeningen til hans fjernsyn, der lå på det bord, der stod foran sofaen, hvorefter han gav den til hende. "Du finder bare noget, du vil se," sagde han med et skråt smil og rykkede lidt, så der blev bedre plads til hende. Han satte derefter den ene albue på ryglænet og lod sit hovede hvile i håndfladen, men han havde sørget for at sætte sig således, at han sad med fronten vendt mod hende. "Jeg tænker ikke på noget," svarede han med et let skuldertræk og smilede kort til hende, inden han fjernede armen fra sofaryggen og rejste sig op. "Vil du have et eller andet?" spurgte han og var allerede på vej hen mod køkkenet, hvor han så stoppede op i døråbningen og så sig over skulderen i hendes retning, idet han afventende løftede øjenbrynene.

Dream pustede let til en hår tot, som der sad og drillede hendes syn.. Hun klaskede fjernbetjeningen tilbage til ham.. ”Nix! Du skal bestemme det,” mumlede hun lettere uskyldigt og smilede let til ham, før hun let igen pustede til den hår tot, som der drillede hendes syn. Hun smilede let til ham, da han rejste sig.. ”Nej, tak det er, Okay! ” sagde hun og smilede let og skævt til ham, før hun let bed sig i underlæben. Hun betragtede kort hans rum, som der var temmelig hyggelig. Hun satte let hendes hoved op af arm gelændret(Staves?), og smilede let, før hun løftede hendes hoved igen. Hun kiggede let ned i sofaen, før hun så fjernede blikket og så op igen, så hun ikke bare sad og så alt for sær ud. Hun smilede let, og betragtede igen rummet. Hun nød endelig at kunne sidde stille og slappe af, det var længe siden hun havde gjort det.

Hudson drejede sig om, så han kom til at stå med ryggen til køkkenet og tog så et skridt i retning mod sofaen. "Er du helt sikker? Du må få lige, hvad du vil," svarede han og nikkede derefter for at understrege og bekræfte sine ord. "Men i så fald ... bare sig til, hvis du pludselig skulle blive sulten eller tørstig," sagde han som en tilføjelse og slog sig ned i sofaen ved siden af hende igen, hvornæst han tog fjernbetjeningen op i hånden. "Du er da nem at have som gæst," mumlede han med et dæmpet grin til det, hun havde sagt. Både det med at han måtte bestemme, hvad de skulle se i fjernsynet, og det med at hun ikke ville have noget. Han trykkede på 'power'-knappen, så fjernsynet blev tændt og skruede næsten helt ned for volumen, så det kun var en lavmælt mumlen, der kunne høres fra fjernsynets højtalere. Han lagde fb(fjernbetjeningen) fra sig og rettede sit blik mod hende igen, hvorpå trak benene op til sig i sofaen og lagde hovedet på skrå med et let smil. "Fortæl om dig selv," foreslog han. "Jeg kan jo ikke bare have en totalt fremmed til at rende rundt i min lejlighed," tilføjede han efterfulgt af en kort latter, inden han igenigen lukkede sin mund op for at sige noget mere for at hjælpe hende lidt på vej, hvis hun nu ikke selv vidste, hvad hun skulle diske op med. "Hvor kommer du fra?".

Dream kiggede let på ham ”Det skal jeg nok, altså sige til” sagde hun og smilede let til ham. Hun kiggede let hen på ham, og smilede, ”Ømm.. Fortælle om mig?? Ja ømm… Der er ikke så meget at fortælle, for jeg kan ikke huske noget, af det.. Men jeg har fået af vide, at jeg faldte af et tog, da jeg var 13 år, og at jeg mistede min hukommelse, andet end hvad jeg hed, og hvor gammel jeg var.. Men ellers husker jeg ikke noget, og der er ikke sket så meget, på de tre år” mumlede hun let og kiggede på ham.. ”Men unødvendigt info, så er jeg 16- men bliver snart 17” sagde hun og smilede let til ham. Der var ikke så meget mere at fortælle. ”Så skal du fortælle om dig selv, så jeg ved du ikke er sådan en sindssyg galning, som der bare venter på at voldtage mig og slå mig ihjel” sagde hun drillede og prikkede ham let og kært på næsetippen, før hun vendte blikket ned mod jorden igen. Hun smilede let til ham, og betragtede ham derefter kort, før hun igen flyttede blikket.

Hudson lyttede opmærksomt og tavst til hendes svar og fortælling om dengang, hun var faldet af et tog og havde fået slettet simpelthen alt i hendes hukommelse - udover navn og alder. "Sikke noget," mumlede han, da hun var færdig med at fortælle og skar en fjoget grimasse, inden han så grinede ved hendes sidste ord. "Pff, jeg har bestemt ikke tænk mig at gøre hverken det ene eller det andet, kan jeg sige." Sagde han først og fremmest med et lavmælt grin. "Men æjhm ... er der noget bestemt du gerne vil vide?" spurgte han med hovedet lagt på sned og tog derefter fat i det ene ærme på hans skjorte, som han efterfølgende trak i og fik den til sidst helt af, hvornæst han smed den hen på en stol, der stod i hjørnet henne ved fjernsynet. Han slog blikket hen på hende igen, eftersom det havde været vendt mod stolen før, da han havde skullet kaste skjorten derhen, og sendte hende et tandsmil, så hans to hvide tandrækker blev synliggjort(e).

Dream smilede let til ham.. ”Hihi! Det tænkte jeg nok! Jeg vil heller ikke miste min mødom, eller mit liv” sagde hun drillede, og smilede let til ham. Hun kiggede let hen på ham, med endnu et smil. Hun vendte kort blikket ned mod jorden, og bed sig let og uskyldigt i underlæben. ”Nix! Du fortæller bare og jeg lytter” sagde hun og smilede let til ham, før hun let gabte igen. Hun betragtede ham let. Hun smilede let til ham.. Hun tog let hendes elastik ud og mærkede befrielsen, ved at have hænge hår. Hendes hår krøllede let, og smukt. Hun smilede let og stoppedde elastikket, ned i hendes taske. Dream smilede let til ham.. ”Fortæl fortæl” sagde hun drillede og smilede let til ham, mens hun let gned sig i øjet. Hun gabte igen let, og nuttet, og smilede blt til ham bagefter. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben, mens hun let trak hendes ben til sig. Hun rødmede svagt i kinderne, og smilede derefter let til ham.

Hudson grinede lidt af hendes svar og satte sig lidt bedre tilrette i sofaen. "Hmmrh," brummede han og satte tænksomt en finger på hagen. "Altså ... mit fulde navn er Hudson Faïçal Mattieu Jacques Trinité. Jeg er 123 år gammel - og til din information har jeg fødselsdag d. 26. maj ... glem det nu ikke," begyndte han med et smil og blinkede derefter til hende. "Øh ... prrh ..." Han kløede sig lidt i håret, imens han prøvede at komme i tanke om noget, han ellers kunne fortælle. "Og så er jeg hundrede procent franskmand," fortalte han storsmilende og nikkede kort på hovedet. "Er der ellers something you wanna know?"" spurgte han, da han ikke selv kunne komme på mere og trak på smilebåndet, således at et skævt smil kom frem på hans læber.

Dream smilede let til ham.. ”Hmm.. ikke andet end m jeg må ligge op af dig og få varmen??” spurgte hun nuttet. Hun frøs nemlig, men det gjorde hun så tit, men ikke på denne, måde. Hun smilede let til ham..” Det er selvfølgelig i orden hvis ikke” sagde hun og smilede let. Man kunne se en svag rødmen i hendes kinder. Men det var meget utydeligt. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben, og kiggede let hen på ham og afventede let svar. Hun ville gerne have varmen igen. Men hvorfor havde hun mon så svært ved at få varmen?? Havde hun vampyr blod i sig eller hvad? Nej det havde hun nok ikke, men alligevel ville hun så gerne, kunne holde varmen, som alle mulige andre. Men sådann var hun bare ikke hun smilede let til ham, og bed sig let og uskyldigt i underlæbern.

Hudson slog smilende ud med armene, efter hendes spørgsmål var kommet ud af hendes mund. "Bien sûr, vous, ma chére." Svarede han med et strålende smil, men kom så i tanke om det faktum, at hun ikke nødvendigvis forstod fransk og nikkede derfor med hovedet, som lige som bare var en anden form for 'ja'. "Selvfølgelig må du det. Jeg sagde jo, at du var iskold, da vi var på vej hjem, dumme unge." Sagde han med et grin og rystede svagt på hovedet af både ham selv og hende. Han satte sig i en anden stilling som var lidt mere passende, når hun nu om lidt ville læne sig ind mod ham. Hans blik blev derefter draget hen mod fjersynet, hvor et eller andet større talkshow var i fuld gang, men han forstod ikke så meget af det, eftersom han havde skruet helt ned for lyden - eller næsten da. Men han gad ikke række ud efter fjernbetjeningen, og var egentlig i det hele taget også ret ligeglad med det der åndssvage program.

Dream smilede let og lænede sig ind mod ham. Hun lagde let hende shoved op af ham, og lukkede let øjenne, da hun allerde kunne mærke hans var, men det fik hende kort til at ryste. Åhh.. Nej, bare ikke hun var ved at blive syg. Hun mumlede noget utydeligt og mærkede hans varme mod hendes kulde. ”Mhm… Du er dejlig varm” hviskede hun let og smilede svagt, og nuttet. Hun nød varmen som hun nu endelig kunne mærke. Det var dejligt. Selvom han nok ikke var helt varm, syndes hun at han var branede varm, og det syndes hun bar eat det var rart. Hun smilede let til ham..” Tak” hviskede hun let og rystede kort igen.. ”Det er rart” mumlede hun træt, og smilede let og nuttet. Hun åbnede let hendes øjne, men de lukkede hurtigt i igen, da hun smilede let. Hun kunne dog ikke se noget, men stadig var det rart, meget endda.

Hudson smilede svagt af hende, idet hun lagde sig ind til ham og lagde derefter sin ene arm om hende. "Det var så lidt," mumlede han til hendes 'tak' og skiftede lidt i mellem at se på hende og så på fjernsynskærmen. Efter noget tids stilhed hvor han ikke rigtig havde vist, hvad han skulle sige, fjernede han forsigtigt sin arm fra hende og tog fat i et tæppe, der lå ved 'hans side' af sofaen hen over armlænet. Han fik med lidt besvær foldet det ud uden at lave alt for vilde bevægelser og lagde det dernæst over hende, så det eneste man næsten kunne se var hendes hovede og det allerøverste af hendes ene skulder. "Hvordan kan du dog fryse så meget? Der er da ikke koldt herinde, er der?" spurgte han og så over mod hans altandør og de vinduer, der var i stuen, hvorefter han rejste sig op og tjekkede både døren og vinduerne, men de lod alle sammen til at være lukket helt til.

Dream kiggede let på ham, da han lagde et tæppe om hende. ”Tak” hviskede hun let igen, og smilede let til ham. Hun smilede let til ham, og betragtede ham kort. ”Jeg aner det ikke, det ligger nok bare til mig” sagde hun let og smilede, let til ham. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede på ham rejse, sig og tjekke døre og vinduer. ”Det er okay, jeg skal ikke være til besvær, sæt dig hellere ned og slap af” mumlede hun let og smilede let og nuttet. Hun bed sig forsigtigt i underlæben, og gabte svagt. Hun kiggede let på ham, før hun hev hendes telefon op af tasken. Hun kiggede let på klokken. Hun rystede kort på hovedet, og smilede let til ham. Hun smilede let og stoppede hende s obil tilbage i tasken, og nussede si let ind til tæppet. Hun smilede let og bed sig let i underlæben, og smilede forsigtigt og let til ham.

"Jamen, jeg kan da ikke have, at min gæst sidder og fryser," svarede han med et smil på læberne og luntede hen til sofaen igen, men satte sig denne gang ned på hug på den anden side bag ryglænet, hvorefter han lagde begge sine arme op på den øverste del af sofaens, plyssede ryglæn. "Skal jeg skrue op for varmen?" spurgte han i et lavt toneleje og trak i mundvigene, så hans smil voksede en anelse, hvornæst han i stedet for at sidde på hug satte sig ned på knæ og kørte hurtigt den ene hånd igennem hendes hår, før han fik rejst sig op. Han tøffede hen til fjernsynet, hvor han satte en finger på den manuelle sluk-knap, der sad nederst på selve fjernsynskassen og rettede blikket over mod hende. "Vil du se fjernsyn, eller skal jeg slukke det?" spurgte han med et forsigtigt smil og løftede afventende et af øjenbrynene.

Dream smilede forsigtigt til ham, ”Nej, for du skal ikke have det varmt” sagde hun og smilede let til ham. Hun betragtede ham let.. ”Det bestemmer du bare” sagde hun og smilede let. ”Jeg er bange for at jeg falder i søvn, mens hvis det sker, må du gerne vække mig og bede mig m at skride, hjem” sagde hun og smilede let til ham, før hun let gabte. ”Du må undskylde det med den dumme træthed” sagde hun og smilede let til ham. Hvorfor skulle hun også blive så træt. Hun smilede skævt til ham. ”Atiuv” hun nøs, ”Ups undskyld” sagde hun let. Det var blevet en vane at sige undskyld hvis man nøs, eller sådan noget. Men sådan var hun bare. Hun smilede let til ham, og betragtede ham let.. ”Er du ikke træt??” spurgte hun let og et smil bredte sig hen over hendes læber. Det burde han jo næsten være, ik??

Hudson smilede let til hende og lod bare fjernsynet stå tændt, hvorefter han satte sig tilbage i sofaen. "Nej da, sov du bare, hvis du er træt," svarede han med et sagte smil og lænede ryggen op ad sofaens ryglæn. "Prosit," mumlede han til hendes nys og grinede dæmpet, inden han slog sit blik over mod fjernsynet. Lidt efter, da hun spurgte om, han var træt, rystede han bare på hovedet og skævede kort til hende. "Næ, det er jeg ikke ... tror jeg. Hvad er klokken?" svarede/spurgte han og rettede nu sin fulde opmærksomhed mod hende igen, eftersom han ikke selv havde noget ur inde i stuen. Det eneste ur han ejede - udover det der var på hans mobil, - var det store, runde og knaldrøde ur, der hang ude i køkkenet på en af væggene.

Dream smilede let til ham. ”Jeg aner det ikke, men øm.. Jeg kan finde ud af det” sagde hun og smilede hun rakte ham hendes mobil. ”Jeg kan ikke lige se tallene, fordi mine øjne sløre når jeg er træt” sagde hun og smilede. Dream havde det ikke sådan med hendes telefon, at det var hendes kæreste eje, nej, andre måtte godt side, og glukke den efter hendes mening. Hun havde ikke engang et nummer indkodet lige for tiden. Hun smilede let og bed sig uskyldigt i underlæben. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben, før hun igen lagde hovedet op af. Ham. ”Du er så dejlig varm” hviskede hun mærkede varmen mod hendes kind, det var så rart. Hun smilede let til ham. ”håber det er okay” sagde hun og smilede let til ham. Hun bed sig iggen forsigtigt i underlæben

Hudson drejede hovedet uden at løsrive sit blik fra hende og smilede blot til hende, mens han afventede hendes svar til, hvad klokken efterhånden var blevet. Han grinede lidt, da hun blev nødt til at indrømme, at hun ikke kunne se tallene på mobiluret. "Så må du anskaffe dig et par briller," konstaterede han med et lavmælt grin - dog var det kun sagt i sjov. "Giv den til mig. Mine øjne fejler ihvertfald ikke noget," sagde han smågrinende og rakte hånden frem mod hende, hvorefter hans smil voksede en smule, da han kommenterede hans varme - som han åbenbart efter hendes mening var. Varm. Han glippede et par gange med øjnene og måtte nok erkende, at han måske var en liiiiiille bitte smule træt.

Dream smilede let efter hun ahvde givet ham mobilen. Hun lukkede kort hendes øjne. ”Jeg har rent faktisk et par briller, men jeg bruger dem ikke” mumlede hun let og næsten utydeligt. Hun smilede kort, og mærkede hvordan søvnen, sneg sig ind på hende. Hendes øjne var helt lukket i, og så skete det. Hun faldt i søvn. Med hendes hoved på af ham, og næsten helt krøllet sammen. Hun smilede let, selvom hun nu var helt inde i hende s egen verden nu. Hvis man tænkte over det var ens drømme verden, altid når man sov.. For der kunne der ske, lige det man bad den om, for det var en selv som der bestemte over verdenen, og så skulle man ikke bekymre sig om det. Hun smilede let, og traj vejret dybt og lydløst.

"Det var dumt. Jeg vil da tror, at hvis man har briller, er det fordi, man skal bruge dem." Svarede han i et lettere drillende tonefald og tog imod hendes mobil, hvor han missede svagt med øjnene, idet de blev mødt af det skarpe lys fra mobilskærmen. Da han havde fået styr på, hvad klokken var, rettede han atter sit blik mod hende og lukkede munden op for at fortælle hende det. Han fandt dog ret hurtigt ud af, at hun var faldet i en dyb søvn, og han ville derfor ikke vække hende bare for at fortælle, hvad klokken var. Han smilede lidt for sig selv, inden han lagde den ene arm om hende og vendte sit blik mod fjernsynskærmen. Derefter lagde han forsigtigt hendes mobil hen på stuebordet og slog igen blikket hen på hende, hvorpå han strøg noget af hendes hår til side med en let håndbevægelse.

Dream nussede sig let ind til ham, da hun mærkede varmen holde om hende. Hun anede jo ikke hvad det var siden hun ikke lige frem kunne se det. Men det fik hende til at smile i søvne. Dog kunne hun ikke mærke da han strø noget af hendes hår til side. Hun smilede let, igen. Men lige nu kunne hun kun se det hun ønskede at se. Alt ´det der betød noget for hende, kunne være inde i hendes hoved lige nu. Lige fra solen til hendes venner. Hun smilede let igen, som om der var nogle at smile til, først nu kunne man se to smile huller titte frem fra skjul. Det fik bare hendes smil til at blive bedre, på en eller anden måde.og hendes hud begyndte at blive lidt varmere, end det nu var. Men før var det lige så koldt som sne. På en eller anden underlig måde.

Hudson smilede skævt af hende og vendte sin opmærksomhed mod fjernsynet igenigen. Det var som om, at han ikke rigtig kunne blive enig med sig selv om, om han skulle kigge på hende eller fjernsynet. Så derfor skiftede han lidt en gang i mellem. Så først på fjernsynskærmen og forsøgte at følge med i det faktisk ret indviklede tv-show og derefter hen på hende. Da han så hendes smil, kom han automatisk også selv til at smile. Han fundrede lidt over, om han bare skulle slukke tv'et og smutte ind i seng. Hun lå vel godt nok her på sofaen. Han havde ihvertfald selv op til flere gange sovet i den, og det havde da gået fint. Den var ikke lige som nogle sofaer, hvor man simpelthen fik så ondt i ryggen efter at have sovet på dem.

Dream, fik på en eller anden måde hendes arm, lagt over ham, som om hun troede det var en kramme bamse, eller noget hun skulle passe på. Der blev den liggende, som om hun prøvede at beskytte, ham, for at blive taget af noget, selvom der ikke var noget at blive taget af. Hun smilede let, selvom hendes arm, lå beskyttede om ham. Hun trykkede sig let ind til ham, og rystede kort. alt varmen, var igen forsvundet, sæt nok. Hun smilede let igen, og mærkede hvordan han kom til at rykke let på sig hver gang han vendte blikket frem og tilbage, fra fjernsynet til hende, og tilbage igen. Og de små ryk det gav hende, fik hende til at vende sig lidt, men det fik hende ikke til at fjerne sig fra hende. Hun bed sig uskyldigt i underlæben slevom hun sov, det var vidst gået hen og blevet en vane.

Hudson endte med at låse sit blik fast på hende, da der ærlig talt ikke var noget somhelst ved det der wannabee-amerikanske talkshow. "Okay, nu skal du ind i seng," hviskede han - egentlig til hende, men eftersom hun sov og dermed ikke kunne høre det, var det nok mere en slags 'ordre' til ham selv. Han fik rejst sig fra sofaen med hende i sine arme, hvilket var let nok, da hun allerede i forvejen holdt godt fast i ham. På en eller anden måde fik han bukket sig lidt ned og, uden at tabe hende, trykket på sluk-knappen på fjernbetjeningen, så fjernsynet slukkede fulgt i trop af en lavmælt 'zzzzzzzzh'-lyd, som afslørede at det var blevet slukket, og den lille lampe'tingest på den skiftede fra blå til rød. Han hankede lidt op i hende, (hvis man kan bruge den slags betegnelse om personer), og trissede ind i soveværelset med hende, hvor han lagde hende midt på sin seng. Selvom det godt nok var en dobbeltseng, havde han besluttet sig for, at det nok var bedst, hvis de sov hver for sig, så han luntede bare lige så stille ind i stuen igen og smed sig i sofaen. Han lagde sine arme under hovedet og gav sig til at studere loftet, som han så tit havde ligget og set på, når han ikke havde kunnet falde i søvn.

//Jeg smutter nuu. :3 Sleep well. n_n
Jeg svarer igen i morgen, hvis du har svaret dér. (: