Wipe away all of your tears - Gabe

//Sorry, er nemlig igang med et emne med en der hedder Barishan og han har fyldt mit hovedet op>.< Tro mig..ikke første gang jeg gøre det der.//

"Nej nej! indskød Asma og så på Gabe. "Hey, jeg har ikke noget imod det, seriøst!" sagde Asma og prøvede at grine, men det blev mere til en latter af en art. "Det går ikke på, ikke mere i været fald. Jeg lever eller retter sagt, jeg har det godt og jeg nyder livet" sagde hun og blev mere rolig i stemmen. "Men sådan er mit liv altså. Jeg er dybt til at leve med mig selv" de siste ord gjord hun sin stemme dyber og fægtede med armene. Ja, det var vel.. hendes søde skæbne?

"Det lyder ikke sådan" sagde han og smilte venligt til hende. Hun var faktisk rimelig glædelig... Modsat Gabe... Han var ikke den tørste humørbombe... Nogen gange... De gange hvor han faktisk var, spredte han nærmest en bølge af glæde som fik alle til at smil af de mest meningsløse ting.

"Når da" sagde asma og smilte skævt. Hun så på himlen i et kort øjeblik. "Alle væsner og mennesker" hun så lidt på Gabe. "Kommer til at møde deres modgang i det værste tider. Min er allerede forbi, men der kommer en til. Selv engle er ikke glade altid, vi har også vores grå dage" Asma smilte mildt mens hun så ned. "Men man skal ikke tage livet forgivet" Hun snakkede om noget hun ikke anede. Typisk af hende.

"Ja... Korrekt" sagde han bare og smilte lidt over det. Han tog en dyb indånding og kiggede op på himlen... Klokken var ved at blive meget... Og han skulle ud og løbe...
"Jeg er ked af at gøre det kort... Men jeg blir nød til at gå nu" sagde han hurtigt og trippede lidt rundt på jorden. Han vidste nemlig hvornår politiet kørte deres obligatoriske rute igennem gyderne... Og hvis han så kom løbende forbi dem, ville de helst sikkert stoppe ham og snakke...

Asma så måbende på Gabe. Hun nikkede bare og satte sig ned med et lille smil. ”Javel, jeg håber at vi ses.. Gabriel” Asma satte i finger til munden og betragte ham stille. Så hans ansigt for en sidste gang måske, og hvad han end skulle måtte han jo af sted. Asma så også på himlen som om hun ventede på noget, men hun måtte bare lide de sidste bare timer selv..hehe. ”Gabriel” sagde hun bare og smagte på navnet. Hun nikkede og smilte mildt til ham. Hvad kunne hun ellers gøre?

"Jo... Altså hvis du nogensinde kommer ind til Terre og i nærheden af gyderne... Så giv en lyd fra dig" sagde han og gjorde mine til at løbe, men kiggede bare på hende.
"Du ved godt at du aldrig fortalte mig, hvad du lavede her" sagde han og smilte lidt. "Det forventer jeg at du kommer hjem og fortæller det til mig" fortsatte han og grinte lidt over det.

Asma lo og rejste sig op. ”Jeg lover det!” sagde hun og skulle til at vende om for hun troede at han gik, men da han sagde noget igen så hun ivrigt på ham. ”Jamen så har vi da en aftale Gabriel” sagde hun stak sin hånd frem imod ham. Den her gang håbede hun på at han vil trykke den og ikke ligesom sidste gang. ”Ikke sandt?” spurgte hun og afventede svar og et lille tryk på hånden.

"Så sandt som jeg står her" sagde han og gik hen og trykkede blidt hendes hånd. Gabe kunne ikke lade være med at grine af hvor højtidligt han følte sig... Sådan at stå og give hånd... Som om han lige havde afsluttet en handel eller noget.

Asma gav ham en rigtig tandsmil. Hun nikkede godkendende. ”Javel. Så er det en deal” hun grinte lidt og følte sig på en underlig måde lettet. Hun bed sig på underlæben og så lidt på Gabe. ”Jamen se så at smutte med dig, inden jeg ombestemmer mig” sagde hun drilsk og slap stille hans hånd så han kunne løbe. ”Og hvis du ikke holder aftalen så hjemsøger jeg dig” tilføjede hun med en alvorlig tone, men lo stille derefter.

Han vendte sig om og grinte lidt af det hun sagde. "Du skal også overholde din... Ellers kommer jeg efter dig" sagde han og smilte stort over det.
Hurtigt satte han afsted og begyndte at løbe afsted med Terré... Han havde travlt... Men det havde været det værd...

Asma nikkede og vinkede til Gabe. ”Det skal jeg nok Gabriel!” råbte hun efter ham og smilte varmt. Hun drejede rundt om sig selv og så efter ham. Han var væk, men hun glædede sig til at møde ham igen. Gabe, Gabriel. Hun smilte stille og klappede. Derefter slog hun sine vinger ud og flød den modsatte vej. ”Vi ses helt klart min dreng..”

//Oooooog Cut XD Jeg er ude^^//

//Jepsen..ses snart! xD//