Fanget endnu engang.. Men hvor længe? (Belafont)

Vinden ruskede hårdt i træernes nye frodige trækroner. Der kunne kun ses en lille smule lys i nogle af vinduerne. Nogle tændte og slukkede som det nu lystede patienten. Men et lille område udenfor blandt træerne fandt man et tydeligt hegn. Et hegn af tyk skinnende og stabilt sølv. Og inde i omhegningen sad en pige med langt silkehvidt hår med et skær af violet. Hun åbnede stille sine klare og fkatisk utrolig smukke blodrøde øjne efter at have haft dem lukkede i et godt stykke tid. Hun var ikk iført andet end en af de blå hospitals skjorter. Som var alt for stor til hende. Den gik hende til lidt over hendes knæ når hun stod oprejst. I hendes hænder havde hun et mosegrønt japansk tekrus lavet af ler med en velduftende og stadig dampende te. Dens blide duft af den dejlige blanding af vanilje og jordbær blev skredt med vinden i en radius af fem centimeter om hende hvor den så forsvandt. For en menneskes lugtesans. Dette var den måske lidt kendte vampyr der havde dræbt utallige uden skam og hendes smil ahvde altid bare vokset mens hun gjorde det. Og det var ikk første gang at hun var indlagt for at være sindsyg. Men det var hun faktisk ikk helt. Det var bare mennesker der mente det.

Belafont har sine hænder i hans jakkesæts bukselommer da han forlader hospitalet. Han kigger fra side til side. Han var ved at tage et skridt, den vej hvor han ikke ville gå forbi Machas inhegning. Men han rystede hovedet, og bestemte sig for at tage den anden vej, og derved en omvej hjem. Havede behov for en gåtur.
Da Belafont går forbi hegnet, kigger han forundrende op af det. Han forsætter, men stopper lige inden han passerer det. Han rynker næsen en smule, og kigger op igen. Han kigger så rundt lidt, men drejer så rundt en enkelt gang, og forvandler sig til et Ravn. Dens sorte fjer afspejler lys som rammer dem. Han flyver op til toppen af hegnet, og kigger ned, for at se hvad det befiner sig der inde. Han kigger ned på Macha. Han skriger en enkelt gang, imens han drejer hovedet en smule.

Macha havde gået kunne fornemme at der endelig kom nogen forbi. Ikk fordi at hun manglede selvskab eller hjælp for at komme ud men så skete der da i det mindste noget. Men hun så ikk op fra sit krus med teen. Hun tog en lille slurk og slap så med den ene hånd. Meget diskret frik hun fat i et lille erg ved siden af sig før at den unge mand kom forbi. Hun kunne mærke at noget blev ændret og mente at det nok var manden der havde forvandet sig.
Lige så snart at Macha hørte skriget fra ravnen blev erget kastet som en refleks som om at hun ahvde fået et chok. Det styrrede med meget høj fart med den sorte fulg. Men da det så var tæt på at ramme susede det lige forbi og borrede sig langt ind i træets stamme der befandt sig bag ved ravnen eller rettere den unge mand. Så rettede hun sit blodrøde blik mod ham og sad nu bare og betragede ham og hulet i træets stamme bag ham. "Hmm..Kan jeg gøre noget for dig?" sagde hun så. Hendes stemme var en smule kold men også overraskende blid og rolig.

Belafont gav et par Raven skrig da det fløj forbi ham, og han trippede til siden en smile. Han rystede sin nakkes fjerpragt, og hans vinger. Han strejker nakken, imens han så forvandler sig igen, og sider på hegnet, holder sin balance perfect, og kigger ned på Macha. Han giner en enkelt gang, strejker nakken.
"Ikke rigtig noget frk. Min nysgerighed tog bare over.. Ville se hvad der dog havde behov for sådan et burd.." Han griner en smule. Han kigger over skulderen på huldet i træet, og så tilbage på Macha.
"Gir pludselig mere mening at bruge sådan et burd imod dig nu..." Belafont smiler en smule lumskt.

Macha's smil var hurtigt væk igen og et måske lidt irreret ansigts udtryk kom over hende. "Hmpf.. Jeg er altså ikk nogen fulg ligesom dig så jeg vil ikk kalde der her et bur men mere en indhegning som gør at jeg ikk løber væk endnu en gang" forklarede hun ham roligt og så lidt ned i sin te igen. Så drak hun det sidste i en slurk og klemte om det med sin ene hånd. Ldit efter var der ikk mere en lerstøv tilbage. "Så tror du ikk at det er dig der skal være her, burhøne" Hun så igen op på ham. Selv kunne hun ikk bare sidde på hegnet. Hun havde ikk nok tøj på til det. Hun kunne godt tåle en smule sølv men ikk når det var næsten 100% og så meget af det. Hun sukkede lavmælt. "Hvem er du i det hele taget? Jeg kunne mærke dig da du kom ud fra hospitalet så hvad lavede du derinde??"

Belafont lyftede begge hans øjnbryn en smule, da hans smil også forsvandt.
"Var ikke min mening at såre dig, eller gøre dig vred. Er ked af det hvis det var den måde det blev opfattet på..." Han skuppede sigselv ned fra hegnet, holdt på sin hat så den ikke fløj af, og lanede et stykke væk fra Macha. Han rettede sin hat op en smule, og kiggede ned på Macha.
"Mit navn er Belafont.. Belafont Maetric Baldrec.. Og var ikke der inde af nogen speciel grund.. Ville bare gerne vide hvordan hospitalet her så ud.. Har ikke været der før. og regner nok med at komme der en gang imellem.." Belafont smiler en smile, og holder en afstand, for at give Macha plads, hvis det er hvad hun ønsker.

Macha sukkede lavmælt igen og himlede lidt med øjnene. "Jaja så siger vi det.. Men jeg er hverken vred eller såret..Måske lidt irriteret men altså jeg bliver træt at at nogen siger at jeg er buret inde eller sådan noget" Hun virkede som en hel anden når hun var inde i den her indhegning. Ikk ligefrem som den morderiske vampyr hun var udenfor. Hun havde havde dog ikk selv valgt denne enorme blodtørst der stod ud af hende nærmest som en aura. "Og bare rolig jeg kan intet gøre dig her inde.. Jeg er Macha..Macha Xenia Ziip Katomika Ichigo men det ved du måske allerede" Så så hun igen på ham og satte sit hoved let på skrå. Hun fugtede kort sine læber med en til to slik med tungen og bed sig derefter blidt i underlæben. Dum vane mente hun selv. Hendes blik var ikk mere genneborrende som det var når hun var i dræberhumør men det var bare helt roligt og det flakkede ikk mere. Men det var sikkert på grund af det armbånd af en slags hun havde om den ene hånd. Den havde en lang men tynd gummislange fastgjort som snørrede sig op af hendes store blodåre ved håndledet.

Belafont bliver stående hvor han er, og rynker næsen en smule, spreder så et letter lumskt smil igen.
"Interesserer mig normal ikke specielt meget for hvad der sker omkring mig.. Gjorde jeg i hvert fald ikke i mange ord.. Så kan ikke sige at jeg har hørt dit navn før.. Men fra den duft der ligger omkring dig, er det vidst tydeligt hvad der driver dig.. Og hvad der måske ligefrem hvar skyld i at du endte her?" Belafont smiler blidt, og tager sin hat af, og banker den en smule med det bagerste af hans hånd, og holder blikket rettet imod Macha..

"Hmpf..Ja det er sikkert derfor at jeg er endt her men de fjolser vil bare ikk tage sig sammen til at sige at det ikk passer! Jeg har dog heller ikk været sådan her altid." Macha sukkede endnu en gang lavmælt. Så hoppede hun let af fra grenen og landede blødt på jorden under hende. "Jeg var engang en af de der venlige og søde og varme personer og blev skam også kåret til den mest klodsede person på hele min skole..op til flere gange..Så der er mange der ikk kan forstå hvordan 'den åhr så søde og posivie Macha' kan blive til dettet monster.. Men jeg ser mig jo ikk selv om et monster og hvorfor faden fortæller jeg en fulg det her?! Argh!!"

"Ligner jeg en fugl lige nu?" Belafont vinker ned over sig selv, imens han griner en smule. Han går et par skridt til siden, og kigger lidt undersøgende på Macha.
"Hm. Ved som sagt ikke hvad du har gjordt, men godt og ondt, kommer altid an på hvilken side det ses fra. Har jeg ret?"

Macha svarede ikk på noegt af hvad han spørge om. Hun gik bare roligt hen mod ham med bldeø og smidige bevægelser. Hun fugtede igen sine læber og bed igen i sin underlæbe. "Hmm..Har du nogesinde gjort noget virkelig ondt som du kalder det og som du aldrig fortryder?" spurgte hu ham så og lagde sit hoved let på skrå mens at hun forsatte mod ham.

Belafont lyftede sit ene øjnbryn, i at han kigger ned på Macha.
"Min art er ikke ligefrem kendt for at være specielt... Flinke.. Og har gjordt noget jeg har fortrudt, ja.." Belafont, bliver ved med at gå til siden, og begynder langsomt at bevæge sig væk fra Macha, holder en fin afstand til hende, i det han ved hun er ham overlegen, og ikke lyster en kamp. Og fordi hendes 'aura' ikke ligefrem hjælper ham med at stole på hende.

"Hvad er der? Er du bange? Er det måske ikk lidt ydmygende at være bange for en lille pige som mig" Macha var pludselig igen ændret. Hendes aura var blevet mere kraftig og en smule mere kold. Hun forsatte helt roligt at gå hen mod ham. "Du ved jo godt at jeg intet kan gøre dig..Med mindre jeg trækker denne åndsvage slange ud af mit håndled men det ville jo komme til at gøre ondt på mig og jeg ville miste en del blod og jeg vil lade være så..jeg kan intet gøre dig.." Et smil voksede langsomt frem på hendes bløde og let lyserøde læber. Et iskoldt og sadistisk smil. Et smil hun ahvde været kendt for at bruge når hun var i sit så kaldte 'Killer-Mode'.

"Pinligt at bakke væk fra en jeg har stor respect for? Overhovedet.. 'Lille pige' eller ej.. Så har du store kræfter, som jeg ikke kan nærme mig.. Og har ikke specielt meget lyst til at kæmpe imod dig.. Undskyld hvis du tager min afvisende maner som et provokation." Belafont bliver ved med at tage afstand, og nærmer sig der, hvor det ikke engang interessere ham mere at lærer pigen foran ham at kende, og bliver mere afslappet.

Macha stoppede op og bankede nærmest i jorden med sin ene fod. "Nu stopper du! Jeg har ingen grund til at kæmpe mod dig! Dey må du da for fanden snart have fundet ud af. Jeg prøver bare at nærme dig og når du hele tiden bakker væk ja så vokser min lyst til at dræbe dig så stop det okay!" udbørd hun så plduselig og lød ret alvorlig. Hun så ikk sådan lillepige sur ud men mere ...alvorlig sur eller irrietert. Hun lagde sine arme lidt overkors men slap hurtigt igen. En mindre grimasse kom frem og vidste at det åbenbart havde gjort ret ondt. Og smerten åbenbart forsatte. Det lille sekund hvor at en form for sølv blev sendt ind igennem hendes blod omløb havde startet. Dog faldt hun ikk sammen. Hun havde vendet sig så meget til det.

Belafont stopper op da Macha reagere sådan. Han knever sine øjne samme en smule, men sukker så og ryster hovedet en smule.
"Du har ret.. Du havde ingen grund til at ville påføre mig skade, og jeg lod min respect for dig, blive til frygt.." Belafont tager et par skridt tættere på Macha igen, og bukker blidt som en undskyldning.

Macha lagde blidt sin ene hånd på hans skulder og fjernede den så igen. Måske lidt hurtigt. Hun klemte sine øjne hårdt sammen og trådte et skridt tilbeg. Blot et meget lille et. Endnu en dosit af den mærkelige sølvvæske blev sendt ud i hendes krop. Hun strammede hurtigt et fast greb om sin håndledet med armbåndet med den anden hånd for at få stoppet det. Men uden held. "Jeg tror ikk lige at det var det perfekte tidspunkt at komme på besøg" sagde hun som en joke og prøvede at smile lidt til ham men det blev kun til et meget lille et der forsvandt igen.

Belafont ser lidt bekymret ud, og går tættere på Macha, og kigger ned på armbåndet. Han løfter et øjnbryn, og ser en smule forundret ud.
"Hvad er det der?" Belafont kigger stadig bekymret på Macha.

"En dum tingest der går det umligt for mig at kunne kæmpe eller flugte her fra.. "sagde hun efter noget tid da hun var faldet mere til ro. Hun rettede sin ryg lidt op og tog en dyb indånding. Så vendte hun sin hånd om så man kunne de den lange og tynge gummislange der var puttet ind i hendes store pulsåre. "Ser du det her. Der sender en mængde sølv ind i mig i form af noget væske. Det går den så hvert 12 time.." Hun vrikkede lidt ned hovede fra side til side for at så det sat lidt bedre på plads. "...og det sværger mig utrolig meget"

"Hm.. Ser mig ikke synderligt behageligt ud.. Og hvis du river den ud, vil det skade dig for grueligt?" Belafont ser stadig en smule bekymret ud, da han glider hans højre hånds pegefinger negl over gummislangen, lettere intereseret. Han virker ikke længere ængstelig, da han har vendt sin frykt til respect igen, og holder sit hoved mere koldt..

Macha trak hurtigt sin hånd igen da han rørte ved gummislangen. "Ikk rør!" nærmest vrissede hun af ham og gned meget forsigtigt sit håndled. "Og ja jeg vil skade mig selv hvis jeg rver den ud. Det har jeg dig gjort før men så ved jeg da at jeg skal være et godt stykke fra min omverden da jeg ikk ville kunne gøre noget i lang tid og det er jo ikk særlig sjovt at blive fanget lige med det samme igen..vel?" sagde hun spørgden og sukkede lavmælt igen. Så pldsuelig var hun væk og sad oppe i træet igen og månens blege lys ramte hende bedre nu. Men kunne så derfor se at hun ikk havde fået noget ordenligt at drikke eller spise længe. "Hmm..Nu hvor du respektere mig så kan du vil godt give en lille tår eller stoler du måske ikk på at jeg vil stoppe" For nogen ville det komme som en overraskelse at hun faktisk hellere ville ahve blod fra en anden vampyr end fra et menneske.

Belafont snævre hans øjne en smule, og ser en smule nervøs ud ved ideen. Han går frem og tilbage et par gang, og snøfter en smule. og forvandler sig så til sin dyreform igen, og flyver op på den samme gren, eller en gren tæt ved hende, og forvandler sig tilbage, og står på sine tær, og holder sin balance perfect.
"Jeg respecterer dig.." han pejer på hende med hans pegefinger negl på den højre hånd imens han siger: "Men kan jeg stole på dig?" Belafont ser ikke så specielt nervøs ud mere, men ser seriøst på hende, med hans dystre øjne.

Macha så så stille og roligt op på ham med det lidt mystiske smil. "Hvad tror du selv? Hvad føler du inde i sig selv? Jeg kan ikk styre dine følelser men kun dit blod. Så jeg for dig ikk til at stole på ham.." sagde hun med en lidt kold stemme. "Så..Stoler du på mig eller hvad?" Hun løftede stille sine hånd og lidt efter rørte hendes pegefinger blidt hans et godt øjeblik. Så fjernede hun den hurtigt igen samt sit blik før at de nåede at få øjenkontakt. Det var ikk ligefrem noget hun nød af. Det vækkede for mange minder.

Belafont smiler let, og ser ikke specielt bekymret ud mere. Han tager et skridt mere hen imod hende, og tilbyder hans håndled.
"Men jeg stopper dig inden du tager for meget af min energy.. Og lad være med at prøve at manipulere med mig eller noget i den retning.. Er imun overfor det, men kan stadig mærke hvis du prøver..." Belafont pejer på Macha med sin anden hånds pegerfinger negl, og ser meget seriøs ud.

"Jaja så siger vi det.." mumlede hun og himlee lidt med øjnene. Hun så lidt på hans håndled. Det så så fristende ud men alligevel tog det hende lidt tid at tage blidt fat i det. Hun trak så med et måske lidt hårdt ryg ham ned at sidde så hun havde bedre ved at bide sig fat. Hun førte hun sig mund ned mod hans håndled og åbnede sin mund hvor at ehndes unormale spidse hjørnetænder kom frem. Så bed hun sig fat. Meget langsomt. Det var en vane for så på førte hun altid sit bytte større smerte. Hun så ikk ligefrem grisk ud når hun drak blod fra andre men bare helt roligt.