Fanget endnu engang.. Men hvor længe? (Belafont)

Belafont, efterhånden vand til at blive bidt, reagerede ikke specielt på bidet. Hans øjne flakkede en smule, og han spredet et lille smil, Han gjorde ikke nogen for for modstand, og tillod Macha at drikke fra ham.
Efter nogen tid, og han kunne mærke at hans energy begyndt at formindske, og han snart ikke havde meget mere, end lige nok til at forvandle sig igen, og komme ud af burdet.
"Så er det vidst nok Macha.. Vil helst gerne kunne komme ud igen." Belafont smiler en smule, og prøver at trække sin hånd til sig, afventer håbefuldt at hun fjerne sine tænder, og ikke bliver for grisk.

Macha begyndte roligt at åbne sin mund igen og trak derfor sine tænder ud af hans ellers stadig saftige kød og blod. Hun holdt dog godt fat i hans hånd. Hun lod sig selv slikke de overskydende blod væk med tungen med bløde og langsomme bevægelser. Hun slap hun hans arm og tørrede lidt blodt væk fra sin ene mundvie. "Så vil jeg sige tak for måltidet" sagde hun med sin stadig overraskende blide og rolige stemme. "Men hvorfor vil du i det hele taget ud her fra? Jeg vil da mene her er hyggeligt når man lige vænner sig til det.."

Belafont trækker langsomt sin arm til sig, og lyfter et øjnbryn.
"Det var så lidt Macha. Hyggeligt?" Han kigger rundt lidt, på de store væge. Så griner han en smule og ryster hovedet, og kigger tilbage på Macha.
"Så skulle det da kun være pågrund af selskabet." Han smiler flinkt, og sætter sig ned på grenen med et suk. Bid hulerne i hans håndled healede rimeligt hurtig.

"Ja det har du nok ret i.." Hun så lidt ned i sit skød så hendes hår faldt ned som et slør for hendes ansigt. Hun strammede sit greb om grenen og bed sig blidt i sin underlæbe. "Jeg vil bare væk her fra. De forstår ingenting dem som er her. Jeg er ikk sindsyg. Jeg..Jeg.. Åhrrr" sagde hun irriteret og lod sig faldt lidt bagud så hun ente med at hænge med hovedet ned af og kun holdt fast med benene.

Belafont lod sigselv falde en smule, og greb fat i grenen med sin ene hånd, og kiggede på Macha.
"Ville gerne hjælpe dig Macha. Men jeg ved ikke helt hvordan. Jeg kunne måske få dig hoppet ud af burdet hvis jeg havde fuld energy. Men den har du jo lige mæsket i dig." Belafont grinede en smule, og kiggede op imod toppen af burdet, og så ned på Macha. Hans øjne fartes over tingen på hendes håndled.
"Ja og så er der den der. Ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre ved.. Kunne rive den ud, få dig ud, og så give dig blod nok til at kunne gå? Ville det kunne virke?" Belafont gav slip på grenen, og faldt ned på jorden og kiggede op.

Macha så lidt overrasket ud da han sagde noget lidt uventet. Ville han gerne hjælpe hende? Hun sagde ikk noget hun vidste ikk havd hun skulle sige. Hun havde mistet sine ord. Ingen smarte bemærkinger. Ingen forklaringer og så videre. Hun sank en mindre klump der sad fast i hendes hals og svang sig igen op at sidde på grenen. "Det er virkelig sødt af dig men ved du hvad? Jeg kan da godt klare den korte tid jeg skal være her før jeg så skal i skole" En meget svag latter kom fra hende. Hun stod så ved siden af ham. Hun rejste sig kort op på sine tæ'r og placerede et meget hurtigt men blidt kys på hans kind. Det var faktisk varmt. "Men ellers tak for at du ville snakke lidt" Så gik hun roligt forbi ham og vidre hen mod en beton dør lidt der fra.

Belafont løftede et øjnbryn, og grinede lidt, og fulgte Macha med øjnende.
"Sikker? Ved at jeg ikke ville kunne holde ud at side indelukket her." Han griner en smule, og bliver stående, og venter på Machas svar.

"Jeg klare mig.. Vi ses måske om en uges tid" råbte hun tilbage og døren blev så åbnet inden at hun åede helt op til den. Så gik hun inden for i et dybt mørke uden at se sig tilbage. Man kunne lige skimme hendes lange silke hvide hår inden at det også forsvandt ind i mørket og døren lukkede i bag hende.

Belafont så lidt betænktsom ud, men rystede så hovedet en smule, og grinede lidt, i det han satte af fra jorden, og forvanlede sig til en Ravn, og fløj ind i natten.