Sv: Sorg omkring gravsten

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:04

Mikala nikke stille

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:05

"dygtig pige" sagde hun og rejste sig op , hun så nu på Mikala "lad dette blive mellem os to okay" sagde hun og smilede , hendes smil strålede smukt og varmt, det var behandleligt og hun lavede en grin lyd sammen tid

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:08

Mikala nikke

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:12

//du ved godt , man skal skrive 3-4 linjer //

AIlince sættet sig på sin gravsten og så mod himlen, hun begyndte at blive gennemsigtig, hun så meget engel artigt ud og som om vis du rørt hende gik hun i stykker, hendes blik var blevet på en mod anderledes , mere vis og rolige , hun havde accepter alt som var kommet hende i hovedet

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:15

" AIlince nej du må ikke forlade mig alene du må ikke gå fra mig igen bliv her hos mig jeg beder dig bliv hos mig " græde mikala igen hun kunne ikke holde ud at mdste sin ven og søster en gang til i den verden hun græde af hele sit hjerte af sorg over alt hun hade gjore " hvorfor forsavndt jeg også den gang " græde mikala

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:23

Ailince så på hende med nogle øjne som vidste at hun stadig var der "Jeg forsvinder ikke, det bare sent så jeg bliver gennemsigtig" sagde hun og pegende mod himlen , hun smilede "bare rolig, jeg finder ikke fred i nu" sagde hun og sukkede "du forsvandt fordi , det var skrevet i skabende "

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:26

Mikala tudet alt var forkret hun ville hade dem alle tilbage igen sin far og sin mor og Ailince de betød alle mest for hende uden dem ville hun heller døde en langsom og smertefuld død som hendes mor uden dem var hun alene i vernde

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:28

"Jeg forlader dig ikke, jeg forsvinder ikke" hun smilede til hende, med et kærligt blik "så fald til ro, ved jeg kun er en, men er beder end at være alene, du kan komme til min grav når du ønsker det" hun smilede til hende "jeg er her altid", hun sad blidt og elegant på sin gravsten med blikkede mod Mikala

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:33

Mikala faldt stille i søven ved Ailince´s grav hun lå sover over på den hun følde hendes varm steg op i gemme jorden og ind i hendes hjerte alene var hun aldrig mere nu alle som hun hade midste vovet over hende resten af hendes liv og i sær Ailince

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:36

Ailince så mod hende og smilede hun sætte sig på huk ved siden af hende, hun rørt hendes hår blidt, men da hun sov mærkede det som en varm vind , med kærtegn i og genkendelse, hun smilede *jeg forlader dig aldrig er her altid* tænkt hun og kiggede nu mod himlen *alting er forandret*

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:41

Mikala mærke hende blide og varme berørning af hendes hår en tåre trille ned af hendes kinder hun var glad og lykkelig over at hade funde hende igen

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 20:50

Hun sætte sig ved siden af hende og bliv ved med at aede hendes hår

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 20:51

Mikala hade tydlig ar på halsen og armen

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 21:02

Ailince så dem og sukkede "kan ikke gør noget ved dem, mistede min kæfter da jeg bliv menneske igen" sagde hun lavt og aede stadig Mikala , hun sukkede blidt men der var et smil over hendes læbe, fremmende vil se dette mærkeligt at et spøgelse aede en dæmon/heks

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:06

Mikala var ligeglad bare hun hade Ailince for sig hun var som en mor for hende selv o hun var død elsket Mikala hendes stadig væk rigtig meget

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:07

Haze kom gående hen mod kirkegården. Hans fødder slæbte tungt hen over jorden og han kiggede nedaf. Da han kom derhen gik han lige forbi pigerne, han opdagede dem ikke engang, han fortsatte bare ligeud, hen til sin grav. Han knælede foran den og børstede noget støv af, alt det støv samt de vidsne planter viste at ingen have taget sig af hans grav i mange år.

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 21:10

Ailince så mod ham med et trist blik, hun flyttet sig væk fra mikala ,der var okay nu, hun flyv hen til drengen (haze) og stod bag hans gravsten, man kunne tydeligt se hun os var et spøgelse, da hendes engel artigt ansigt så på ham, med sin blide øjne "gør mig ondt , ingen se til dig" sagde hun og sætte sig på hans gravsten, hun børstede den ren, men sin hånd

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:13

"Det gør ikke noget.." sagde han og trak på skuldrende inden han fortsatte "Jeg var noget af et svin da jeg levede..". Hans gennemsigtige ansigt viste et trist udtryk mens han langsomt fjernede de gamle blomster. "Det er længe siden efterhånden.. og det giver stadig ikke mening" sagde han hemmelighedsfuldt og lukkede øjnene.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:15

mikala vånge og gik hen til dem hun så ned hun hent nogen blomster og satte dem på Haze´s grav hun knæle ned og tog sig af den hun sukke stille hun linde bare et mennske

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 21:17

"kender følelsesren ikke at forstå tingene" sagde hun, Ailince virkede ikke til at være den som vil bliv et spøgelse, hun var for blid og rolige og havde accepter sin død på kun 6 år, hun flyttet sig fra hans gravsten og begyndte at hjælpe ham "Lige meget hvordan du var, er der altid en som holder af dig"

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:20

Han sukkede og trak på skuldrende. "Jeg blev dræbt af min egen familie.." sagde han og kiggede på navnet der stod med nogle utydelige og yderst grimme bogstaver på stenen. Den så ud til at være lavet af et 3 årigt ordblindt barn. Han lagde sin hånd på den og knyttede kort sin ene næve.

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:24

Mikala så ned hun gik stille og græde hen til sine forælderes grave hun lag sig ned og græde stille ud i natten

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 21:25

Ailince så på hans smerter og lagde en hånden på hans skuldre, hun lagde derefter sit hovede på hans skuldre "at bliv forrådet af dem man har tillig til mest er hårdeste" det lyd meget tydeligt som om det var sket for hende, hun vil ikke fortal sin dø, var gang hun tænkt på den , huskede hun alt sit blod og alt blive kolder og mørker og at mærkede sin krop giv op, og alle smerte var vildt hårde og så forsvinde ind i mørket, hun på en mode søgt trøstesløshed hos en total fremmende

af Gæst Tors 22 Apr 2010 - 21:29

"Jeg blev kastet i gabet på et søuhyre.. og slugt.. Jeg døde en uge efter af mavesyre.. Ikke just nogen rar død" sagde han og kunne stadig lugte den forfærdelige blanding af rådden tang og menneskelig. Han kiggede på hende med et lille smil, "Tak, du har allerede gjort mere for mig end nogen anden nogensinde har gjort"

af **Adriana** Tors 22 Apr 2010 - 21:34

hun rystede på hovedet "har ikke gjordet meget, og jeg har lige meget brug for forståelse som du" sagde hun og lagde hovedet mod hans ryg stadig "lyder ubehandlet, hvad er din grund til at vander rundt stadig" spurgte hun og så mod hans gravsten , hun lagde en smuk rose , en af hendes sommerfugl lagde den

af Sponsoreret inhold