En blodig nat.. Næsten da Cheshire....

T: Kl. 23:54.
S: Sautant-Skaterpark.
O: Kun mig og en død dreng.
V: Himlen er en smule rød, eller er det lunt og mørkt.
D: Den luneste sommeraften D.---

En bande drenge løb væk fra skaterparken. Hver deres hånd, bar de en jern køle eller jern stang. Nogle få drenge så bange tilbage, de skulle bare væk. For i skaterparken, lå en dødt dreng. Helt smadret oven på en blodpøl. Små bloddråber var på asfaltet og på stativerne. Drengen var død, ingen tviv om det. Pludselig kom der en gående pige mod drengen. Hun havde blodrødt hår og havde en le, en sort le. Hun gik hen til drengen og så på ham med et smil. Man kunne ikke se om smilet var trist eller ondt "Du fortjener et bedre sted. Kom med mig, jeg viser dig til et rart sted du kan vælge" sagde hun i en venligt tone og strak sit le og lavede et kors over drengens bryst uden at røre drengen.. En hvid tåge steg op og svævede rundt om leen. Det var hans sjæl "Du finder selv vej. Kan ikke følge dig til stedet, skal lige se mig omkring her" sagde hun kært og tågen forsvandt. Hun holdte sig for næsen og så ud som om det sted lugtede, netop...! Stedet lugtede af blod....

Chez var kommet gående og bande medlemmet løb ind i Chez skulder men løb så videre igen "hvad? uhøflig" mumlede Chez og lugten af blod fangede ham. Det fik hans mund til at løbe i vand, det var jo langtid siden han sidst havde fået noget at spise. Chez gik ind i skaterparket og så den døde dreng, han kiggede til begge sider og skulle til at gå hen og tømme liget for blod, da han så en rødhåret pige. Han betagtede hende fra afstand og hendes duft kom forbi ham *en dæmon?* tænkte Chez og studerede hende en gang til. Chez havde pjusket blond hår, marmor hvid hud og gyldne øjne.

Hun havde lukket øjnene og smilede. Sjælen fandt vejen over Dødens Flod. *Godt klaret* tænkte hun lettet. En brise ramte hende og hun drejde hoved mod den fremmede. Hendes gylden brune øjne betragte drengen, han så da bleg ud. Hun så nærmest igennem ham og smilede lidt *Aha, en vampyr, en da en sulten en..* Tænkte hun og så ned på den døde dreng. Sjælen var jo væk, så ham drengen kunne da bare sluge så meget blod som han vil. Hun løftede blikket og havde hoved på skrå, imens hun havde et fat greb om den sorte le, hvis nu drengen gik til angreb.

Chez var enlig ikke en voldelig person, så han havde igen lyst eller grund til at angribe hende. "godaften " sagde han venligt og smilte varmt/imødekommene. Chez var ikke en normal vampyr han var hvad man kalde et mislykket forsøg på at lave en vampyr. Chez havde stadig hans menneskelige følser, han var imun overfor solen og han kunne ikke heale hans egne sorg, det var et problem. Han kiggede hende ikke i øjnene da han havde haft nogle problemer med at styre hans evner for tiden, hans evne er at han kan hypnotisere andre. "hvad laver du her ude så sent?" spurte han

*Lyve eller sige sandhede* tænkte hun imens hun så ned. Hun havde en fornemmelse af noget *Lyve, det ville hjælpe* "Som du ser, har jeg lige fundet en dødt dreng. Stakkel, hvad skal jeg gøre. Jeg så de idiotiske drenge tæve og banke ham her" forklarede hun venligt og smilede venligt, men så ham ikke i øjnene. Hun så på hans smil. Hun skubbede leen, og den forsvandt, ud af den blå luft. Drengen skal ikke være nusgerrig, men måske ville hun fortælle ham hvem hun var i virkeligheden..

"vis du så det hvorfor gjorder du så ikke noget ved det? du er jo en dæmon så bange burte du ikke være" sagde Chez og smilte stadig "mit navn er.. Cheshire" præsenterede han sig selv dog tøvede. Han forventede hun ville grine. Cheshire var navnet på , katten i alice i eventyrland. Han skubbede noget af hans pandehår ned foran øjnene på den måde var han sikker på hun ikke blev hypnotiseret.


//undskyld for det korte svar xD

Hun bed sig, hun kunne ikke lide at lyve for sådan en høflig komentar "Jeg var jo langt væk, jeg kunne ikke nå det. Jeg kunne lave jordskælv mod dem, men ja vil ikke vække opmærksomheden" forklarede hun med et smil. Hun kunne stadig lugte blodet men tænkte på at hun lige havde reddet ham og forblev sig roligt "Mit navn er Ting chan" sagde hun og et venligt smil til ham. Hun smagte hans navn Cheshire og lyste helt op "Sikke dog et specielt navn, bedre end mit. Mit står for Ingenting, men fik så navnet Ting chan" forklarede hun og smilede stadig til ham.

//Det går ^^ jeg skriver også tit korte ;D//

"jeg syndes da dit navn er kønt jeg tænker nemlig på det modsatte end ingenting" sagde Chez og smilte dog viste han ikke hans tænder da han smile. "skal vi gå? der går ikke længe før politiet kommet" sagde Chez og kiggede ned på det døde lig. Nu var Ting chans ansigt og navn kodet ind i hans hukomelse. Rigtig nok kunne man høre udrykning længere væk, de var nok på vej her til, så Chez begyndte langsomt at gå.

Hun smilede og sagde let "Vent lige. To sek" Hendes tone lyd roligt. Hun så på drengen og tog en stykke notesbog fra sin lomme. En lille en. Hun skrev hurtigt på papiret imens hendes højre hånd skrev gløde den lilla og smid den i drengens hånd. På papiret stod der "Det var fem drenge fra Lucéeskole i 8.b. De har alle sammen en tatoveringer ved venstre arm" Hun gik væk og svævede lydløs og hurtigt. Hun fylgte efter Cheshire "Så har jeg skrevet hvem der har slået den stakkels dreng ihjel" sagde hun muntre, som om det var noget at være glad over. HUn tænkte også over om hun skulle sige til Cheshire hvem hun virkelig var for et væsent...

"Du virker ikke som en normal Dæmon" sagde Chez men spurte ikke ind til det. Det var hendes eget valgt om hun ville fortælle ham at hun var anderledes. Chez tog hænderne ned i lommen og var begyndt at gå dog ventede han på at Ting chan fulgte med. Det ville være et problem vis politiet fandt Chez her, de havde før mistænkt ham for at dræbe men de havde ikke fundet nogle beviser og Chez blev frikendt, så vis de fandt ham nu sammen med et lig ville der komme problemer

Hun nikkede lidt "Nej... Jeg er en andens slags demon" sagde hun og gik ved siden ad ham "Jeg er en 'Demon med en le', men jeg er noget specielt end dem. Så jeg hedder Pigen med leen. Lidt indvirklet men, de 'Demoner med en le', som har noget speciel i sig får sådan et navn, fx Damen med leen eller drengen med leen." forklarede hun og så lidt på ham. "Jeg min far er selvest Manden med leen, også kendt som 'Døden'..." mumlede hun og stoppede da de var drejede ind i en gade "Forresten.. Hvorfor drak du ikke hans blod? Var du slet ikke tøstig...?" spurgte hun.

"jo men jeg bryder mig ikke så godt om publikum og så var det for sent nu" sagde han og grinte. Han lyttede til hvad hun sagde uden at afbryde hende, *huh hendes far er alsår døden?* tænkte Chez. Han kende ikke hans far, han forsvandt før Chez var blevet født. "hvad med din mor? var hun sådan en dæmon med leen? " spurte Chez og tænkte sig om. Han havde dog set nogle dæmoner gå grundt med kæmpe leer dog havde Chez ikke tænkt så meget over det. Tanken om familie var fjern fra Chez. Chez far forsvandt før Chez var blevet født, i en alder af 5 blev chez bortført og hans mor blev så frustreret at hun begik selvmord. Dette skete i 1815 så det var ret langtid siden. Chez huske ikke længere hans mors ansigt, kun hennes blide stemme. Han boede dog ikke alene han boede sammen med to ander en dreng og en pige, Drengen eller rettere manden var den der havde gjort Chez til en vampyr og pigen var mandens lillesøster, men de var ikke rigtig familie og han så dem ikke som familie.

Hun smilede lidt "Nå ja.. Hvis jeg ikke havde drevet sjælen ud af drengen krop, ville jeg nok beskytte drengens krop, foor at du ikke skal suge hans blod" lo hun, og det var jo sandt. Hun gik stille uden at se på ham "Min mor.. Kan man da kalde en element demon, men hun var også noget andet. Hun var en ninja snigemorder. Men man betragte min mor som en bindegal kvinde. Sindsyg og psykis syg, dræbt mange ninjaer og uskyldige menesker" Mumlede hun og fik sådan en mørkt skær "Jeg kan godt forstå hvorfor han valgte hendes som hans hustru, men jeg var nok ikke lige det barn som de havde troet" snerrede hun og så pludselig på han i en blid udtryk "hvad med dine forælder..." spurgte hun

"Det gør mig ondt at høre , jeg ville ønske du havde kærlige forældre men se det fra den lyse side vis de ikke var dine forældre ville vi nok ikke ha mødes " sagde Chez og grinte. Han tæntke sig lidt om før han svarede hende, "jeg blev født i 1810 i en fin engelsk familie vi har dog altid boet i La mort, jeg har aldrig kendt min far, han forsvandt før jeg blev født om han er levene eller død ved jeg ikke, jeg blev kidnappet da jeg var 5 år alsår i 1815 og derfor begik min mor selvmord, den der kidnappede mig var min onkel og da jeg blev gammel nok såå han... ja gjorder nogle forfærtelige ting imod mig. Derfor lavede jeg en kontrakt med en vampyr han gav mig magt nok til at dræbe min onkel... han gjorder også så jeg slap fra fra min menneskelighed eller sådan cirka, og jeg er et mislykket forsøg på at lave en vampyr jeg har stadig mine menneskelige følser, det tar langtid før min krop healer mine sorg og jeg er imun overfor solen" forklarede Chez og følte sig skyldig. Han følte sig som et mislykket monster han var værken menneske eller en normal vampyr.. han var kun et misforster. De tanker gik igennem hans hovede. Det gav ham gåsehud at tænke på det klamme ting hans onkel gjorder imod Chez onklen havde, voldtaget Chez, sultede ham og for det meste slået ham.

Pludselig uldrede hun Cheshire's hår og smilede mildt til ham "Ja. Hvis du spørger mig, syntes jeg ikke du er en misforster. Ville du enten være et meneske eller en vampyr.. Ville det havde været kedeligt ik..? Tænkt på det lyse side, du er anderledes. Alle er anderledes, du er både flink og venlig væsen jeg kender. Jeg forstår dig, men uhm ja, alle kan sige hvad de vil om dig.. Men jeg vil altid syntes om dig.. Ligemeget om du er et meneske eller en vampyr" sagde hun og havde hoved på skrå "Alle demoner syntes jeg er en mærkelig Pige med leen.. Jeg elsker at føre sjæle over Dødesn Flod, men er så rar.. Jeg burde være hård, ond bare gøre onde ting. Nej.! Jeg gøre lige det modsatte. Jeg tager gerne sjæle ud af en person, hvis personen er død.. Det er på en måde en tjeneste jeg gøre. Derfor askyr min mor og..." Hun havde lidt svært med at sige det sidste "Far.. Så jeg forstår dig godt..!" Slutttede hun af og fik en stik i siden. Sagde hun nu noget vrøvl, eller dumstristig...?