A beautiful place - Vari

Tid. 18.23
Sted. Forêt - Skoven
Omgivelser. Træer, og hvad der ellers er..?
Dato. ??
Vejr. Faktisk ret koldt, men solen er stadig lidt fremme
Påklædning. En hvid top, et par sorte shorts, og bare tæer

Fuglene kvidrede, solen var på vej ned, og vinden ruskede i træerne. Midt i noget grønt græs og nogle blade, sad en pige. Hendes ene ben, var bøjet, og den andet, 'lå' strakt ud på jorden. Hendes hår, hang ned over skuldrene på hende, og den hvide top, som hun havde på, sad stramt om hendes tynde mave. Et par shorts, havde hun på benene. De var korte.
Hendes smukke blå øjne var rettet ud i luften, hendes hoved lænt helt tilbage.
Pigens navn, var Star. Hun var en aspara, og derfor meget smuk.
Hun havde samlet hænderne på maven, mens hun lige så stille, sad og sang.
Sangen handlede lidt om en smuk aften sol, og skoven. Denne aften, havde en smuk aftensol, samt at hun var i en skov. Hun elskede skoven.
Star kiggede sig omrking, for at se om der var nogen, men lænte lidt efter hovedet tilbage mod træstammen, og sang stille videre.

Atmosfæren ramte fulgene før de kunne nå at se ham... Det var en kold og død atmosfære, noget lignende det der hang over en kirkegård og Kampgrunde.
Vari trådte frem fra skyggerne og skræmte derfor fuglene helt væk. Han havde ikke noormalt tøj på... Han var altid klædt på til kamp, eftersom han altid endte med at genere andre rundt om ham. Rustningen var af Læder stykker der var lagt oven på hinanden og dækkede hele kroppen. De to sværd hang ved siden på ham og hans rygsæk var selvfølgelig på ryggen.
Det hvide hår og den sorte hud afslørede hans Race... Sortelver.
*Hvem synger?* spurgte hans tanker ham stille mens hans øjne lokaliserede lydens ejermand... Eller en Dame...

Star stoppede og kiggede ned på sit ene håndled. Hun sukkede og lukkede øjnene i, mens hun lyttede efter, lyde.
Da fuglene stoppede med at kvidre og de lettede fra træernes toppe, hvilket var nemt at høre da de gjorde, kiggede hun forskrækket op. Hvad mon det var der havde gjort dem bange?
Stars øjne stod klar, til at få æje på den mindste bevægelse.
Da hun hørte en grn knække vendte hun hovedet i den retning.
*Du hører sikkert bare syner... Igen* tænkte hun for sig selv. Hun strøg det bløde pandehår væk, og kunne derfor, nu bedre se.

Vari stivnede da sangen også stoppede. Personen må ha hørt noget som fik han eller hende til at stoppe... Sikkert hende for tonelejet...
Hun er lige i nærheden... Det kunne han mærke... Men hanvidste ikke hvilken race. En lile idé tog form i hans hoved og fugtede langsomt munden.
Ganske langsomt efterlignede han en Isfugls gugrlende kvidren. Det var ikke fordi der var mange isfugle... Det var bare en af de få fugle lyde han kunne til perfektion.
Nu skulle han bare vente på at pigen ville reagere så ville han kunne finde hende...

Star rejste sig. Hun kiggede sig omrking, men fik ikke øje på noget.
Hun drejede rundt på hælen og skimtede et eller andet, men vendte sig hurtigt om igen. Hun kunne mærke et eller andet. En klump generthed, der samledes i maven på hende.
Hun rystede på hovedet, og klumpen fjernedes.
"Aww!" sagde hun stille. Hun havde trådt på en skarp sten ¨så det blødte under hendes fod. Hun løftede foden og kørte en hånd over såret.
Star brugte sin healin, og lidt efter var såret 'så godt som nyt', hvis man kan sige dte sådan.

//Sorry... Er igang med at vaske op... -.-"//


Ahaa... Så en Aspara?* Tænkte han og trådte frem så han var til at se. "Så hyggeligt at møde en anden" sagde han højt og smilte lettere sadistisk. Vari følte sig ikke sadistisk... Han føltesig lettere opstemt... Han ville håbe at han kunne få Asparaen til at slås... Han havde kedet sig lidt på rejsen hen til Terré og nu ville han meget gerne slås lidt så han ikke endte med at flippe ud inde i byen.

Star blev ret forskrækket, og hoppede lidt tilbage. Hun så på ham med store øjne. "H-hvem er d-du?" stammede hun og så på ham. Hun gik et par skridt tilbage.
Vinden tog fat i hendes hår, og Star stod bare helt stille nu. Hendes øjne var generte, men også spørgende.
Lidt efter, fik hun øjnene til at glide ned, men lidt efter op igen.

"Muligvis dit værste mareridt... Det er ikke til at sige" sagde Vari og lød både ligeglad og glad over hendes skræk... For skrækkens skyld lod han sin aura brede sig godt over det hele.
Bladene tættest på ham blev svagt grånede, græsset blev blæst ned og ligge og grene gav klagende lyde fra sig... Det var tydeligt at alt tæt på ham langsomt forrådnede...
Vinden førte den kolde og stinkende dunst afsted igennem hans aura og direkte imod hende... Hun ville ikke kunne undgå at mærke hvordan hans Aura havde nærmest forpestede det her område.

STar så på ham i et godt stykke tid. Da hun så hvad han gjorde mod bladene og selve skovens smukke natur, spurgte hun skarpt: "Hvad laver du?"
Hun begyndte, at finde på en eller anden mpde, hun skulle gøre et eller andet, men var bare.... Helt balnk, og tømt, for idéer. Hun sukkede stille for sig selv.
Da hun kunne mærke hans aura, bakkede hun, et par skidt tilbage, og var ved at falde, over en tyk gren, men holdt balancen, så hun alligevel ikke ville falde.

"Mig?... Ikke noget... Mine følelser?... De flipper skråt" svarede han skarpt tilbage og trådte hen imod hende, mens forrådnelsen fortsatte imod hende.
Vari sagde intet, men gik bare imod hende. Han havde ikke tænkt sig at slå hende ihjel... Vari var ikke den type der slog ihjel uden at blinke... Han blinkede for det meste, men han slog ikke ihjel uden god grund... En God grund i følge ham selv ihvertfald.
"Spørgsmålet er faktisk... Hvem er du?" spurgte han da han stod godt en meter fra hende.

"Jeg er den du ser," svarede hun. Star var lidt ligeglad med ham. Hun så på ham og lagde armene let over kors, hvorefter hun sukkede kort. Hvis han ville slås, ville hun nok også gerne, men så alligevel ikke. Hendes evner var slet ikke klar. Hun havde ikke rigtig kontrol over dem.
Star lukkede sine blå øjne i et par sekunder, og åbnede dem så igen lidt efter.
"Jeg er Star;" sagde hun så, efter et minut, og ventede på han ville sige eller gøre noget.

"Fint navn" sagde han og ventede såmænd bare på at hendes næste træk ville resultere i hans kontratræk... Det var ganske underholdende at se hende lade som om hun var ligeglad med ham...
Hvilket hun ikke rigtig var, eftersom hun selv havde reageret så kraftigt på ham tidelig... Så hun måtte jo være lidt interesserede i hvad der sker rundt om ham...

Star så på ham. "Tak," mumlede hun og trådte et skridt bagud igen, hvorefter hun strøg noget af det lyse hår væk.
Hun bed sig i underlæben og smilte lettere genert. Hun var nu også meget genert, og dte var dte hun hadede ved sig selv.

Vari kiggede på hende og grinte svagt… Han havde ikke helt forstået hvorfor folk altid blev ramt af Generthed, men det kunne være lige meget… Han mente stadig at Generthed ikke var nødvendigt… Og derfor havde han aldrig selv oplevet det.
”Hvorfor Sang du?” Spurgte han og kiggede bare på hende. Han mente selv at det ikke var nogen grund til at synge, før man kunne være helt sikker på at der var en grund til at synge…

"Fordi det er det eneste jeg har det let med, i mit liv," Hun så på ham med et lidt skarpt blik, men så alligevel ikke så skarpt. Hun havde aldrig kunnet skrive. Men læse kunne hun.
Star kastede et blik rundt, og derefter tilbage på ham.
Hun lod stille øjnene glide ned, så hun så så ned i jorden.
Hun var ikke trist eller noget, men blot lidt... Tja... Måske en smule trist - men virkelig ikke ret meget!

"Det var en flot sang" sagde han så uventet... Uventet blødt underligt nok.
Han mente det faktisk... Det plejede han at gøre om mange ting han sagde, men hvis det var til fremmede, plejede han at lyve for dem. Eftersom han ikke kunne stole på om det ville blive brugt imod ham senere.
"Vær venlig at kigge op på mig" sagde han og kiggede bare på hende. Han kunne dog ikke holde lidt kommandant ude af stemmen.

Star løftede hovedet og kiggede på ham. "Mener du det?" spurgte hun som om der aldrig var blevet talt, eller i det mindste nævnt hendes sang, hvilket der egentlig heller ikke var..
Hun smilte skævt og løftede så hovedet helt og kiggede på ham.
Da hun både kunne mærke og høre, lidt kommandantstemme(Eller hvad dte nu hedder?) , gjorde hun som han sagde. Hendes blå øjne, var nu rettet mod ham, mens hun havde hovedet halvt på skrå. Hendes opmærksomhed, var også på ham, for der var egentlig ikke rigtig, noget andet omkring hende lige nu.

"Undskyld dårlig vane" sagde han hurtigt og kiggede bare på hende.
Han kiggede på hende og lod en hånd køre igennem sit hvide hår der stod i den stærke kontrast med hans sorte hud. Et lille smil af fine hvide tænder var dukket op på hans ansigt og de mørke øjne lyste svagt. Af hvad var ikke helt til at sige.
"Selvfølgelig mener jeg det" sagde han ærligt og kiggede hende bare i øjne.

"Tak," mumlede hun stille og kiggede på ham med et smil.
Star kiggede ligeledes ham i øjnene, uden helt at vide om hun skulle sige noget, men lidt efter kom hun dog itanker om, at hun egentlig ikke vidste hvad han hed.
"Hvad hedder du så?" Hun så lidt spørgende på ham og lagde armene over kors, ikke ment på nogen måde.

//Skal loggge//

//Okay, vi ses/skrives^^'//

"Vari Võitleja" Svarede han med flydende og hørlig Italienk Accent... Han havde for længst lært at hvordan stemmen skulle holdes uden Accent og andet der kunne fortælle andre hvor han var fra.
"Og dit navn?" spurgte han hende kort efter og smilte så stadig venligt. Accenten fra før, var væk igen som ved et trylleslag.

"Star Miriam List," svarede hun. Hun så på ham med et lille skævt smil.
Star kiggede ham lidt i øjnene, hvorefter hun fjernede blikket fra ham, og ned på jorden. Hun sukkede stille. Lidt efter løftede hun hovedet, og hendes blik, endte atter på ham igen.
Hun smilte let, med et blidt og mere eller mindre venligt blik der hvilede stille på ham.
Hun betragtede ham stille.

"Jamen så er det en fornøjelse at møde dig Star" sagde han venligt og lavede et kort buk. Vari var ikke normalt så venlig overfor så mange og det var ikke fordi han havde forelskede sig i Star ved første blik, men en gang imellem skulle man jo gerne kunne vise sit lidt høflige jeg...
Selvom man ikke var det dagligt.

"I lige måde Vari," sagde hun også venligt. Hun lavede et kort buk med hovedet og smilte.
Star kastede et let blik rundt. Der var ikke længere små kaniner, der hoppede rundt omrkring i buskene, eller fugle der pippede. Hun så tilbage på Vari med et smil.
Hun tænkte lidt over om hun skulle sige noget, og lod så være med at sige noget.
Et blidt suk undslap hendes læber og hun kiggede på ham.