Alone on the graveyard, or? //Vari//

Sted: Cimetiére - kirkegården
Tid: 23:34
Dato: IRL
Vejr: Tåge ved jorden og ellers klart fuldemåne og stjerne belysning
Omgivelser: Gravstene?

Ai Sad på kirkegården, lige i mellem to gravstene hvor navene var hvisket væk af forrådnelsen... Hun sad og kiggede op mod månen, der lyste kraftigere i aften end den plejede. Omkring månen var tusinde af stjerner der bare lyste klart op, men nede på jorden dækkede tågen, men kun helt nede ved fødderne og op til knæene.
Ai havde været ude at gå en aftentur, og var jo så faret vild... igen? ja desværre.
nu sad hun bare der og tænkte.
Ai havde sin sorte frakke på, der lige dækkede ned over numsen. Samtidig havde hun sorte jeans på og en rød t-shirt indenunder med et slags rumvæsen afbilledet på det, men den var sød.
Ai havde flettet sit hår, som nu lagde sig tungt på den ene skulder. samtidig havde hun bandage om halsen, men ikke så det så slemt ud, og på hendes venstre arm var der bandage fra håndledet og op til albuen

Vari sad og kiggede ud over kirkegården. Han havde fundet sig et godt sted oven på krypten... Han kunne se mere eller mindre hele kirkegården... På trods af han havde slået så meget ihjel at der var kommet langt flere gravsten, kunne han sagtens finde rundt... Som altid.
Hans sorte Læder rustning sad som malet på ham... og hans to sværd var fint sat fast på hver hans side af hofter... Som altid. Han mente han havde set noget... Men han var ikke sikker... Han ventede på at personen eller hvad det nu var, bevægede sig igen, så han vidste med selvsikkerhed hvor henne personen var...

Ai sad lidt stille go tænkte på hvordan hun skulle finde hjem..hun glemte altid vejen når hun kom forbi kirkegården..men sådan var det vel..
Ai sukkede dybt og rejste sig stille op "hvilken vej er det nu..." hun begyndte at gå rundt og kigge på gravstenene, kigge på navnene, selvom der kun var få der kunne ses tydeligt sådan som tågen lå. "heh.. gad vide om man finder noget gammel familie" hun fniste stille og stoppede op. hun kunne mærke nogen så på hende, så hun kiggede rundt, men da hun intet kunne se vendte hun blikket mod gravstenen igen

Vari stivnede og smilte svagt. Han havde set bevægelsen. Hurtigt hoppede han let og elegant ned fra Kryptens tag... Og landte også lige så let og elegant.
Lydløst og hurtigt satte han kursen imod personen han havde set bevæge sig.
Som et spøgelse var han hurtigt henne ved hende og målte hende med øjne som en modstander... Som han var oplært til.


//Skal logge... Skrives//

Ai havde ikke hørt ham kom nærmere så det var klart at hun ikke så mod ham endnu.. Ai fik det lidt varmt og to sin frakke af, hvilket var lidt mærkeligt da det var lidt køligt uden for, men ja hvis hun frøs kunne hun altid tage den på igen jo... Ai lagde sin jakke på gravstenen og så på sin arm med bandagen... *det gør stadig lidt ondt....typisk...* hun smilte lidt for sig selv

Vari kiggede nysgerigt på hende og med interesse der nærmest fik ham til at træde frem og afsløre sig selv. Han stod skjult bag en eller anden gammel mands gravstens monument. Hans smil viste at han virkelgi var nysgerrig over hvem og hvad hun var... Vari havde både hørt og mødt væsner der kunne skjule deres duft så de lugtede af menneske... Så hvis hun ikke var det, ville han ikke blive overrasket.

Ai satte sig ned foran gravstenen "hmm.. det navn har jeg hørt før... Roselin" hun kiggede på gravstenen og lagde sin hånd på den "heh... nok bare en drøm eller noget jeg har hørt det i" hun grinte stille og sødt for sig selv "nå men hvad skal jeg mon lave nu"
hun lagde sig ned og kiggede mod himlen... dog forsvandt hendes krop i tågen

Vari trådte frem og stod nu bag ved hende. Han kiggede længe på hende med et lille smil. Han kunne dog ikke skjule det lige så meget som han plejede at gøre... Selvom det var lige meget.
"Godaften" sagde han og ventede nu bare på hendes reaktion.

Ai så op og der stod en mærkelig farvet dreng, men det så ret sejt ud i hendes øjnene, Hun satte sig op hurtigt og med front mod ham "Godaften" hun smilte stort for hun havde aldrig set et væsen som ham før *han må være elver* tænkte hun stille og rejste sig helt op "..sejt" hun smilte venligt og varmt til ham

Vari studsede lidt over den oplysning han lige havde fået ud af det... Hun var ikke blevet overrasket over det, hvorfor ikke?
"Du virker ikke så overrasket over at møde mig her, midt på en tåget nat, på en Kirkegård... Lidt ligesom Jack The Ripper" sagde hantænkende og kiggede på hende med et det samme svage grin.

Ai smilte lidt "undskyld...vi prøver lige igen så" Ai vendte sig om og tog en dyb indånding for så at vende sig igen "argh...du skræmte livet af mig når du gør det der..." hun lod som om hun blev bange og gik et par skridt tilbage "hvem er du, og hvorfor ser du sådan ud?" sagde hun så efter og begyndte at grine "det ville have været lidt mærkeligt"

//Sorry skal logge//

//ok//

"Ja se det var langt bedre" sagde han og grinte bare over hende.
"Men hvad nu hvis jeg virkelig var ligesom Jack the Ripper? Og jeg var her for at slå nogen ihjel... Ligesom sidste gang jeg var her" sagde han og kiggede bare stadig lidt overrasket på hende over hun ikke flippede sådan ud... Det stjal nærmest noget af glæden ved det...

Ai så på ham "ehm... Jack the ripper?" Ai var helt hylet ud af den for hun kendte jo ikke nogen ved det navn "...han lyder sjov..." hun smilte lidt og var stadig lidt forvirret over det og hørte ikke engang at han havde slået noget ihjel her sidste gang han var her, men ja altså det var jo en kirkegård så det gjorde vel ikke noget "...hmm... vampyre er skræmmende og alligevel ikke når man lære dem at kende... men er du værre end dem skal jeg nok blive bange"

"Det kommer an på hvilke Vampyrer vi snakker om... Nogle af dem er jo blide som lam, andre er vilde dyr... De blide er jeg farligere end, mens de vilde er jeg nok på niveau med" sagde han tænkende og kiggede så bare på hende.
"Ham der Jack The Ripper er en Gammel Engelsk morder der slog unge piger ihjel og smed dem i floderne... Han var faktisk en okay type... Lidt skør, men ellers var han fint nok" sagde han tænkende og rystede lidt på hovedet af sig selv.

Ai kiggede tænkende på ham "ok jeg har hørt om ham før" sagde hun så med en hvisken og så på ham "hmm... men jeg er ikke værd at samle på til et mord eller sådan noget... så tror ikke lige det sker" hun grinte stille og sødt til ham "eller ville du slå mig ihjel måske" ai tog armene ud til hver sin side og gav ham faktisk muligheden for at gøre det lige nu "Eller ville du ikke"

"Hvis jeg ville, ville du ikke have set mig" sagde han og grinte afslappet... Det var sandt han ville sikkert bare havde skudt hende ned med en ildkugle fra længere afstand fordi der ingen grund var til at få sved på panden over at slå et enkelt menneske ihjel.
"Så hvem er du egentlig?" spurgte han hende så og lagde hovedet lidt på skrå.

Ai tog armene igen og smilte venligt til ham "Mit navn er Loveless Ai, men bare Ai ok?" hun kiggede på ham "og du er?" hun satte sig ned på en gravsten og kiggede på drengen *Han behøver vil ikke vide mere end navn, og måske alder...eller vil han vide mere* tænkte hun så

"Navnet er Vari... Mit Efternavn kan nok ikke rigtig forstås af et menneske..." sagde han og lød ærlig... Det var jo trodsalt et Elvisk navn fra hans egen klan... Selv de fleste Elvere kunne ikke fatte dem på det punkt.
"Vil du også vide hvor længe jeg har vandret rundt på jorden?" spurgte han hende og kiggede bare på hende.

Ai kiggede på ham og smilte stille til ham "ved du hvad... det vil jeg faktisk ikke... jeg vil hellere kende dit efternavn, hvis jeg må altså, også selvom jeg nok ikke kan udtale det helt rigtigt" hun så op mod himlen og tænkte

"Jamen så udemærket" sagde han og kiggede hende længe i øjne.
"Mit fulde navn er Vari Võitleja... Eller det er ihvertfald den del af det jeg vil fortælle dig" sagde han og kiggede bare på hende.


//Skal logge... Skrives//

Ai kiggede på ham da han sagde sit efternavn "det kunne godt tolkes som russisk måde at sige det navn der... altså Vøit Le ja" hun grinte af sig selv "Jeg tror bare jeg siger Vari, eller hr..."
hun så ned på tågen "hmm.. hvorfor er du egentlig herude nu?"

"Det er et godt sted at tænke på... Det er trods alt ikke sådan at de døde rejser sig og genere mig" sagde han og smilte afslappet til hende, men kiggede så lidt tænkende ned på jorden som om han faktisk tænkte det igennem... Det virkede nu lidt underligt... Simpelthen...
"Hvad med dig selv?" spurgte han hende om og kiggede så kort på hende, før han igen kiggede tænkende ned i jorden.

Ai smilte venligt "du ser ikke ud til at være sikker på det du lige sagde..." hun tog sin jakke og gik helt hen til ham "jeg er faret vild og så gik jeg herind og tænkte lidt, selvom her er ret så uhyggeligt..." hun så på drengen der kiggede ned i jorden "hvad kigger du på"