endnu en nat (Ahngel)

S: Gyderne
V: mørket, overskyet, lunt
O: en del mennesker ned i gyderne og de små gader her
T:01.00
P: kort shorts, strømpebusker og t-shirt

______________________________________________________________

Ailince sad på et af det mange tage som var i dette tætte beboelse område... Hun sad og kiggede ned på alle menneske ned i gyderne som endte var fulde, havde travlt , tittede efter mad eller bare kedes sig...
Ailince sukkede dybt af denne tynge luft af mug og sved som var herfor tiden, hun lagde nok meget mærke til den da hun ikke længer boede her... hendes øjne virkede frygtløs , hun lagde hovedet på skrå da to børn kom løb ud af et hus, deres mor var tydeligvis meget sur på dem...
*Tja, sådan gå det jo* tænkte hun og undernde sig lidt over børnes frygtløshed, den lige sin egne, det gav et kuldegys i hende , men så derefter over på et fuldt par , som helt klart havde fået mere indbordet end de havde godt af, Ailince rystede på hovedet over deres tanker "Yayay" sagde hun og så ned på den fattigt som sad på gaden med meget slidt og beskridt tøj på , med en hunden på skødt , Ailince sad lidt og kiggede på denne mand "den eneste som har normale tanker er en titter " sagde hun lavt og lagde sig derefter bag over, hun havde spist/drukket i aften og var mæt.... det havde godt udover en ung fyr som helt kladt havde fortjent det... hun så mod himlen og lyttede til nogle af den mands minder
*Had, sorg, ondskab, hævn, mord, var nogle af de ting som hans minder vidst* tænkte hun og lukkede øjne og lyttede nu til omgivelserne ... Fra menneskerne som gik på gaden, deres vejretrækninger , hjerteslag og tanker
På Ailince Ringefigner sad der nu en forlovelsering, den måtte havde været dyre og smuk var den også... utrolig elegant , passede til hende...

"Lang tid siden efterhånden Ailince.." hørtes stemmen tilhørende Ahngel der blot stod på et lidt højere tag ved hendes plads venstre side. Hans underskønne ansigt var rettet imod hende med rolige øjne og en afslappet holdning, som var han blot ude at se sig omkring denne aften uden et egentligt mål. Et kort let dystert smil kom hen over hans mund idet han stille betragtede hende. Ja det var efterhånden en god rum tids siden.
Han begyndte stille at gå hen over den tynde gavl på taget og hen imod hende med hænderne i lommen inden han trådte ud over tage og landede elegant på benene på det tag hun selv sadpå. Han så fortsat på hende med en rolig tænkende mine inden han kort blev distraheret af nogle mennesker der larmede nede på gaden. han sendte dem et ulæseligt blik i en tid hvor hans tanker omkring det kort var usynlige. Han vendte igen blikket hen på Ailince og lod dem dvæle derved i en tid inden han vendte fronten ud imod udsigten, som hun selv måtte have. Vinden tog stille i hans sorte hår og i hans lange frakke, som blot var spændt med en enkelt læderstrip hen over brystkassen og fastgjort i et spænde af metal. Inden under bar han en vinrød skjorte og sorte lange bukser samt et bælte med forskellige sølvnipsting i form af små symboler hængende over siden.
"Hvordan står det til?" spurgte han så og lagde hånden imod tindingen hvor hans hår var i vejen. Han skød det stille væk og vendte de dragende røde øjne imod hende.

Ailince vendte blikkede mod den velkendte stemmende som hun havde gætte på var Ahngel "Som altid, et overrasket møde" sagde hun kort og så mod ham med sine blå øjne, hun kunne forskel fra andre med vampyr skifte øjne farve, mellem Blå, rød eller Gul ... men sket de kom frem selv...
Ailince så hans bevægelser, hans skridt og blik mod hende, hun flugte bare ham da han nærmede hende langsomt og eftertænkende "Ja lang tid siden" sagde hun roligt, hun lukkede øjne da han begyndte at gå på hendes tag "Du er afslappe i holdning og dyriske som altid" sagde hun roligt og lyttede til hans skridt som nærmede hende hen ad taget...
Hun sætte sig derefter langsomt, men i en elegant bevægelse op og vendt blikkede mod og åbnede øjne , de var blå... den farve som de havde været da hun var menneske ... hun så undersøgende på hans bevægelser, holdning, og blik ... alt dette fik ud en blik af hvad han ville, han vil bare hilse ikke noget særligt, ikke noget farligt i nu
"Du må undskylde for sidste besøge, var lidt ude af kontrol, men har fået styre på det nu" sagde hun roligt stadig, ikke tegn på frygt, Ailince var frygtløs og havde været i et stykke tid, hun havde mistede en del af sig selv da hun havde fået indplante en dæmon i sig og derfor havde hun forandre sig til dette væsen han så på...
Ailince så på hans påklædning "De har forandre dem end del " sagde hun og smilede ved tanken, det glæde hende kun han havde, hun smilede , et blidt smil, det hun altid havde som menneske, Ailince kunne styre sig som hun ville nu...
"Hvordan det går til" gentog hun og så ned på menneskerne som var begyndte at råbe af hinanden , hun sukkede dybt af det, deres tanker kom ikke bag på hende overhovedet.. Had, fuldskab og lidenskab , var indblandt i denne kramp , hun så mod ham "Godt og du ?" sprugte hun

Ahngel vendte et tænkende blik imod hende inden han kort rynkede brynene. "Er det fair overfor mig at kalde mig for 'de'?" sagde han stille som om han var skuffet over hendes formelle tiltale til ham. "Det kender du mig da for godt til." sagde han opgivende og så ud til siden. Det havde vel rent faktisk skuffet ham lidt. Der var ikke mange her som kendte ham sådan og selv de havde ingen skrupler end at tro de var dus med ham. Han så lidt bebrejdende på hende og sukkede derefter, lod et kort smil komme frem. Han havde dog det samme smil. På det sidste havde han.. ja..
Hun havde nok ret i den lille forandring. Hans møde med Terre havde sat en del igang som han engang havde glemt. Hans minder, gamle følelser og se sig selv i øjnene igen. "Tja.." mumlede han stille til hendes bemærkning om hans påklædning. "Man kan jo ikke blive ved med at gå i skoleuniformer, kan man vel?" sagde han så med endnu et roligt smil. Han havde vel ret. han havde altid brugt skjorte og bukser på den måde. Det var egentlig kun hans jakke som udgjorde den forskel.
Han kiggede fortsat stille på hende. Hun havde det godt. Selv i denne her mærkværdige by med korruption, forfald og rådenskab. Det var til at kvæles over i Ahngels øjne, men det var nok bare hans længsel efter sit modersmål. Terre havde egentlig ikke kun været fyldt med hans mission og had.
"Jeg klarer mig som altid, men man kan jo altid beklage sig over et eller andet." sagde han så og så på hende igen.

hun små smilede og det han sagde med de , hun så mod ham og smilede blidt "det må du undskylde , ligger slet ikke mærke til jeg klader folk de mere" sagde hun og små grinede, hun havde lagt tryk på du , bare for at drille ham lidt , men os for han fik det beder igen.. hvem vidste om det hjem
Hun så mod han tøj igen "hmm du har ret , kan man ikke, med det er en forbred, det klæder til dig også til din personlighed" sagde hun og rejste sig op, hun var blevet mere kvindlig sine sidste , i udseenden og bevægelserne , hun gik helt hentil dig "men sagde du ikke hele tiden jeg kendt den gammel Ahngel, du ser stadig den Gammel Ahngel" sagde hun i hans tone fald og måde at gøre det på , hun små grinede
Hun virkede mere livlig igen og mere glad, Ailince var begyndte at falde til her, rigtigt meget endda ... selvom hun brugte masker til tider, havde hun det godt ...
Ailince hørte hans tanker omkring hvordan han virkelig havde det og sukkede "hvorfor bliver du ved med lyve for folk Ahngel, det ikke sødt... du få klavme af at være her i terre og savner Frankrig ik" sagde hun og smilede til ham "det helt okay du gøre, folk er forskellige ik" sagde hun og smilede blidt, hun opførte sig som første gang de havde mødt, Ailince vidste Ahngel hendes sand ansigt og personlighed
"og en af grunden til jeg har det godt her er dette" hun løftede sin hånd og han kunne se en forlovelsering på hendes ene figner, den passede til hende og klædt hende... enlig havde hun en ring på figner... hun grinede "jeg er vis den heldigste pige lige nu"

Ahngel kiggede lidt opgivende på hende over det med hun igen kom lidt for tæt end han brød sig om. Tankemæssigt altså. "Det var da pokkers som man ikke kan holde sine tanker for sig selv, men nej jeg mener hvad jeg siger. Man har altid noget at beklage sig over.. i dette tilfælde så har du vel allerede regnet den ud." sagde han stille og lagde ansigtet ud imod byen. Han skævede til hendes hånd idet hun fremviste hendes ring. Han nikkede med et stille smil. "Jamen der kan man altså se?" sagde han så og nikkede som havde han tabt et væddemål.
"Så du har fået et stabilt forhold op at stå." sagde han og vendte sig imod hende med endnu et lille smil. Han betragtede stille ringen. Egentligt havde han aldrig fanget hvorfor smykker skulle udgøre det, men sådan var det vel? Han så op på Ailince igen og lagde hovedet på skrå. "Jaster formoder jeg, har jeg ret?" sagde han så.
Godt for hende. Han havde nu haft sin tvivl. Hun havde ikke været så heldig med kærligheden på det sidste. Ikke hvad han havde observeret ihvertfald. "Så? Ingen tvivl om det denne gang?" sagde han og lagde hovedet på skrå inden han lagde sin hånd på hendes hoved og bevægede fingrene let ind i håret. "Jeg er glad på dine vegne." sagde han så og nikkede til hende.

Ailince så mod hans udtryk mens han snakke til hende, han det smuttede ikke fra hende "behøver ikke min tanker kæfter for at aflæse de ting Ahngel, gik bare udfra det var sådan" sagde hun og vendte ryggen til ham da han lagde en hånden i hendes hår "Du behandler mig som en lille pige " sagde hun og vendte blikkede mod ham og små grinede
"og hvad skal det forståes til, du ved godt jeg kun har været sammen med tre" hun vidste tre figner da hun sagde det "Chris, Dig og Jaster" sagde hun og små grinede "ja det jaster" hun så på ringen og små smilede "det er et sympole på kærlighed, at en vil dele den med dig, derfor er jeg glæd for den" sagde hun og havde ikke læst hans tanker...
Ailince vidste han hade det... "men du lydert så overraske Ahngel, hvorfor enligt " sagde hun og smilede roligt..
Ailince så nu kort ned mod folken på gaden de havde det vbis sjovt igen

Ahngel fjernede stille hånden fra hendes hoved. han svarede ikke til hendes kommentar om den lille pige. Han var stille i en tid. "Nah jeg er sådan set ikke så overrasket." sagde han så og nikkede til hende. "Det gik bare lidt hurtigere end jeg havde forudset, men hvad gør det?" sagde han stille og nikkede til hende.
Han så stille på ringen. En ring var tegn på kærlighed, javel ja? Han forstod det endnu ikke. Ringe kunne mistes og forfalde, men pyt nu også med det. Han så igen på hende med et roligt udtryk.
"Han behandler dig forhåbentligt godt." sagde han så og gav hende et lidt mere alvorligt udtryk. Han havde nu stadig denne beskyttende side overfor hende. Den ville nok aldrig fortabes fuldkommen. Han skænkede hende dog et lille smil derefter som havde han allerede kednt svaret. selvfølgelig.. ellers ville hun nok ikke være med ham.

Ailince så grinede "Nej ikke selv ringe er tegn på kærligheden, men hvad han sagde, hans drømmende, hans valg og alle de ting flugte med da han gav mig dem, det står for kærligheden" sagde hun blidt og , vendte sig mod ham igen
Hun lagde hovedet lidt på skrå, som hun altid havde gjordet, hun så undersøgende på ham "Ahngel" sagde hun overrasket og smilede, hun havde set han havde en lille smule beskyttelse til hende stadig væk "Ja han er, han behandler mig som en prinsesse, forkæler mig, elsker mig, forstå mig, og støtter mig " sagde hun og smilede, hun håbede det var de ord han vil høre. men de var sanden være og en, sådan var jaster mod hende....
Ailince vidste ikke hvad Ahngel vidste men han havde vis behøv for at hører det fra hendes munden, eller havde han hun lagde en figner gled ned af hans kind "Så tænk ikke på mig" sagde hun nu drillende og selvtillid på plads hvor den skulle være...
Ailince drillende ham lige der , men han havde vis selv været lidt uden om det... han var forandre sig igen fra da det første mødte hinanden i terre "Ahngel , du er her med en blanding af dit gammel jeg og det som jeg mødte føreste gang i terre, du har mødtes på midten det var godt" hun smilede og ment det

"Du behøver ikke rette mig. Jeg vil undre mig alligevel." sagde han med et stille smil og så lidt på hende. Han lyttede til hende og hendes forklaring om Jaster. Det var ham ærlig talt en lettelse at hun var i gode hænder. Trods alt. Han kiggede undrende på hende ved hendes sidste forklaring. "Jeg tror aldrig jeg har været andet for at være ærlig." sagde han så. "Jeg undertrykker det bare ikke mere.." sagde han så og lagde hovedet på skrå. Han havde for længst accepteret hans eksistens og det var egentligt det der havde forandret ham. Noget rent mentalt og dog. Hans krop var meget mere udviklet nu. Hans evner oversteg de flestes og ligeså hans krop var på det stadie hvor han ikke længere kunne forstærkes rent aldersmæssigt. Han havde mistet taget til sin forandring af alderdom nu. Hans smidige hænder ville være de samme samt hans kind og kæbestruktur. Hans øjne og ansigt. Kropsbygning. Han ville nok heller ikke være højere. Det eneste der i ny og næ kunne ændre sig var hans kulør og hårlængde alt efter overflod af energi og blod. Lige nu var han på et stabilt stadie også selvom han var så bleg som han var. Var han hungrende ville huden næsten være gennemsigtig. Hans åre fremtrædende og hans rande sorte som kul.
Han strøg stille hendes hår igen.
"Hvem skulle tro at der rent faktisk findes solstrålehistorier i den her by." sagde han efter hendes fortælling om sin forlovede.

Ailince så mod ham og lyttede lidt "hm, sådan er det vel få alle" sagde hun roligt og så mod byen og smilede over tanken om jaster "Ja der er sådan nogle historie os, men du gennem end ting" sagde hun og så mod ham og vidste en figner "Min mester Zane, har godt nok ikke set ham i et stykke tid, men ved ikke vil give slip på mig, men bliver han nok nyd til" Sagde hun og som grinede ved tanken ...
Ailince så mod menneskerne , som dansede nu i en cirkel , der var fuld gang i den der ned i aften og folk var glad, hun lagde hovedet på skrå... Ailince være blevet mere sit gammel jeg, men hun havde miste noget stadig i sig, nogle ting ... være måde og synspunkt..
Ailince vendt blikkede mod ham "Så vis jeg pludselig døder så ved du hvorfor" sagde hun og små grinede ved tanken at måske gik dødende i møde for en hun elskede

Ahngel betragtede stille Ailince med et tænkende blik. "Så uforsigtig.." mumlede han stille. "At mænge dig med Zane i det hele taget var en dårlig ide." sagde han og så endnu roligt på hende, dog med en alvor gemt dertil.
"Men jeg tror ikke at du bør bekymre dig.. Zanes forfald er nært." sagde han så og nikkede. Noget.. et eller andet fik det til at lyde som en meget positiv ting for Ahngel, men de yderligere tanker han gjorde sig var på en eller anden måde fuldkommen lukkede. Gemte, men en ting var sikkert. De cirkulerede om Zane helt klart. Hans røde øjne falmede en smule idet man så hans fordybning af tanker tage effekt og tage ham væk fra virkeligheden udenfor sit sind. Han så imod Ailince derefter og rakte kort ud efter en af hendes hårtotter og bevægede den imellem pege og tommelfingeren imens hans blik endnu var lukket. Hans røde øjne flammede op og han så igen på hende.
"Som med mødet med Ma'lakel.. Zanes lærling kan du bruge vores bånd til din fordel." sagde han så.
"Ligemeget hvordan omstændighederne vil være, ville jeg ikke kunne svigte min pligt af din beskyttelse. En fysisk umulighed, men hvis du på et tidspunkt får brug for det, skal du selv låse det op."

Ailince så mod ham da han sagde det ikke havde været i godt valg , hun træk på skuldre "Måske , måske ikke, men jeg tog selv valg, så det er mit valg og fortyder ikke, jeg bliv beskyttede da jeg mest havde behøv for det, nej" hun så mod ham "Jeg havde behøve for at få flere kæfter og var forvirret over min nye vampyr gener, de var så fremmende dengang , men nu nej de er en del af mig" hun stoppede da han begyndte at snakke tænke, hun vil ikke forstyr... derfor kiggede hun ned på de mange mennesker som stadig danse i lives glæde.. Ailince små smilede og der kom et sus i hende, da Ahngel tog fast i noget af hendes hår... Det havde sammen slikskebløde følelse , selvom det dufte har en blanding af hende og Jaster, tydeligt at duft de sov sammen hver dag..
Hun lyttede til hans ord og så mod ham med rolige , men blid øjne "forstå ikke hvad du mener, så jeg kan udnyttede det, som Makakel , du mere ham som har prøvet at dræbe mig så mange gang eller ønsket mig dø" sagde hun og så mod ham med rolige øjne
"Sorry, mest bare for at vide hvem vi snakke om, men forstå ikke hvad du mere, beskyttelse , hvilken beskyttelse " hendes stemme var blid og varm, som den var da hun var menneske, hun så mod Ahngel uden had eller noget, bare et venskabsligt blik fra hendes øjne "snakker du om kontrakten "

"Hvad skulle jeg ellers snakke om?" sagde han stille. "Hvad enten jeg ønsker det i fremtiden er jeg dig loyal.." sagde han så og kiggede lidt op imod himlen. Når et blik fra hendes øjne vendtes imod menneskene på gaden. Virkeligheden i Terre så han op imod det uendelige for en stund, som havde denne virkelighed ingen betydning for ham overhovedet.
Han rakte kort hænderne ud og vendte fladen imod vejret med en position, som ville han fange et fiktivt snfnug. Han fulgte et eller andet med øjnene idet det tydeligvis dalede ned i hans hånd og landede? Han lukkede hånden igen og lod armene hænge ned ad siden endnu engang. Han så ud til siden.
"Blodbrudskontrakten handler om bevaring og ansvar.. Når dine krafter en dag svigter eller du ikke ville kunne beskytte dig selv, så kan du stole på at jeg med eller uden fri vilje vil være dit sværd og dit skjold." sagde han tænkende og rettede igen hånden ud og åbnede den. En ring dukkede op. En velkendt ring.
"Det er vel på tide at du får denne igen. Den tilhører ikke min status længere." sagde han og rakte hånden imod hendes og åbnede den med sine kolde fingre. Han lagde ringen i håndfladen. "Utroligt den aldrig gjorde mig ondt, trods din død." sagde han så.

Ailince lyttede til været ord han sagde og så han vidste ringen hun havde givet ham og smilede sødt , hun rejste sig op og lukkede hans hånden om ringen og smilede "fordi den som ringen familie tilhørte døde den gang jeg døde, vil sige du var den eneste som kunne være ved den Ailince side" sagde hun blidt og smilede "så behold den, som et mind om den tid" sagde hun og så mod himlen blidt og smilede
"der er vis mere til den Blodbrudskontrakten end jeg troede" sagde hun tænkende og smilede roligt til ham , men sukkede så dybt "der er små huler i den vis du siger den os er der vis jeg er magtløss , da jeg døde og er blevet voldtaget " sagde hun fik det til at lyd som om det var det mest normale , hun vendt ryggen til ham og holdet dem kryds som om hun holdet om sig selv "fik sagt en dæmon i mig" sagde hun derefter "jeg mistede en del af mig selv da alle disse ting sket ved mig" en tår faldt, det var af blod , normalt græd hun vand, men det var hendes vampyr del som græd... "ja er dig evigt taknemlig Ahngel, det skal du vide, men husk kontrakten glæder på mange punkter os den anden vej ik" sagde hun og vendt sig rundt, hun var utrolig smuk... smuk sort hår, hun havde udseende som den perfekt vampyr, hun smilede roligt "Tak for alting, du har gjordet indtil nu" man kunne stadig se lidt blod ned efter tåren

Ahngel så kort på ringen med et tænkende blik. Han sagde ikke noget men lagde dne i lommen derefter med et tænkende blik. Han lyttede. Han lyttede observant og stille med det samme rolige, fattede og vise blik. Et blik der syntes at se alt. At kende alt, men det gjorde han ikke. Langt fra. "Du siger den Ailince.." sagde han stille og lagde hovedet på skrå. "Du er stadig dig. At du forandrer dig laver ikke om på det." sagde han stille og nikkede til hende. "Det opdagede jeg selv for lidt siden." sagde han så og lod sine øjne bevæge sig ud til siden i et par sekunder.
Han tænkte sig om. "Og.. Jeg er hverken synsk eller alvidende.. Det er din vilje der bestemmer når du får brug for din hjælp.. og .. da du døde da.." sagde han og kiggede kort på hende med et lukket blik. Hans øjne falmede til en dyster mørkerød.
"Lad os bare sige at jeg blev holdt tilbage." sagde han. "Imod min vilje." afsluttede han kort og strøg hendes tåre kort. Han betragtede den tænkende. "Og jo den gælder begge veje, men jeg vil hellere stå i det end at lade dig beskytte mig i en kamp." sagde han så. "Det vil jeg ikke tillade.." sagde han stille.
Han lyttede tænkende til det sidste og kiggede kort væk. Han svarede ikke derpå med det samme..

Ailince mærkede hans kolde figner over sin lune hud, hende tempartur var blevet normale efter dæmon og vampyr del hjælp hinanden i hende, hun havde vampyr kæfter og styre, lyster og tænker , men hendes krop fysiske var en dæmon ved varme og den var normale, men hendes hud var krid hvid stadig, hun nikkede "du har nok ret... at jeg er den sammen , bare klogere ... Er det ikke det du prøver at sige" sagde hun og smilede blidt, der var små blod på hendes kind efter tåren, når hun virkelig græd fra hjerte , kunne man godt se hun var en vampyr og den var på en måde kørt i stå... Blod i stedet for vand ...
Ailince små grinede af det billede at hun beskyttede Ahngel "Kunne ellers se sjovt ud, men hvorfor vil du ikke lad mig beskyttede dig" spurgte hun og vendte nu igen blikkede mod ham, hun havde set på menneskerne som havde hyggede sig i gyden..
"il est votre fierté" sagde hun på fransk så han forstå hende meningen , men ikke andre kunne vis de bliv overhørt , hun undgik at være på det med han var blevet holdet tilbage

Ahngel skævede stille til hende igen idet han lod den lille blodige tåre der stadig var mellem hans fingre, presses mod huden og farve hans fingeraftryk ganske kort. Gned det mellem pege og tommelfinger indtil det ikke længere kunne ses.
"Du har gjort dit allerede." sagde han så og lagde hovedet pås skrå. "Og den dag hvor jeg ikke længere vil være i stand til at beskytte dem som jeg har angivet det løfte til, vil være den samme dag som min død." sagde han så med et lille, dog dystert smil på læben. han mente det ren og skært, men så igen. Han virkede ikke til at det ville blive sandsyneligt overhovedet. Han stolede efterhånden på den styrke der lå i hans specielle blod og han troede på at han ikke ville behøve denne fysiske beskyttelse.. Som hun selv sagde, ja.. hans stolthed var vel ligeså i vejen. Stolthed var i vejen for det meste.. Men også de positive ting. Han så kort på hende og lagde hovedet på skrå.. tænkte over hvordan han ville se ud hvis han ikke var. Ligesom det ene øjeblik af vanvid i det faldefærdige hus.

Ailince så på hans figner som legede med hende bloddråbe , hun så roligt på den og så derefter mod ham med rolig øjne og smilede så "Jeg forstå, men du bliver vis ikke ende om at beskytte mig" sagde hun og så ned mod de menneske som hyggede sig , hende øjne var blå og rolige
"Jaster, mener jeg, han vil nok os havde lov til at beskyttede mig" sagde hun og små grinede, hun lukkede øjne og nyd den blide duft , der var blande af ham og menneskerne som hyggede sig, hun små grinede og åbnede øjne
"Kom til at tænke på, vis du ikke havde de røde øjne, husker jeg de var" hun tænkte sig om på bid sig småt i læberne "Smukke isblå" hun små smilede for sig selv... Ailince havde set og huske en del tingen og sådan en lille ting havde hun huske, da det havde betydet meget få hende
"Ja lad deres stolt være høj , og lad dig beskyttede mig som du ønsker, men " sagde hun og så mod den mørke himlen "der er tider hvor man skal vælge sig selv og helt dårlig er jeg ikke til kramp" sagde hun og tog sin hånden frem, en lille sort kugle kom i hendes hånden, det sammen som Zane kunne , hun små smilede og samle hånden og den var væk uden nogle skade "har samme slags mørke kæfter som Zane" hun lagde en figner få sin munden "en hemmelighed okay, mandens stolthed er vigtigt" hun smilede udskyldigt

Ahngel var stille i en tid igen inden han igen lod sin mund åbne og de hvide tænder danne lidt ekstra effekt om hans ord. "Tro ikke at jeg vil konkurrere om at være din beskytter. Jeg har andre ting for og Jaster kan være din beskytter alt hvad han nu engang ønsker. Alt jeg fortæller dig er at dette er et faldnet.. en sidste chance når dine næreste ikke længere vil være i stand til det." sagde han så og skævede til hende. "Men som sagt er det indenfor din egen magt og jeg har ikke tænkt mig at lægge pres på det. Jeg har nok ting at tage hånd om i forvejen." sagde han så med en let opgivende tone.
"Og Ailince.. Hvis jeg nogensinde havde haft magt at vælge mig selv, havde jeg for længst smidt alt af mig." sagde han så og tav kort. Han satte sig endelig ned.. Lod det ene ben hænge ud over kanten hvorimod det andet støttede sig op ad hans bryst. Han så roligt ud over byen. Ir for sig.. han ønskede at være egoistisk og forsøgte ligeså på det, men var alle hans formål egentlig ikke til fordel for hans embede og ikke for sig selv. Ahngel lukkede kort øjnene og tænkte sig lidt om. I et øjeblik syntes alt fuldkommen stille. Ikke engang en vind rørte sig. Et smil kom frem.. et meget beskedent og svagt smil i takt med at hun nævnte Zane. Han så derefter imod hende. Zanes ende var nær.. og endnu tættere var Ahngels brud med gælden.

Ailince hørte hans orde og så mod mennesker og sagde ikke noget i lang tid, hun var helt stille ikke en lyd, hun sukkede så "Inden forstået " sagde hun så kort som om det var låst sig fast som en forbandelse eller bare som om hun ikke kunne gøre andet , hun så kort mod ham og så hans smil over ordet Zane ...
Ailince så derefter mod himlen "mmmm, sorry hørte deres tanker" sagde hun med en høfligt stemmende og tone, hun løftede knæene op og lagde hovede mod dem og sukkede dybt "Jeg skulle måske bære havde forblevet dø" sagde hun meget lavt, som ikke mange vil kunne hører det.... *Så i vejen for så meget* tænkte hun og lukkede øjne i, der var helt stille ud over at man kunne hører menneskerne som grinede og hyggede sig...
derefter svarede hun på det med vælge sig selv "Jeg ved det, de behøver ikke forklar til mig" hun vendte blikkede mod ham , hendes øjne var blå. himlen blå ,

"Du fik en ny chance af en grund." sagde han og så på hende stille. "Du bør ikke tvile på den." sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå. Han gav hende et meget kort smil. Noget han ikke skænkede de fleste, men det var jo anderledes med ailince. Hun var jo en af dem der rent faktisk kendte ham.. en af de meget få her på stedet.
Han tænkte sig lidt om. Selvom det nok ikke var påsin plads ville han dog alligevel påpege det. "Men.. når Zanes endeligt vil komme..." sagde han så og så imod hende. "...bør du nok holde lav profil." sagde han så og nikkede. Han var klar over hvis lidt af Zanes energi var i hende ville det uden tvivl ikke komme til noget godt når hans blod endelig var udgydet. Zanes tilhængere ville vel være de første til at få pisken over nakken... dem der nu var ham loyale selvfølgelig.
Han så imod hende igen med et tænkende blik. Hun havde igen kaldt ham for 'de' .. det stak irriterende i ham. Det var på en måde at omtale ham med denne formalitet.. Han ønskede den ikke fra hende.. det var forkert. Det ville være det samme hvis hun begyndte at kalde ham for Lucifer.

Ailince himlen blå øjne sad mod ham og et lille smil kom frem og derefter et små grin "Ja så, du bekymret dig få mig ... sikke en ære" hun rakt kort tynge til ham og lagde ansigt den anden var og små tænkt og sagde lidt lavt "Tja, få sand kærlighed at føle" sagde hun og smilede ved tanken af Jaster...
Selvom hun havde været forelsket og elsket før, var det aldrig givet tilbage som hun havde givet, hun smilede ved tanken og vendte blikkede igen mod Ahngel
"Skal jeg nok, bare rolige" ... Ailince var blid af natur og dette komme hende naturlig .... denne mode at være mod folk, tilbageholden men blid og forstående.... hendes blå øjne var mod ham "Jeg er Zane Eksperiment , ikke mere og ikke andet" sagde hun kort... det lyd hårdt og ikke rart "Han indplante en dæmon i mig, og gad vide hvad sker når Zane død" sagde hun lavt mod sin hånden som hun holdet foran sit ansigt , da hun havde hovedet mod knæene igen
"Om jeg døder med ham eller hvad som sker" hun små smilede ved tanke "et ord kan jeg sige det blive, smertefuld "