Lowly Crime, for a Lowly Life. //Mikala - Privat//

Tid: 00.40

Omgivelser: En næsten tom politistation, kun et par anholdte.

Vejr: Overskyget, men uden regn

Sted: législation-politistation


Der var næsten stille på politistationen. De eneste anholdte der var, var fulde mennesker som alle næsten sad og sov. Men en politibil kørte op foran, og de kom ud med en ung mand. Da de kom ind af døren med ham, kunne man se han var rimeligt langt væk. Han havde hænderne i håndhjern på ryggen, og han vaklede lidt. Men han havde stadigtvæk et kæmpe smil på læberne. Hans Mohawk stod så prægtig som altid, og var farvet blankt mørkeblå. Han havde en sort T-shirt, sorte cowboybukser ogen lang sølvhalskæde på. Han var blevet anholdt for Ulovlig grafitig, Flugt fra politiet, Spiritus kørsel og besidelse af stoffer. Han blev sat ned på en af stolen for at vente på noget, han ikke helt var med på hvad. Hans Navn var Erick.
Erick lænte hovedet tilbage og lukkede øjnende imens han stadig smilte bredt, og nikkede hovede til en sang han havde i sine høretelefoner.

en ung kvinde kom ind hun var i ført en uniform i kongeblå Mikala hed den unge kvinde hun satte sig ned bag boret og hun studeret hans sag hun nikke til en af hendes kolega så han tog høretelefonern af ham " Høre her du det er en alvorlig sad det her jeg har lige læst din sag i gemmen og jeg er ikke glad for det se du det her er flere alvorlig brud på regleren her i byen 2 sagde mikala strangt til ham

Erick kiggede efter betjænten som tog høretelefonen ud af hans øre, og han sukkede ledt.
"Come on.. Var lige så god en sang... Hmf.." Han kiggede så op på Mikala da hun snakekde. Han grinte lidt og rystede på skuldrene.
"Hvad kan jeg sige.. I fandt mig igang med at tegne, så jagtede i mig, og kiggede igennem mine ting hvad havde i regnet med at finde, altså?" Han grinede lidt og lænte hovedet tilbage iet øjeblik, og kiggede så på Mikala igen.
*Damn.. Hvordan blir sådan en lækker pige betjent? Hm.. Selv betjente i den her by er åbenbart lækre...* Tænkte han og grinede lidt, og rystede hovedet, og kiggede op på hende igen.
"Ja er jeg ked af du.. Ved ikke helt hvad jeg skal gøre ved det altså, jeg er ung?" Han rystede på skuldrene og grinte lidt igen.

" hør her du jeg er ikke så god til det her men vis du ikke hold op med det ryger du ind for alvor okey " sagde mikala og sad og skrev hun var nød til at skrive en raport til sin chef ellers ville han bare blive sur på hende hun var ny men også den yngste af dem hun kunne ikke kør men hun var godt til at få folk til at tale og tilstå men hun var syg uden at nogen viste det hun rejste sig hurtig op og gik ud for at får noget vand og lige efter var hun så tilbage igen

Erick fulgte hende med øjnende, og smildte stadig bredt. Han sukkede lidt da hun var ude, og kiggede ned af sigselv. Han rystede på hovedet med et grin, og rystede så også skuldrene. Han nikkede til hende da hun kom ind igen.
"har du ret i.. Burde stoppe.. Men hvad faen, man har jo kun et liv.. Og med et som mig, kan man være lidt ligeglad med det helle.. Dog har jeg ikke lyst til at blive låst inde, så jeg har helt sikkert tænkt mig at forbedre det." Erick virkede ikke sikker i sin sag, og hvis man læste hans tanker ville man også kunne høre at han formegentligt ikke ville stoppe med nogen af tingene.

Mikala kom atte tilbage hun så en smule bleg ud mere end hun endlig gjore før hun satte sig og så ham ind i øjne hun fik hurtig læst hans tanken hun fik sig rykke ud igen og sank sammen i hendes stol hun sad med lukke øjne og sukke stille hun var godt udmatte og træt hun satte sig ret opp igen og så bestemt på ham " hør jeg kan måske ikke ænder dig men du kan ænder dig selv og jeg har ikke mere tid " sagde Mikala til ham " James og Lukas lås ham ind i nat og i morgen ser vi om han hade forbeder sig lidt " sgade Mikala de nikke og tog hans arme og trak ham med ind i en Celle

Erick lagde hovedet lidt på skrå da han lagde mærke til at hun var blevet blejere. Da han blev løftet, spurgte han på vejen ud.
"Du ser ikke specielt godt ud... Sikker på du ikke også har taget lidt for meget af et eller andet i aften?" Han grinede lidt imens han blev trukket ud. "Var en joke, var en joke!" Råbta han og blev ved med at grine lavt imens han blev ledt til cellen.
Han rystede håndledene i det hans håndjern blev taget og sukkede da cellen blev lukket, og lænede sig op af en af bjælkerne på tværs.
"Great..." Mumlede han lavt.

" Mikala du burte alser set at komme lidt væk det er 6 gang i dag du får det dårliget " sagde James 2 det ved jeg James men jeg kan indet gøre ved det " sgade mikala og gik en rundte på Cellergangen hun så til alle fangeren selv Erick hun stod lidt og så på ham men uden at siger noget til ham hun gik vider men måtte stødte sig op ag en væg for ikke at falde

Erick fulgte hende med øjnende da hun gik forbi, og gik hen til porten og kiggede efter hende da hun var gået forbi. Han kiggede bekymret på hende da hun lænede sig op af vægen.
"Hey, hey.. Er du okay? Skulle du ikke tage at tage hjem i stedet for? Du ser ikke specielt rask ud." Sagde han, stadig en smule bekymret, tydeligvis ændret attityde da han så hun havde det dårligt.

" jeg er okey bare en smule svimmel ikke andet " sagde Mikala men bliv ståen lidt endnu bare for at hun ikke skulle falde James tog om hende " Mikala jeg sagde jo tag hjem og få noget sovet vi tag os af det her " sagde James " nej det skal nok gå James men tak " sagde Mikala og gik vider hun så sig tilbage og sukke svaget hun ville ikke fortælle at hun endlig var meget syg for tiden hun gik ind på sit kontor for at slappe lidt af

Erick gik i circler og hoppede lidt rundt. Han havde sat musik i ørende, og hans øjne flakkede en smule og hans arme rystede lidt. Hans krop blev ved med at ryste en smule engang imellem, og han blinkede hurtigt. Helle hans krop rystede så lige pludselig, og han skød ryg og faldt ned på knæ. han lænede sig forover, og med hans arme liggende på hans knæ. hans krop rystede helt vildt, og en lang streg af mundvand gled ud af hans mund. Han lavede ingen lyde, hans sad der bare, rystede og fik kramper over helle kroppen.

Mikala kom forbi igen og så det hun låste op og gik ind til ham hun fik ham lag på cellens seng og så undersøgen på ham hun tørte ham omkring munden og lytte til hans hjerte og det slog hun viste at hun måtte gøre noget hun søget i sin taske efter nogen hun kunne bruge for at hjælpe ham men hun hade kun bedøvlse og det kunne nok ikke rigtig hjælpe noget men hun prøvet hun tog lidt i en spøjte og stak ham for at få ham til at falde ned igen

Han blev meget lidt roligere, men hans krop rystede stadig meget, i det hans blod pumpede hurtigere igennem ham end normalt, og hans hjerte var ude af rytme.
Det tog et stykke tid efter at hun havde stukket ham, inden kroppen begyndte at slappe af. Han rystede vildt et par gange, og lå så næsten helt livløs uden at trække vejret i et stykke tid. Så pludselig trak han vejret dybt, spærede øjnende op, og hostede til siden væk fra Mikala. Hans host var hakkende, pg løs smerte fulde.

Mikala sad ved siden af ham hun så urolig på ham " har du det beder nu " spurte Mikala stille og klappe ham på ryggen og falden nogen smertestillenpille " her tag en af dem her de hjælpe på det " sgade mikala og fik fat i et glas med vand til ham så han kunne få slappe af hun var selv meget syg meget mere end det så ud til hun hoste svaget

Erick hostede meget højt et par gange mere, og kiggede så på Mikala. han smilte lidt på hans ødelagte ansigtsudtryk, og tog imod pillen og vandet. Han sank den og drak noget vand, og lavede en grimase af ubehag.
"Kan ikke sige jeg har det bedre... Men nu er stoferne da i det mindste brandt af..." Sagde han med en hæs og rug stemme. Han holdt hånden på hans hals, og sukkede lidt, og lagde så en hånd over hans hjerte. Det var begyndt at slå normalt igen. Han kiggede så på Mikala.
"Men hvad faen, var bare en koger. har jeg prøvet så mange gange før.. Hvad med dig, du ser altså stadig ikke så rask ud..." Han kiggede igen bekymret på Mikala, og holdt sig oppe med sine hænder på jorden bag sig.

" jeg er okey men det er du ikke det her kan du undgå vis du holde dig fra stoffer for efter tiden " sgade mikala hun falde ned på gulvet hun ryste hun var ved at får et anfalde igen hun hoste og hoste og bliv mere og mere bleg for være minute det gik hun kunne ikke mere nu faldt sammen og ryste som om hun hade krampe

Erick spærede øjnende op, og lagde armende omkring Mikala hurtigt, og løftede hende let op, og holdt hendes hoved lidt ned af, så hvis der kom noget op kunne det komme ud så hun ikke blev kvalt.
"Damn... Du er okay siger du? Som om... Hey! Nogen! Skal bruge noget hjælp her!" Råbte han. Han kendte ikke rigtig til nogen former for første hjælp, og sørgede bare for at holde hendes luftvej åben.

Mikala hade får er hosteanfalde og lidt efter hosten hun en smule blod op det skete som tider men det var ikke ret tit det skete for hende men der var ingen som hørte ham hun var over ladt alene sammen med ham og han kunne ikke rigtig hjælpe hende hun hoste og hoste mere og mere hele tiden

Erick bandede og svovlede og blev ved med at sørge for at hvis hun hostede mere blod op, så ville det komme ud, og ikke ligge sig i halsen og kvæle hende. Han lagde en finger på hendes puls for at se om hjertet kørte ud af rytme.
"Oy! Mikala... Hvad fuck skal jeg gøre... Damn it, hvordan kan jeg hjælpe dig? Skal du på hospitalet garh... Hjælper jo ikke noget, du kan garanteret ikke snakke. Han sad og tænkte lidt over hvad han skulle gøre.

Mikalas hjerte banken helt vildt hun ryste og hoste endnu mere blod op hun kunne snart ikke mere hun var syg og meget træt hun viste vis hun faldt i søven nu ville hun blive kvalt i hendes eget blod men hun var noget så træt og kunne snart ikke holdt sig vågen mere

Erick kikkede rundt, og tænkte på hvad der kunne få hendes hjerte til at køre sådan. Måske hvis han gjorde noget der ville få andrenalinen til at tage over, og derved få hjertet til at slappe af. Han kiggede rundt, og samlede så Mikala op. Han løb ud af sin celle, og hen imod døren til udgangen. Han kiggede igennem rummet på den anden side, og sytede skuldrene lidt. Han kiggede ned på Mikala, og så ud af døren igen.
"Håber du ved jeg flygter i et desperat forsøg for at hjælpe... Damn.. For sikkert endnu flere dage af det her.." Han grinte lidt og sparkede så den ulåste dør op, da den jo ikke var låst når Mikala var der inde. Han spænede igennem lokalet, og politifolk kiggede efter ham, og begyndte at løbe efter ham.
Han kom ud af døren og kiggede fra side til side. Han kiggede ned på Mikala.
"Kom så, kom så, kom så... Andrenalin kick in.." Sagde han og rystede hende lidt, og begyndte så at løbe til højre. Han blev stadig forfulgt af politi, men han stoppede ikke. Han løb imod hospitalet, da han tænke han ligeså godt kunne løbe derhen.

Mikala mærke den lune vind i sit ansiget hun så bag ud og stoppe dem og da de så at han bare på hende genoptog det jaget da de tror at han hade bortført hende men mikala hade meget brug for hjælpe meget hurtig da hendes hjerte var ved at sætte ud og stoppe hun hoste meget svager og stille

Erick blev ved med at løbe og kiggede hysterisk omkring sig. Han kiggede over skulderen, og knurede lidt.
"Fuck.." Han kiggede ned på hende da hun blev mere still. "Oy! Hey! Nej du, kan du fortsætte... Ud med det, du skal ikke blive alt for afslappet... Tvivler på at søvn er hvad du har brug for nu.." Sagde han. Han så så betænktsom ud, og skiftede så retning. Han rendte ind af en lille gyde, og hoppede over en vældtet skraldespand. Politiet var kommet lidt bag ud, da han løb en del hurtigere end hvad der var normalt for et menneske, da han var langdistance løber i fortiden.

Mikala åben øjen da hun mærke at lufte kom hurtiget forbi hende hun hoste og goste så meget at hun hade sværet ved at trække vejerte ordenliget hun viste at hun ikke kunne klar ret meget mere

Erick nåede til en pakeringsplads hvor der holdt en bil. Han smildte bredt og løb hen til den. Han låste dørene op med en lille fjernbetjæning, og satte Mikala ind på passager sædet, og gave hende sele på. Han rev sin svedige T-shirt af, gled over køleren og kom hurtigt ind på føresædet. Så tændte han motoren, og satte hurtigt igang, lige inden politiet nåede til dem. Han lavede et glidene sving ud fra pakeringspladsen, som gjorde at flere bilere måtte bremse hårdt op, og dyttede af ham. Han kørte så hastigt imod hospitalet. Han kikkede ned på Mikala, og skubbede lidt til hende.
"Ey! Lad nu være med at falde i søvn du... Hold dig vågen, vi er ved hospitalet om to sekunder!" Råbte han, og lavede et skarpt glidene sving igen.