Lowly Crime, for a Lowly Life. //Mikala - Privat//

" undskyld jeg er bare så træt " sagde mikala og forsøget at holde sig vången men det kunne hun ikke ret meget mere hun viste at vis hun faldt i søven nu ville hun ikke overlever mere hun holdt sig vågen så længe hun overhovedt kunne

Erick vrissede så lidt.
"Der er fandeme ikke nogen som falder i søvn når jeg køre!" Råbte han med et halvt grin. Han trykkede på en knap på instrument brættet, som kørte et anlægsdisplay ud. Imens den gjorde trykkede han på en knap som fik Mikalas vindue åbnet, og så satte han farten op. Han åbnede sit eget vindue også, så vinden nærmest slog ind i hovedet på dem. Han flikkede så igennem sangene på hans display og fandt frem til 'Suvive' med metal bandet 'Dope' Og skrugede rimeligt højt op, så det næsten ville være umuligt at falde i søvn. Han lavede en hård opbremsning og drejede bilen så den gled til siden i et stykke tid, og så kørte fremad igen.
"Du falder ikke i søvn Mikala!" Råbte han, og forsatte i hastig kørsel imod hospitalet.

" aarhh mine øre " sagde mikala og holdt sig for øren det gjore ondt i dem hun kunne ikke falde i søven når hendes øre gjore ondt for så bliv det bare endnu være af det hun græde for at gjore ondt i hendes øre hun kunne snart ikke holde det ud mere hun græde og skreg for at få ham til at skrue ned for musiken

Erick skrugede hurtigt ned da han hørte det, og fortsatte med at køre hurtigt.
"Så sover du da ikke i det mindste.. Sorry..." Sagde han undskyldene og lavede pludselig en kraftig opbræmsning og bilen gled hen af vejen, og gjorde den i et stykke tid, inden den blidt ramte et fortov. Så stormede Ercik ud af hans dør, og løb om til passagersædens dør. Han åbnede døren, fik hende spændt af selen, og båret ud af bilen.
"Så er vi på et hospital, håber de kan hjælpe dig mere end jeg... Så nærmere ud til at jeg gjorde det værer." Sagde han sørgmodigt, og råbte efter nogen sygeplejesker, som løb ud efter en båre. Han stod så bare i døren og ventede på at de kom med en båre. Han kiggede ned på Mikala, og rystede hovede lidt.

2 det er okey det kunne du ikke vide men det gøre bare ondt i mine øre " sagde mikala og hoste igen bare endnu være og meget stærker hun hoste og hoste og spytte blod ud på jorden det hadet hun bare at ha blod i munden

Erick kiggede på hende, stadig med det samme tridste ansigt.
"Ja hold hovedet til siden så lortet kommer ud.. Er bedre." Så kom der en båre og Erick lagde hende pænt på den. De begyndte at køre afsted med hende, og Erick skulle til at følge efter, men så kom et par betjente ind af døren.
"Der er han! Fluks tilbage på stationen..." Sagde den ene og sparkede Ericks knæhase så han faldt ned i knæ. Han lagde hænderne bag hovedet og lod være med at gøre modstand. Han blev ved med at kikke efter Mikala, og sukkede lidt.
"Gå hen og se til Mikala istedet idioter..." Sagde han lidt halvsurt, og han blev hevet imod udgangen.

2 Stop !" råber Mikala så højt hun kunne " lad ham så være venner han har ikke gjore mig noget vis det ikke var for ham hade jeg nok være døde nu så slip ham omgåen " sgade mikala vredt hun sate sig på på båren hun så virkelig vred og rasen ud

Erick kiggede halvt op.
"Mikala bliv liggende og kom ind og bliv rask.. Du ved hvor jeg vil være..." han grinede med et bredt smil. Politifolkene kiggede over skulderen på Mikala, og så ned på Erick.
"Du kan snakke med ham på stationen.. Han er for ustabil at lade ham blive her Mikala." Sagde den ene af dem, og trak vidre med Erick. Erick nikkede en enkelt gang som et farvel.
"Håber vi ses! Og god bedr..." Skydedørene blev lukket imellem dem.

Mikala kunne ikke lige af være alene på et hospital det gjore hende bange og ustyrlig og ikke nem at ha med at gøre det var slet ikke til at fatte at hun var så ustyrelig og bange for at være alene og efterladt her på hospitalet uden en eller flere til at snakke med hende

Erick fnyste lidt, og blev sat ind i politi bilen. Den ventede på den anden person lidt, og så da han var kommet kiggede Erick på dem. Så fjernede han sin T-shirt som han havde ladet side halvt i døren for at stoppe den i at låse. Han gled så langsomt og lydløst ud. Han havde ikke fået håndhjern på så han havde intet problem. Han listede hurtigt ind på hospitalet og drønede forbi folk. Han fandt dem som gik med Mikalas båre, og havde undgået nogen der havde set ham før. Han fulgte dem indtil lokalet hvor de skulle kigge på hende. De forlod alle lokalet for at vente på lægen og da sneg Erick sig ind. Han lagde en finger for munden for at tysse på Mikala og kiggede rundt. Han lagde sig så hurtigt ind under den seng der stod i lokalet da de kunne høre lærende igen.

Mikala så mere rolig ud nu hvor hun ikke var alene mere hun lå og nynne stille men hade det meget dårliget hun så lægeren og det skræmte hende en smule men Erick som lå unden sengen gjroe hende rolig igen så hun slappe af

Lægerne checkede til hende for at finde ud af hvad der var i vejen, og forlod så lokalet igen, stadig ikke afklaret med hvad der var i vejen. Erick blev dernede og snakkede derfra. Han lagde hænderne under hovede.
"Hvad så Mikala? Hvad er det du fejler? Virker rimeligt alvorligt?" Spurgte han stadig med en lidt bekymret stemme.

" jeg ved det ikke Erick jeg ved det ikke " sgade Mikala og så en smule bange ud hun ryste og hoste og var ved at brække sig hun hade blod og slim i halsen og munden og det kunne lukke for hendes vejer trækning

Erick sukkede lidt, og skulle lige til at snakke da lærende kom ind igen så han forblev stille. De checkede til hende, og sørgede for at hun ikke blev kvalt. De blev ved med at prøve og finde ud af hvad der var i vejen.

//Jeg kan jo ikke bestemme om de kan hjælpe dig, eller hvad der skal ske :) Så finder du vel ud af//

Mikala fik lufte igen hun at lægen så bange ud hun ture ikke spøre dem om hvad det var galt med hende for vis hun fik det at vide ville hun bare får et hjertestop af det hun lod som om hun var falden i søven og hørte dem sammen og operasone og flere undersøglser

Erick forblev også bare stille og lyttede til hvad de sagde. Han blev bare mere og mere nervøs med alt deres snak, og rystede lidt da han fik en kuldegysning.

" vi er nød til at undersøgen hende endnu beder men hun skal ikke se det " sagde en læge og fandt en spøjte frem Mikala bliv bange da hun fik øje på spøjten hun næget at ligge stille da de ville stikke hende hun hadet at blive stukken og de kunne slet ikke holde hende i ro da de skulle stikke hende for at de kunne får hendes bedøvet

Erick kunne høre kampen over ham, og han knurede lidt. Han fløj så op, og skubede et par af lærende væk, men ikke den med sprøjten, og så kiggede han ned på Mikala.
"Mikala.. Mikala slap af.. Rolig.. Det vil hjælpe dig.. De skal have dig undersøget så de kan finde ud af hvad der er i vejen.. Please slap nu af..." Sagde han med et beroligende blik, og uden at virke truende, eller tvinge hende ned.

Mikala lå stille men ryste så meget at hun græde ved det tåren trille ned lægeren så ham som stod med spøjten kunne ikke komme tæt nok på til at give hende den de måtte ligge hende på maven for at de kunne give hende den de kæmpe atte for at får hende til at bliv rolig nok til at de kunne får hende vendt om på maven

Erick gik om foran Mikala og prøvede at kigge ind i hendes øjne.
"Mikala.. Mikala.. Tag det nu roligt... Du vil få det bedre... De skal bare finde ud af hvad der er i vejen.. Jeg er her når du vågner igen... Ved godt det ikke er til megen tryst, men please.. Lad dem nu prøve at hjælpe dig..." Han begyndte at tænke at der var en grund til at hun slet ikke ville have indspøjtningen, og han bestemte dig for at han ville hjælpe hende fri hvis hun nægtede at ligge stille en gang mere.

Mikala begyndte at falde til ro men hun var bange for nål og det var der ikke nogen at sige til da hun var lille fik hun være dag der hjemme spøjter som slog hende ud og det var være dag siden hun var meget lille

Erick lænte sig ned foran Mikala og kiggede på hende.
"Er der en grund til at du ikke vil have en bedøvende indsprøjtning? Er det ikke godt hvis du falder i søvn Mikala? Jeg vil gerne hjælpe dig, jeg må bare have afvide hvad jeg skal gøre, ellers kan jeg intet gøre." Sagde Ercik, og lagde en hånd ved siden af Mikalas hoved.

" jeg kan ikke tlå at se nåle det gøre mig syg de kan godt stikke mig men jeg vil bare ikke se nålen føret det sket " sagde Mikala og faldt så meget til ro at hun var ved at falde i søven af sig selv

Erick kiggede på hende, og sukkede lidt..
"Skal nok gå.. Vi ses når du vågner igen.." Sagde han og kiggede på hende. De gav hende indsprøjtningen, og Erick strøg en hånd venligt over hendes hår, og rejste sig så igen. Han satte sig over på en stol, og ventede på at de ville blive færdige, og at hun skulle vågne igen.

Mikala spjætte svaget og faldt i søven hun sov tunget og hade en litmaske på får at hun kunne får luft hun sov bare og mærket ikke at de tog en masse prøver uden at hun kunne mærke det hun sov meget tunget