En regnfylt eftermiddag - Chase

Denne dag, havde regnen taget hårdt fat. Det stod ned i stænger og stort set alt var vådt. Ikke en sjæl kunne ses på gaden. Den hårde vind ruskede i de få træer der stod rundt omkring.
Op af en mur, stod en pige med langt rødt hår. Hun var næsten helt gennemblødt. Hun stod og rodede i sin taske. *Hvor er den henne?!* tænkte hun strengt og rodede videre.
Hun var iført, nogle stramme cowboybukser, en hvid top, en lysebrun læderjakke, der stod åben, og ikke var ret lang, og nogle røde converse, med en tynd bund. Om halsen havde hun en halskæde. Den var lang. Nogle steder sad smukke perler lavet af ægte sølv.
*Jeg finder den aldrig!* tænkte hun og lod tasken ramme muren. Hun lagde armene over kors og begyndte lige så stille at gå. Hun sukke og kunne mærke at en smule vrede samlede sig i hende.
Det Var hendes nøgler, hun ahvde ledt efter. Hendes nøgler til sin lejlighed, meeen... De var væk!
Lin, som var pigens navn, hadede når der var noget hun ikke kunne finde. Hun plejede altid at have styr på sien ting! Det var så irritrende, at de var væk, så kunne hun ikke komme ind i sin lejlighed.. Og blive tørret.

Hastige skridt fra et par slidte militærstøvler der skrabede skosålerne mod den hårde asfalt afslørede, at der tydeligvis var en eller anden på vej. Hvor disse skridt kom fra var dog svært at bedømme. Tempoet fra skridtene blev sat en tak ned, netop som en mørk silhuet rundede et skarpt hjørne. Bandede lavmælt for sig selv og forbandede de øverste magter for dette skodvejr. Regnvejr - og så lige nu. Damn, hvor dårlig kunne timingen lige være? Chase, som denne høje og ranglede fyr hed, smed med et irritabelt suk sin - nu slukkede - smøg på jorden og vadede så uberørt hen over den. Satans til regn. Både hans hår og tøj var plaskvådt - andet ville faktisk også være umuligt. Det silede jo ned som bare fanden. Han trak sin store, sorte hætte længere ned over ørene. Begravede dernæst sine hænder i de forreste bukselommer på hans baggy pants, der havde et par slidemærker her og der. Han burde snart få smidt dem ud og købt sig et nyt par. Chase bed sig kortvarigt i underlæben og gumlede tænksomt på den, alt imens han fortsat stille og roligt slentrede videre ned af gaden. Han havde lige netop forladt sit hjem, så han gad ikke til at gå tilbage allerede nu. Det var bare den ... pokkers regn. Vanddamp var det egentlig bare. Ikke andet. Vanddamp fra skyerne der havde ... muteret sig til regn. Han stoppede brat op for en kort stund, rodede med noget nede i sin ene lomme, hvorpå han lidt efter trak sin iPod op af lommen. Puttede de to små lyttedimser på headsettet i ørene, inden han trykkede på 'play'-knappen og lagde forsvarligt iPod'en tilbage i sin lomme. Et dovent smil spredte sig langsomt på hans læber, før han knap hørligt begyndte at nynne med på sangens melodi. Ænsede slet ikke sine omgivelser, da han altid blev draget et andet sted hen, når først musiken spillede. Faldt lige så stille ind i sin egen lille, omtågede verden.

Lin kiggede ned i jorden og opdagede slet ikke om der var andre på gaden. Hun gik og gik, mens hun var i sin egen verden, og tænkte, på da hun var mindre.
Hun strøg let en hånd gennem det røde hår. En gang i mellem plaskede det lidt omkring hendes fødder, og gjorde dem endnu mere våde end de dog var i forvejen. Hun rettede lidt på den korte jakke, hvorefter et suk hørtes fra hendes læber.
De hvide fortænder landte hårdt i hendes underlæbe. *Pokkers regn!* tænkte Lin, sukkede igen, lagde armene over kors og kiggede op på den skydækkede himmel.
Inden hun nåede at tænke sig om, kunne hun mærke et eller andet, hun var gået ind i ... Hun kiggede op ...
*Ups.* tænkte hun, men vidste ikke rigtig ... Hvad det var hun egentlig var gået ind i - Hvis hun overhovedet var gået ind i noget.

Chase standsede brat op, da nogen eller noget stødte ind i ham. Hans blik flakkede lidt åndsfraværende fra sted til sted, inden han fik øje på dén, der sandsynelig var skyld i deres sammenstød. Han tog fat om headsettet og hev det ud af ørerne, hvorefter han måske lidt for udiskret lod sit blik glide op og ned af hende et par gange for at se hende lidt an. Hans blik stoppede ved hendes ansigt, hvor han låste det fast og skød sit ene øjenbryn i vejret. "Watch your steps, baby girl," mumlede han, før han vendte sin ene mundvig op i et skævt, ulæseligt smil og lod sit øjenbryn falde på plads igen. Han rettede hurtigt på sin hætte, inden han atter begravede hænderne i de forreste bukselommer, hvornæst han endnu en gang kørte blikket rundt på hende. Indsamlede hver eneste lille detalje af hende og gemte det i hendes hukommelse. Efter et godt stykke tid i stilhed, tippede han sit hovede en smule på skrå til den ene side og kneb sine øjne lidt sammen. "Chase," præsenterede han sig kort for hovedet, trak derpå en hånd op af den ene lomme og rakte den frem mod hende.

Hun smilte skævt tilbage til ham, og rakte sin slanke hånd frem, og trykkede blidt hans. "Linea, men bare kald mig Lin," presenterede hun ligeså sig selv. Hun smilte venligt, sukkede stille og betragtede ham let.
Lin tog hænderne i lommerne der var i de stramme bukser, hvorefter hun smilte blidt og venligt. Jah, hvad skulle hun sige? - Hvis hun skulle sige noget, hvilket hun slet ikke var klar over om overhovedet på nødvendigt - Det var det vel ikke ... Ikke lige nu ihverttfald.
Hun lagde hovedet halvt på skrå og lod de grønne øjne køre lidt op og ned af ham, men fjerne dog hurtigt blikket, og lod det lande på hendes hænder der var placeret i lomerne. Hun trak dem op og foldede dem midt på maven.
Lin's øjne var stadig på hendes hænder, mens endnu et suk kunne høres.
"Det må De altså virkelig undskylde," sagde hun stille, med en usikker klang i stemmen, mens hun ventede på hvad han ville svare hende.

Chase nikkede svagt, efter hun havde præsenteret sig, hvorefter han selv trak hånden til sig igen. Trådte et skridt til side og lænede sig op af en eller anden tilfældig bygning. Hans døde øjne hvilede fortsat på hende igennem det tjavsede og drivvåde hår, idet han fiskede en smøg op fra den ene lomme i hans bukser og førte den op i munden, hvor han satte den fast imellem sine blege læber. Dernæst fandt han en lighter frem, trykkede et par gange ned på antændings knappen, der så straks satte ild til gassen og et par gnister slog op fra den, så der blev tændt op for cigaretten. Den lille glød gik dog hurtigt ud igen begrundet af regnen, så han måtte endnu en gang forsøge. Holdt skyggende en hånd over enden af hans smøg, imens han forsøgte at tænde den for anden gang. Da det endelig var lykkedes igen, tog han et langt hiv af den. Fyldte sine lunger med røgen, inden han atter fjernede den fra munden og holdt fast imellem pege- og langefingeren. Efter kort tid sendte han et par røgringe ud i luften, før han sendte hende et skråtstillet smil. "Så hvad laver du herude i det her pissevejr?" spurgte han med et hævet øjenbryn og lænede nu også hovedet/baghovedet op af den mur, han havde stillet sig op ad.

Hun bed sig lidt i underlæben hvorefter hun, sagde som svar: "Jeg fik fri fra arbejde og så skulle jeg have været hjemme, men kunne så ikke finde mine nøgler til min lejlighed, så nu kan jeg ikke komme ind.." Hun sukkede stille og kiggede på ham.
"Hvad med dig?" Lin så afventende på ham og smilte skævt.
Hvis der var noget hun hadede så var det når hendes ting var blevet væk frör hende. Hun kiggede lidt på hans smøg, mens hun undrede sig over om hun kunne have tabt de nøgler et eller andet sted, eller glemt dem på arbejdet..?
Det var et godt spørgsmål og med alle de steder hvor hun ahvde været, kunne hun jo have tabt dem, såå... Det ville nok være meget svært at skulle finde dem igen. Hvis hun havde glemt dem på arbejdet kunne hun først få fat i dem igen ... Om cirke 4-5 dage ... *Orgh, pokkers!* Tænkte hun vredt for sig selv, og sukkede så en gang til.
Lin's blik søgte ned i jorden, mens regnen stadig piskede mod hendes hud, hår og tøj. Det dryppede fra hendes næse.

Chase lyttede tavst til det, hun sagde, hvornæst - da hun var færdig - lagde cigaretten i sin ene mundvig. "Har du ikke en ekstra nøgle et eller andet sted?" spurgte han til det første, hun havde fortalt ham og lagde derefter armene over kors. Kastede et blik op imod den skybelagte himmel, men rettede det hurtigt væk igen. Han så lidt tænksomt ud i luften, inden han rettede sit blik mod hende. "Jeg gad ikke sidde derhjemme mere. Det kan sgu godt blive lidt for meget ..." mumlede han til svar og forsøgte at sende hende et smil, hvilket ikke rigtig lykkedes, da det kom til at se ret så bøvet ud med smøgen hvilende mellem hans blege læber.
Han funderede lidt over, hvad han ellers skulle sige og tog så lidt efter cigaretten ud af munden, smed den på jorden, hvor den hurtigt blev slukket af regnen, der nærmest væltede ned fra himlen som bare fanden. "Ellers ... er jeg ret god med et brækjern," meddelte han med et tilbageholdt grin, angående det med den forsvundne nøgle til hendes lejlighed.

Hun kiggede ned, men lidt efter op igen. "Jo, men den har jeg låst inde," svarede hun. HUn havde jo en ekstra nøgle - Inde i lejligheden. Så det hjalp ikke ret meget.
Hun sukkede og bed sig i underlæben.
Lin nikkede af hvad han sagde, men lige nu ville hun hellere hjem end at stå i den pokkers regn. Hendes grønne øjne søgte hen på en lille hjemløs kat, der gik på fortorvet på den anden side, men hurtigt tilabge på Chase, hvorefter hun betragtede ham, med et skævt smil - Og et venligt blik.
Regnen slog stadig hårdt mod hendes hovedbund, da det gik lige gennem det røde hår, og videre ned til hovedbunden..
Da han sagde noget om brækjern, smilte hun så, sødt.

//...//

Chase pustede til en af de mørke hårtotter, der hang nede foran hans øjne, men den blev bare hængende og dryppede ned på fortovet. Forpulede møgregn. Hans blik vandrede lidt rundt i omgivelserne, før han atter fæstnede det på hende. "Såe ... har du bare tænkt dig at stå her hele dagen eller hvad?" brummede han med et lettere drillende smil klistret på læberne, hvornæst han flyttede blikket ned mod sine sko, der var totalt gennemblødte ligesom alt andet på ham var. Lidt efter skævede han hen til hende med et løftet øjenbryn og begyndte at vippe frem og tilbage. Stod skiftevis på tæerne og hælene. Bed sig tænkende i underlæben, men huskede at sørge for at hans ti, spidse hjørnetænder forblev skjulte under hans overlæbe. "... Jeg burde nok også til at smutte hjem ... du må gerne komme med?" tilbød han og stoppede sin vippen frem og tilbage, hvorefter han lagde hovedet en anelse på skrå. "Hvis du tør?" tilføjede han kort efter med et lidt gådefuldt, ulæseligt smil og vendte sig efterfølgende om. Stoppede dog op efter to-tre skridt og så sig over skulderen, hen på hende. Ventede på om hun ville gå med eller ej.

Hun smilte og gik stille med. "Det tør jeg ... Nok godt," sagde hun med et smil, da hun var kommet op ved siden af ham. Godtnok havde hun lige mødt ham, meeen ... Alligevel følte hun at det var en hun kunne stole på. Det lød han ... Også som en hun kunne (stole) på... Hun gik en smule usikkert, men det var bare på grund af de slidte, røde converne hun havde på fødderne.
Lin kom lidt efter til at tænke på sin lille hundehvalp som nok, lå foran køkkenbordet og pev, hjemme i lejligheden lige nu. "Pokkers!" mumlede hun stille. Den var så lille at den ikke kunne klare sig i ret lang tid uden mad. Hvsi hun ikke snart fandt den nøgle måtte hun udtænke en 'plan', for at komme ind i lejligheden og få fat i ekstra nøglen.
Hun lod tankerne glide væk fra den lille hun, og kom så tilbage til den virkelig verden. Hun smilte og kiggede op på ham.

Chase's smil voksede en smule, da hun kom i omdrejninger og snart var oppe ved siden af ham, hvorpå han ligeledes begyndte gå. Fik hurtigt tilpasset sig hendes tempo, og besluttede sig for bare at holde bøtte. Krydsede fingre for at der ikke var alt for meget rod hjemme hos ham, - han var nemlig virkelig, virkelig dårlig til at holde orden. Og forhåbentlig var de ting, der helst ikke skulle ligge fremme, gemt væk. Han rystede svagt på hovedet, idet hun sagde noget, og han dermed blev revet ud af sit tankespind. Han vendte blikket mod hende med hovedet vippet lidt på skrå og et løftet øjenbryn.
"Er der noget ... galt?" spurgte han med et lavt toneleje og trak skuldrene en smule op om ørerne, inden han stak hænderne ind i den store lomme, der var foran på hans - meget våde - hættetrøje.

Hun vidste ikke helt om hun skulle sige hvad, det var der var galt. Lidt efter fik hun dog taget sig lidt samen og sagt: "Både ja og nej..." Hun sukkede stille og kiggede op på ham, hvorefter hun strøg de lange lyse negle gennem det lange røde hår.
Lige nu ville hun ønske at hendes lille hvalp bare kunne hoppe ud af et åbent vindue, og snuse sig vej, til at finde hende, så hun ikke behøvede at bekymre sig for den. For det første var den, hendes bedste ven - Og nok også den eneste, og for det andet, elskede hun den så højt, fordi den på en måde fik hende til at glemme alt det dårlige.
Lin kiggede op på ham, mens hun bed sig hårdt i underlæben.
Hun gned en finger hen over det ene øje, da det kløede en smule, hvorefter hun smilte skævt.

Chase så lidt mistroisk på hende og himlede derefter diskret med øjnene, før han brat stoppede op. "Du vil gerne hjem til din lejlighed, vil du ikke?" sukkede han, men fik så fremtvunget et skævt smil og førte sin ene hånd lidt længere ned i den meget dybe lomme. Lidt efter trak han en temmelig stor skruenøgle op af lommen og kastede den dernæst op i luften for så at gribe den igen. "Hvis du først har set mig gå amok med et brækjern, har du slet ikke lyst til at se, hvad jeg kan med sådan en her," mumlede han med et tilbageholdt grin, men fik dog hurtig tørret smilet af munden igen. "Kursen er ændret. Jeg skal sgu fandma nok få den dør op uden af den fucking nøgle," forsikrede han hende så med et bestemt nik og pegede derpå i et par forskellige retninger med svensknøglen. "Så ... hvilken vej er kortest hen til dig?" spurgte han og drejede så om på hælen. Blev dog stående og afventede lidt utålmodigt et svar fra hende.

Hun pege i retning af en masse store huse, og i dem var små lejligheder. Hun smilte skævt. "Den vej, er hurtigst," smilede hun og drejede rundt på hun stod med næsen den vej hun pegede. Lin kiggede lidt på Chase, og derefter på den han svingede med.
Hun kunne mærke at hun faktisk gerne ville grine, men holdt et dog tilbage.
Hendes øjne søgte højt op på den største bygning der var der. Hun kiggede på et vindue. Det var der hende lejlighed var. Hun kunne allerede se den, derfra hvor se stod nu. Hun smilte sødt og kiggede tilbage på ham, hvorefter hun begyndte at gå med rolige skridt og hovedet vendt mod ham, for at se hvornår han ville gå med.
Lige nu var hun lettet - På en måde...

Chase rettede sit blik i den retning, hun pegede, hvor hans øjne straks spottede et par store bygninger. Nogle huse han havde gået forbi tonsvis af gange, men aldrig rigtig lagt mærke til faktisk. Han blev revet ud af sit tankespind, da han ud af øjenkrogen opfangede nogle bevægelser, der sandsyneligvis blev udført af hende. Meget kort efter fik han selv sat sine fødder og ben i omdrejninger, så han snart var oppe ved siden af hende igen. Endnu en gang fik han lynhurtigt tilpasset sig sit tempo og var meget påpasselig med hverken at gå for hurtigt eller for langsomt. "Har du et arbejde her i byen, eller gider du ikke at spilde din tid på sådan noget?" spurgte han med et skråtstillet smil. Mest af alt for at bryde stilheden imellem dem, så den ikke skulle blive alt for tyk og sprede en akavet atmosfære i luften omkring dem. Men på den anden side var han faktisk også oprigtigt interesseret i at vide det. Selv havde han ikke noget job lige for tiden, selvom han egentlig godt kunne bruge et. Det kneb lidt med regningerne hjemme hos ham. Hans blik blev skiftevis kørt hen på hende og dernæst den store bygning, hun havde peget imod, alt imens han - denne gang med en smule mere tålmodighed - ventede på et svar fra hende.

Hun nikkede. "Ja," svarede hun med et smil. Det var også kun med nød og næppe hun overhovedet havde fået det job, da hun jo, kun var 16 år, og de kun havde en plads tilbage. Lin kiggede på ham, mens hendes ben, rolig flyttede sig en efter en. "Har du?" Hun så lidt spørgende på ham, mens hun ventede på et svar.
Hun selv elskede sit job, ikke nok med at man fik en god løn, så var det også et meget sjovt job. Regnen slog stadig mod jorden, og hendes hud, samt tøj, hvilket det jo også gjorde på Chase. Hun ventede fortsat på hans svar, og hendes blik landede nogle gange på ham imens, hun holdte øje med fortovet, og om hun stødte ind i et eller andet - Som hun havde gjort lidt tidligere. Hun kørte igen neglene gennem det våde hår, og rysteder derefter hånden lidt, for at få lidt af vandet fra håret af fingrene/neglene.
Lin's øjne blev lukket i, i et par sekunder, mens hun selfvølgelig ventede tålmodigt på et svar fra ham.
Hun tænkte lidt på, hvordan han egentlig ville få døren op, for, hun... Havde vist nok aldrig set, en gøre det. Hun smilte fortsat og kiggede stadig skiftevis på ham, og ned i jorden.

Chase skød kortvarigt et øjenbryn i vejret, hvorefter - da han atter lod det falde på plads - trak på skuldrene. "Ikke endnu ... men jeg skal til at finde et eller andet," svarede han og så lidt eftertænksomt ud i luften med et fjernt blik, før han så nikkede og rettede blikket imod hende igen. Hans blik vandrede roligt rundt på hende, alt imens de nærmede sig hendes lejlighed mere og mere. "Hvad arbejder du med?" spurgte han efter en rimelig lang talepause og lod for en kort stund sine tågede øjne hvile på hende, hvornæst han slog blikket op mod den skydækkede himmel, som det fortsat regnede ned fra som bare fanden. Åndssvage vejrguder. Han kneb øjnene en smule sammen, da han sendte de øverste magter et dræbeligt blik. Ubevidst begyndte han at kaste sin skruenøgle op i luften for derefter at gribe den og afventede ellers bare Lin's svar. Prøvede allerede nu at konfigurere hvad han skulle stille op med hendes låste dør. Han kunne jo ikke så godt tage brug af sine kræfter, hvis hun ikke kendte til den overnaturlige verdens eksistens. For hun var et menneske. No doubt. Medmindre ... at han kunne finde noget, der kunne aflede hendes opmærksomhed? Rhrm. Det fandt han nok ud af, når de var nået så langt. For var der én ting han aldrig gjorde, var det at give op. Om han så skulle sparke døren ind. Den skulle bare op.

Da de kom hen til det store hus åbnede hun en dør, og de kom ind i en gang. En trappe der førte ned til kælderen, og en trappe der færte op til alle dørene, hvor folk boede. "Jeg er frisør," svarede hun stille, mens hun begyndte at gå stille op af den lange trappe. Hun stoppede op, ved den første dør og ventde sig mod ham, hvorefter hun smilte sagte og så begyndte hun stille at gå op igen.
Hun gik stille og roligt, mens hun ventede på han ville gå med. Hendes grønne øjne hvilede på ham, mens hun bare lige så stille gik. Hun var nu på den 3 trappe, men de skulle cirka fem trapper mere, op, for at være ved hendes dør, til hendes lejlighed.
Regnen kunne ikke rigtig høres endnu, men da hun boede ret højt oppe, ville den kunne høres, både slå mod vinduerne, og mod taget. Hun boede faktisk næsten alder højest oppe.
Lin kørte en hånd gennem håret igen og rystede derefter hovedet, og noget vand fløj ud fra hendes hår. Hun stoppede op og ventede på ham - Ikke fordi hun var ved sig lejlighed. Niks, hun ventede bare!

Chase nikkede kort efter hendes svar og fulgte ellers bare med indenfor, da hun havde slået døren indtil bygningen op. "Så ved jeg, hvor jeg skal komme hen næste gang, jeg skal have farvet mit hår," brummede han med et knap synligt, skråtstillet smil. Det der førhen havde været en blanding imellem neonpink og rød, var efterhånden blev vasket så mange gange, så det mest beskrivende ord for farven nu var bræklilla. Det sorte var hans oprindelige hårfarve, så det behøvedes han ikke at få farvet. Den farve blev der jo ikke ændret på. Han vågnede op fra sin hypnoselignende tilstand og skyndte sig efter hende op af trapperne med usædvanligt hurtige skridt. Sænkede sit tempo lidt igen, da han var nået op på siden af hende igen. "Sig mig bor du helt oppe på øverste etage eller hvad?" spurgte han med en let rynken på næseryggen og sendte hende et kort smil, før han tog et til skridt op af den trappe, de befandt på.

"Ja, sådan set!" svarede hun efterfulgt af et kort grin. Hun smilte til ham, og lange hovedet halvt på skrå. Der var ingen der gik op eller ned af trapperne den dag. De sad nok alle sammen inde, da der i denne bygning, mest boede ældre mennesker. Ikke rigtig nogen der var ude når det regnede. Nok ingen, af dem der var ude i regnen.
Lin smilte skævt, mens hun bare gik videre med rolige skridt, og pludselig var de helt oppe på den øverste etage, og stod foran en dør, med en lille grå måtte foran, og en glasfigur af en hund. Hun smilte.
"Der er så her!" sagde hun, og kunne mærke, hvordan, der på en mde samlede sig en masse... jah... En masse 'sommgerfugle' af en art i hendes mave. Ikke fordi hun var nervøs, eller noget - Det var ihvertfald ikke det hun regnede med, at hun var.
Lin ventede stille på, hans reagtion, og bed sig let i underlæben.

Chase fulgte fortsat trop efter hende og standsede ligeledes, da hun gjorde og flyttede sit blik over på den dør, der måtte være indgangen indtil hendes lejlighed. Efter noget tid med at stå og se den lidt an, tog han et skridt hen mod den, så han kom til at stå på den måtte, der var lagt frem uden foran den. For pokker, havde det så bare været en bilmotor, han havde skullet rode med ... dét var i det mindste noget, han kunne finde ud af. Well, han skulle sgu nok få den op. Som sagt om det så endte med, at hele døren skulle flækkes op. Men det skulle selvfølgelig helst undgå. Hun skulle nødig få vrøvl med bygningens ejer på grund af ham. Han stod og slog enden af skruenøglen mod sin hage et par gange, inden han endelig fik en lys idé. Før han begyndte at føre sin 'plan' ud i livet, skævede han kortvarigt til hende og stillede sig næsten helt op af døren, så det var umuligt for hende at se dørhåndtaget/nøglehullet. Med et halvt, vågent øje hvilende på hende og et andet på døren, lagde han sin ene hånd for låsen, mumlede et eller andet, hvornæst en lettere damp af kulde - ligesom den der opstår, når det er hundekoldt udenfor, og ens egen ånde bliver synlig i luften - og dørens lås så frøs til is. Han var vel ikke en is dæmon for ingen ting, - hvilket også forklarede, hvorfor han altid var så isnende kold. Han gav låsen et par ordentlige gok med skruenøglen, indtil det endelig flintredes. Okay, der var kommet et rimelig stor hul omkring dørhåndtaget løs, men hvad fa'en. Nu var den oppe. Præcis som han havde lovet hende. Han trådte et skridt tilbage, efter han havde slået døren til hendes lejlighed op og slog ud med den ene arm i retning af døren. "Jeg sagde jo, at jeg var god med en svensknøgle," sagde han med et tilbageholdt grin og skævede kortvarigt til hullet i døren. "Og don't you worry ... jeg skal nok betale for ... dét der."

Hun gik hen til døren med et smil og lidt efter gik hun ind, og lidt efter kom en lille lys hvalp. dog med ret meget pels, lysebrune forben og lidt hvide bagben. Hun tog den op i favnen og gik tilbage til ham. "Tusing tak," sagde hun og smilte, mens hun kløede hunden bag det ene øre. Inde i lejlighedens ene ende, var der hvide vægge, en hvid sofa, med nogle puder i, en stuebord, en hvid lænestol og hvad der ellers er i en stue.
I den anden ende, var der også hvidt tapet, et køkken, et rundt spise bord, men fire stole til. Hun vidste ikke rigtig hvorfor hun havde fire stole, da hun kun var sig selv, og ikke kendte nogen der kunne komme og spise... Men det havde hun åbenbart!
Lin kiggede på ham. "Kom indenfor!" sagde hun med en sød stemme og skubbede lidt til døren, men foden, mens hun slog en smule med hovedet, for at vise han bare kunne gå ind.
Hunden pev stille, og hun satte den ned igen, hvorefter den gik hen i sin lille blå kurv, som lige passede til dens størrelse, og lagde sig ned, med hovedet på poterne.
Lin's grønne øjne så skiftevis på ham, og rundt i lejligheden, mens hun ventede på han ville gå ind - Hvis han nu ville gå ind. Hun håbede det på en måde... Altså, at han ville gå ind.

"You're welcome, dollface," mumlede han med et svagt smil, lod kort sit blik køre rundt på den lille hund, der sad i hendes favn, inden han trådte et halvt skridt indenfor, allerede før hun faktisk havde tilbudt ham det. At komme indenfor i hendes lejlighed. Hans blik flakkede til alle sider, da han med øjnene scannede alle de ting, der var at se i hendes lejlighed. Eller det han kunne se, derfra hvor han stod. "Tør du virkelig lade mig komme indenfor?" spurgte han med et skævt, smørret smil, inden han med den ene hånd skubbede døren i. Eller så meget den nu kunne efter at have fået totaltsmadret låsen. Det var dog mest ment i sjov. Sådan da. Han kastede sin skruenøgle, måske lidt for højt, op i luften og nåede kun lige emd nød og næppe at gribe den, før den ramte gulvet, der nok helst ikke skulle komme buler i. Forsigtigt lagde han den fra sig/stak den forsvarligt ned i lommen igen, hvorefter han satte den ene hånd i siden og så afventende på hende. ".. Skal du ikke vise mig rundt?" spurgte han med et løftet øjenbryn og et drillende glimt i øjet, hvornæst hans blik igen gled lidt rundt i det rum, de opholdt sig i.