En regnfylt eftermiddag - Chase

"Jo, det kan jeg da godt," Hun smilte og gik stille og roligt, hen mod stue-enden af rummet. "Stuen, som du nok kan se," sagde hun stille og smilte til ham. Hun var ikke helt klar over hvordan hun skulle vise ham rundt, men hun prøvede da... Det var vel også et forsøg hver...? Hun gik stille hen mod en dør. "Badeværelset," sagde hun, stille, og gik så hen mod køkken-enden. "Og køkkenet," Rummet de var i, var ikke så stort, det var hendes lejlighed, i det hele taget ikke.
Lin smilte, sødt til ham, og gik tilbage til ha, men... Lidt efter bakkede hun bagud og pegede på en dør, der godtnok stod åben.
"Og soveværelset!" Inde i soveværelset, var der en dobbeltseng, et natbord, et tøjskab, et skrivebord, med en stol til, og en reol, med nogle bøger.
Hun blev stående - Gik dog lige et skridt frem, og smilte stadig til ham. Hendes øjne hvilede på ham, og hun kørte en hånd gennem det våde hår. Det var satdig vådt, og lidt efter, tog hun læderjakken af, og hang den på en knage der hang på væggen - HUn tog dog først, den grå tynde cardigan der hang på knagen i forvejen ned først. Så tog hun den udenpå den hvide top, hun ellers havde på.

Chase nikkede kort til alt det, hun sagde og fulgte hende ellers bare med øjnene. Han blev dog stående, da han selv var fuldstændig gennemblødt fra top til tå, og han ikke ville gøre hendes lejlighed alt for våd. Det lignede ham faktisk ikke, eftersom han ikke ejede det, der mindede om manerer, men lidt pli havde han vel. Sådan da. Han bed sig kortvarigt i underlæben, placerede dernæst den ene hånd med den sorte handske, hvor fingerdelene manglede, og der hen langs knoerne var sat hvide nitter, omme bag i nakken. Kørte den lidt op og rodede rundt i sit ligeledes drivvåde hår, hvor det stadigvæk dryppede fra de tjavsede hårspidser. "Har du et eller andet håndklæde, jeg måske lige kan få lov til at låne?" spurgte han med et undertrykt grin, slog derefter ud med armene og lod sit blik skøjte ned af sig selv. Tøjet var der ikke så meget at gøre ved. Det ville nok ikke lige være så smart at låne noget hendes tøj, som han helt sikkert ikke kunne passe. Eller i det hele taget ville vove at tage på.

Hun skyndte sig ud på badeværelset og lidt efter kom hun ud med et blåt håndklæde som hun kastede hen mod ham. "Værs'go," sagde hun mens det fløj i luften. Hun selv havde et andet som så bare var rødt, i hånden, som hun så på en måde gned rundt hendes eget våde hår. Lidt efter snoede hun det om håret, og smilte.
Hun gik hen i køkkenet, fandt en lille skål, og en pose med hundemad. Hun hældte noget af det op i skålen og gik hen, til hunden, og stildte skålen foran kurven. Om ikke mere end et par sekunder, hoppede hun op og begyndte at spise af maden. Lin klappede den på hovedet og et lille grin undslap hendes læber.
Hun sukkede. Hun gik dog ind på badeværelset, og efter et par minutter kom hun ud med godtnok det hele samme tøj på, men... Helt tørt... Hun havde tøret det med... En hårtørre. Det gjorde hun tit, da hun ikke rigtig gad at skifte tøj, og når hun nu alligevel, avr god med en hårtørre, til at tørre folks hår, kunne hun da også lige så godt, tørre sit tøj... Ikk'?

Chase lænede sig lidt forover og strakte sin ene arm ud, inden det blå håndklæde, hun havde kastet til ham, så landte i hans hånd. Han lænede sig igen forover, bøjede hovedet ned ad og kørte håndklædet rundt i sit hår, indtil det var nogenlunde tørt. Eller i hvert fald bare ikke dryppede mere. Han vippede hovedet en smule tilbage, da han næsten som en spændt pil rettede sig op igen, så hans hår blev kastet bagover, men faldt dog hurtigt på plads igen og skyggelagde det meste af hans ansigt. Med en hurtig og vant bevægelse strøg han en hånd igennem sit hår og forsøgte at få det til bare at sidde lidt ordentligt. Efter noget tids roden i håret opgav han, slyngede håndklædet henover sin ene skulder og hev ud i sin våde hættetrøje. "Årh for helvede," bandede han lavmælt, tog fat i den nederste del af trøjen og trak den derefter op over hovedet, så håndklædet på hans skulder automatisk faldt ned på gulvet. Han holdt skiftevis hættetrøjen i den ene hånd og skød den lidt efter hen i den anden. "Æh ... Lin?" Han løftede sit blik og kørte det hen på hende, hvornæst han løftede et øjenbryn med et svagt, skævt smil og stod ellers bare og så lidt hjælpeløst på hende.

"Hvad er der galt?" spurgte hun med et smil og gik hen til ham, mens hun så en smule forvirret ud. Hun kiggede lidt op og ned af ham, mens hun ventede på hvad han ville sige. Hun kunne godt se, at han så rt hjælpeløs ud, men hun kunne ikke hjælpe, hvis ikke han sagde, hvad hun skulle hjælpe med.
Lin smilte. Hun lagde armene let over kors, og lod ryggen flade lidt bagover. Hun havde på fornemmelsen, at han... Måske var et... Måske et lille rodehoved... Hun ville ikke sige noget bestemt, om om han var det, men hun havde det på en måde stadigvæk på fornemmelsen.
Hun hørte udemærket godt at han bandede, men sagde intet til det, da hun godt kunne se - Eller havde på fornemmelsen, hvorfor han gjorde det.
Hun smilte fortsat, men efter cirka et minut, blev det et mere skævt smil, som fyldte på hendes læber.

Chase løftede sigende den sorte hættetrøje op og nikkede ned mod den. "Kan du ikke lige holde den her?" mumlede han og værdigede hende ét enkelt spørgende blik, inden han så bare lagde den i hendes favn. Var alt for utålmodig til at vente de måske 3 sekunder, der ville gå, før hun svarede. Han bukkede sig ned efter håndklædet, der imellem tiden var faldet ned og tørrede det værst vand af sig, der var trængt helt ind under hans trøje, så hele hans overkrop nu også var våd. Eller ikke mere, eftersom den igen var blevet tør, efter han havde kørt, det nu ret våde, håndklæde rundt på den. Hans blik hvilede fortsat på ham selv, idet han kørte det lidt længere ned. Hægtede tommelfingeren fast i buksekanten, inden han hev lidt ud i den. Han kunne nok ikke så godt tage bukserne af, selvom han faktisk overhovedet ikke var genert af sig. "Jeg er røv'våd over det hele, mand!" mumlede han mut og så bebrejdene på hende, som om det var hendes skyld, at det var begyndt at regne så voldsomt.

Hun skyndte sig at tage om den trøje han smed i favnen på hende. Hun smilte skævt.
"Du kan gå ud på badeværelset og tørre dig...?" sagde hun stille. "Altså hvis du har lyst...?" Hun så lidt spørgende på ham.
Lin bed sig i underlæben, mens hun ventede på et svar. Det ville være nemmere for ham, at gør det der, for der var han jo.. Alene.
Inde på badeværelset, var et toilet, et spejl, en bruser, med forhæng, et par hylder med, parfume, som Lin egentlig ikke rigtig brugte så tit, men havde dem bare. På en hylde ved bruseren stod, nogle shampooer, balsammer og kropsæber.
Gik gik hen ov åbnede døren derind til, og så fortsat spørgende på ham.

Chase fulgte hende med øjnene, da hun sjoskede hen mod den dør, der tilsyneladende var den til badeværelset. I noget tid stod han blot som forstenet og gloede lidt åndsfraværende på hende og dernæst på badeværelsesdøren, der nu stod åben. "Det hjælper sgu da ikke noget ... mit tøj er stadigvæk vådt, om jeg så tørre mig eller ikke." Han løftede et øjenbryn og sukkede lidt opgivende, eftersom han mente, at det burde være ret indlysene. "Har du ikke en tørretumbler eller sådan noget?" spurgte han efter en kort talepause og slap så endelig buksekanten. Han lagde håndklædet over sine skulder og tog derpå fast om dets ender. Så afventende på hende og lod sit blik glide rundt efter noget, der kunne minde om sådan én maskine. Men den var nok ikke til at finde herinde. Ellers måtte han fandme også bare gå hjem. Måske komme tilbage igen bagefter? Nah. Hans blik var blevet en smule fjernt af alle de tanker, han gjorde sig, så han rystede kort på hovedet for at løsrive sig sit tankespind og glippede et par gange med øjnene, indtil hans syn var 'indstillet' tilbage til normalt.

Hun sukkede og gik ind på badeværelset, tog igen fat i hårtørre'ren, og tørrede så hans hættetrøje. Da hun kom ud igen var dn tør, og hun kastede den til ham.
Hun så på ham, med et halvt-alvorligt blik.
Lins ansigts udtryk, var ret usikkert lige nu. Hun kunne mærke at hun faktisk var meget usikker lige nu. Hun turde ikke sige noget, da hun bare var bange for at sige noget helt forkert. Det var det der var med hende! Hun var forfærdelig til at hjælpe andre. Selvom hun dog prøvede så godt hun kunne, gik det alligevel ikke.
Hendes grønne øjne søgte ned i jorden og hun satte sig i sofaen, for ikke at sige noget, eller for den sags skyld... At gøre noget.
"Nej, det har jeg ikk'..." sagde hun stille, mens hun klikkede neglene mod hinanden.

Chase skød et øjenbryn i vejret, efter hun var forsvundet ind på badeværelset med hans hættetrøje. Ventede i noget tid inden han så lige akkurat nåede at gribe trøjen, da hun kastede den tilbage til ham. Hvordan helvede havde hun fået den tør, hvis hun ikke havde en tørretumbler, som hun jo hævdede, at hun ikke ejede? Rhm, han valgte bare at tie stille og så ikke spørge indtil det. Han fik mumlet et meget utydeligt 'tak', hvorefter han hev hættetrøjen over hovedet igen og trak ned i den, så den atter sad som den skulle.
Han stod endnu på det samme sted, eftersom hans sko og bukser jo stadigvæk var plaskvåde. Sagde ikke noget. Smilede kun kortvarigt til hende et par gange, og ventede vel egentlig bare på at hun skulle sige eller gøre noget. Han rullede ærmerne på sin trøje op, men stoppede da enden af dem sad lige under albuerne og begravede derefter sine hænder i de forreste - våde - bukserlommer.

Hun sukkede og tog sig så sammen til at sige noget igen: "Er der mere du skal have tørret?" Hun så op, på ham, med et lidt spørgende blik. Hunden hoppede op i sofaen, lidt efter, og lagde sig ned med hovedet på hendes lår. Hun lagde en hånd på dens ryg og aede den stille, mens hun med den anden, strøg noget af det røde hår væk fra ansigtet.
Lin så igen op på ham, og bed sig kort i underlæben, mens hun ventede på et svar. Så kunne han, da også blive tørret - Og komme længere ind i lejligheden.
Hun kiggede lidt efter ned i det lyse trægulv. Det var en af de øverste lejligheder hun havde - Men også en af de pæneste.
Hendes grønne øjne så skiftevis, fra ham, på hunden og ned i gulvet. Hun sukkede igen stille, og ventede på hans svar.

Chase gloede lidt dumt på hende, før han så nikkede. Hun kunne vel se, at hans bukser også var våde? "Jeg kan godt selv gøre det, hvis det er ..." mumlede han med et knap synligt smil, inden han tillod sig at vade længere ind i lejligheden, selvom han endnu ikke havde taget sine opsnørede militærstøvler af. Han satte kurs mod badeværelset, stoppede op lige før han trådte ind over dørtersklen og sætte hænderne på dørkarmen. Lod sit blik glide lidt rundt inde i lokalet, før han jokkede derind. "Har du en eller anden magic blowdryer herinde, eller hvad bruger du, når du skal have tørret dit tøj?" Han så sig kort over skulderen og hen på hende ved det sidste, han sagde og sendte hende et lettere drillende smil. Rettede så sin opmærksomhed mod selve badeværelset igen, hvor han rimelig hurtigt fik spottet en hårtørre. "Mener du virkelig for real, at du står og føntørre dit tøj?" brummede han med et tilbageholdt grin, men trak så bare let på skuldrene og tog hårtørren op i sin ene hånd. Så hurtigt ned af sig selv og sukkede allerede nu opgivende. "Det her kommer jo til at tage huuuundrede år."

Ja, jeg mener det... Og nej, det er meget nemt," sagde hun, efterfulgt at et lille grin. Det var meget nemt - Hvis man havde to års frisør uddandelse. Det var hun ikke sikker på han havde. Hun var længe om at lære at... At gøre som frisører gør. Hun smilte skævt.
Hun følte sig dum ligenu. Hun ahvde jo råd til en tøretumbler, så hvorfor være så... Så dum, hvis man kan kalde det det. Eller ihvertfald, gøre det på lige den måde.
*Imorgen, eller hvornår, pokker jeg får tid, tager jeg ud og køber sådan en!* tænkte hun bestemt. Det ville hun gøre, det havde hun lige bestemt sig.
Så ville det da også være nemmere at få tøjet tørret, i stedet for at skulle bruge hårtørren, eller vente på det blev tørt på et stativ. Hun var... var ret... Utålmodig.

Chase sukkede endnu en gang, før han satte sin ene tommelfinger mod 'turn-on'-knappen og trykkede den ned, hvorefter den velkendte lyd fra en tændt hårtørre brød stilheden. Hvor besværligt. Han førte den lidt åndsfraværende rundt på sine bukser, indtil de i hvert fald bare var nogenlunde tørre og slukkede så for føntørren igen. Lagde den tilbage dér, hvor han havde taget den og forlod badeværelset igen, smækkede døren derindtil i og stod blot og så hen imod Lin i et godt stykke tid. Placerede den ene hånd et sted i sit hår, som han rodede lidt rundt i og begav sig dernæst over til hende med et skævt smil plantet på læberne. "Du burde virkelig se at få anskaffet dig en tørretumbler, trunte," påpegede han med et svagt hørligt grin, inden han dumpede ned i sofaen ved hendes side. Han lænede sig tilbage mod ryglænet og gled lidt ned i sofaen, så han nu ikke rigtig længere sad men mere lå. "Såååå, det her er altså din lejlighed?" spurgte han med et skråt smil, selvom det egentlig mere var en konstatering end et spørgsmål.

"Tro, mig, det har jeg også tænkt mig," forsikrede hun, og smilte. Lidt efter lænte hun sig sig også tilbage, og hunden, som så var en hvalp, hoppede op i hendes skød. Hun smilte til ham.
"Jep," sagde hun stille, og kiggede på ham, mens hun let betragtede ham. Hendes øjne gled lidt rundt på ham, men lidt efter sukkede hun.
Lin vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige, eller hvad de skulle lave. "Meen... Øhm..." Hun stoppede og rystede på hovedet. "Hvad syns du vi skal lave?" Hun så på ham, mens hun bed sig hårdt i underlæben, og så usikker, men en smule spørgende på ham.
Hun havde ingen anelse, hvad hun skulle gøre lige nu. Hun ventede derfor bare tålmodigt på hans svar.

Chase smilede lidt af hende svar og nikkede så en enkelt gang. "Det var godt," mumlede han og rettede sig så lidt op igen, så han atter sad ordentligt - eller bare nogenlunde - op i sofaen. Hans smil blegnede en lille smule ved hendes spørgsmål, hvilket fik ham til at løfte et af sin mørke øjenbryn og for en kort tid køre blikket rundt i stuen med et spekulativt udtryk i øjnene, inden han flyttede det tilbage på hende. Et lidt lusket smil fandt lidt efter frem til hans læber, hvornæst han løftede sin ene arm og lagde den om hendes skuldre. "Liige hvad du har lyst til," svarede han og smilede fortsat ret så lumsk til hende, alt imens han lænede sig længere og længere ind mod hende. Først da deres ansigter ikke var meget mere end tre centimeter fra hinanden, trak han sig tilbage og fjernede armen fra hendes skuldre efterfulgt af et kort grin. "Eeh ... det ved jeg ikke. Behøves vi at lave noget specielt da?" spurgte han så derefter, denne gang noget mere seriøst. Sendte hende et spørgende blik, hvorefter han strakte sig og lagde armene om bag hovedet, inden han igen lod sig selv glide lidt ned af sofaen.

Hun så en smule forskrækket på ham, men sagde så da han havde trukket sig væk fra hende igen: "Nej, det gør vi vel ikke," Hun bed sig kort i underlæben.
Lin smilte skævt til ham, og kiggede derefter ned i sit skød - Eller det kunne hun jo ikke rigtig, da hendes hvalp fyldte det hele. Hun kørte den ene hånd over dens ryg igen, og slappede nu helt af i kroppen.
Lidt efter drejede hun hovedet, og fik øjnene til at hvile på ham, mens hun ventede på en reagtion fra ham, eller at han ville sige, et eller andet som brød stilheden, der var landet over dem. Hvalpen gabte stille og lukkede de små øjne, med et tegn på at den var ved at være noget så gruligt træt.
Lin sukkede igen stille.

Chase lod sit blik vandre diskret rundt på hende, fortsat med et smil på læben og foretog sig ellers ikke rigtig andet. Følte ikke at der var brug for at sige noget, selvom hun så en del ... anspændt ud. Måske syntes hun, at alt dette stilhed var ved at udvikle sig til noget akavet, pinligt noget? Han rettede sig op og lagde hovedet en anelse på skrå, nden han igen lagde en arm over hendes skuldre. "Du sukker meget ... er der noget galt?" spurgte han med et kækt smil, hvorefter gav hendes ene skulder et forsigtigt klem. Ikke at der nødvendigvis behøvedes at være noget i vejen, bare fordi man sukkede, men det skadede vel ikke at spørge lidt indtil det. Hvis hun selvfølgelig overhovedet ville fortælle ham om det, hvis hun rent faktisk havde et problem. Han så kort ned på hendes hund, før han ligeså hurtigt som han havde vendt det væk fra hende, rettede sit blik op på hende igen.

Faktisk... Var der på en måde noget galt... Hendes familie. Hun kiggede på ham, og bed sig kort i underlæben, hvorefter hun tog sig sammen til endelig at sige noget. "Ja, det kan man vel godt sige," Hun så fortsat på ham, og tænkte tilbage på sin familie. De forfærdelige dage hun havde haft med den, men alligevel savnede hun den på en måde - Og så alligevel ikke.
Et 'godmorgen', fra dem, var en lussing og et 'godnat', var... Ingenting..?
Lin var bare glad for at hun endelig var sluppet ud af den familie og så kommet til Di Morga, for at leve et bedre liv, med venner, hun kunne stole på og have det godt med.
Hun var på en måde sikker på at hun allerede havde fundet den første - Og hun håbede det, også virkelig. Hun smilte skævt, da hun endelig forlod sine egne tanker igen.

Chase afventede lidt utålmodigt på, om der ville komme mere ud af hendes lukkede mund, efter hun først havde sagt de første ord, men det lod det ikke til, så han måtte selv presse lidt på. "Er det noget, du har lyst til at fortælle, eller skal jeg blande mig uden om?" spurgte han med et skråt smil og tilbageholdt et grin ved at bide sig selv i underlæben, så noget af de to, spidse hjørnetænder kom til syne. Han skyndte sig dog hurtigt at slippe underlæben, da det måske ikke ligefrem var det smarteste at fremvise sine vampyrbisser til at menneske, der muligvis ikke kendte til den magiske verden og dens ekstistens. Han snakkede aldrig selv om sit privatliv, og da slet ikke med nogen han først lige havde mødt. Men måske kunne han alligevel på tvunget lidt ud af hende. Selvom han faktisk normalt rent ud sagt stank til at hjælpe, kunne han vel altid forsøge..

Hun bed sig hårdt i underlæben, for at holde tårene, der pressede sig mod hendes øjne, væk. Hun kunne mærke at bare ved tanken, kunne gøre hende... Bare tanken kunne gøre hende, så ked af det.
Hun så op på ham, mens hun i mellemtiden havde bidt sin underlæbe, næsten til blods, men, tørrede det dog hurtigt væk, i cardiganens ene ærme. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare... Lin sukkede en sidste gang, inden hun sagde: "Jeg... Ved det ikk'...?" Hun vidste slet, slet ikke om, hun skulle fortælle ham, det eller lade være. I første omgang lod hun dog være, men kunne mærke at lysten til at fortælle det, brændte inde i hende. Lige nu, var det hele ret svært for Lin.
Hvis hun nu fortrød, at hun havde fortalt, ham det (Hvis hun tog sig sammen til at fortælle det), kunne hun jo ikke gøre noget, så det var sket.
Lin sukkede igen, den her gang lydløst.
Hun kiggede stadig på ham, og sagde tilsidst, med en rolig, og ret stille stemme: "Det er noget... Med min familie..." Mere kunne hun ikke rigtig sige til det, lige nu, men måske hvis han spurgte mere, ind til det - Og kun måske, ville hun sige resten. hendes øjne var triste, og lige så med hendes blik, der ellers plejede at være blidt.
Hun kiggede bare på ham, mens hun ventede på en eller anden reagtion fra ham, eller et par ord.

Chase lod sit hovede falde lidt på skrå og afventede, denne gang med fuld tålmodighed, hendes svar. Lyttede tavst til de, få, ord hun sagde. Ventede på om der ville komme mere, men det gjorde det vist ikke. Ikke helt af sig selv i hvert fald. "Din familie? ... Er de nogle idioter eller hvad?" spurgte han med et knap synligt smil og gav hendes ene skulder ene et forsigtigt klem. Det var hans familie. En stor flok narrøve, mand. Derfor havde han cuttet al kontakten til dem. Lige som de også havde gjort med ham. Eller hans mor var død, så det var vel egentlig fair nok lige i hendes tilfælde. Men hans far var kraftedme verdens største shithead. "Du behøves ikke at fortælle mig det, hvis du ikke vil ... men jeg er god til at lytte, hvis det endelig er ..." sagde han som en tilføjelse og nikkede for at bekræfte sine egne ord. Det kunne han faktisk godt være, når han altså gad.

"De, er, eller var idioter," sagde hun og smilte skævt. Hun vidste ikke om hendes mor og søster stadig levede, men var sikker på at hendes far og bror, var døde! Hun var der selv da hendes far døde, og hendes bror døde, før hun blev født.
"Min søster, hadede mig, og selvfølgelig hadede jeg også hende. Hun startede rygter om mig, den første dag i skolen, hun, slog mig hver gang jeg kom hjem fra skole, og hun fik folk til at mobbe mig. Alle syntes hun var den smukkeste, og den sejeste på hele skolen. Det kunne også godt være hun var det, men hun var misundelig på mig, det var derfar hun hadede mig sådan.." Ordene strømmede ud af Lin's mund. "Men én, ven havde jeg da på skolen. Ham var jeg hjemme ved hver dag, sov hos i weekender, og fik endda, lov til at komme med på familie udflugter med hele hans familie, og at komme med ud at rejse, for første gang i mit liv, men vist også den sidste, troede jeg den gang." Lin's hoved var fyldt med, ord, der bare på en eller anden måde måtte ud. Da hun først var begyndt at snakke, om det, kunne hun næsten ikke holde op, før alt var sagt.
"En dag fandt jeg ud af at, hans(vennens) familie skulle rejse, rejse væk, bo i et andet land. Jeg blev knust, og den dag de rejste, var jeg nød til at gå hjem. Jeg blev mødt af en lussing, og med årene skrev jeg i min dagbog, om ham, hver eneste dag, til dagbogen var fyldt og jeg måtte købe en ny. Men et år gik alting så hurtigt. Min mor og far blev skilt, jeg boede så sammen med mi far og søster, men en dag, døde min far, min søster rejste fra mig, huset blev sat til salg, og der stod jeg på gaden, med min dagbog, en pung, og et pas."
Lin holdte en lille pause, for at få luft, mens hun kiggede Chase i øjnene - Hvilket hun egentlig gjorde, og havde gjort hele tiden mens hun fortalte.
"Jeg valgte så at rejse til det sted hvor min ven boede, og det var så her! Så fandt jeg denne lejlighed, købte møbler, fik et godt job, og så fandt jeg ham her!" Hun klappede hvalpen, som allerede sov, på ryggen.
Lidt efter løftede hun hovedet, og kiggede igen på Chase, med et skævt smil.

Chase glippede lettere overrasket med øjnene, da ordene nærmest bare kom flyvende ud fra hendes mund og lige ind i hovedet på ham. Som et stort, strømmende vandfald af bogstaver og stavelser. Han prøvede ihærdigt at lytte så godt efter, som han havde lært og forblev ellers bare helt tavs, selv et stykke tid efter hun var færdig med hendes evindelige ordstrøm. Måtte lige vende hendes fortælling et par gange i hovedet, får han fik helt styr på den og dermed bedre kunne forholde sig til alt det drama, der havde været i hendes familie. Hans øjenbryn der ellers igennem hele hendes lille historie havde været løftet, blev sat på plads, hvorefter han ligeledes trak på smilebåndet. Hun havde et smittende smil. "Hold da op," startede han blot med at sige og spidsede dernæst tænkende munden. Prøvede at kringle et par ord sammen til sætninger, men han vidste overhovedet ikke, hvad han skulle svare til alt dette. Så han endte med at komme op med endnu et spørgsmål. "Så du har det godt igen?" Med det hentydede han selvfølgelig til, om hun var tilfreds med det liv, hun nu udlevede. Et nyt liv i her i byen Di Morga, - og siden hun havde fundet hendes ven igen, måtte hun da virkelig være godt oppe over skyerne. Hendes livsstil lod i hvert fald til at være en del bedre end hans egen.

"Ja, det har jeg," sagde hun med et stort smil. Dog havde hun kun haft kontakt med vennen en gang, og vidste godtnok godt, hvor han boede. Han havde dog forandret sig.
Hun kiggede fortsat på Chase.
Lin holdt smilet fremme så længe, hun kunne. Efter et par sekunder, blev det dog mindre, og det lignede nu mere, bare... Det lignede ihvertfald ikke et smil.
Hun tænkte lidt om hun skulle spørge om en eller anden ting, men lod dog være, da hun ikke... Ikk vidste om han ville have noget, eller svare på det hun spurgte om.
Hun kunne ikke lade være med at lade smilet, komme frem igen.
Hun sukkede stille, mens hun bare kiggede på ham.