Nyt sted, nye omgivelser - Todd

Angelie brummede irriteret over hans ord om kvinder. "Typisk drenge at blive såret over noget så dumt" svarede hun surt tilbage og lagde armene over kors, mens hun fortsatte hen mod udgangen. Hun undlod at besvare på hans næste kommentar, men bemærkede hurtigt at han var endt op ved siden af hende, da hans stemme lød tæt på.
En skarp kommentar lå allerede klar men det lød meget som en undskyldning han var igang med at uddele, og interessen for hans ord steg, så Angelie sagde intet mens han snakkede. Hendes blik blev ved med at være vendt ud i regnen.
"At sige du elsker en person efter så kort tid er forkert.. Det kan du ikke vide efter ikke engang en dag" bemærkede hun lavmælt, mens hun bed sig hårdt i underlæbe. Hun kiggede ikke på ham, før han begyndte at gå forbi hende. Hun var ikke færdig med at snakke til ham, så Angelie greb fat i hans arm med al sin styrke, og holdte ham tilbage.
"Jeg kan ikke se hvorfor du skulle blive sur over det.. Helt ærligt.. Det var dig som valgte at tage ordene personligt. Du kunne ligeså godt have slået, for det ville have gjort mindre ondt" tilføjede hun til sidst, inden hun langsomt slap hans arm. Hvis han havde tænkt sig at smutte nu hvor hun var færdig med at snakke kunne han bare gøre det. Angelie vendte stædigt sit blik mod jorden, mens hun igen lagde armene over kors.

"Jeg er ikke blevet såret!" mumlede han letter irriteret og vendte sig så om mod hende, efter at hun havde givet slip på hans arm, det havde overhovedet ikke gjort ondt da hun tog fat i hans arm. "Så godt kender du mig heller ikke, ingen ved hvornår jeg er blevet såret, sidst jeg var det, var da jeg mistede min søster!" konstaterede han og prøvede på at få øjen kontakt med hende. "Okay.. ja det var forkert sagt af mig at jeg elskede dig" tilføjede han og bed sig hårdt i læben, "Af og til har jeg også humørsvingninger lige som dig, hvor du før var så rasende og næsten gik amok!" mumlede han inden at han kiggede ned i jorden og sukkede, efterhånden kunne han også regne ud at det var dumt af ham at han havde kysset hende. Imens lod han så sine vinger forsvinde ud af den blå luft, han var ikke meget for dette. Han hadet det at skændes med nogen, fordi han syntes det var ynkeligt inderst inde, og han ville specielt ikke ødelægge venskabet med Angelie, som han var i gang med at skabe. "Hvordan kan jeg sige undskyld, til at du kan tilgive mig?" spurgte han så stille.

Hun slog let ud med armene. "Åh beklager at jeg troede du var blevet såret.. Ligesom mange andre er det jo også en følelse" hvislede hun irriteret, mens hun fortsat undgik hans blik. Hun vidste at ordene ville være uretfærdige, især når det var hende, som ikke kunne grine uden at der var noget som gik ud over andre.
Hvordan var det hele endt op i et skænderi. Angelie nægtede at kommentere nogle af hans ord, selvom hun huskede dem helt. Han havde også humørsvingninger? Og det var ikke noget han mente kunne have interesseret hende. "Jeg var ikke tæt på at gå amok" Ordene kom ud som en hvisken, eller nærmere end udånding, mens hun lænede sig op af grottens væg.
Hans andre ord overraskede. Så nu mente han det var forkert. "Hvad med at bestemme dig for hvad du mener.. Du kan ikke bare sige en ting, og bagefter ændre den". Han havde lige sagt han elskede hende, men nu var det åbenbart forkert.
Opgivende bed hun sig i underlæben, mens hendes blik stadig var vendt mod jorden. "Du kunne prøve at bede om det.. Vise mig lidt af hvad du føler som person" svarede hun, for at fortælle hvad han kunne gøre for at blive tilgivet. Angelie ønskede ikke at være sur på ham, men følelsen var svær at slippe. De antydninger af smil, som havde været i hendes ansigt få minutter tidligere var væk, og hun var igen den kølige, og følelsesløse person, som havde stået i grotten, som da han kom ind. Et tilbageflad som nogle ville vælge at kalde det.

Todd vendte sit blik mod hende og lagde sit hoved på skrå, "Du sagde lige at det var forkert af mig at sige det.. derfor ændrede jeg det.." sagde han imens at han var blevet en smule forvirret over denne samtale. "Fordi jeg åbenbart blot ikke kan været forelsket i en person fra første dag.. nej.. det var mere som blot et crush.." mumlede han så, og stadig så havde han disse følelser for hende, men alligevel lød det som om at hun ikke ville høre fra ham hvad han følte for hende, også derfor at han havde ændret sin mening. "Ved ikke hvordan jeg skal vise hvad jeg føler som person" sagde han og bed sig hårdt i læben, et lydløst suk undslap fra hans læber, "Vil du tilgive mig?" spurgte han så.. efter at hun havde sagt, at han skulle... bede om det?

Hun skar let ansigt. "Jeg sagde aldeles ikke at det var forkert!" udbrød hun forarget, og vendte stirrende blikket mod ham. Hvordan kunne han fordreje hendes ord på den måde? "Jeg sagde at elske er stærkt og stort.. Det sker ikke på en dag. Jo du kan være forelsket have crush, men når man elsker en person.." Hun holdte en lille pause mens hun overvejede hvilke ord hun skulle bruge. Man skulle tro at han aldrig havde prøvet det. Angelie havde ikke elsket sådan rigtigt, men hun vidste i hvert fald hvordan det burde føles.
"Når man elsker en, er hver en tid hvor man er adskilt forfærdelig.. Du føler dig kun halv, når han eller hun er væk.. Du elsker personen mere end dit eget liv, for at gøre vedkommende lykkelig.. Du gør de mærkeligste ting, bare for at få et smil frem på personens læber.. Du er stolt over at gå ved siden af personen ned igennem byen, hver eneste dag".
Angelie trak langsomt vejret, efter hun lige havde stået og prædiket om noget hun aldrig havde følt, og muligvis heller ikke ville komme til. Ikke fordi hun ikke var i stand til det, men fordi hun havde givet et løfte. Et løfte om at være sin herre tro i tykt og tyndt, hvilket ville betyde, at hvis hun blev beordret til at dræbe en person, så gjorde hun det. At elske ville bare ende med at gøre ondt.
"Ja jeg tilgiver dig"

"Også vil jeg egentlig også gerne vide om du føler noget af det samme for mig" sagde han imens at han kiggede på hende, da han ikke gad at være den eneste som havde sagt noget omkring sine følelser, "For ellers.. hvordan kunne det være at du gengældte kysset?" spurgte han lidt irriteret, hans øjne så mere afventede på hende, selvfølgelig vidste han godt hvad det var som hun snakkede om. Men han gad ikke at føle sig.. svag? I nærheden af hende, efter at de havde kysset hinanden. Todd ville heller ikke gå sin vej før at hun havde svaret ham, hvis han da ville gå sin vej, det vidste han ikke noget om endnu. Det kom an på så meget. Han lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han lagde sine arme over kors. Todd var lidt fornærmet når det kom til stykket. Da de kyssede så det også ud som om at hun nød det? At hun gerne ville fortsætte med det? Men nu? Todd kunne ikke finde ud af det. Og han ville gerne vide noget omkring hendes følelser, så det ikke blot kun var ham, som kom frem med det, at med fortælle at han havde et crush på hende.
Han følte sig virkelig svag på det punkt. "Vil virkelig gerne vide.. det!.. fordi det så ud som om at du nød det da vi kyssede" tilføjede han og bed sig hårdt i underlæben, så der kom et bidemærke i hans læbe, der hvor han havde bidt, men det var han ligeglad med, det eneste han tænkte på om hun bare gengældte kysset for sjov? Han var virkelig interesseret i at høre noget om det fra hendes side, i stedet for kun fra hans side. Todd kiggede dernæst ned i jorden, imens at han bare så ventede.. og ventede.. på at få hendes svar på hans spørgsmål. Han håbede endnu ikke at dette ville starte et skænderi, så ville han blot gå sin vej, hvis det gjorde det hele værre.

Hun lyttede til hans krav. Til alt hvad han fortalte omkring at hun så ud til at have nydt det.. At han troede hun ikke ville have haft det. Hvorfor skulle hun havde gengældt det, hvis hun ikke ønskede det? Det var da det dum.. Tankerne stoppede, mens hun igen overvejede det.
Hun mærkede hvordan stemningen var trykket, og hvordan utålmodigheden voksede i Todd. Han blev bare nødt til at vente. Angelie havde virkelig brug for at tænke over hvad hun skulle sige.. Hvad hun følte.
Bare det i sig selv føltes forkert. Angelie burde ikke havde følelser. Hun var blevet trænet til at være en lydig dræbermaskine, der ikke havde følelser, og så stod han bare der og forlangte at hun skulle brage ud med dem allesammen på en gang. Hvad kunne han dog forvente af hende. At hun efter en dag ville kaste sig i hans arme, og sige at han var den eneste ene? Sådan var hun bare ikke.
Hun havde brug for at røre sig. Det føltes som om han havde trængt hende op i en krog, og at hun ikke kunne flygte længere. Det var ubehageligt nok i sig selv. Det gjorde det kun værre, at Angelie kunne se, at der var mellemrum imellem dem, hvilket beviste at følelsen var i hende selv og ikke i omgivelserne.
"Jeg.." Hendes stemme svigtede, og Angelie skar en let grimasse, inden hun igen begyndte at gå frem og tilbage, nervøst bidende i sin pegefinger, og på alle måder undgik at se på ham. Det virkede bedre, når hun lod som om hun snakkede til sig selv. "Jo jeg kunne virkelig godt lide det" mumlede hun så lavmælt, mens hun fortsatte sin vandren. "Men du må forstå at jeg er opdraget til ikke at føle.. Det er forkert af mig.. Jo jeg kan godt lide dig.. Du er den første jeg ikke har overfaldet på stedet.. Men jeg ved ikke hvordan det skal være for at være rigtigt. "

Todd gik ind i grotten igen efter at hente sin trøje, "Så har jeg ikke mere at gøre her" sagde han og lod igen sine sorte vinger glide ud fra sin ryg, "Hvis jeg allerede ved at der ikke kan blive noget der.. så vil jeg ikke så meget tænke på det, blot lade mine følelser på det område forsvinde." mumlede han og begyndte at gå ud af grotten igen, han havde det lidt svært med at være i nærheden af nogen, som han holdte mere af en bare som en ven, også at han vidste at de følelser alligevel ikke blev gengældt. Måske latterligt.. ynkeligt? Men sådan var Todd.
Han havde ikke mere at sige til det.

Hun rynkede undrende panden, hver gang han sagde nogle ord. Var det hvad han havde draget ud af hendes ord. At hun bare var en robot, der ikke var i stand til at føle noget. Og hvem snakkede lige om at være kold. "Dit valg" svarede hun bare og stoppede med at vandre, mens hun kunne høre på hans bevægelser, at han fik samlet trøjen op, og bevægede sig igen mod udgangen.
"Men det var ikke hvad jeg sagde.. Jeg er faktisk i stand til at føle.. At du ikke ønsker at hjælpe mig igennem det er dit valg.. Jeg kunne lide det, jeg hyggede mig.." Hun stoppede ordene, efter det gik op for hende hvad hun prøvede på. Var hun virkelig i færd med at logge ham til at blive? Det lød sådan i hendes øre, og hun ønskede at han blev, men et andet problem dukkede op i hendes hoved.
"Hvis du vil være sammen med mig, bliver dit liv et helvede.. Jeg ville blive eftersøgt på stedet for forræderi.. Ville du kunne klare et liv som det.. Jeg har fjender, jeg skal tage mig af også.. Hvis du mener et liv med mig er bedre end alene, tror jeg du tager fejl, men jeg sagde på intet tidspunkt at jeg ikke ville have at det skulle være sådan.. Jeg vil gerne have det"

"Hvad vil du blive eftersøgt for?" spurgte han lidt forvirret, imens at han dog stoppede op med at gå, han sukkede lydløst, efter at han stod ude i regnen, og vendte sit blik op mod himlen. Todd stod et lille stykke væk fra hende. Imens at han mærkede regnen ramme ham. "Jeg hyggede mig også" mumlede han, og trak svagt på skulderen, "Ved ikke.. mit liv er allerede et helvede.. hvis man ser sådan på det" sagde han stille og lod sin tunge glide ud for at slikke ved sin underlæbe. Todd lukkede sine øjne lidt, imens at han stadig kiggede op mod himlen. Han elskede regnen, det gjorde en frisk på en eller anden måde. "Men selvfølgelig.. jeg har jo også blot lige mødt dig, hvem ved" tilføjede han og vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige. Han undslap dog et lille grin, efter at han havde glemt det hun sagde med at hun overfaldte folk? Kunne han ikke rigtig se sig for sine øjne. Han vendte sig endnu engang rundt mod hende, og lagde sit hoved en smule på skrå, når det kom til stykket var han lidt nervøs for at komme tættere ind på hende, hvis der skete noget, men ellers så ville han gerne mærke hendes læber mod hans igen.

"Forræderi" gentog hun, og rullede kort med øjnene. Havde han ikke hørt efter hvad hun havde fortalt. Det var den fremtid hun kunne se frem til, hvis hun valgte at sætte sig op imod byens hersker. Faktisk var det den fremtid alle, der satte sig op imod ham, kunne forvente. Hun havde dog aldrig troet, at hun ville forlade stedet. Hun kunne lide at bo i borgen, udføre gerninger og mord, men indtil nu havde hun heller ikke kendt til andet. Hun havde ikke vidst at noget kunne være bedre, og måske kunne det ikke.
Hun nikkede et par gange for at vise, at hun stadig lyttede til hvad han havde at fortælle. Det virkede som om han mente ordene, men Angelie kunne ikke lade være med at føle en vis tvivl omkring dem. Hun løftede blikket, og betragtede ham snigende ud gennem øjenkrogen, som han stod der i regnen. Selv hadede hun regn. Der fandtes virkelig intet værre end at blive sjaskende våd konstant, så af samme grund, valgte hun at blive inde i tørvejret.
Hun håbede måske lidt på at han ville komme ind igen, men hun kunne vel ikke forlange det af ham, hvis han ikke selv ønskede det. Istedet stod hun bare i stilhed og ventede på at se hans beslutning. Nogle gange snigede hendes tanker tilbage mod det kys han havde givet hende, og Angelie kunne ikke lade være med at smile meget svagt ved tanken, for ikke at afsløre sig selv. Det havde virkelig været en dejlig oplevelse at prøve.

Todd undslap et lydløst suk, inden at han besluttede sig for igen.. at gå ind til hende, "Vil du med mig hjem, så jeg kan få skiftet tøj?" spurgte han, og fugtede let sine læber, Todd kiggede lidt ned mod jorden inden at han kiggede op på hende. Det var dejligt nok at stå ude i regnen, men efterhånden træls, når ens tøj klistrede sig til en. "Eller.. hvad vil du?" spurgte han stille imens at han betragtede hende, et skævt smil dukkede frem på hans læber, han var lidt glad for alt det som var sket, alligevel. Der var noget positivt over at få et skænderi ind i en samtale, det gjorde som regel et venskab stærkere, kom meget an på hvad man så skændes om og hvor stort skænderiet blev selvfølgelig.
Han lod da sine vinger forsvinde alligevel. "Og undskyld.. igen.. jeg" mumlede han.

Hun hørte lyden af hans skridt nærme sig, og vendte blikket mod ham, mens hun lyttede til hans spørgsmål. Hjem til ham. Hun overvejede det længe, mens hun lod han blive stå foran hende. Hun brugte nu tiden på at betragte ham med vinger. Det var første gang hun havde set vinger på et væsen, og der skulle ikke meget til at fange hendes interesse.
Langsomt rakte hun hånden frem, for kort at stryge den nedover, i håb om at det ikke ville genere ham, men kort efter hun havde rørt dem, forsvandt de. De havde føltes underlige mod hendes fingre, en følelse som hun ikke var i stand til at beskrive.
Istedet vendte hun igen blikket mod hans ansigt, mens han sagde undskyld, og stoppede midt i en sætning? Hun ventede på fortsættelsen, som ikke rigtig kom, hvorefter hun så nikkede. "Det vil jeg gerne.. Du skulle jo nødig blive syg" svarede hun og et kort smil kunne ses. Faktisk anede hun ikke om han var i stand til at blive syg, men det var vel bedre at være sikker.

Todd kiggede på hendes arm hvor hun med sin hånd berørte hans vinger, utroligt nok, han havde intet imod det. "Vil du have at det skal foregå på gå ben eller at vi bruger mine vinger?", Todd havde spekuleret over hvordan han skulle spørge ind til det, men det var hvad han kom frem til, selvom han stadig syntes at det lød dumt. Men tja, ville tiden vise, han vidste ikke om hvor hurtigt hun ville have at det skulle gå med at komme hjem til ham. Kunne godt være at hun gerne ville undgå at blive våd. Egentlig ville han helst gerne flyve. Han så på hende dernæst, og smilede skævt. "Og forresten.. kan jeg ikke blive syg" tilføjede han og blinkede lidt med sine øjne. Det var det positive ved at være dødsengel, at han ikke kunne blive syg, fordi han var død i forvejen. "Men.. der er nok lidt rodet", sagde han stille og brummede lidt, efterfulgt af at han bed sig i læben. "Det håber jeg at du kan leve med" fniste han.

"mmh" mumlede hun lidt utydeligt, mens hun overvejede hvilken af mulighederne hun ville foretrække. Hun overvejede for og imod ved begge dele, men syntes at tanken om at flyve virkede alt for attraktiv til at passere. Hun havde aldrig fløjet.. Svævet ja, men at være ti cm over jorden var bare ikke det samme. "Hvis du ik har noget imod det vil jeg gerne flyve" svarede hun så lidt, mens hun igen fokuserede på ham, og gemte tankerne væk, som hun så ofte gjorde.
Det var underligt. For kort tid siden havde det hele været et stort rod, og nu virkede det næsten som om det ikke var sket.
"Jeg kan godt leve med rod, og selvfølgelig kan du ikke blive syg" svarede hun drillende, inden hun forsigtigt prikkede ham i brystet, for at se om hun stadig fandt det underholdende. Ligesom første gang og jo.. Det var egentlig sjovt nok, nu hvor hun overvejede det.
"Skal vi?" spurgte hun så, men hun anede ikke helt hvordan han havde tænkt sig at transportere hende hjem til ham, så hun stod og ventede, mens hun flyttede vægten lidt fra den ene fod til den anden.

Todd undslap et lille grin efter at hun prikkede til ham i brystet, "Mhm, har jeg ikke noget imod" sagde han og lod atter igen sine sorte vinger glide ud fra ryggen, godt at dette var en af hans styrker, hvis ikke det var, ville han nok virke lidt svag, efter at have slået sine vinger ud så mange gange efter at de forsvandt igen. Han gik tættere hen til hende og førte sine arme omkring hende, dog ikke helt nede ved hendes talje. Hvorefter at han fløj ud fra grotten, "Hold godt fast" sagde han stille, imens at var lettet fra jorden og satte kursen mod Terre. Hvor han boede i en lejlighed. End til videre.
Han ville gerne se om han ikke senere hen kunne finde et hus at bo i stedet for en lejlighed. Som han lige måtte nøjes med. Han følte ikke at lejligheden var stor nok for ham. Mystisk nok? Uden at have svaret hende, gjorde han bare som han lidt også fik besked på, at flyve hen til sit hjem.
Der gik ikke lang tid før at han satte farten mere op, hans vinger barskede af sted så de hurtigere kunne nå frem til hans lejlighed. Han fløj så hurtigt han kunne, så Angelie ikke kunne nå at blive så meget våd igen. Og ham selv, selvom det egentlig var lige meget med ham, da hans tøj allerede var meget vådt i forvejen, efter at han direkte havde stået ude i regnen.

Hun nikkede lidt, inden hun betragtede ham komme tættere på, hvorefter hun mærkede hans arme omkring hende, inden hun selv lagde sine egne arme omkring hans nakke, for at have et godt greb. Hun ville ikke stramme det for meget, selvom trangen til det var der, da han lettede uden så meget som en advarsel.
Angelie undertrykte et lavmælt hvin af overraskelse, mens hun klemte øjnene i, indtil hun mærkede regnen, der begyndte at piske mod hende. Det gik åbenbart hurtigt, og efter noget tid, turde hun langsomt åbne øjnene, så hun kiggede ud mellem smalle sprækker, mens hun stadig holdt godt fast i ham. Hvad mon der ville ske, hvis de ville styrte eller sådan noget.. Det ville helt sikkert gøre ond.
Hun sagde intet under hele turen, men mærkede langsomt hvordan hendes tøj begyndte at blive fugtigt på grund af regnen, inden hun bed sig kort i underlæben. Det var nu en rar følelse at flyve når man tænkte over det. Helt anderledes end noget andet, som hun før havde prøvet.

Han lukkede sine øjne lidt og mærkede hvordan regnen sivede ned på ham, imens at han fløj og holdte godt om Angelie, for at hun ikke skulle falde ned fra hans greb, åbnede sine øjne igen, efter et stykke tid dukkede de op i Terre, og han landede ned på jorden næsten lige foran døren ind til en masse lejligheder, hvor hans lejlighed lå på fjerde sal. Todd stillede hende ned, og slap grebet om hende, "Så er vi her" sagde han og hans vinger forsvandt ud af den blå luft. Inden at han gik hen til døren og åbnede den, stillede sig ind til den ene side mod døren, så hun kunne komme forbi.

Angelie lod forsigtigt blikket søge ned, inden hun opdagede at det var den dummeste idé, som var kommet ind i hendes hoved, efter hun havde set højden. Automatisk strammede hun grebet om ham, inden hun bemærkede at de kort tid efter var på vej ned foran en bygning, som helt sikkert indeholdt lejligheder.
Selv disse var noget andet end hvad hun havde været vant til. I sit menneskelige liv havde Angelie levet i Logement kvateret, så dette sted ville være som en penthouse suite for hende.
Hun hørte døren som gled op, inden hun nysgerrig lagde hovedet på skrå. Det tog Angelie flere sekunder før det gik op for hende, at Todd forventede at hun ville gå forbi.
"åh" mumlede hun let, inden hun gik op på et trin, og langsomt gled ind igennem døre, styrede mod trappen, og nåede faktisk halvvejs op af den, før hun stoppede op. Hun anede jo ikke engang hvilken en af lejlighederne det var.
"Erh.. Kommer du?" spurgte hun langsomt, mens hun vendte blikket ned mod ham, og ventede lettere utålmodigt.

Todd så efter hende og fniste lidt.. inden at han trådte ind og lukkede døren efter sig, uden at svare hende, løb han op af trappen og videre op til hende, "Se om du kan fange mig" sagde han hurtigt med et skævt smil, og så på hende, inden at han begyndte at løbe igen, videre op til fjerde sal, og hen til første lejlighed til højre. Hvor han stillede sig ved døren til lejligheden, der stod 'Todd Gorgeous' på døren, hans egen lejlighed, hvor han fik lov til at bo direkte efter at han kom til Vie La Mort. Han fandt nøglen frem imens at han ventede på hende, og satte nøglen i inden at han tog fat i håndtaget, "Angelie?" spurgte han nysgerrigt og undslap et lille grin, imens at han så efter hende. Faktisk var der måske lidt for meget rodet.. men altså han var jo næsten lige flyttet til, og efter at han kom til stedet, ville han bare ud at udforske stederne, som var omkring i Vie La Mort. Han var egentlig kun i lejligheden når han kedet sig og ikke havde noget at lave som sådan.

Hun hævede let det ene øjenbryn, da han ikke svarede, men istedet mente de skulle løbe om kap. "Som om det bliver svært" svarede hun hurtigt, inden hun selv satte i spring op af trappen, som hun havde gjort så ofte før. Dog ikke lige på disse, men hun havde altid elsket at finde ud af hvor hurtigt hun kunne passere dem, fra bund til top.
Dog så han ud til at være noget hurtigere end hende, selvom hun fulgte godt med hele vejen op til fjerde sal, hvorefter hun stoppede kort, og vendte blikket, først til venstre, hvor hun mente han var drejet. "Erh" mumlede hun overrasket over ikke at se nogen. Var han stukket af fra hende eller sådan noget?
Hun hørte genlyden af sit navn, og hans stemme, mens hun drejede hovedet mod højre, og et skævt smil kom over hendes læber, da hun så han stod og ventede. "Nåh der var du" svarede hun muntert, inden hun gik hen til ham, og ventede på han ville invitere hende indenfor.

Todd nikkede kort, til at han stod der hvor han stod? Han trak svagt på skulderen, imens at han smilede skævt og åbnede døren, imens at han så tog nøglen ud og trådte ind i sin lejlighed. Efter at de kom ind i entreen kunne man få øje på stuen, som var meget lys, med hvide vægge. Underligt at se, når Todd jo var en dødsengel, men det tænkte han egentlig ikke så meget over, han tænkte kun på at få et sted bo at bo, også det alligevel var et sted, hvor han også følte sig hjemme, specielt med indretningen. Der var en sofa, en læne stol og et tv, udover det var der træ gulv, med nogle gulv tæpper, og selvfølgelig nogle hylder, hvor der stod nogle ting, som havde en betydning igennem hans liv, nogle af tingene havde han fået fra hans søster, inden hendes død. I stuen var der en trappe, som førte videre op til anden sal. Hvor der var soveværelse og badeværelse. - Køkkenet gik i en åbning med stuen.

Angelie smilede let, inden hun lod han træde ind, og langsomt selv fulgte efter ham. Hun lod blikket glide rundt, for at se det hele, men en bestemt ting fangede hendes blik. En af de genstande som stod på hylden. Den passede ikke rigtig ind, efter hendes mening, men måske betød den noget for ham.
Angelie stoppede dog op, efter hun var kommet ind i entreen, eftersom hendes eget tøj smådryppede efter flyveturen, ville hun ikke belemre trægulvet med den fugt, som det kunne sprede. Hun stoppede istedet, og ventede på at Todd havde tænkt sig at få klædt om. Hun vidste jo ikke om hun skulle sætte sig, følge efter ham eller noget som helst andet, så hun betragtede ham bare i stilhed, uden egentlig at vide hvad hun kunne sige.
Underligt. Hun var ellers ikke mundlam normalt, men tanken om at skulle starte en samtale kunne ikke komme ud af hendes hoved. "Hvor er her hyggeligt" sagde hun efter lidt tid, inden hendes hånd gled op til panden, og kørte igennem det våde hår.

Todd kiggede på hende, "Du må godt komme ind, gør ikke noget at gulvet bliver lidt vådt, vil jeg ordne senere, så" sagde han og smilede skævt, "Jeg går lige op og henter noget rent og tørt tøj, vil du låne noget tøj af mig?" spurgte han og lagde sit hoved på skrå, imens at han lod sine øjne hvile på hende. Imens at han så lidt afventende på hende, smilede skævt, "Tak.." sagde han og nikkede kort, han syntes også selv at der var hyggeligt i hans lejlighed, han følte sig hjemme. Hvilket også var det vigtigste.

"erh" mumlede hun langsomt, da han sagde det ikke ville gøre noget hvis gulvet ville blive vådt, og hun trådte derefter ind i stuen, inden hun vendte sig om mod ham. "Jo det vil jeg gerne.. Hvis det er okay" svarede hun lavt til det med at låne noget tøj. Det var ikke ligefrem en rar fornemmelse når de våde klæder klæbrede sig ind til kroppen, og bare tanken om at blive syg var forfærdelig. Hun kunne nu ikke blive det, men alligevel sad tanken og trykkede.
"Så skynd dig hellere" tilføjede hun i et lettere drillende tonefald, inden hun lod armene glide over kors, som hun så ofte gjorde, og kiggede afventende på ham. Han skulle jo have skiftet, og det skulle hun åbenbart også, efter hun havde sagt ja til tilbuddet.
Derefter vendte hun igen blikket lidt rundt, for at se hvad det egentlig var hun stod i, og igen måtte hun indrømme det var hyggeligt. Overordentligt hyggeligt når det kom til stykket. I hvert fald efter hvad hun havde været vant til. Langsomt lod hun sig glide ned på gulvet, hvor hun satte sig i skrædderstilling, og foldede hænderne i skødet.