Gadelamper (light-angel)

sted: Havnen
Vejr: sorte skyer i horisonten
Tid: lidt hen af aften
omgivelser: Måger og det der ellers er ved en havn.
Dato: today

Der lød en skurrende lyd, da de mørke bølger bankede ind mod den triste betonhavn.
De beskidte gadelamper blinkede. Kun en blev ved med at lyse. De andre var så småt ved at gå ud. Nogle af dem var endda helt slukket.
Man kunne se en mørk skikkelse sidde på kanten af en betonklods der ragede ud i havet.
På dette dødsforladte sted befandt Alyn sig nu. Hendes blik var rettet sløvt mod horisonten.
Hun havde en af sine sædvanlige lette små kjoler på. En stram mørkeblå overdel, som gled ud i en turkis blafrende underdel. Med denne udstråling kunne man se at hun overhovedet ikke hørte til her.
Det smukke blege ansigt så ud til at være helt væk.
En pludselig bevægelse fra hende fik, de måger der var rykket hen mod hende til at skrappe op og flyve væk.
Alyn tog fat i sin jakke der lå ved siden af hende, og fik hurtigt fremdraget en smøg og en lighter. Hun klikkede et par gange og straks var den tændt.
Et par regndråber ramte hendes ansigt. Hun tog et sug af smøgen og kiggede lidt rundt

Angel kom flyvende, han landede. han holdt en lysende kugle i sin ene hånd og en sedl i den anden. "Fisk.. hvorfor skal jeg lige hente fisk.. børnene vil ikke kunne fordrage dem" mumlede han. han skød en lys kugle afsted, for at kunne se hvor han gik. han slog vingerne ind, han ville være på den sikre side at så få som muligt viste at han var en engel

Alyn der var meget langt væk, kunne hører lyden af vinger, i en fjern tåge.
Hun rystede sig opklarende på hovedet og `vågnede` igen.
Hun tog et hurtigt sug af sin højt elskede smøg og vendte hovedet mod en skikkelse der stod 100 meter væk eller lign.
Om det var ham der havde lavet lyden eller en af de fordømte måger vidste hun ikke.
Men da hun trak vejret ind kunne hun mærke stanken af engel blande sig med lugten af fisk.
"hvor typisk" mumlede hun irriteret
Hun vendte hovedet ud mod havet, da hun ikke følte en fare. Han var sikkert ude at gøre gode gerninger som fx at hjælpe en gammel dame over vejen eller noget lign. tænkte hun spydigt
Ikke fordi der var nogen gammel dame her. Og da overhovedet ikke nogen trafikeret vej.
Hun begyndte stille at nynne med halvlukkede øjne

han så rundt og gled i en fisk og røj i vandet. han svømmede hen til en stige. "godt børnene ikke så det.. eller malika de ville flække af grin" mumlede han og så Alyn. "nå da da.. en elver ved havet.. sært.. troede de holdt til i skovene" mumlede han og kom op. hun fik en ny lys kugle frem, mere for at kunne se hvor der lå fisk

Alyns følsomme ører opfangede en glidene bevægelse og et ordenligt plask.
Hun kiggede ned i vandet og fik øje på englen der var røget i vandet.
Hun kunne ikke lade være med et smile lidt.
*engle render også altid rundt med næsen i sky* hun klukkede lidt og sendte ham et særdeles sarkastisk smil
"nådada. Siden hvornår er engle blevet vanddyr?" hendes tonefald var ikke til at tage fejl af. Hun morede sig ganske glimrende. Og når Alyn morede sig var det helt sikkert fordi en eller ande havde været uforsigtig.
Hun rystede lidt aske væk fra sin kjole og smed hendes døde smøg i vandet

du morede dig vist over at jeg røj i vandet" sagde angel og vred sit hår. han så på hende. *hm, hun er en ung elver* tænkte han. "men jeg hedder Angel Light, og hvad hedder du" sagde han

Alyn så ingen grund til at lyve
"Ja. Engle er knap så elegante på landjorden. Og da slet ikke i vand"
Hun kunne mærke en bølge slå mod hendes fødder. Det var åbenbart begyndt at blive højvandet.
Alyn kiggede tilbage på ham, da han præsenterede sig. Hun sukkede dybt. Folk var forbandede høflige her i Terre.
"Alyn" svarede hun kort og nikkede til ham

javel" sagde han. "damt jeg skal købe 1000 fisk bare fordi min familie er på 16 børn" mumlede han

Alyn der på det givne tidspunkt lige havde tændt en smøg til, og sugede ind, hostede halvkvalt, da han fyrede bemærkningen af.
Hun gloede på ham som om han var et eller andet virkelig underligt væsen. Hun var lige ved at sige: så må du godt nok have haft travlt! men holdt dog inde.
Enten løg han eller også mente han det gravalvorligt
Bare tanken om børn fik hende til at fnyse. De var i hendes øjne nogle små grimme savlende børn der kun bad om opmærksomhed, hvilket de fik rigeligt af.
Hun havde virkelig ondt af den stakkels mand. Men så kom hun til at tænke på at han sikkert elskede de små kiddies der rendte rundt og sked over alt. Ellers havde han vel ikke så mange.
Hun smilte fraværrende. Alyn hun hadede nok også bare børn. Derfor havde hun altid ondt af mødre der rendte rundt med deres små brælende lorteunger som tiggede om slik.
"javel ja" sagde hun da hun endelig fik talens brug igen

angel smilede. "de værste er dog bølle og buller" mumlede han

navnene bølle og buller gav genlød i hendes hoved. Bare navnene fik hende til at gyse. Hvis man havde døbt børn bølle og buller ville man ikke kunne forvente andet end kaos.
"at du kan holde det ud" mumlede hun med en kæmpe undren i sin stemme

de er ikke så slemme, kun når de plager deres søster suki" sagde han

Alyn lignede tydeligvis en der var ved at dø af væmmelse og kedsomhed blandet i en gryde.
Hun valgte ikke at komentere det han sagde. Hun lænede sig faktisk bare tilbage på den grå beton og kiggede op på de smukke skyer
"Jeg elsker simpelthen mørke" mumlede hun for sig selv og stirrede facineret op i himlen