indlaget efter påkørlse Light-Angel(privat)

T: 15:00
O: 5 døter og 3 sygeplejsker
V: regn og blæst
S: Jonlu-hospitalet




Malika var lige blive indlaget. Efter hun var blive påkørt ned i byen det var Suki som hade ringet efter hjælpe da Malika var slem, kvæste efter påkørlsen hun lå på en enestue og de 5 døter sad på hendes seng og græde. Over deres hårdt kvæste mor og Suki hade ldet efter deres far Ligth-Angel man han var ingen, stæder at finde over hovedt og malika hade det ikke godt for hun hade nogen dropes. Som holdt hende i live og vis ikke Light-Angel snart kom ville hun ikke overlever der her, ret meget mere da hendes krop var alvorlig skadet

en læge med langt lyst hår kom ind. det var angel. han så i nogle papire. "har deres mand..." sagde han og så at det var malika. han tabte papirene. han blev lig bleg, over at opdage hans hustru og pigerne på hospitalet

pigern bliv glad for at se deres far. Men de var ikke glad mere da deres mor lå livefarlig kvæste efter at hun hade redde dem, fra at blive kørt ned men så var hun selv bliven kørt ned for at reddes deres 5 døter

han lukkede døren og lavede en stor healnings kugle. han lå den over malika. han healede hende alt hvad han kunne. hvert et sår og kvæstelser forsvandt. men nogle af sårene blev overført til angel. man kunne ikke se det. med mindre man tjekkede hans ryg

Malika lå stadig væk stille. Hun hade ikke været vågen siden hun blid kørt ned uden på gade for ikke mere end ½ time siden, hun hade sin notesbog i hånden og i den stod der nummer på bilen som hade ramt hende

angel tog den og ringede til politiet som så ville eftersøge bilen. angel sukkede ulykkeligt over at malika var blevet ramt. han nussede malika i håret. "Hvordan kunne det her ske" sukkede han så ulykkeligt

Suki fortalt ham det " far mon bliv ramt de den som kørt bilen ville ha ramt os men mor reddet os men til fare for hendes eget liv " græde Suki og græde ind til ham alle pigern ar ulykke over deres mors påkørlse

politiet fanger den der ramte jeres mor.. ellers gør jeg det" sagde angel og trøstede pigerne. "vær nu stærke piger, jeres mor behøver os" sagde angel. han begyndte at heale malika lidt, og efter lidt tid kørte han hende på oprations stuen. der måtte han selv ikke deltage, da han var malikas mand

Malika lå helt stille. Hun rurte sig ikke men hun tænket på Angel og pigeren hun elske dem og ville gøre alt, for at redde dem fra døden selv om at det ville koste hendes eget live så ville hun redden. Dem til være en tid men lige nu lå hun bare stille og kunne ikke rør sig

angel var urolig. han måtte stole på at hans kolegier reddet malika. han gik frem og tilbage igen og igen. han tjekkede til pigerne, for at sikre sig at de var okay. han gik rundt og rundt

Malika lå bare helt stille. Og rurte sig slet ikke hun tral godt nok vejert men det var svaget da det gjore ondt på hende, da hendes riben var brække og hendes krop var næsten helt ødelaget af påkørlsen

en læge der hadet angel gik hen og sagde en dårlig ting til ham. "Beklager Angel, men hun overlevede ikke" sagde lægen. angel sank på knæ. "malika.. nej.. det kan ikke passe" stammede angel ulykkeligt

Malika levet endnu. Men det var på et hængen hår at de reddet hendes liv hun bliv kørt tilbage på stuen, og hendes måler viste at hun leve endnu men hun var meget svaget

angel var gået til rummet med medicin. han troede på at malika var død. så han tog et glas og fyldte det med stærk medicin. han ville drikke det. da glasset var fyldt. tog han det og drak det

Suki kom ind " far Mor er i live endnu lægen løj for dig " sagde Suki. Hun stiven og græde og slog glaste ud af hans hænder " du må ikke dø far mor lever " græde Suki

angel hostede. "Søde skat.. medicinen jeg tog dræber mig ikke, men holder min hoste nede" sagde angel og tog hende op. han gik mod stuen malika lå på

Malika lå med Lulu i armne og sang meget svaget. Men sang da godt nok så alle på stuen kunne høre det

angel satte sig ved hende og lyttede. han smilede over sangen

Malika hoste slemt

han gav hende et glas vand. "Drik lidt malika" sagde han

Malika drak en smule men det var ikke meget

han kyssede hendes pande

Malika var meget svaget

han smilede uroligt. (skulle vi droppe dette?)

malika sov igen(ja)