DEt sker så meget (Light-Angel)

s: søen
t: aften
v: lunt, klar himmel, solen er på vej ned
o: søen, træ etc.
påklædning: hvide bukser, hvid trøje, bare fødder

Taisho kom roligt gående mellem træerne.
Hans hår bølgede let mens han gik, overvejede faktisk at klippe sig kort, men alligevel ikke.
Snart kom søen til syne.
Overfladen var mørk, stjernerne og månen blev afsejlet i det.
Han så op på himlen, for at se de virkelige stjerner og månen.
Han kom til at tænke på hvordan ting kunne afspejles...Altså hvordan man kunne skabe falske billeder og gør det hele til endten en god eller dårlig drøm. Illustrationer.

Angel kom gående, han vidste ikke hvordan hans far ville tage det at han nu var en engel. han så rundt. men da han intet kunne se, måtte han bruge en lys kugle for at se noget. men desværre kunne kun kuglen ses, da angel selv var i mørke rødt tøj.

Et svagt lys lidt derfra afbrød hans tanker.
Han så sig pludseligt opmærksomt omkring, her på det sidste var han blevet lidt for god til at slappe af og glemme at være opmærksom.
Han vidste også hvem der havde fået ham til det.
Han rystede svagt på hoved og så opmærksomt mod lyset, mens en svag lugt af engel slog ham i møde.

angel slukkede kuglen. han sank da han så ham. *damt han lugtede mig* tænkte han og slog vingerne ud for at lette. men hans vinger lyste. "DAMT!" skreg han irreteret og lettede. han fløj ind i et træ og gemte sine vinger

Han genkendte svagt stemmen, men alligevel var den forandret på en eller anden måde.
Lyset forsvandt, men snart kom noget andet lys frem...lidt som vinger?
I hvert fald ønskede personen ikke at han så ham, for en han var det.
Derfor gik han ind mellem træerne igen endtil han stod nogle meter fra træet, som englen åbenbart var røget ind i?

angel fik sig fri fra træet og faldt ned. han lanede på en tum måde. han tog sig til hoved

Han så lidt på englen.
Han virkede bekendt et sted, men alligevel kunne han ikke helt se det, måske fordi det var mørkt? Men han kendte jo kun en engel...
Eller....
Han genkaldte sig mindet fra Malika og alle børnene, der var også nået med en engel...Men han havde bare listet roligt af, da de havde glemt alt om ham.

du ser sjov ud" grinede han. "ja jeg ligner ikke sådan som jeg så ud før, jeg er engel nu " sagde angel og grinede en latter der var til at kende

Han genkendte det straks.
Han smilte lidt og lænede sig op af træet.
"aha" svarede han let
"Tja, du laver jo så meget at det er svært at holde styr på"

sidst du så mig var før jeg døde som demon og blev engel" sagde han

"hvordan døde du?" spurgte han lige ud, normalt gik det sjældent godt i længere tid, nå han var sammen med sin søn, så hellere starte med at samle oplysninger, eller gik der nok længe før han kunne svare igen.

kamp.. jeg ville holde nogle præster væk, det endte med at de fik dræbt mig. men jeg blev en engel, og fandt min familie igen, men der er stadig lidt demon over mig" sagde han

"Nå, det var da altid noget" sagde han og virkede ikke særlig overrasket, præster? typisk, men han havde jo sagt han skulle passe på.

han kløede sig i håret. *mon jeg skulle fortælle at jeg er far til 14* tænkte han og smilede

Han så lidt på ham
"Så håber jeg du er i stand til at passe bedre på din store børneflok end på dig selv" sagde han

skal jeg huske, " grinede han

Han så lidt på ham
"Vis det more dig" sagde han mens han så lidt på sin søn.
Han var ikke helt til at kende igen.
"Hvad med Inua og Alana?" spurgte han så, hans to piger...Han havde aldrig set dem.

angel piftede og en stor lys kugle kom hen til dem. "de er her inde" sagde han og tog dem op af kuglen. "de elsker at sove i den, den er hverken for lys eller for mørk for dem" sagde han

Han nikkede lidt, var lidt ked af han faktisk intet vidste om sine børn, kun navnet.
Han ventede spændt.

han gav sin far de to piger. med et fik angel en flok lys kugler i nakken. han hørte børne latter og så efter lyden. han smilede da han så at det var de 12 af hans børn der var der. han vidste at de sidste 3 var for små til flyveturene

Han stod en i hver arm.
Han så ned på deres små sovende ansigter, så fredlige og...nuttet?
De var charmerende, han elskede dem allerede højt.
Den sidste uge havde han forberedt et godt hjem, et hjem hvor de kunne være i sikkerhed og have det godt.
Han var bare stadig lidt i tvivl om hvor god far han nu ville være.

en hel flok fløj ind i armene på angel og væltede ham. en gernert pige stod og så på dem, det var suki. angels ældste datter

Han så lidt på dem.
Hvem var hvem? var det ikke Inua med hale og ørene?
Han så op da han hørte den helt store latter og kunne ikke lade være med at smile af alle børnene, nu hvor han stod med sine egne kunne han godt se hvor dejlige de måtte være.
Selv om han kun havde set dem en gang før.

angel gik hen til suki. "hvad er der galt suki?" sagde han. "jeg rev min vinge og kan ikke flyve som de andre" sagde suki og græd. angel tog hende ind til sig. "rolig min pige, jeg kan heale din vinge" sagde han. "når ja far.. inua er hende med ørene" sagde han og healede sukis vinge

Han nikkede, det var lidt surt han ikke kunne kende forskel, men idet mindste havde han gættet rigtigt.
Han satte sig ned og sad bare med dem.