Træernes sang - Light- Angel

T: aften omkring 19:00
D: idag
V: støv regn og blæsten men solen skinder også lidt fra den anden side..
S: Skoven - Forêt
O: Ingen?
P: et par mørke stramme jeans og en lidt for stor lilla sweater. Hendes hår sidder løst som på Ava..

Rea stod helt uskyldig og mystisk midt ude i støv regnen og blæsten. Hun kunne sagtens gå ind under en af de mange høje træer i ly men det gjorde hun ikke. Regnen lod sig falde ned på hendes bare ansigt mens hun så op på himlen med hendes klare lyse'blå øjne. Hun stod blot og stirrede på himlen. Hendes arme hang ned af hendes sider mens hun smilede et lille smil for sig selv med hendes mund halv åben, og mens regndråber gled ned af hendes kinder. Vinden greb hårdt fat i nogen af grenene fra trærene og det gav en susende lyd.. en smuk lyd..?

angel sad oppe i et træ. han spillede på en fløjte som lavede lydene i vinden. han elskede når der var ved at blive mørkt. selvom han hørte til lyset. han syntes han hørte noget og stoppede med at spille

Rea kunne høre en svag spillen i baggrunden som nu var stoppet hun lod langsomt hovedet falde på plads og så til begge sider. *Var der nogen?* tænke hun og pillede lidt ved hendes hår da hun mærkede det var blevet vådt. Hun kunne ikke se nogen men fornemmede en persons tilstedeværelse..

angel sprang ned af træet og lå fløjten i sin lomme. han satte sig under et træ og begyndte at snitte i en pind

Hun stod lidt mere på vagt og så sig omkring. *En engel?* tænkte hun da hun mærkede personen lidt tættere på. Men dog kunne hun ikke mærke om det var en mørk eller lys en. Hun lod hænderne stod på vagt til at tage fat i vandet som var omkring hende så sig omkring med et roligt ansigt udtryk..

angel fik en lys kugle frem i hånden. han brugte den så han kunne se hvad han snittede. han skar sig i hånden. det værste han vidste var når han blødte for hans blod lyste altid

Hun mærkede ikke nogen bevæge sig og lod armene hænge ned af siderne igen. Hun fjernede pandehåret fra ansigtet og begyndte at bævege sig lydløst mellem træerne. *Hvem er her?* tænkte hun med et lille smil

angel vaskede sin hånd og forbandt hånden. han fornemmede der var nogen nær ham. han slog vingerne ud og lettede og gemte sig i et træ

Hun hørte en lille lyd og standsede. Hun smilede skævt og bed sig i læben. "Hvem der?" spurgte hun med en alvorlig stemme men hendes ansigt var roligt og så fra den ene side til den anden mens hun drejede roligt rundt på hælen så hun kunne se alle veje..

angel sad fast og rev sig fri. han ramte jorden og blev slået bevistløs. hans vinger dækkede hans krop og ansigt. men vingerne lyste meget klart hvid

Rea hørte en højere lyd og så et lys ikke så langt fra hende. hun skyndte sig hen mod lyset og fik øje på en engel med store hvide vinger. Hun stod kort og beundrede de store vinger mens skyndte sig derefter hen til personen. "Hallo? er du okay?" spurgte hun bekymret og satte sig på lårene nede i det våde græs..

angel kom til sig selv. han tog sig til hoved

Hun så på drengen med et skævt smil. "Er du okay?" spurgte hun med hovedet på skrå

//Sorry må smutte.. svare igen i morgen eller senere ^^//

jeg er okay, jeg fandt da ud af at man ikke skal flyve ind i et træ" sagde han. hans pung lå på jorden. den var åben. der var et billede af ham, en kvinde, og 15 børn (okay)

Hun smilede lidt håbløst på ham og fniste lidt fjoget. "Flyve ind i et træ?" gentog hun med et skævt smil. Hun fik øje på pungen og samlede den op. hun kiggede kort på billedet og lagde det efter ned og afleverede det til ham. "Det her må vel være dit?" sagde hun muntert og rakte ham den med et venligt udtryk. "Er det familie?" spurgte hun med hensyn til billedet og rejse sig op fra den våde skovbund og strøg lidt jord af tøjet..

ja det er mit.. det er min kone og mine børn" sagde angel og tog pungen. han smilede glad. "svært at tro jeg har så mange" smilede han

Hun fniste lidt. "Ja det må da være en håndfuld at skulle passe på hva?" spurgte hun roligt og så på ham. "Har du brug for hjælp til at komme op eller klare du den?" spurgte hun derefter med et lidt bekymret venligt smil..

jeg klare mig" sagde han og rejste sig. han havde en flænge i vingen. "skønt jeg kan heale andre, men ikke min vinge" sukekde han

Hun smilede skævt. "Det lyder ikke så smart" mumlede hun og så sig omkring. Hun lyste da hun fik en idé og roede lidt i hendes bukselomme. Op trak hun et langt stykke stof. "Kan vi måske putte forbinding på? så begynder det ihvertfald ikke at bløde.." sagde hun og vidste ham stoffet med et venligt smil

han nikkede venligt. "ja, jeg må bare ikke flyve for vingen er hel" sagde han

Hun smilede og nikkede muntert. Hun gik lidt tættere på og gav sig forsigtigt til at binde forbindingen rundt om hans vinge. "Håber ikke det gør for ondt.. er færdig lige om lidt." Hun bandt det roligt og klappede efter i hænderne. "Sådan nu skal du bare passe lidt på" sagde hun høfligt og smilede. "Mit Navn er forresten Rea.. Rea the water demon.. Også kaldt Rea Chi Jackson" præsenterede hun sig og nejede høfligt som en hilsen..

Angel.. Angel Light.. lys engel" sagde han. "av" sagde han

Hun smilede skævt. "Undskyld" sagde hun og gik et skridt tilbage.. "Og det er mig en fornøjelse at møde Dem Angel.. Og du er en engel." Sagde hun og kunne selvfølgelig se det på hans vinger. "Interessant" smilede hun og lagde hovedet på skrå med et venligt smil..

hvad er der intersant ved at jeg er engel" sagde han