DEt sker så meget (Light-Angel)

Han så lidt på dem enden han lænede sig afslappet op af træet mens han så tænkende ud i luften.

børn prøv at giv jeres bedstefar et kram" sagde angel. alle børnene gik der hen. undtagen lala som sad hos angel

Han smilte træt til sine børnebørn og krammede dem alle efter tur.
"Det er godt unger" smilte han, han så lidt på angel og overvejede at gå hjem med tvillingerne.

suki kan du give din bedstefar energi" sagde angel. suki nikkede og lå sine hånder på sin bedstefar og fyldte ham med energi. hun blev bare selv træt af det

Han blev lidt overrasket over det, især fordi han ikke havde bedt om det og sagtens kunne passe sig selv.
Da hun selv blev træt puffede han hende blidt væk fra sig.
"Tak, men jeg har det altså fint" han snakkede kun så venligt fordi børnene var der, ellers havde han nok mindet sin søn om at han kunne passe sig selv.

angel gav suki energi. "så meget skulle du nu ikke suki, din mor bliver vred hvis hun finder ud af det" sagde angel.

Han himlede lidt med øjnene, mest fordi han ikke kunne lade være.
Familie.
Pludselig synes han ikke så godt om det ord alligevel.

suki grinede. "ved du hvad bedstefar, når far kommer for sent hjem, får han slag af mor med kosten" grinede suki. angel blev flov

Han så lidt på dem og grinte så lidt, men ikke på en nedladede måde.
"Det kan jeg godt forstå" svarede han
"Han er svær at holde styr på og har godt af at få lidt disciplin banket ind i sig"

sidst jeg fik slag var fordi jeg sku arbejde over" sagde angel

Han trak på skuldrene'
"Urimlighed er der jo altid noget af" smilte han

far må jeg date en elver?" spurgte suki. "nej" sagde angel. "En dværg" sagde suki. "nej suki" sagde angel. "En demon?" sagde suki. "klap i suki" sagde angel. han kunne ikke fatte at hans datter var blevet så stor

Han så på dem og tænkte han nok ikke burde blande sig.
Men han kunne næsten ikke lade være.
"Gør det alligevel suki" smilte han
"Det plejer store piger at gøre"

ik hvis jeg ikke må, så bliver far vred, og han er ikke sjov som vred" sagde hun

Han himlede med øjnene
"Lidt sjov må man da have" han så hårdt på sin søn
"Ellers skal jeg nok tage balladen"

den sidste hun gik med, havde nær dræbt hende. det er derfor jeg siger INGEN DRENGE!" sagde angel

"Aha" sagde han
"Men du får ikke lov at beholde hende hjemme for evigt begrund af altid lidt for overreageret beskyttelse, vis hun stadig sidder der hjemme og triller tommelfingre som 20 årig kommer jeg og henter hende så hun kan få noget ud af sit liv" sagde han, han ville ikke se sine børnebørn sidde og, ja, bare sidde, fordi deres far havde nogle underlige tanker...Men han kunne også godt følge ham, han ville jo heller ikke have der skete dem noget...men alligevel nyttede det jo ikke noget at holde dem hjemme for evigt.

suki grinede. "så aner far ikke hvad jeg har lavet" grinede suki. angel tog fat i hende, en gammel sær vrede kom frem i ham. suki blev skræmt, hun havde aldrig set sin far blive så vred på hende

Han sprang op og så hårdt på sin søn.
"Slip hende!" knurrede han truende, var dette den far Angel var? han havde troet han ville være en god far for dem, passe på dem.
Skuffelsen over sin søn slog ham som en bølge.

angel stivnede skræmt. hvad havde han gjort. han slog vingerne ud og fløj op i et træ et stykke væk. suki gned sin ømme arm. "Bedstefar.. jeg tror det var den skjulte vrede fra har holdt inde længe.. han kæmper stadig lidt med sit tidligere jeg" sagde suki

Hans egen søn flygtede, hvorfor undrede det ham ikke?
Han knurrede og så lidt på suki.
Han svarede hende ikke, men lagde armene over kors mens han kiggede hen mod sin søn.

angel sad på grenen. "bedtefar.. hvad sker der hvis en engel skære sine vinger af?" spurgte suki, med bange stemme

"Aner det ikke, kender ikke noget til engle" svarede han lidt hårdere end meningen var.
Han kendte skam en engel, men det var ikke fordi han ligefrem vidste alt om dem.

tror far vil fjerne sine vinger" sagde suki, og mærkede noget ramme sit hår. hun lå en hånd på håret og så på sin hånd. "blod" sagde hun stille

Hvorfor skulle angel være så svag?
Hvorfor kunne han ikke bare se verden i øjnene og være der for sine børn? På en ordentlig måde.
"tag hjem til jeres mor" sagde han og vente ryggen til der hvor hans søn var forsvundet hen.
Han gik hen til tviliingerne og tøvede lidt med at tage dem op, de sov så sødt.