minder i skoven? //Elena//

sted: skoven
dato: IRL..
tid: 23.15
vejr: koldt, skyfrit, himlen er fyldt med stjerner, og månen er fuld
omgivelser: en masse træer, en lille å der går igennem skoven, og en lille lysning mellem de tætte træer

Den eneste lyd der var at høre denne kolde nat var å'ens brusen, månens lys skinnede klart i natten og hver eneste stjerne hjalp til...
Der kom endnu en lyd, en lyd af små grene der knækker... pludselig kommer noget ud fra buskene nogle buske og stod nu i en lille lysning. det kunne godt ligne et menneske, men der stak et par store sorte vinger ud af ryggen på det. denne skabning var en 20 årig mand med lilla strithår, og øjne der var ligeså lilla...
"stadig intet..." mumlede han og søgte inde i sit hoved efter alle de minder han havde, men der var stadig kun hans fornavn og de smukke grønne øjne...

Elena trådte ind i skoven efter at ha været på jagt hun sukke svagt og lod sig langsomt forvandle om til en lille sort kat med en silkeblød pels og skinne røde øjene hun slikke kort sin ene pote før hun roligt men vagtsomt gik længre ind i den mørke skov, hendes øre vendte og dreje sig for at opfange alle lyde og hendes næse bevæge ig svagt for at opfange alle lugte.

"AHHH!!!" skreg manden frustreret og slog hård ind på et træ.
"jeg er træt af det er!" sagde han irriteret og trak to pistoler frem fra under hans frakke, han pegede dem begge lige op i luften og skud et par skud ud af ren frustration
"hvorfor kan jeg ikke huske det!" råbte han irriteret og satte sine pistoler tilbage på plads

Elena stivnede da hun hørte lyden af skud*hmm?*tænkte hun og forvandle sig hurtigt tilbage til hendes normale skikkelse, hun var en høj smuk kvinde med flotte former og en ligbleg hud der afslrede hndes vampyr jeg, hendes normal grå øjene skinne nu en sølvfarve som ku forvekles med flydne sølv, et mystisk mærke sad på hendes pande og om sin hals havde hun en slavehalskæde i sølv med små grønne sten, hun nikke kort før hun forsvandt ind i en skygge fra et træ og kort tid efter dukke hun op i skyggen fra et træ tæt på ham, hun snusse lidt*engel*tænkte hun kort men sage intet.

"hvorfor?" sukkede han stille, en lille tåre trillede ud af hans lilla øje, og videre ned af hans kind, han tørrede tåren væk og rystede på hoved.
"jeg tror lige jeg..." han fjernede hans to sorte vinger "...at jeg fjerner dem her, de ville være lidt svære at forklare hvis et menneske skulle komme forbi" grinte han...
*slap af! ikke gå amok* tænkte han beroligende til sig selv, men kom med et uheld til at sende sine tanker videre til den smukke vampyr kvinde der gemte sig i skyggerne...

Elena betragte den unge enegel med et nysgerrigt blik men dog også vatsomt*utroligt han ikke har opfanget min stærke duft*tænkte hun og stivnede kort da en tanke kørte gennem hendes hovde somikke tilhørte hende*nå nå*tænkte hun kort og så hen på ham "man er vidst ikke opmærksom"sag hun roligt ud i luften, hendes stemme lød til at komme fra alle stedre af og afslørede ikke hendes skjul*hvor jeg dog elsker skygge magi*tænkte hun kort.

Reldus's øjne blev pludselig store, han trak hurtigt sine pistoler dan han hørte stemmen.
"hvor er du hende?" spurgte han vredt og så rundt omkring sig
"hvem er du, og hvad vil du?!?" råbte han og så rundt omkring sig

Hun lo blidt og trådte ud af skyggen og så hen på ham "bare smid den pistol unge engel"sag hun med sin rolige charmerne stemme "jeg er ikke ude på at skade dig jeg ledte blot efter selvsksb"sag hun og betragte ham nøje, man ku tydligt dufte at hun havde en stærker lugt en de fleste vampyre det var fordi hun var fuldblods, hun rette lidt på sin slave halskæde.

Reldus så mistroisk hen imod hende.
"jeg ved godt hvor glade vampyre er for engleblod" sagde han og smilte skævt "men hvad pokker!" tilføjede han og rakte en hånd ud "navnet er Reldus" præsenterede han sig selv og smilte
*alle skal have en chance, men jeg vil nu alligevel være på vagt* tænkte han og så på vampyren

Hun betrage ham rligt og trådte nærmer"bare rolig jeg har spidst"sag hun kort og betragte hans franstrakte hånd lidt men nejde så blodt før hun sage "Elena"som var hendesejet navn, hun så lidt på ham "hyggligt at møde dig unge engel"sag hun roligt.

"I lige måde" sagde han og trak sin hånd tilbage.
"så... hvad laver du ellers her ude i skoven, hvis du ikke leder efter mad?" spurgte Reldus og så nysgerrigt hen imod Elena *hvad mon* tænkte han undrende

Hun gik et par skridt væk og satte sig ned på den fugtige jord, vis man ikke havde even til at ignorer charme var man hurtigt blevet lun på hende da hendes stemme var så rolig og hendes krop perfekt "jeg fik bare lyst til en gå tur i skoven"sag hun og betragte ham roligt"og hvad laver de selv ude på denne tid?"tilføj hun så og smilde kort.

"som du sikkert selv hørte er jeg her ude for at råbe ad træerne" sagde han og grinte lidt
hans øjne var klistrede på Elena, men han skjulte det godt eftersom at han forholdt blikket helt roligt *ikke noget med at flirte* tænkte han beroligende til sig selv mens han gik lidt tættere på vampyren og satte sig ned ved side af hende

hun lo blidt og så på ham da han satte sig ved hendes side, hun betragte ham kort føt hun så op mod himlen "det lyder da skørt"sag hun roligt "hvad er det der går dig på?"spurgte hun så og så igen på ham, han så ung ud i hendes øjne selvom hendes krop lignede en på 18 var hun i vampyr år 500 år gammel men det så hun nu ikke ud til"hvor gammel er du enligt?"tilføj hun kort.

"prøv du at leve med kun to minder om dit tidligere liv" sukkede han og så igen hen imod hende
"jeg er 23, men jeg døde som 20 årig..." fortalte han og så nu også op imod himle
"tre lange år med kun det ene mål, at finde ud af min fortid som menneske..." mumlede han trist

hun så lidt på ham "jeg kender føelsen "sag hun stille og så op mod himlenigen, han var ikke så gammel hun var meget ældre en ham men det så hun nu ikke ud til "okay så jeg meget ældre en dem"sag hun roligt og så igen på ham "jeg kender lidt til hvordan du har det"sag hun og så igen mod himlen, hun havde ikke altid vidst at hun var en fuldblods vampyr men dog vidste hun for få år siden ikke engang at hun var en vampyr.

"hvor gammel er de da?" spurgte han og så nysgerrigt hen mod hende
"og hvad er det så der går at du kender til hvordan jeg har det?" spurgte han, hans ansigtsudtryk gav en lille smule mistro fra sig...

Hun så op mod himlen "min krops alder er 18 år men jeg er i virkligheden 500 vampyr år"sag hun og så hen på ham, hun overvejde om hun ku stolepå ham men blev så enig med sig selv at hun altid ku få hævn vis han sladre"engang vidste jeg ikke at jeg var en fuldblods vampyr jeg vidste diog heller ikke jeg var en vampyr intil de dag jeg blev bidt og min kræfter kom igen"sag hun og betragte ham nøje uden t blinke da vampyre ikke blinkede.

"nå... mine to minder fra den gang jeg var i live er mit fornavn, og et par smukke grønne øje" sagde han og så trist op imod himlen igen...
*de øjne... hvems øjne er det? hvad var den person for mig?* tænkte han og kom endnu en gang til at lade sine tanker flyde videre ind i vampyrens sind...

hun så lidt på ham han forstod hende vidstikke men hun sag dog ikke noget, hun lag sig ned og så op på himlen "det var ikke meget"sag hun stille og hørte igen en tanke i hendes sind der ikke var hendesmen muligvis hans, hun drejde hovdet og så på ham "måske er der en grun til det"sag hun "måske er det meningen at du skal starte på en frisk"sag hun og lag en hånd på hans skulder.

//smutter i seng nu ses en anden dag;)//

han smilte stille hen imod hende "ja, men det er lidt svært at glemme det, de øjne kunne have tilhørt min kærsete, eller ex-kæreste måske, de kunne have tilhørt min kone, hvis jeg havde en. Det er svært at glemme det eftersom at jeg ikke kan lide ideen om hvor mange der har følt smerte efter min død, og jeg kan hellere ikke tåle tanken om at ingen tog sig af det" forklarede han trist, en lille tåre trillede ned af hans kind...

//ok ses//

Hun betragte ham let og sendte ham et opmuntrene smil "jeg forstår det godt men det er fortid nu og du må nok finde dig nogle venner der kan støde dig og kan hjælpe dig med at få nye minder, vis det var din kærste kan det være hun har glemt digen"sag hun stille og lag armne om ham, han ville ku mærke hendes kolde hud mod sin.

"ih tak det hjalp" fnøs han sarkastisk da hun sagde at kærsten havde glemt ham.
han gøs lidt da hendes kolde hud rørte hans "men du har dog ret, efter tre år er hvem det end var sikkert kommet over det..." mumlede han og så endnu en gang op imod himmelen

hun sukke "det var nu ikke sådan ment"sag hun og klappe ham kort på skuldren "tak jeg er glad for du lytter"sag hun roligt og så lidt på ham uden at sige noget, hun lod den frie hånd køre gennem sit hår.