Alene i den store, mørke skov....

Sea så halv spændt til. *Bare der ikke sker Valerien noget!* tænkte hun gang på gang.

//Kommer snart og svar, skal spise

//Okey, ses :)

Ami smilede og ændrede form, til sin spøgelsesform, og gik hen og slog til Velarian, han gjorde sin hånd fast hver gang han slog så velarian kunne mærke det, men vis Velarian slog Ami, tjaah.. Så ville Velarian gå lige igennem, det var meget nemt. Ami fik et pludsligt flashback og skreg "GRANAAAAAT!" Ami, havde fået et flashback fordi han hørte et blad hvisle, og bladets hvislen havde mindet meget om de granaters man affyrede med kanonerne, når de skar sig gennem luften. Ami var tideligere krigsveteran, Ami smed sig ovenpå Velarian og råbte "I dækning!".

Han skubbede vredt Ami væk og sendte en blå ildkugle efter ham.
"Væk med dig din lille...!!" hvæsede han.
Han blødte ud af munden og han var rasende!
"Sindssyge stodder!" råbte han af Ami.

"Hva har du gang i?" spurgte Sea og grinte et kort øjeblik. *Hva sker der?* Hun så spørgende fra person til person. "Er i okey?" spurgte Sea lidt bekymret. Hun spurgte både Ami og Velarian.

Mikala grint af Ami " der er ingen kanoner din skørred " sagde Mikala og var ved at flæke af grin hun faldt ned på knæ af grin

Ami blev ikke skubbet væk, Velarians hænder gik lige gennem Ami, det samme med ildkuglen, Ami rejste sig og tog den uskadte Ak ned fra ryggen og skød single shots mod nogen træer langt væk, hvor der ingen var mens han skreg "Snigskytter!" Ami var stadig i flashback'et i Amis flashback røg kuglerne om ørene på ham.

Sea gik hen mod Ami og prøvede at ligge en hånd på hans skulder, men den gik lige igennem. "Tag det roligt! Det sker ikke noget!" smilte hun til AMi.

Han rejste sig op og med en hidsig bevægelse, satte han voldsom ild til Amis AK.
"Hold så OP!!!" råbte han rasende.
"Du er sindssyg!!"

" Velarian stop lad ham være han er uder af den " sagde mikala og skubbe ham vøk fra Ami hun så surt på Velarian

"Tror i at han er okey?" spurgte Sea og så bekymret på Ami. Selvom at han havde truet hende, var hun alligevel bekymret for ham....

" ja det er nok baare fecsback " sgde mikala

"Godt!" svarede Sea. "Eller ikke godt, men godt at det ikke er noget RIGTIGT alvorligt!" HUn så rundt på de andre....

" ja han genoplever nok i at de værste minder i sit tidliger liv " sagde mikala

Sea væmmes ved tanken om det. *Bare det der snart holder op!* tænkte hun, men sagde ikke noget.

Han skulede rundt til dem alle sammen. Så forsvandt hans flammende aura og han sprang op i et træ.
"Hrmph!" vrissede han og lagde armene over kors. Hvad bildte de sig ind?

" Velarian slap af han er ikke sig selv lige nu " sagde Mikala og så på Ami

*Nej og gud ske tak og lov for det* tænkte Sea til det som Mikala sagde.