Hvad skete der??? //Itarian//

Dag + Dato: Irl.
Tid: præcis 00:01
Vejr: overskyet, fuldmåne, en småle tåge.
Omgivelser: bygninger og politistation

Der var næsten stille på politistationen. De eneste anholdte der var, var fulde mennesker som alle næsten sad og sov. en politibetjent kom ud af døren med en pige i håndjern, men låste dem så op... Han sagde "opfør dig nu ordentligt tøs"
Xai havde flippet ud på en person henne på dsikoteket, så hun havde siddet inden i snart 12 timer, det var så trættende
Nu stod hun der og kiggede ud på ingenting...der var slet ingen personer
hun begyndte at gå ned ad trappen ved stationen...
hun stoppede op for enden af trappen.... hendes sorte lolitta kjole bevægede sig stille i vinden... hendes røde øje lyste op i dens tille tåge... hun havde bare tæer der var helt blålillae af kulde og store sår fra glaskår
luften omkring hende var iskold

Ikke langt derfra, i en lille celle ikke langt derfra, kunne man se to isblå øjne glimte i mørket.
Det var en celle til en sindsyg, med gummi på væggende, og kun med et enkelt vindue, af tremmer, der førte op til spisesalen, for alle de normal fanger.
Han sad i et hjørne, med et så iskoldt blik, at det nemt ville kunne fryse alt til is. Rummets temperatur var for længst nået ned under nul punktet, og liget ved hans fødder, var omgivet af et tyndt lag rimfrost.
Itarians ildrøde hår lyste nærmest op i mørket, og fik ham til at ligne de nsædvanlige flamme.
Døren gik direkte ud til en gang, hvori han kunne mærke en piges aura, ikke særlig gammel, mindst 15, og dog højest 19, en på hans egen alder?
Blodet flød over hele gulvet, meget af det var allerede blevet frosset ned, og dog var der stadig store pøle hvis de blot flød rundt.
De isblå øjne lukkede sig, og han lænede sig forover, følte lidt på pigens aura, med et svagt lettere ondt smil.

Xai bed sig lidt i læben, stod og overvejede hvad hun skulle lave.... for lige nu havde hun lyst til at slå politimanden ihjel for at have spærret hende inde i så lang tid
hun gik op ad trappen igen og ind på politistationen "haha.... hvor er ham der tog mig til fange" sagde hun med en iskold stemme
hun gik hen til en af dem og holdte om halsen, meget stramt
straks kastede folk sig over hende og spændte hende fast i en form for spændetrøje,,, de låste hende ind i sindssyge cellen

Han lod øjnene på pigen der blev skubbet ind af døren. Et øjeblik så alt ud til at være meget skarpt oplyst, og det næste, var de igen låst inde i denne celle, der lugtede af en blanding af blod, og afføring.
Itarians øjne så på pigen, betragtede hende, og fugtede sine læber, dog uden af sige noget. Det var bælgravende mørkt, så hun ville nok ikke kunne se andet end hans øjne, som to små prikker midt i alt mørket.
Kulden i rummet, ville prikke på hendes hud, det ville prøve at flå hende levende, men indefra, ikke udefra som normal kulde.
Det ville vride hendes sjæl, og tigge hendes hjerte om at stoppe. Men hun var vampyr, hendes aura fortalt det, klart og tydeligt. Hvilket ville sige, hendes hjerte var stoppet for længst, hendes sjæl ville nok ikke være andet end morderisk, og fuld af begær. Dog virkede det ikke præcist som tilfældet, alligevel følte han en form for hævntørst fra denne hunkøns vampyr, som nu var blevet smidt ind i cellen sammen med ham.
Han havde dræbt sin sidste bofælle, og ville heller ikke skåne denne vampyr pige, han ville være alene, havde for meget at tænke på lige for øjeblikket, til at kunne være sammen med andre.
Dog sagde han intet, så blot på hende, og tænkte. Følte hendes aura, og lukkede øjnene, så han blev fuldstændig usynlig i mørket der omslutted dem.

xai satte sig på gulvet og kiggede rundt, hun kunne mærke ham
"Helloew" sagde hun og lagde sig ned... rummet blev koldere end før og isnet lidt til
"så hvem er du?" sagde hun koldt og vendte sig om på maven

Han svarede ikke med det samme, lod kort øjnene hvile på hendes silhouet i det svage lys.
"Mit navn er Itari..." sagde han med en rolig, og fattet stemme. "Og du er?" tilføjede han lidt efter, efter at havde tænkte over om det nu også var klogt, overhovedet at tale til dene skabning. Hvorfor ikke bare dræbe den med det samme?

Xai satte sig stille op, lidt besværligt da hendes arme var bundet
hun kiggede mod hans skikkelse og smilte stille
"Xaizira.... Slave Af Familie Ai, hvis du nu har mødt Pigen Loveless Ai"
hun frøs detder var bundet om hende og pressede så sine arme ud af indtil det knak, gik i stykker som et glas

Et svagt 'heh' undslap ham, da han så op på hende igen, åbnede øjnene, og så op på gitteret, der førte op til det sted de andre fanger holdt til.
"Hende har jeg mødt...." mumlede han, med en rolig stemme. "Hvis du er slave, hvorfor så rende rundt på et diskotek?" spurgte han lidt efter.
Han havde hørt deres diskution, da de var gået forbi cellen, på vej ind inden hun skulle se om hun var skyldig eller ej.
Han havde fundet deres lettere heftige snak ret så.... komisk?

//Skal logge... Seeya^^//

Xai "jeg er slave af familien, men ikke af Ai...hun er faktisk ret så bange for mig og vil ikke have at jeg skal knokle mig i laser, så jeg har frihed... og ham personen på diskoteket var en der lagde an på hende og prøvede at få hende med i seng da hun sad sammen med nogle venner... kazuki eller noget... jeg kinda holdte øje med hende for at beskytte hende... og ja jeg var også med inde i labyrint for at holde øje med hende... men ja for vild, men kom da ud igen"
hun rørte ved ham for at finde ud af hvordan han så ud
"...du har langt hår"

Han smilede svagt, og lod sine øjne køre hen over hendes silhouet, følte hendes hånd røre hans ildrde manke.
"Hhmm... Jeg vil gerne vide noget... Du siger at du er slave af fammilien Ai.... Hvorfor skal Ai så adopteres ind i en anden fammilie?" spurgte han, en anelse køligt, dog følte han sig på en måde interreseret i denne skabning af hunkøn. En vampyr, som han havde set så mange af.
Han vidste endnu ikke om hendes slavebundenhed, blot var en løgn, for at få ham til at sænke paraderne overfor hende, for hvorfor ville Ai dog blive adopteret hvis hendes fammilie havde en slave? En slave der holdt øje med hende?
Det kunne jo ligeså godt have været denne slaves herrer, der havde bedt hende om at holde øje med Ai.

Xai smilte stille "hun bryder sig jo ikke om sin far...hvilket jeg gætter på hun nok ikke har nævnt siden du spørger... og hun ville bare gerne adopteres da det var han tilbød det...altså barishan... og grunden til jeg holder øje med hende er at jeg altid har holdt øje med dem i hendes familie... også selvom jeg ikke måtte... og jeg kan godt lide Ai.,,"
hun rørte nu hans kind med sin iskolde hånd

Han så på hende med iskolde øjne, der virkede en anelse irriterede over hendes berøring.
"Ikke mange vampyrer har sådanne følelser... Kunne det være at... Menneskelighed havde sneget sig ind i dit sind?" sagde han, med en rolig stemme, der dog sagtens kunne lyde kølig. Hans ansigt var udtryksløst, og hans øjne kunne sagtens virke dragende, hvis ikke det var for det irritered glimt af kølighed, der dominerede det meste af de isblå pupiller.
Han lod dem glide væk fra hende, og så på gitteret, op til spisesalen, det var ikke lang tid at der blev serveret, og siden denne vampyr havde siddet inde i så lang tid... Var hun måske sulten?
Han ikke sikker, men troede ikke at mange vampyrer ville holde sig tibage fra friskt engleblod... også selvom det kun var halvt.

Xai fjernede sin hånd fra hans kind og kravlede over i det modsatte hjørne
"du er ham der er 3 personer i en, er du ikke? altså mulle, itarian og hvad pigen nu end hed..."
hun lagde sig ned i hjørnet og bed sig i læben
"jeg kan dufte dit blod... og det dufter ret så godt... men jeg kan bedre lide menneskeblod, og undeads blod... så du skal ikke være bange for at jeg prøver at bide dig, men jeg vil gerne have dit blod hvis du vil give mig det"

En svag latter undslap ham, den lå i et ret så lavt toneleje, så lavt at den næsten var for dyb til at kunne høres.
Hans øjne lå endnu en gang på hendes silhouet,
"Ja, selvom jeg foretrækker at det ikke kommer videre... end til dig" sagde han med en lettere udtryksløs stemme, der stadig lå i et dybt toneleje.
Han så på hende, og lod en hånd glide op og klø sig i håret, "Jeg havde heller ikke tænkt mig at lade dig gøre det, ligemeget om du havde fået lov eller ej... af mig, eller en anden" sagde han, og dog studsede han lidt over at hun kunne lide undead blod? En udød... Vampyrer var også udøde skabninger... Men så alligevel. Dødt blod... Ville i følge hans eget hoved, smage dårligt, i forhold til det friske.

Xai smilte stille "du snakker for meget"
hun lagde sig ind mod væggen og lukkede sine øjne...
de øjne man lige havde kunnet se som små lys forsvandt
"sååeh... jeg sover lige lidt"

En lille lyd kom fra ham, det kunne lyde som et suk.
"Jeg taler når jeg ved at det ikke vil komme videre..." mumlede han en anelse irriteret, og kløede sig i håret.
Sove? Hah, vampyrer var allerede døde, de burde ikke kunne sove, eller behøve det, men selvfølgelig. Hvis de ville, kunne de vel. Det gav ham bare mere tid til at forsøge sig i.
Hans isblå øjne forestillede sig hvordan hun så ud, ud fra silhouetten, og forestillede sig hendes ansigt, så de to forskellig farvede øjne for sig, som en film.
Et svagt skævt smil plantede sig på hans læber, dette ville dog være skjult af mørket.

Xai smilte stille "god holdning..." hviskede hun så og prøvede på at sove..
for ganske rigtigt, hun behøvede ikke at sove, men det ville få tiden til at gå hvis hun gjorde
selvom hun nu lå og sov var hun fuldt bevidst om hvad der skete... og kunne sagtens hører hvis han sagde noget.... men højst sansynligt glemme det igen bagefter da hendes hukommelse ikke altid fungerede helt

Han så på hendes silhouet, følte hvordan hendes aura lidt efter lidt blev sløv, da hun faldt i søvn.
Han lyttede til den lille smule larm der kom fra gitteret, og lukkede så øjnene.
"Skøre tøs.." mumlede han lidt for sig selv, velviddende at hun nok ville høre det, og højts sandsynligt blive irriteret over hans måde at omtale hende på. Men det var nu igen hans mening om hendes, den stod ikke til at ændre.
"Nå jeg må vist videre.." mumlede han, og et skarpt lys oplyste det lille indelukke et kort øjeblik.
Derefter stod en pige, ikke meget ældre end den dreng der havde været der før.
Hendes ansigt var ligesom hans, en anelse irriteret.
*Hvad er det nu jeg skal?* tænkte hun surt, og så lidt rundt.
Hun så på døren til indelukket, og, et kort øjeblik, mumlede hun noget der kunne lyde som en remse.
"Af ilden kommer ødelæggelsen, af øddelæggelsen kommer døden, af døden kommer ilden"
Hvorefter en eksplosion hørtes, hængslerne sprang af, og stål døren landede ovenpå den sovende vampyr, med en lettere grotesk lyd.
Hendes isblå kølige øjne, og ildrøde hår, så ud til at være meget længere end drengens, og dog var hun en anelse laver, ca. på samme højde som vampyren.
Hun vandrede ud af cellen og ud på gangen, hvor hun med en spydig kommentar eller to til sin mandlige halvdel, blev forvandlet tilbage til ligenetop denne.

//Vil du fortsætte eller skal vi stoppe? :P //

xai blev stille siddende og kiggede efter pige drengen tingen?
"huh... hvad skete der lige der" hun rejste sig stille og tog det der hun havde fået på af og gik efter ham/hende
"hallo... hvem er du lige?" sagde hun så og så på kvinden/manden xD
*er det mon ham der er mulianere*

Han vendte sig rundt med et svagt skævt, lettere sadistisk smil. Hans udstråling virkede på en måde ond, men dog ikke på den måde at han måske ville prøve at gøre nogen ond. Nej, blot på den måde at han ikke ville stå tilbage på at dræbe, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
"Hvis du virkelig har fulgt efter Ai, selv da vi var inde i labyrinten, ville du vide det" sagde han, med et køligt, og dog listigt blik, hvorefter han drejede til højre, og ud af en dør der vist sig på hans venstre side.

//undskyld, ved godt at der er mange der hader at blive påmindet om emner, men begyndte at blive lidt nervøs for om du ikke gad mere xD//

Xai løb efter og greb fat i hendes hånd og smilte stille, både ondt, sødt og ligeglad
"Du er Prins Mulianere af Mindrell, Prins Itarian af Mindrell og Itarina" sagde hun så og så på ham uden et blik i øjnene... "Mulianere, slog sin egen lillebror itarian ihjel i et uheld fordi han eksperimenterede... Itarina er Itarians kvindeform... Mindrell er det sted du bor... og du er en halvengel... forbundet via det pandebånd i plejer at gå med"

//hmm... jeg skulle bare lige orke at læse det hele...er begyndt i skole igen jo xd//

Han grinte svagt (Er tilbage i sin mandlige form xD), og med et lettere ondt glimt i øjet.
"Hhhmm... Du har ikke særlig mange detaljer med..." sagde han uimponeret, "Det kunne enhver der kender mig jo fortælle" sagde han med et kort, skævt smil, der dog forsvandt øjeblikket efter. Erstattet af et tænkende udtryk i de isblå øjne, der dog stadig virkede en anelse distancerede fra omverdenen, fraværende var også et andet ord for det man kunne skimte, mellem de stjernelignende blink der ligeså genspejledes i hans øjne.
Han gik videre, og kom så til et stort vindue, der så ud til at føre ud til vejen udenfor. Han smadrede det, blot ved at banke et par gange, et par spcielle steder.
Det så ud som om han var sluppet ud derfra mange gange før.

//ok xD//

XAi kiggede blot efter ham "ok... så... lader jeg da bare være...ikke fordi vi alligevel er venner eller noget" hun gik dog ud samme vej som ham men gik i modsatte retning af ham
*Mulianere... du betyder virkelig ikke en skid i mine øjne...* hun rullede øjnene for i virkeligheden gjorde han jo lidt... for han var mystisk, spændende... det betød altid noget