koncert (åbent emne)

"jeg har sagt nok mere end jeg må" sagde han roligt og vente sig mod hende "bekymret? nej nej men vis de oprør bliver ved med at skaffe soldater og zane mister for mange krigere er det Zane's hær som får problemer til sidst" han nikkede roligt før han lukkede øjnene igen

Angelie kneb let øjnene sammen over hans kommentar. I en hurtig bevægelse var hun henne ved ham, og stirrede ham direkte i øjnene. Hun huskede dog hurtigt at han læste tanker på den måde, og lukkede dem, så han intet kunne se i hendes hoved. "Står du og fortæller mig at du har sluttet dig til oprørerne?" Spurgte hun med en hvislende lyd, der sang faretruende. Hvis det var tilfældet var han færdig.

"nej" sagde han koldt "men jeg har mine kontakter inde for deres mure" han så på hendes lukkede øjne og forsvandt selv uden en lyd nu var han bag hende lige bag hende så bare et skridt bagud så ville hun ramme ham "jeg vil aldrig vælge de dumme svin når jeg kunne blive meget magtfuldere af den mørke side for ikke at tale om de mindre regler"

Hun hvislede let. Det var tydeligt at hun ikke troede på ham. Noget var galt efter den bemærkning han havde fyret af før. Hun forholdt sine øjne lukkede, indtil hun kunne høre hans stemme bag hende. Langsomt åbnede hun øjnene, uden at vende sig rundt. "Hvis du ikke fortæller mig hvad jeg vil vide, vil du hermed blive betragtet som en oprør" svarede hun langsomt og koldt, uden at tage sig af hans sætning om, at han kunne blive langt mere magtfuld på den mørke side. Det var vel også rigtig nok.

"hvad vil du vide" spurgte han roligt og så på hende "hvem mit mål er? et sølle menneske" han så fortsat på hende "det er ikke meningen jeg skal slå hende ihjel men forvandle hende" han så på hendes nakke "betragt mig som en oprør vis du vil så er jeg bare neutral og dræber begge slags vis de kommer for at dræbe mig"

Hun hævede let det ene øjenbryn. "Du bliver ikke sendt på en assasinmission for at forvandle et menneske" svarede hun køligt, inden hun drejede rundt på hælen, og betragtede ham indgående. "Det er ikk hvad den dødsengel vil have dig til!.. Du er utrolig" hvislede hun, og rystede let på hovedet. "Hvis du stadig ønsker at være en del af den mørke side, må du jo møde op, som jeg allerede har fortalt dig" Hun nikkede let, som for at sige farvel, inden hun bevægede sig forbi ham, og gik hen mod døren. Hun havde sgu da givet ham nogle hemmeligheder frivilligt dagen før, og nu kunne han ikke engang unde hende den ene.

han så på hende "nej okay mit mål er anonymt indtil jeg skal dræbe det men ja jeg skal forvandle et menneske i en gyde" han så fortsat på hende "tror du ikke jeg har prøvet at møde op"

//seriøst har prøvet men tror Zane har glemt det emne-.-' sorry mistede lige alt min krea

Hun sukkede lettere opgivende. "Fint nok.. Fordi der er jo ikke blodsugere nok i denne verden" mumlede hun sarkastisk. Angelie brød sig ikke specielt meget om vampyrer.. Faktisk var der ret mange racer hun ikke kunne fordrager efterhånden, men hun trak let på skuldrene.
"Så prøv igen!" svarede hun, hvis han havde prøvet det, uden at få noget ud af det, så måtte han jo prøve igen.


//Det sker nogle gange.. Bare mind ham om det..xD//

"ja selvfølgelig" sagde han og satte sig ned "han kan ikke li mig overhovedet det eneste han har respekt for er kvinder drenge skal igennem alt muligt og han ville aldrig prøve på at stole på en som mig en ny her i byen" sagde han fast og surt og forventede bare at hun skred han så i spejlet "husk kniven skal bruges som en sidste udvej" han mente vampyr kiven dens kraft var unik og ikke noget man skulle misbruge uden stor livsfare

Hun rystede lettere opgivende på hovedet. "Det passer ikke lille vampyr" svarede hun hurtigt. Hun vidste ikke hvorfor hun brugte tid på at forklare ham det, men et lavmælt suk gled over hendes læber. "Måske kunne jeg godt nævne dit navn overfor ham.. Men forvent nu ikke for meget, for jeg har altså ingen indvirkning på ham" bemærkede hun hurtigt, inden hun lænede sig op af døren. "Jeg har slet ikke tænkt mig at bruge den"

han så på hende "nej ikke vis du ikke behøver" påpegede han før han så på jorden "sorry du ved vane med at læse tanker" han så op på hende "jeg er lidt ligeglad jeg skal nok finde en måde at komme ind du må selvfølgelig gerne gøre det som en slags tak for kniven men du behøver ikke"

Angelie skar ansigt, da han fortalte om vanen med at læse tanker. "Hvad så du i mit hoved?" spurgte hun forsigtigt, inden hun lagde hovedet en anelse på skrå. Hun ville gerne vide hvad og hvor meget han havde set, da hun efterhånden bar på flere hemmeligheder siden deres sidste møde. "Jeg skal nok prøve" svarede hun så langsomt, inden hun nikkede let. Faktisk nåede et meget svagt smil frem på hendes læber. Det ville ikke være synligt for en person, som ikke kendte hende godt.

"jeg har set mange ting med mine øjne siden vi forlod hinanden i skoven eksempel ved jeg din største svaghed og jeg ved du ikke ville lytte til hvad jeg siger lige meget hvad så derfor siger jeg at vis du har problemer som du sagde med den vampyr som du skal dræbe så brug kniven det er nemmest" sagde han roligt

Angelie hævede let det ene øjenbryn, da han snakkede om hendes svaghed. Hun vidste at han havde set hendes svaghed, som rent faktisk var hendes stolthed på mange punkter, men idag havde hun knækket den, og gået til Zane.
"Jeg spurgte om hvad du havde set i mit hoved?" gentog hun, og forlangte et svar, mens hun sukkede lavmælt. "Hvad angår vampyren, så har jeg allerede en backup hvis det skulle gå galt" Hun nikkede let, og smilet blev en anelse større ved mindet. Hun havde snakket med sin hersker idag, og det havde været en god samtale efter hendes mening.

"jeg taler ikke om den svaghed og tillykke med at snakke med Zane" sagde han roligt og så på hende "jeg taler om din lille svaghed for skov dyr" han så fortsat på hende mens han tænkte sig om hvad han havde set "du smilte du smilte af glæde ikke koldt men varmt smil"

Hun fnøs let, da han igen havde været i hendes hoved. Så han havde alligevel holdt øje med hende, da han havde forladt skoven igår. "Jo tak" svarede hun sarkastisk, da han sagde tillykke inden hun himlede let med øjnene. Hun tænkte tilbage på hunden, som havde hilst på, efter han var smuttet.
"Og hvad så? Alle har noget som de elsker" svarede hun, og var pludselig glad for hun var død, ellers ville en rødmen have bredt sig over hendes kinder af flovhed.

"fuck" sagde han og lukkede øjnene "sorry men dig rødme det kan jeg ikke forestille mig" han åbnede dem igen denne gang var de normalt sorte "sådan forresten jeg har lært at styre det men jeg glemmer nogen gange at jeg har røde øjne så jeg kan læse deres tanker forresten noget du elsker? hvad vis de truede med at dræbe alle skovdyr ville det ikke blinde dig til at lade være med at beskytte Zane?" han så direkte på hende med sorte øjne han havde hende i en fælde den samme fælde som hun havde sat ham i sidst

Angelie lyttede let til hans kommentare omkring hans evne. Så det var kun når han havde røde øjne, at han kunne læse hendes tanker. Hun mærkede hvordan han fangede hende i fælden.. Eller det troede han, at han havde gjort. "Måske elsker jeg dyr" svarede hun så og trak let på skuldrene. "Men der er andet jeg elsker højere.. Det må du da også have læst i mit hoved" bemærkede hun, og kiggede afventende på ham. Hans øjne var sorte, så lige nu var det vel ikke muligt for ham at læse hendes tanker.

"jo det er igennem det jeg har styr på igennem telepati kan jeg læse dine tanker" sagde han roligt og så på hende "jeg kan osse tvinge dig til at sige det" han så på hende med sine røde øjne "sharingan" sagde han og hajs øjne blev med 3 røde prikker i og de begyndte at snore rundt hurtigt for at hypnotisere hende først skete det at hun ikke kunne fjerne blikket fra hans øjne efterfulgt af at hun faldt i en slags trance som gjorder at hun gjorder alt han bedte om

Angelie sukkede lettere opgivende. "Hvis du gør det, er du død hurtigere end du kan tælle til tre" advarede hun alvorligt, og lige inden han sagde ordet, slog hun blikket væk fra ham, hvorefter hun nægtede at se på ham efter det, og han fik ikke muligheden for at overtage hendes sind.
"Og lad så være med at prøve at tvinge mig til at fortælle dig ting.. Har du overvejet bare at spørge" påpegede hun lettere irriteret over den måde, som han behandlede hende på.

"jo men du ville ikke sige det anyway" sagde han roligt og lavede nogle tegn et spejl kom frem foran hendes ansigt med retning mod ham så hun alligevel så ham i øjnene "udover det så vil jeg vise dig jeg er god til at skaffe information og torturere folk"

Angelie lukkede øjnene, da et spejl kom frem foran hende. "Tsk.. Du kan læse tanker, så find det i mit hoved" svarede hun surt, uden at hun ville have øjenkontakt med ham. Hendes hørelse lyttede opmærksomt til hans bevægelser, for at hun kunne høre hvad han foretog sig.. Endnu et trick hun havde lært.

Spejlet forsvandt "eller som du selv siger du kan sige det" sagde han og rejste sig roligt op fra stolen og gik hen til en seng som var der en dobbelt seng som han lagde sig i med blikket mod loftet han var forsigtig for tiden ikke over sin snigmorderi men over for hende han havde ikke den største lyst til at skændes med nogen som ellers havde prøvet at hjælpe ham

Hun hørte hvordan hans skridt fjernede sig fra hende, og vidste han ikke ville kunne se hendes spejlbillede fra den vinkel. Angelie åbnede øjnene, og vendte sig hen mod ham, dog uden at flytte sig fra døren.
"Og hvad er det, som du vil vide?" spurgte hun langsomt og lagde hovedet på skrå, mens hun afventede et svar fra ham.

"det er ligemeget" sagde han koldt og roligt mens han så op i loftet fortsat "det ville være fedt med en ven en rigtig ven sådan en har jeg ikke haft siden jeg slog min tidligere kone og mine børn ihjel" han lukkede øjnene "men sådan lever jeg ikke sådan har jeg aldrig levet"