koncert (åbent emne)

Hun sukkede kort. "En af reglerne for at få en rigtig ven, er at være venlig, og lade være med at tvinge oplysninger ud af dem" påpegede hun bidsk, inden hun lod ryggen glide ned langs døren, så det endte med hun sad på gulvet, inden hun trak benene ind til kroppen. "Hvorfor dræbte du dem?"

"I mit hjemland var der en ond hersker som var min leder og min vens leder ingen vidste det det viste sig at min søn allerede som 10 årig var med i oprørende og gik mod min leder samt min kone" sagde han roligt "jeg var min leders beskytter og jeg slog dem ihjel fordi det var min livs mission at beskytte ham min datter havde så listet sig om bag min leder og dolket ham med den selv samme kniv du har på dit ben jeg blev vred og slog hende ihjel osse min leder overlevede det men ville kun leve kort tid endnu den havde kun snittet hans storetå han ville give hans kraft til mig så jeg kunne herske min bedste ven gik over på den onde side og gik mod mig jeg slog selvfølgelig ham ihjel men der var for mange alle min leders folk undtagen mig var gået over på den gode side og de overvandt mig og dræbte min leder hans magt var brudt og det magiske vampyr skjold der var der før min leder kom gik op igen så jeg var tvunget væk så kom jeg her og søgte efter en ny leder" han sluttede blidt sin historie han forholdte en venlig tone "men venlighed er en af de ting jeg ikke mestre" hviskede han til sidst

Angelie ventede indtil han havde snakket ud. Hun kunne ikke lade være med at føle et stik af misundelse, hvis han måske ville blive en af dem, og være bedre end hende. Hun sørgede dog omhyggeligt for at have vendt blikket væk, så han ikke kunne komme ind i hendes hoved. Hun kunne ikke fordrage tanken om, at der var folk som var bedre end hende, selvom det var sandt. Hun havde prøvet det, og sjovt var det langt fra.
Da han var færdig nikkede hun kort. "Ergo du mangler bare en der kan fortælle dig hvad du skal gøre" mumlede hun og bed sig kort i underlæben, inden hun lod en hånd glide igennem det lange hår. "Så må du bare lære at være det.. For ellers kommer du ikke langt hvad angår venner"

Han så på hende "hvad tænkte du på under historien" spurgte han eftersom hun havde kigget omhyggeligt væk mens han talte "måske kunne du lære mig det så kan jeg måske give dig noget til gengæld" han var god til at afholde aftaler men osse god til at glemme den han havde lige kommet i tanke om deres aftale i skoven om han ikke skulle læse hendes tanker desværre havde han glemt hvad hun så ville gøre

Hun trak på skuldrene. "Jeg tænkte på noget som kun vedkommer mig.. Nogle ting holder man for sig selv" svarede hun, mens hun blev ved med at se væk, eftersom hun vidste at han ville rode rundt i hendes hukommelse, hvis han fik chancen. Hun huskede aftalen, som hun havde prøvet at lave med ham, men han var ikke gået med til den, og derfor var der jo reelt set ingen aftale.
"Jeg er ikke et venligt væsen.. Jeg lever af at skræmme andre, og venner er noget jeg holder mig fra at få" svarede hun beklagende, og mente det faktisk. Hun ville gerne have hjulpet ham, men hun var ikke i stand til det.

"du har en venlig side jeg kan mærke det" sagde han roligt og så på hende "nej jeg vil ikke læse dine tanker" han mente faktaen at han så væk fra ham og så roligt på hende med et koldt og roligt blik "se selv dine dyre venner du var flink mod dem du har en venlig side"

Hun fnøs let over hans kommentar. Han var jo ikke ligefrem et dyr.. Desuden var dyrene meget nemmere at have med at gøre, dels fordi de aldrig svarede tilbage, og bare var glade for en smule opmærksomhed engang imellem.
"Hvis du siger det" svarede hun istedet, og vendte langsomt blikket mod ham, inden hendes hoved gled på skrå.

Han rystede roligt på hovedet og så op i loftet han så hen på hende lidt igen "hvorfor prøver du ikke engang" spurgte han roligt "jeg mener du er ikke så ond du kan altså godt slippe den hårdere facade når du er nær andre" han trak på skulderen som viste at det osse kunne være ligemeget før han blidt lukkede øjnene mens han lå på sengen og tænkte faldt han langsomt i søvn

Hun hævede langsomt det ene øjenbryn, da han åbenbart begyndte at analysere hende. "Du skal ikke begynde på den slags.. Der er ingen facade, og jeg slipper den hvis jeg har lyst" påpegede hun, dog uden en alt for hidsig og skarp tunge, som hun normalt ville brugt.
Hun rystede kort på hovedet, da han lagde sig til at sove, og tog kort fat i håndtaget, hvorefterdøren gled op, og Angelie forsvandt ud af den.

Killer sov roligt videre i korte 5 minutter før hans band kammerater kom ind og vækkede ham fordi de skulle på scenen igen han rejste sig roligt op og gik afsted ud på Scenen med et smil "HVA SÅ TØSER OG TØSEDRENGE" råbte han ud over det hele "idag har vi tænkt os at gå en anden stil men derfor skal vi bruge en kvindlig sanger herop"

Angelie rystede lettere opgivende på hovedet, eftersom hun passerede resten af bandet på vejen tilbage i diskoteket. Hun fandt igen frem til hendes stol, og bad om at få en nyt glad opfyldt, uden at tage sig af den råben der pludselig kom igennem højtalerne.
Hun satte sig stille til rette, mens hun fik stilt det lille, og firkantede glas foran sig, hvorefter hun kort vendte blikket tilbage mod scenen. Så han kunne åbenbart godt finde ud af at stå op.

"hvad med" mange af pigerne rejste hånden op som om de ønskede at det var dem "hende DER" han pegede på Angelie mens han smilede alle mændene derinde hev hende op og løftede hende hele vejen hen på scenen op foran den ekstra mikrofon mens en af dem kom med sangtekst til hende og bandet begyndte at spille mens de ventede på hun begyndte at synge


//sang tekst: How can you see into my eyes like open doors
Leading you down into my core
Where i've become so numb without a soul my spirit sleeping Somewhere cold
Until you find it there and lead it back home
wake me up Inside
Wake me up inside
Wake me up inside
Call my name and save me from the dark
Bid my blood to run
Before i come undone
Save me from the nothing i've become

Now that i know what i'm without
You can't just leave me
Breathe into me and make me real
Bring me to life

Wake me up inside
Wake me up inside
Call my name and save me from the dark
Bid my blood to run
Before i come undone
Save me from the nothing i've become
Bring me to life
I've been living in lie, there is nothing inside

Frozen inside without your touch without your love darling Only you are the life among the dead

All this time i can't believe i couldn't see
Kept in the dark but you were there in front of me
I've been sleeping a thousand years it seems
Got to open my eyes to everything
Without a thought without a voice without a soul
Don't let me die here
There must be something more
Bring me to life

https://www.youtube.com/watch?v=_3XLDKT1K-4

Angelie himlede let med øjnene, eftersom folk åbenbart var desperate for at få lov til at komme derop. Selv skulle hun i hverrt fald ikke vide noget af det, men før hun vidste af det blev hun trukket ned fra stolen, og fik fjernet sit glas. En irriteret knurren gled igennem hendes hals, men desværre ville det være uacceptabelt at starte slagsmål lige nu. "Lad være med at røre ved mig!" hvislede hun surt, og tonen fik dem til at fjerne deres hænder ret hurtigt.
Hun sendte ham et dræbende blik, mens hun trådte op på scenen, som viste alt andet end noget som lovede godt.

"syng du bare når du er klar" sagde Killer mens han smilede til hende og spillede på sit keyboard mens han så på hende smilende "kom nu du kan godt det ikke så svært" de startede sangen om som om det havde været en øve omgang og så på hende

Angelie klemte læberne sammen til en hvid streg, og lagde irriteret armene over kors. Hun havde sgu da ikke valgt at blive slæbt herop, og mens eder og forbandelser fløj igennem hendes tanker, slog en lysende idé op i hendes hoved.
Angelie greb mikrofonen, og kiggede ned på en tilfældig pige. "Syng" sagde hun så og rakte pigen den, inden hun rettede sig op igen, hvorefter den tilfældige pige, begyndte at skråle igennem, som om det afhang af liv eller død.
Angelie sendte ham et triumferende blik, og trådte ud til siden, hvor hun ikke ville være specielt meget i fokus.

Killer grinte men spillede dog videre mens han engang imellem selv sang en linje eller noget da sangen var forbi så resten af bandet hen på Angelie som om hun havde fornærmet hele bandet som kun bestod af vampyrer og ville være meget dumt at fornærme

Angelie smilede lettere triumferende, mens hun blev stående i skyggerne af et tæppe, hvor det praktisk talt ville være umuligt at få øje på hende, eller i hvert fald umuligt for et almindeligt menneske.
Sangen sluttede og hun mærkede en del øjne på sig, samt følelsen af vampyrer. "jaja.. Drop de blikke der.. Jeg valgte ikke at blive trukket herop" hvislede hun faretruende og fnøs let, inden hun vendte rundt på hælen, og trådte ned fra scenen. Det tog hende ikke lang tid at være tilbage ved hendes yndlingsstol, og glasset der trofast havde ventet på hende.

Killer grinte lidt før han knipsede og højtalerne blev indstillet på det høje C før han råbte i mikrofonen "ANGELIE" og hendes glas sprang af de sonice bølger som fløj ud af højtalerne mens han bare stod og så på hende med et ondt smil

Angelie skulle lige til at ligge hænderne om glasset, da hendes navn blev skreget igennem en højtaler, og det faktisk sprang i luften. Hendes blik stirrede først vantro på glasset, inden vreden hurtigt bulrede op igennem hendes indre, og hun vendte blikket mod ham. Hun hoppede ned fra stolen, og med hurtigt skridt stod hun foran ham.
"Du" hvislede hun vredt, og pegede advarende på ham, uden at tage sig af de andre, som betragtede dem. "Først ødelægger du min kjole, udstiller mig som din lille luder, prøver at blive ven med mig, tvinger mig herop under tvang, og NU" Hun lod sig ikke mærke med at hun talte direkte ind i mikrofonen, men hvad.. Alle andre måtte da også gerne høre det. "Smadre du min drink! Giv mig en god grund til hvorfor jeg ikke bare skulle smadre dig på stedet"

Han trak på skulderen "jeg har ikke en eneste grund til at leve derfor er jeg som jeg er" sagde han roligt og så hende i øjnene "men pas nu på du ved hvor hurtig jeg tog din kjole af før og jeg kunne sagtens tage mere af end det men det hele startede fra dig" sagde han og så på hende "fordi du skal spille så skide smart og skal absolut være så skide kold" han vente sig om og gik ind i sit omklædningsrum og stod bare der og ventede på hun kom

Hun fnøs let. "Den eneste grund til at du fik fingrene i den kjole var ligesom fordi jeg ikke gjorde modstand smarte" svarede hun irriteret tilbage, og skulle lige til at gå efter ham, da han bevægede sig væk. *Hellere være skide kold, end blive såret* tænkte hun bare, og nægtede at bevæge sig efter ham, som en eller anden skødehund. Istedet blev hun stående hvor hun var, og lagde afventende armene over kors.

Killer satte sig roligt på sengen og så roligt mod sine våben *hun skal bare passe på måske kan hun ikke dø men hun kan godt føle smerte* tænkte han og rejste sig op og forsvandt om bag hende hvorefter han på millisekunder havde taget hendes kjole af og taget med ind på hans omklædningsrum og havde gemt den mens han satte sig på sengen og grinte

Angelie havde allerede været forberedt på hans træk, og selvfølgelig ville han gå efter kjolen, så derfor havde hun valgt en af dem, som ikke betød noget for hende, og inden under havde hun en anden og mere detaljeret kjole. *Too bad Vampire* tænkte hun surt, inden hun hoppede ned fra scenen, og bevægede sig mod udgangen. Hun gad sgu ikke bruge mere tid derinde når han var til stede.

Killer grinte stadig og rejste sig roligt op fra sengen han var ikke dum det var ikke kun kjolen han havde gået efter men indsætte en gift i hende så usigtbart at hun ikke lagde mærke til det en gift som gjorder at vis hun gik for langt væk fra ham uden at han havde sagt god for det ville der gå smerter igennem hele hendes krop uden hun kunne vide hvordan og det var ligemeget hvordan hun var hun ville mærke det og grænsen var faktisk udgangen til diskoteket han kom roligt op på scenen og så på hende og ventede roligt

Angelie bemærkede han kom frem igen, og hun kastede kort med hovedet, uden at tænke eller sige et eneste ord til ham. Hun passerede langsomt indgangen og vinkede kort med den ene hånd, før hun forsvandt.
Hun var dog ikke nået ret langt, før hun mærkede hvordan smerter trådte igennem hendes krop, og Angelie bed sig stædigt i underlæben, mens hun tvang sig selv frem. Smerterne tog til, og hun anede ikke hvad eller hvorfor de var der, men en ting var sikkert. Hun nægtede at bukke under for hans tyrani af hende. *Folk må virkelig hade mig* tænkte hun opgivende, og et køligt smil kom frem, mens hun langsomt bevægede sig længere væk.