Endnu en tanke om ikke længere at være ædru - Manda

En skikkelse sad i en af hjørnere i kroen, ved hans side sad en lille alf der så ud til at have drukket mere end hun kunne tåle, og så ud til at være ved at dejse om mens hun så på Neethen med et blik der kunne betegnes som en fulderiks kørlighedsblik. Dog så Neethen ikke ud til at være det mindste påvirket af al den alkohol han selv havde slynget ned, 15 krus øl, og så selvfølgelig med en god cognac bagefter.
Det var egentlig udtroligt så meget han kunne drikke før han blev påvirket, også selvom han sagtens kunne 'spille' fuld, kunne han faktisk ikke en eneste gang egentlig at have været rigtig fuld. Det var en eller anden uopnåelig tilstand i hans øjne, ligesom tanken om at være Gud for en dag.
"heh" den lille lyd der udviklede sig fra hans stube var udløst af lige net op dén tanke, Gud for en dag. Hvilke vidunderlige ting man dog ville kunne gøre, selvfølgelig kunne man jo også gøre noget af det værste, men egentlig, virkede det mere tillokkende end man egentlig lige regnede med, især i hans halvt-ædre-halvt-fulde tilstand, som han lige nu befandt sig i, dog kunne han jo som sagt stadig tænke klart.
Et smile bredte sig på hans ansigt, og fik hans øjenbryn til at skyde en anelse i vejret, da han så på den lille alf der vinkede til ham, og som derefter svagende begyndte at flyve hjemad.
Neethens lange kastanjebrune hår, der lige nu befandt sig i en pisk i nakken, flød let omkring hans skuldre, letter tyndt og uden der mindste glans overhovedet, dog ikke på en grim måde, for når man så efter, virkede han egentlig ret flot.
Hans lettere fremtrædende muskler, og hans velformede, næsten symetriske, ansigt, med de grå brune øjne havde da også sin effekt på ens opfattelse af ham.
Han lænede sig tilbage og tog endnu en slurk af kruset foran sig.

Manda havde været inde i Nains Inn længe, han havde det dårligt. Ikk fordi han havde drukket noget overhovedet, han synes bare der var for fugtigt og varmt. Han fik det altid dårligt og blev svimmel af det, sådan et sted var han heldigvis også sjældent. Han kiggede på de mange berusede mennesker og sukkede let. Han kiggede på sin ene hånd og knyttede den lidt. Hans hoved hvilede på hans anden hånd, der støttede sig til hans albue. Han kiggede rundt og hans gule øje(venstre) gav et koldt skær fra sig, ikk af nogen særlig grund. Det skete bare ubevidst nogle gange. Han fik øje på en dreng, han havde set drengen op til flere gange. Og hvor meget han havde drukket, men drengen så stadig ikk ud til at være det mindste påvirket. *Man må da respektere han kan drikke så meget... Men nu er det jo heller ikk fordi han ligner en på 20...* Ha grinede lidt og kiggede ud af et vindue. Han sukkede let og kiggede på himlen og åndede lettet. "Så længe fuldmåne ikk er fremme..." sagde han roligt til sig selv og smilede let. Han tænkte sig om, "Det er ikk fuld måne i dag... Men det er jo ogs dejligt...!" smilede han lidt. Han strakte sig og gned sit hoved. Han fik det dårligere af at snakke i godt humør. Han bed sig en smule i læben og lagde hovedet på bordet han sad ved. "Gider ikk ha feber... Men gider heller ikk rejse mig..." mumlede han surt og kiggede frem igen. Han satte armene over kors og hvilede hovedet på dem.

Neetehens krus blev endnu en gang ført til munden, da en stemme borede sig vej til hans øregang, gennem den konstante summen fra de andre gæster.
En der talte med sig selv? Eller en der talte så meget at den han talte med, ikke kunne få et ord indført? Han var ikke sikker, men siden det nu kun var en enkelt stemme han kunne høre, troede han mest på den første mulighed.
Hans tunge gled langsomt ud af hans mundvige, og slikkede skummet af overlæben, så den et øjeblik skinnede svagt på grund af det våde lag af spyt. Dette blev dg tørre væk med kanten af hans ærme, som lettere forsigtigt kørte over hans læber.
Hans næse kunne dufte en hel del. En forbandet stærk lugtesans som han havde arvet fra en eller anden gammel kone langt tilbage i familien.
Han sporede stemmen sammen med en helt speciel duft, og fandt frem til ejermanden. En animagus? Nej, det var en af den anden slags. En af dem der ikke kunne styre sin forvandling helt så godt som de almindelige Animagusser. En varulv, og åbenbart en sløj en af slagsen, på den måde han holdt sit hoved på.
Et svagt tilfældigt smil ramte hans læber, og lod dem svagt sprædes, mens han tog varulven i øjesyn, en ganske ung en egentlig, han så ud til kun at være 4 år yngre end han selv, hvilket han vel ikke havde nogen ret til at kalde ung. Men hvad pokker, han kaldte jo også sig selv ung, så hvorfor ikke også denne skabning?

Han gabte en smule og gned sit hoved igen. Han ville gerne ud derfra, men han var bare for træt... Svimmel... Og faktisk ogs doven til det. Han stoppede op og kiggede på drengen. Han smilede let og trak på skuldrene. Han kiggede ud af vinduet igen og kiggede ud af vinduet igen. Han hvilede hovedet på sin ene hånd. Han sukkede let og kiggede kun på drengen med sit gule øje. Det gav et skær fra sig igen, men han kiggede dereter ud af vinduet helt igen. Han strakte armene lidt og gned sin pande. Han kiggede på sin hånd og det lignede at den dunkede. Men det var bare noget han selv gjorde. Det fik ham til at føle han kunne mærke sin hånd. Hvilket gjorde ham bedre tilpas. Han lagde panden på ruden og smilede, den var dejlig kold. Som en blid vind på en varm sommerdag. Han smilede henrykt og kom til at gabe af det. Det gjorde ham mere søvnig med den dejligt kolde rude på sin pande. Han lugtede lidt og lukkede øjnene. *Menneske... Vampyr... Og den der mærkelige aspara... Forstår det egentlig ikk...* tænkte han og trak på skuldrene. Han fik skarpe tænder med vilje og kiggede rundt. Han gemte ikk sine tænder, men han viste dem heller ikk. Han synes bare nogle gange de var mere behagelige at have end de andre. *Og igen... Ingen varulve...* sukkede han og krøllede sig lidt sammen. Han følte sig ensom igen.

Han så på ham, med de grå brune øjne der virkede lettere nysgerrige.
En syg varulv? Yderst underligt. Bare det at den var her, på et værtshus, var en anelse mistænkeligt. Mon den skulle møde nogen? Hvis ikke, hvad lavede den så her?
Han hørte en tanke, svagt, men dog tydeligt. Han lyttede til den, gentog den i sit hoved. Tankelæsning. En af de få egenskaber han havde fra sin vampriske halvdel.
Så han var ensom hva? Ja, varulve var jo også en sjældenhed, ihvertfald heromkring. Et svagt gib i ham tog form, da han følte hvordan de lange tænder kom frem på varulven, hvilket ligeså udløste hans egne.
Han havde ikke endnu haft held til at styre disse impulser, og dog, han havde nu en del øvelse efterhånden.
Hans egne lod sig heller ikke se af det blotte øje, men siden varulven jo havde opdaget ham, ville han vel bemærke det.
Han lod blikket køre væk, og lod det falde på bartenderen, som om han ikke bekymrede sig det mindste om varulven.

//Sorry, min krea suste lige ned i et styrtdyk... Sorry Oo' xD//

Han sukkede let og rejste sig lidt, han endte dog med svimlende at blive siddende. Han tog en hånd til hovedet igen. *Det går ikk... Her er for fugtigt til at jeg kan komme ud...* tænkte han for sig selv. Han var ligeglad med at drengen fik hugtænder. Han havde set op til flere vampyrer og var trods alt ogs venner med nogle. Han sukkede let og lagde panden på vinduet igen. Han mærkede det hele gøre rundt og han lukkede øjnene en smule hårdt i. Han tog en hånd foran ansigtet og den mærkede hans pande. Han knyttede sin anden hånd lidt og kiggede rundt på de andre. Han fjernede sin hånd bag efter og lod som om intet var hændt. Han hadede at vise svaghed. Men hvordan kunne han ogs undgå det når han ikk følte sig tilpas. Han fik ulveøre og hale. Men fik hurtigt sin hale ned, han satte sig på den. Han tog en sin hætte på og kiggede rundt. *Ingen opdagede det...* han åndede lette ud. *Jeg burde komme ud inden jeg ender med at blive hel varulv...* tænkte han og bed sig i læben. Han lagde en hånd på ruden og sukkede, *Men jeg kan ikk komme ud... Jeg har ingen energi med al den fugt...*

//It happens... :D

Hver tanke blev opattet af hans sind, blev optaget og gemt, som et helt bibliotek af lyde, tanker og følelser.
Endnu en impuls søgte gennem hans krop, og uden et ord rejste han sig, han gik op til bartenderen og afleverede det nu tømte ølglas til ham, med et venligt smil endda, der kun fik bartenderen til at rykke svagt tilbage ved synes at hugtænderen, der dog var blevet mindre nu.
Han spurgte et enkelt spørgsmål, og som svar nikkede bartenderen blot en enkelt gang, hvorefter han skyndte sig om i baglokalet for at ryste den chokerende oplevelse af sig.
Neetehn søgte hen til en af vinduerne, sigtede efter det som var tættest på varulven, dog fik han det til at se ud som om han bare gik hen til et tilfældigt.
Han havde spurgt bartenderen om han måtte åbne et vindue, for at slippe noget af alt den os ud derindefra.
Han så på varulven lidt, inden han tog fat i hængslerne på vinduet, og langsomt svingede det op, så en kold brise slyngede ind i rummet, og fik en vase med slatne roser til at falde sammen.
Da han vendte sig for at gå, kunne man lige få et glimt af hans blink til skabningen der før havde været så sløj. Han gik derefter ud.

Han kiggede udenfor og lukkede svækket øjnene igen. Han bed sig i læben og hans negle var blevet skarpe. Det var ikk fordi han ville, men han var for svækket til at kunne stoppe sin forvandling og ogs bare at forlade dette sted. Han havde tænkt på at åbne vinduet op til flere gange men han vidste at så ville nogle bare komme over at brokke sig og sige noget med at hvis man ikk kunne tåle mosten kunne man bare skride. Det ville han hellere være fri for så han ikk fik problemer. Han åbnede dog begge øjne ved lyden af det vindue der blev åbnet og han kiggede derhen. Begge hans øjne var blevet gule, men halen og ørerne forsvandt som dug for solen. Han kiggede på det og smilede lettet over at den lidt friskere luft kom ind til ham. Han kiggede på drengen og smilede let, "*jeg ved godt du gjorde det med vilje...* tænkte han let og vidste drengen nok ville høre det. Han sad der i nogle minutter og fik endelig det han havde brug for til at komme ud af det hul han for længst burde have forladt. Han gik udenfor og strakte sig. Hans nakke sagde knæk nogle enkelte gange og han smilede bredt. "Endelig er jeg fri for det sted, aner ikk en gang hvoror jeg gik derind..." sukkede han let og gik lidt. Han kiggede rundt, men fortsatte sin vandren.

Han havde udmærket godt hørt hans tanke, og det havde kaldt et svagt smil frem på hans læber. Han var virkelig alt for menneskelig, barmhjertig og god mod andre, og dog, dette sagde han aldrig højt, han ville ikke tages for en 'uværdig synder' som dem der var gode mod andre blev kaldt i den verden kom fra. Den verden ikke mange kendte til, og dog, mange kaldte den jo bare 'himmelen' uden at vide hvad det var... Englenes hjemsted, deres oprindelse, og dog, det der lå så langt tilabeg i deres hukommelse at de ikke længere ville kunne huske det.
Han bevægede sig ud af døren, og ud til ydersiden af den lille kro. Hans smidige krop bevægede sig hen mod det sted hvor vinduet ville kunne ses udefra, og satte sig ned. Et øjeblik efter var varulven kommet springende ud, han smilede skævt til ham, men sagde dog ikke noget, sad bare op af væggens skygge, næsten usynlig for det menneskelige øje.

//Undskyld tiden!! :O

Han kiggede roligt på drengen kort efter med sit gule øje. Han smilede en smule og slikkede sig halvt om munden. Han gik hen til ham og lagde en arm over drengen på væggen. Han kiggede ham i øjnene og var tæt med ansigtet. "Må man spørge hvorfor du ikk bare lod mig være?" spurgte han roligt og slikkede sig halvt om munden igen. Ha smilede let og hans gule øje gav et skær fra sig, "Eller er du ikk nok vampyr til at ville kalde mig en naturlig fjende?" smilede han drillende og fjernede sig kort efter. Han stod stille et øjeblik og satte derefter armene over kors. Han ventede på hvad drengen ville svare, men der var ogs en del af ham der bare ville dræbe drengen. Men han skyldte praktisk talt ham en tjeneste, "Men uanset hvad, jeg skylder dig en tjeneste..." sukkede han let og surmulede lidt. "Sig til når den skal indfries... Eller jeg nok selv skal få den det." sagde han roligt og smilede let.

Han smilede tilbage, og veg ikke det mindste tilbage da drengen kom tæt på. Han lod tværtimod sit eget ansigt køre lidt tættere på drengen, lade hans pande falde ind over hans.
"Jeg har hørt om dig, jeg undrede mig over hvor lidt du minder om drengen jeg hørte historier om" sagde han med et svagt smil, et smil der kun alt for godt kunne minde om en gavtyv.
Han smilte lidt ved drengens spørgsmål. En tjeneste? Han kunne jo egentlig indfrie den nu, ved at svare på et enkelt spørgsmål, og dog, var dette virkelig den dreng, han havde hørt om, fra sin mester?
Jo, det kunne kun være ham, varulv, sort hår, og den der barnlige holdning, der dog sagtens kunne gå over til at være seriøs... De gule øjne han havde fået fortalt havde givet hans mester kuldegysninger ved deres første møde... Hhm... Det kunne sagtens være denne dreng.
Hans kastanje brune hår, der stadig sad i den samme, lettere løse pisk, skrabede ind mod træværket, og dog.. Det blev ikke det indste filtret, det var som om det var afvisende overfor materialet bag sig, det materiale der rørte det, som var det immunt.

Han kiggede undrende på ham og tog sig ikk af at ders pander mødtes. Han sukkede let, "Du må have hørt forkert, jeg er ikk særlig kendt på disse egne." han tænkte sig om og tog hovedet tilbage lidt efter. Han kløede sig bag hovedet og tænkte sig om, "Det kan godt være jeg er det, men har hukommelsestab. Jeg ved nogle ting, men ikk min fortid og hvad jeg har lavet." sagde han roligt og lagde armene let over kors. Hans gule øje holdte op med sit skær og hans sorte så en anelse tomt ud. Han kiggede tomt på drengen, han kendte ham ikk. Men fandte det måske en anelse nødvendigt at vide det, fordi hvad hvis disse såkaldte 'historier' rent faktisk var ham. Han sukkede let og tog en hånd til hovedet. "Men jeg hedder Manda." smilede han let og kiggede på ham. Han havde ændret sig fuldstændig denne gang. Han kiggede på ham og satte hovedet på skrå. Han smilede barnligt og havde et bredt smil sammen med det. "hvad hedder du?" sagde han barnligt og havde lyst til at få sin hale frem så den kunne logre lidt. Men det var måske lidt dumt, "Hva, hva, hva, hva?" fortsatte han og grinede lidt.

Han så på ham og smilede svagt. Manda? Jep, det var ham.
"Jeg har heller ikke hørt nogen historier her på egnen, jeg har hørt dem i min hjemverden" sagde han med et let grin "Men lad det nu ligge, der er så mange der har hørt historier om andre fra deres 'hjemverdener'" sagde han og blinkede til ham.
Mandas pludselige skift i både personlighed og atitude, virkede virkelig... uvirkeligt.
Som om det var en helt anden personlighed der havde taget over, og ladet den anden synke hen i en døsighed, så den ikke ville kunne overtage den anden. Det havde han set andre gøre, så hvorfor ikke også denne varulv?
"Mit navn er Neethen.... Neethen Marniau, smed forresten" sagde han, og skubbede sig ud fra væggen. "hyggeligt at møde dig, Manda" sagde han smagte lidt på navnet, hvorefter hans smil blev endnu bredere, mere muntert, og det fik hans ansigt til at lyse lidt op, fik de grå brune øjne til at virke lidt mere brune, end grå, og gav ham en udstråling der kunne ligne barnlighed.

Han satte hovedet lidt på skrå og tænkte sig om, "Hjemverden?" han kunne ikk helt forstå det og bed sig lidt i læben. "Øhm... Hvor kommer du så fra hvis du ikk er fra den her verden?" smilede han let og satte hovedet mere på skrå. Han kiggede lidt undrende og pegede på hans øjne, "Skifter de farve?" smilede han let og prikkede til hans kind. Han lukkede bagefter øjnene og lagde hovedet tæt på Neets, han lugtede til ham og smilede lidt. "Så! Nu kan jeg kende dig på afstand!" smilede han barnligt og grinede lidt. "Pas på ryggen, ellers angriber jeg den en dag..." grinede han drillende og smilede mere end før. Han kløede sig på hovedet og stampede med det ene ben, han havde fået en kæmpe kløe. Han nussede bagefter hovedet til ham og tog sig ikk af det, han var bare kæleglad.

//Skal spise...^^

//Skal lige spise, kommer tilbage om et øjeblik ~ xD //

Han grinte svagt, og nussede ham på hovedet, med noget der kunne ligne munterhed.
"Du vill vide hvilken verden jeg kommer fra? Desværre må jeg ikke sige" sagde han med et mindre grin, og lod en finger glider over sine læber.
"Hvis jeg gør, vil jeg sikkert få samme skæbne som ham der... øhh... Jeg har aldrig hørt hans navn før, men det var noget med On... Nej, jeg kan ikke huske det, han var dragekonge" sagde han med et smil, der virkede en anelse sørgeligt, da han havde været ret tæt på lige netop denne skabning af hankøn.
"Han mistede sin mage for lidt over hundrede år siden..." sagde han med et svagt suk, men lod dog det skæve smil finde sin retmæssige plads på hans ansigt endnu en gang.

Han smilede og nussede hovedet til hans hånd, han lagde hovedet på hans skød og nød at blive nusset. Han lukkede øjnene lidt og nikkede, "En hemmelighed er en hemmelighed og jeg forstår den..." sagde han roligt og gabte en smule. Han nussede hovedet til hans skød og åbnede det ene øje, han havde ikk lagt mærke til han var på Neet skød. Han kiggede på ham, "Trist han mistede sin mage..." sagde han bare og lukkede det igen. "Hvad med dig, har du så en?" spurgte han let og gned sine øjne en smule. Han faldte så småt i søvn med hovedet på Neet skød. Han kom til at få ulveøre un at bemærke det og de bevægede sig lidt. SOm om de strakte ud efter at have været væk. Han kom til at lave et lille nys og gned sin næse lidt, men faldte hurtigt i søvn bagefter. Han smilede lidt i søvne og havde et meget glad udtryk.

//Smutter lige hurtigt...xD

Han grinte svagt og nikkede, han var egentlig glad for at han accepterede hemmeligheden, og dog, han havde faktisk håbet at han ville spørge ind til den.
"Ja, alle de ti verdener skulle gerne forblive hemmelige, ellers ville Mir flå mig levende"
Af en eller anden grund, havde han en følelse af at lige netop denne dreng allerede kendte til det hele, havde været en del af det. Heh, sikke noget underligt noget at tænke, ingen i hele denne verden vidste det. Ingen i denne sidste af alle verdenerne, den man flygtede til, for at blive sig selv.
"Hans mage var meget smuk og ja, jeg har en mage, hun er godt nok en smule gammel, men hun er køn, og jeg tror hun elsker mig" sagde han med et lettere fåret smil. Han nussede hans ører, og et svagt grin kom fra ham da han så dem strække sig. *Det er sjovt... Dyreører er sjove at røre ved... Især når det ikke er ens egne* Tænkte han med et svagt smil.

//Ok, og undskyld hvis jeg er for langsom ;3

Han åbnede øjnene og kiggede undrende på hende, "Miri?" spurgte han og satte hovedet på skrå. Han forstod ikk og tog hænderne til hovedet. Han knyttede dem lidt og lukkede øjnene hårdt i. Han eb en smule fordi det gjorde ondt og lagde hovedet på hans skød igen, han tog det lidt roligt igen og åndede ud. "Har DU en mage?" han kiggede undrende på ham og sukkede let, "Du ser ellers ikk ud til at ligne en der er gift..." sagde han roligt og nussede hovedet til ham igen. Han rystede en smule selvom man ikk kunne se det på ham. Han sukkede let igen og kiggede på ham, "Men elsker du så hende?" spurgte han let og tænkte sig om Han rystede på hovedet, "Dyre øre er en plage..." sagde en en smule surt.

Han så lidt på ham, kendte han hende? Nej, umuligt, ingen havde set hende i flere hundrede år, han måtte bare høre syner, han forvekslede hende sikkert med en anden.
"Hehe, ja, Genis er den bedste mage i verden, også selvom hun bliver ved med at få børn med andre mænd, men alt i alt, gør jeg jo det samme, så vi elsker da hinanden, på vores egen måde" sagde han med et smil, og blinkede til ham, på en måde som havde han lige fortalt en hemmelighed, som han havde bedt ham om at holde.
"Og hvorfor ligner jeg ikke en der er gift? Måske fordi jeg ikke ér gift" sagde han med et smil "Hun er bare min mage, ikke min store kærlighed fjollehoved" sagde han, og grinte let, han havde egentlig ikke i sinde at sige mere, men alligevel, hvorfor lade være? Når han nu spurgte på den måde, han var faktisk på en måde ikke til at modstå..

Han blev liggende med hovedet og åndede lidt uroligt. Men han prøvede bare at tage den med ro fra sin hovedpine. Han kiggede på Neet med det ene øje, "Genis?" spurgte han let og tænkte sig om. Han rystede på hovedet igen og nægtede at tro på at det var den samme han tænkte på. "Men er det ikk lidt svært at være sammen med en hvis hun får børn med andre?" spurgte han roligt og tænkte sig lidt om igen, han ville ikk sige noget dumt. "Men er det ikk det mage betyder?" han satte hovedet på skrå og kløede sig lidt på hovedet. Han kiggede tilbage på Nains Inn og gøs lidt. Han kiggede tilbage på Neet og rakte tunge, "Jeg er ikk et fjollehoved..." sagde han surt, men ogs lidt barnligt.

Han så på ham, "Det er bare et kælenavn, hun hedder egentlig Genshuria, et meget almindeligt navn i min verden, du kan ikke gå ind i en landsby uden at du finder mindst et par dusin der hedder det... Egentlig ret upraktisk" sagde han med et svagt grin, og blinkede til ham. "Det betyder Snog, tror jeg" sagde han og bed sig eftertænksomt i læben.
Han fortsatte med at nusse ham på hovedet, og smilede skævt da han ikke forstod det med en 'mage'.
"Nej nej, en mage er bare en du får børn med, fører slægten videre med, det er ikke det samme som en kone her, en kvinde kan sagtens have flere mager, og ligeså kan mænd, bare man former flere små skabninger, så behøver man ikke tænke på andet, selvfølgelig er det de royale der har flest mager" sagde han og smilede "Der er ret mange der tager hertil, får en menneskelig mage, leger lidt med vedkommende, og så suser tilbage til deres hjemverden, det er normalt, og ret udbredt blandt ungdommen" sagde han og smilede.
"Og jo, du ér et fjollehoved, du ligner en på atten, og alligevel opfører du dig som et barn!" sagde han med en svag latter, der tydeligt viste at han blot mente det som en spøg.

Det gav et sæt i ham da Neet sagde det navn. Han tog en hånd til hovedet og kravlede lidt væk fra ham. Han tog begge hænder til hovedet og rystede mere end før. Han lukkede øjnene så hårdt i han kunne og krøllede sig hådt sammen. Han hev hårdt efter vejret da det begyndte at gøre mere ondt i hovedet end før. Han slog en næve i jorden og ik skarpe tænder. Han snerrede lidt og faldte derefter helt ned at ligge. Han rystede nogle enkelte gange og lå stille med åbne øjne. "Av..." mumlede han og satte sig svækket op. Han tog en hånd til hovedet og støttede sig til den anden. Han lukkede øjnene og følte at han bare ville sove. Han bed sig i læben og mærkede sit hoved dunke og hans krop ryste enkelte gange. Han tænkte ikk så meget over at Neet sagde han var et fjollehoved, "Så de er virkelig alle sammen sådan..." mumlede han stille til sig selv.

Han så på ham, og rynkede brynene. Uvidende om hvad denne opførsel dog betød. Hvad var der med denne varulv? Noget der virkede... genkendeligt. En svag snært af hans duft som han genkendte, nej, det var umuligt, denne varulv mistog alle dem han talte om for andre, det var den eneste forklaring.
"Er der noget galt? Og hvad mener du med at de alle er sådan?" spurgte han, med en svag snerren i stemmen. Han vidste ikke hvad han mente, men ingen skulle tale sådan om nogen som helst fra hans verden.
"Hvorfor opfører du dig på den måde" sagde han og sukkede svagt, en anelse irriteret over denne skabnings pludselige frustation.

//Undskylder det korte svar^^' xD