Løbe i bjergene... (Sea)

Sted: Et østligt bjerg
Tid: Om aften
Omgivelser: Ingen kun bjergene
Vejr: Godt, solskin.

Mogana løb i bejergene hun trak luft ind i lugerne, selvom hun ikke behøvede som vampyr, men det var dejligt at mære den kilrende fornemelse når det røg ned i lungerne, hun smilte og grinte let.
Hun løb videre pressede sig slev til det ypperste for at kommer frem, hun elskede konkurencer, også mod sig selv, det var dejlig udfordrende...

Sea havde fået sig den idé hjemme fra at løbe sig en tur. Hun havde løbet i lang tid da hun kom til et bjerg. *Bjerge? En ny udfordring!* tænkte Sea og grinte lidt. Hun løb op og rundt oppe på bjerget. Pludselig standsede hun. *Hvem er det?* tænkte hun da hun så en anden løbe rundt. HUn løb i retningen af personen og da hun var helt henne ved hende kunne hun se hvem det var. "Hej Ear!" smilte hun til Mogana.

"Beeeeell!!!" råbte Mogana glad og løb hen til Sea og så glad på hende, hun så lidt på hendes øjne og mumlede så mest til sig slev, men også lidt til Sea:
"HVilken farve øjne har du så idag, lad mig se, lad mig se, hmm..." hun så ned på Seas tøj og smilte
"Det passer til vores teori!" grinte hun og smilte stort til Sea, hun hoppede en lille gang af glæde...

"Ja, vores teori er korrekt!" grinte Sea til Mogana. HUn så undrende ud. Hun kom hændrene i sine lommer og begyndte at rode rundt i dem. *Hvor er det papir?* tænkte hun. Hun ledte videre. Hun mærkede det lille stykke papir i hendes højre lomme. Hun sukkede lettet. *Godt det var der!* tænkte hun og smilte.

"Har du fundet det?!" grinte Mogana, hun så på Sea med et lille smil g tænkte:
*Typisk Sea, ikke at vide jvor hendes ting er...*
Mogana rystede på hovedet af sin veninde og gik hen til hende for at se om hun kunne hjælpe med at finde det, Sea havde fundet det...
"Her!" sagde Mogana og tark en blyant op af lommen, og rakte den til Sea med et lille smil...

//LOgge... Skole :(//

"Nej, nej jeg har det!" smilte Sea. Hun holdt det op foran næsen på Mogana og lagde det så ned i lommen igen. "Jeg skal altså ikke bruge en blyant lige nu!" grinte hun. *Hva skulle hun med en blyant nu?* tænkte hun, men grinte bare. Hun tog hænderne op af lommen igen, men lod papiret ligge der nede.

Mogana så mærkeligt på hende, da hun ikke ville bruge en blyant *Har hun magiske kræfter eller havd sker der?* tænkte Mogana og så længe og indgående på Sea, hun rystede lidt på hovedet og besluttede sig så at spørge:
2Har du magiske kræfter?!" hun så på Sea, *Nu håber jeg ikke hun tror jeg er tosset* tænkte Mogana og så afventende på Sea...

Sea grinte af Mogana. "Ja, jeg har magiske kræfter. Men kun dem som du allerede ved! Hvorfor?" grinte hun. *Hvorfor i al verden troede hun det?* tænkte Sea med et smil. Hun så sig om. "Hva for nogle magiske kræfter skulle jeg da ha?" spurgte Sea nysgerrigt og så spændt på Mogana. Hun ventede på svar....

"Jamen, altså dte er bare fordi..." Mogana tøvede, *Hun må da have magiske kræfter ud over dme jeg kender!!* HUn så indgående på Sea, var det muligt hun løj?
"Altså hvordan i himmlens navn!!" Det brændte lidt i Mogans hals da hun sagde dte, men hun holdt smerten ud og fortsatte:
"Altså hvordan kan di skrive uden en blyant??!" spurgte hun Sea, og tog sig til sin ømme hals, mens hun prøvede at lagde vær med at forbande for meget at vampyr ikke kunne tage ord som gud og himmel i dres mund uden det brændte...

"Skrive?!" spurgte Sea og forstod ikke helt hvad Mogana sagde. "Hvad mener du med at skrive?!" spurgte hun og tænkte sig om. *Hva kan hun mene?* tænkte Sea og det gik pludselig op for hende. "Er det på grund af det papir i min lomme?!" spurgte hun og flækkede af grin. "Jeg skal ikke skrive på det! Der står noget i forvejen! Noget VIGTIGT!" smilte hun til hende....

"Ja da, selvfølgelig erdet det!!" sagde Mogana og så mærkeligt på SEa:
"Det var det da hele tiden!"
*Vidste hun virkeligikke det?* tænkte Mogana fro sig selv, meget overrasket.
"Altså altså Sea,du skal jo vide havd jeg tænker, ikke hvad jeg siger!!" sagde Mogana og grinte stort.
*Så kan hun lære det! Det skal hun altid sige til mig!* tænkte Mogana.
Hun så lidt på Sea og kom så i tanke om noget der burde have fanget hendes opmærksomhed for længst:
"Hvad for noget vigtigt???!" spurgte hun Sea og prøvede at gennemskue hende...

"Det er lidt svært at vide hvad du tænker når jeg ikke kan læse dine tanker!" sagde hun alvorligt, men grinte så. "Hva tænkte du så på?" spurgte hun spændt! *Det var sikkert bare noget hun sagde for at hun ikke skulle give den blyant forgæves!* tænkte Sea og grinte.
"Øhmmm...." Sea rømmede sig og tænkte sig om. "Øhhhh....hvem sagde noget om vigtigt?" spurgte hun og trak på skuldrende.....

"Altså jo, jeg mente bare, ligesom du altid siger, så skal du vide havd jeg tænker og ikke hvad jeg siger!!" Mogana grinte og smilte til Sea, mens hun lavede et lille hop af glæde.
Så kom hun ned på jorden igen og smilte lumsk:
"DIG!! DIg, SEa!!! Kom nu ud med det!! SÅ slemt kan det da heller ikke være!!" HUn smilte, afventende...

"Du svarede ikke på mit spørgsmål!" sagde SEa og ventede på et svar. "Hvad tænkte du?!" Hun smilte. *Mogana prøver sikkert bare at tale sig uden om!* tænkte hun og smilte....
"Mig? Nej, det har jeg ikke sagt!" smilte Sea og så ned i jorden. Hun så op igen og grinte til Mogana.

"Jo, altså, jeg ved ikke helt hvad du mener, men jeg tænkte jo ligesom på hvorfor du IKKE skulle bruge en blyant!" svarede Mogana, *Hun taler 100% totalt meget sindsyg meget udenom!!*skreg hun inde i hendes hjerne, *Hmm hvordan skal jeg for hende til at indrømme det... Nu har jeg det! Det må jeg prøve!* tænkte Mogana.
"Jamen, hvis det nu ikkke har noget med dig at gøre, så kan du vil godt sige det? Hvis det nu ikke er vigtigt?!" sagde Mogana og så på Sea, mens hun smilte MEGET lumsk...

"Så siger vi det!" smilte hun, men troede ikke helt på Mogana. *Hun tænkte på noget bestemt!*
"Det har noget med mig at gøre!" grinte hun til Mogana. "Ja, ellers kunne jeg godt sige det, men nu er det sådan at du ikke skal vide alt!" grinte hun. *He he! Hun kommer aldrig til at vide det! MUWHAHAHAHAHAHAHAHAAAAAA* grinte hendes tanker.