Vandfaldet i bjergene - Keela privat

Hun grinede med et smil og lagde sig til rette inde ved ham. Hun faldte i søvn kort efter og åndede tungt hos ham. Hun smilede i søvne og girnede lidt af det han sagde i søvne. Hun nussede hovedet til ham igen og sov videre. Hun drejede sig en smule.

Han kiggede på hende da hun sov. Han vidste ikke om han skulle vække hende eller om han skulle lade hende sove. Han smilede til hende da hun vendte sig. Nej, han måtte nok bare forblive stille, det var synd at vække hende hvis nu at hun gerne ville sove.

Hun nussede hovedet til ham og lugtede lidt. Hun smilede glad, "Brormand..." mumlede hun i søvne og smilede mere. Hun holdte lidt om ham i søvne og blev roligt liggende ved ham.

Han kunne ikke lade være med at smile imens at han kiggede op på himlen da hun sagde brormand. Det var han faktisk glad for, da han ikke rigtig havde haft nogle søskende, og godt nok var hun ikke hans rigtige søster, men det var jo bedre end ingenting, og han var jo glad for hende på den samme måde. Han kiggede på hende igen, han skulle jo også sørge for at hun ikke druknede sig selv nu hvor hun sov nede i vandet, men samtidig ville han jo heller ikke overbeglo hende imens at hun sov.

Hun sov roligt og trygt ved ham og vågnede noget tid efter. Hun satte sig op og gned sine øjne. Hun gabte en smule og kiggede rundt. 2Upsi..." sagde hun og kløede sig bag hovedet. "jeg faldte hvis i søvn..." hun kiggede i vandet. "Det er nu ogs meget behageligt at være her..." sagde hun roligt og kiggede på ham med et smil.

Han kiggede på hende. "Ja, det gjorde du, men det går nok" Han smilede til hende og gav hende ret. Det var meget dejligt her og det var dejligt varmt. Han havde slet ikke tænkt over hvor lang tid han havde været nede i vandet, men det gjorde jo heller ikke noget når nu at temperaturen var faldet lidt, så kunne han sagtens være deri en hel dag hvis det skulle være.

Hun rejste sig og gik op af vandet. Hun fik sig selv til at dampe og var tør på ingen tid. Hun tog sit tøj på og kiggede på ham. "Undskyld, men vil ikk ende som en rusin..." grinede hun og gik hen til ham. Hun satte sig ned bag ham og kiggede på vandet, "Det må egentlig være underligt ikk at kunne være varme steder." sagde hun og kiggede på ham. Hun aede hans hoved blidt.

Han kiggede på hende da hun gik op, altså ikke stirrede på hende. Da hun kom hen til ham og sagde hvad hun gjorde smilede han bare. "Tja altså, det er noget man vender sig til, og så tænker jeg ikke så meget over det. Der er så mange andre ting jeg kan gøre som andre ikke kan" Sagde han med en smil og kiggede på hende. Han gik selv op og tog sit tøj på.

Hun nikkede med et smil og kiggede på ham, "Som hvad?" smilede hun glad. "OG det med at kontrollere naturen tæller ikk!" sagde hun hurtigt for at han ikk ville nævne det. Hun rejste sig og kiggede rundt, "Måske jeg skulle se at komme hjem..." sagde hun stille, "Jeg har mistet tiden..." sagde hun roligt og tænkte sig om. "Ved du hvad klokken er?" spurgte hun.

Han havde ikke noget ur. "Nej desværre, men det er da ved at være aften tid" Han kiggede på hende. "Jeg kan da godt flyve dig hjem hvis du gerne vil det?" Han tænkte sig lidt om, han anede ikke hvor hun boede, og hvis det var inde i byen så fandt han nok aldrig nogen sinde ud igen.. Eller.. Jo det gjorde han da hvis han fløj direkte op i luften.

Hun grinede og rystede på hovedet, "Nej det går..." sagde hun roligt og strakte sig lidt igen. Hun kom til at gabe og kiggede på ham. "DU skulle nødig ende med ikk at kunne komme tilbage hertil." sagde hun roligt og grinede en smule. Hun strakte sig igen og gned sine øjne.

"Det skal du ikke tænke på, jeg kan godt finde tilbage" Han smilede til hende og kiggede sig om. "Men du kan da bare sige til hvis du godt vil af med mig" Han sagde det med en lidt drilsk stemme og smilede til hende. Det var helt i orden med ham hvis det var at hun gerne ville afsted.

Hun gik hen og krammede ham. hun rystede på hovedet, "Keela vil ikk af med onii-chan(storebror...xD)" Hun nussede hovedet til ham. "Men det er bare fordi at jeg skal jo sove før eller siden. Hun stoppede op, "Nej jeg sover på dig! Du er blød!" grinede hun med et smil og nussede sig til ham igen.

Han kiggede på hende og fattede ingenting "Øhm.. Onii.. Hvad for en fisk?" Han var lidt forvirret, da han ikke vidste hvad det betød. Han så lidt sjov ud fordi at han undrede sig over det. Men det var ligemeget han gad ikke at tænke over det og han krammede hende tilbage "Tja, jeg har ikke plads til at du kan overnatte hjemme hos mig, men det er altså ikke noget problem at flyve dig hjem. Jeg kan sagtens finde tilbage igen, bare rolig"

Hun grinede lidt og rystede på hovedet, "Det betyder storebror." sagde hun roligt og grinede lidt over hans ansigtudtryk. Hun smilede let og rystede på hovedet, "Men jeg vil være ved onii-chan!" sagde hun barnligt og surt. Hun holdte godt fast i ham og nægtede bare at give slip. hun kiggede på ham, med et bestemt blik og udtryk. "Du kan ikk bestemme over mig!" grinede hun. Hun nussede hovedet til ham igen, "DU er blød!" sagde hun barnligt, men holdte stadig fast.

Han kiggede på hende "Nåeh.. Ja.. Det vidste.. Jeg da godt" Han grinede lidt, og smilede da hun krammede ham, han synes nu hun var sød, men det var slet ikke på den samme måde sød som hvis han kunne lide hende, han havde jo som sagt også en anden. "Men, skal du ikke hjem til nogen eller sådan noget? Er der ingen der venter på dig?" Han synes det var lidt underligt hvis hun var alene, men det kunne hun jo sagtens være.

Hun smilede og grinede lidt. Hun kiggede på ham og rystede på hovedet, "Der er ingen der venter på mig." sagde hun roligt og satte hovedet på skrå. "Hvorfor skulle der være det når jeg lige er kommet til?" smilede hun med et lille grin. Hun kiggede ned i jorden og lagde armene bag ryggen. Hun kiggede på ham igen og smilede glad og uskyldigt. "Jeg har ingen kæreste, og som sagt heller ingen familie." sagde hun roligt og smilede. "Bortset fra dig, men du bor ikk hos mig!" grinede hun let.

Han kiggede hurtigt ned på hende efter at han havde kigget op på himlen igen. Var der ingen der ventede på hende derhjemme? Det var næsten synd for hende at hun skuille bo alene. "Virkelig? Slet ikke nogen?" Han kunne ikke helt forstå det, men han kunne jo heller ikke fastslå hendes alder, hun så bare meget ung ud synes han. "Men det kunne jo nok være at du var kommet hertil sammen med en eller anden du kendte" Sagde han til hende. Men hun må jo åbenbart være kommet alene så. "Nej, det gør jeg ikke" Sagde han og grinede lidt. "Hvis jeg tog hjem til dig for at bo så ville Kelsey slå mig ihjel, det er jeg sikker på" Sagde Cricker derefter til hende med et smil. Han havde heller ikke tænkt sig at gøre det da hen elskede Kelsey meget højt.

Hun nikkede, "Der er ingen." sage hun roligt med et smil. "Jeg er trods alt 18, så deter ikk fordi jeg har brug for at bo med nogle." smilede hun og grinede let. Hun aede hans hoved, "Men det er ogs ok, hvis du ikk vil eller ikk får lov. Jeg har ikk ngoet i mod det." Hun strakte sig lidt og krammede ham igen. "men når I skal giftes, så husk at inviterer mig med...!" grined hun drillende og kiggede uskyldigt på ham.

Han kunne godt forstå det nu. Hun var 18 og så var hun også gammel nok til at bo alene. Han kiggede på hende igen da hun sagde det med at det var i orden hvis hun ikke fik lov til det. Det regnede han heller ikke med at hun måtte, hun havde jo også sit eget sted at bo nu, inde i byen. Hvilket Cricker ikke helt kunne forstå at hun overhovedet gad.

Hun kiggede undrende på ham og satte hovedet på skrå, "hey... Er der noget galt?" spurgte hun forsigtigt og aede hans kinder. "Jeg bor ikk på et kvarter hvor der er mange mennesker og biler, det er i en ende af byen hvor der ikk rigtigt ske noget." smilede hun glad og nussede hovedet til ham. "Men jeg vil stadig med til jeres brullyp!" grinede hun glad.