en mørk aften - Keela privat

"haha fair nok du skal også bare sige hvis jeg er kedelig" sagde han til hende og grinede.
"hvad har du lyst til at lave" spurgte han og smilede med hovedet på skrå, og gik lige så stille over imod hende, og satte sig på en stol ved siden af hende.

// sorry men min krea er løbet lidt tør//

hun rystede på hovedet og svingede lidt med armene, "Nej nej! Det er du ikk!" sagde hun hurtigt og var lidt panisk. "Jeg er bare træt! Det er jo ogs sent!" sagde hun hurtigt og kiggede på klokken. "Den er snart midnat!" sagde hun og kløede sig blidt bag hovedet. Hun kiggede på ham og satte hovedet på skrå, "Vi kunne se en film eller noget? Jeg har mange, så du må selv vælge. Har ikk pakket dem ud endnu, men de er i den her kasse." hun gik hen i et hjørne hvor der var nogle få kasser og åbnede den. Der var kun dvd'er i kassen. Hun smilede let og kiggede på ham.

//Det går nok... :D

"Haha fair nok" sagde han og smilede med et sødt smil.
Han blev ved med at smile til hende imens han sagde "jo ja det kan vi godt".
Han gik lige så stille over og rodet kassen igennem efter film, han fandt en og spurgte "skal vi se den" imens han holde engle og dæmoner op.
"hvis du er sulten kan jeg gå ud og lave en lille aften moltid til os" sagde han og smilede til hende.

Hun kiggede på ham, 2Ja bare tag den." Hun tog den dog bare fra ham og grinede let. "Det kan du ikk, jeg har ikk rigtigt købt noget endnu. Som du nok ogs har opdaget er der lidt mange kasser rundt omkring." smilede hun. Hun gik hen og satte filmen på og tændte tv'et. "Men jeg vidste ikk du kunne lave mad heller." sagde hun roligt og kiggede på ham. Hun lagde fjernbetjeningen på det lille bord der var i et hjørne så det ikk stod i vejen. Hun gik hen til ham.

"nå okay" sagde han imens han kiggede rundt på de kasser som hun sagde var i lejligheden.
"nå ja hehe det er mere et skjult talent jeg har" sagde han med et lidt akavet og underligt smil imens han tog sin venstre håns om på baghovedet.
Han gik hen tog dynen, og lagde den om hende, da han syntes hun så ud til at fryse, og satte sig så til rette ved siden af hende og gav hende et lille kram og sagde "tak fordi jeg må overnatte her"

Hun grinede let, "Et skjult talent?" smiled ehun let og kiggede undrende på ham da han tog dynen og lagde den over hende. Hun rødmede lidt og tog den lidt om sig. "Øhm... Tak..." sagde hun og kiggede på ham da han krammede hende. Hun smilede let og aede hans hoved. "Det er da ingenting!" smielde hun glad. "Så er her heller ikk så ensomt."

Da de var igang med at se film, lå han armen omkring hende.
Og de lå rigtig og puttede sig, de hyggede sig og falde i søvn op af hinanden.
Næste morgen vågnede han før hun gjorde, og gik ned og handlede ind til at han kunne lave morgenmad til hende.
Han fik det han skulle, og gik så hjem til hende, han ryddede køkkenet lidt op og lavede morgenmaden, da den var færdig gik han hen og vækkede hende, og stillede en bakke med morgenmad til hende.

Hun var lidt bange for det i starten og sad stille og så på filmen. Men hun begyndte at føle sig tryg og faldte til sidst i søvn ved ham. Hun sov videre, selvom han rejste sig og hun drejede sig. Hun krøllede sig en smule sammen og sov roligt. hUn vågnede da Krod kom ind og vækkede hende, "mmmm..." mumlede hun surt og drejede sig en smule. Hun satte sig dog op lidt efter, 2hvad er der....?" spurgte hun træt og havde mega morgenhår. Hun gned sine øjne og kiggede på ham. Hun rødmede lidt, "Hvorfor har du lavet morgenmad?"

"haha godmorgen solstråle" sagde han og grinte af hende.
"ved godt jeg har sagt tak men ville lige sige tak på den her måde" sagde han og smilede til hende med hovedet lidt på skrå.
Han stillede morgenmaden ved hende, og gik over for at rydde lidt mere op i køkkenet.
"Hvad vil du havde mig til at lave idag" sagde han henne fra køkkenet, imens han tørrede fingre.

Hun rakte tunge af ham og kiggede på det, hun kiggede på ham og rystede på hovedet. "Du skal ikk lave noget!" sagde hun roligt. "Deusden behøvede du ikk lave det her, jeg plejer selv at gøre det..." sagde hun med et suk. Hun rejste sig og gik ud til ham, "Gå ind og spis det selv Krod, det er dig der har lavet det." smilede hun let og tog hans hånd. Hun fik tvunget ham med sig og satte ham foran det han havde lavet til hende. "Sådan...!" smilede hun og klappede hans hoved.

Hans hoved vælter lidt bag ud da hun tager fat i ham. "Jamen det var jo som tak for at du gav mig husly for natten" siger han med en lidt uskyldig stemme. "Jeg lavede det for at være flink, jeg har skam selv spist" siger han og kigger hen i opvasken han også havde taget imens Keela sov om morgenen, der stod nemlig den terlærken han selv havde spist af. Han tager bakken med morgenmad, og går hen og stiller det på bordet, "hvis ikke snart du spiser det bliver det koldt" siger han går hen, smiler sjovt til hende med et lille drillende smil, han kysser hende hurtigt på panden og siger lavt "tak".

Hun kiggede på ham med et roligt smil, "Det er ikk noget. Jeg gjorde det fordi jeg havde lyst." sagde hun med et smil. Hun kiggede stille da han ville have hende til at spise. Hun smilede opgivende til ham og aede ham på kinden, "Men det er underlig for mig at spise noget en anden har lavet." sagde hun roligt. Hun kiggede hen på bakken, hun rødmede lidt da hendes mave begyndte at knurre. Hun var sulten, men det var stadig meget underligt for hende og skulle spise noget en anden havde lavet. Hun rødmede mere da han kyssede hende på panden og rystede blidt på hovedet, "Det... Det var så lidt..." sagde hun stille. Hun var overrasket over at han kyssede hendes pande, men hun var heller ikk nervøs for ham.

Han griner lidt med et bredt smil og siger med en tilfreds stemme, "du er vist lidt mere sulten end du tror, hva?", og blinker sødt til hende.
"kom nu her" sagde han, imens han viste sit blide flotte smil, og tog hendes hånd og førte hende hen til bordet. Han trak stolen ud, og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig, og i dette øjeblik smilede han over hele ansigtet, imens han prøvede på at ligne en butler.
Da Keela endelig satte sig, gik han hen ved siden af hende, og hviskede, "Jeg er dig meget taknemlig for din dejlige gæstfrihed" og rejste sig op igen, drejede om på hælene, og gik hen, tog en stol ud og satte sig ved siden af hende.

Hun kiggede på ham med et stille udtryk. Hun kiggede ned og nikkede lidt. "Ja... Men det er ok..." sagde hun. Hun ville på en måde ikk spise det, det var virkelig modsat hvad hun var vant til. Hun mærkede han tog hendes hånd og hun kiggede op på ham. "men...!" hun nåede ikk meget før han tog en stol ud. Hun ville ikk være uhøflig, så hun satte sig ned og trak stolen ind. Hun blev siddende og kiggede op på ham. Hun rødmede igen over det han sagde, han sagde ting hun aldrig hørte fra nogen som helst overhovedet. Hun var ikk vant til at nogen sagde sådan noget til hende. Hun kiggede hen på ham da han hentede en anden stol. Hun blev siddende og kiggede ned på maden. "Er du nu sikker på jeg må spise det? Du har jo selv lavet det..." sagde hun og kiggede over på ham.

//Du må gerne begyndte at skrive i datid...xD Bliver forvirret når det er i nutid... :'D

"Hvorfor tror du jeg lavede til dig i første omgang" sagde han med et fjollede grin og lukkede øjne. "hvad var det overhovedet der fik dig til at tage mig med dig hjem" spurgte han, imens han vippede lidt frem og tilbage på stolen."For i mine øjne er det både modigt, og stor hjertet af dig, men.... hvorfor" fortsatte han, med et ganske normalt smil på læben. Da hun blev færdig med at spise, rejste han sig op, bukkede sig lidt ned efter hendes tallerken, tog den med over til vasken, og ren gjorde den for hende, han kunne nemlig ikke sige nok tak for både et sted og sove, og mad.

Hun kiggede stille på ham og smilede let. Hun begyndte så småt at spise og kiggede stille ned i bordet mens hun spiste. Hun følte det lidt underligt, hun var virkelig ikk vant til at spise noget andre lavede. Endda til hende. Hun kiggede op på ham, hun kom til at grine en smule. "ét fordi du gav en tilfældig ørn mad, altså mig. Og to, fordi du ikk rigtig bor nogen steder. Så det er da klart jeg lader dig sove her, det er det mindste jeg kunne gøre når du var venlig mod mig." smilede hun let. Hun blev færdig lidt efter og sad stille. Hun blev overrasket over han ville vaske det op. Hun drejede hovedet hen og så på ham. Hun rejste sig og gik hen til ham, "Du behøver virkelig ikk gøre det... Du behøver ikk føle du skylder mig noget..." smilede hun

Han vente sig om med store våde øjne, tog fat om Keela og holde godt om hende, og begyndte at græde. Han sagde med gråd i stemmen, "jeg er så dybt taknemlig f... f... for at du er så gæ... gæstfri, for mig bety... betyder det rigt.... rigtig meget" imens han tog lidt strammere om hende. "Der er nemlig ing... ingen der har taget sig af mig på den måde som du har, jeg føler mig også tryk når jeg er her ved dig" sagde han med hulk i stemmen.
Efter lidt tid gav han slip, og sagde "undskyld" og satte sig ned på en stol lige ved siden af, og tørrede tårene væk.

Hun blev lidt forskrækket over at se ham, græd han? Hvorfor gjorde han dog det!? Hun blev overrasket over at mærke hans arme om sig. Hun kiggede stille på ham, hun kom til at smile en smule. Selvom han sagde det lidt uforstående forstod hun det og følte det sødt at han blev sådan. Hun fik blidt armene om ham og krammede ham til sig. "Så... Rolig..." hviskede hun. Han skulle ikk græde selvom det ikk var fordi han var ked af det men glad. Hun aede ham på hovedet. Hun gik hen til ham lidt efter da han satte sig på en stol. Hun satte sig blidt på hans skød og fik armene om ham igen. Hun fik hans hoved til at hvile ved hendes hjerte. Hun vidste ikk om det virkede på ham, men på nogen var det beroligende og afslappet at høre et hjerte banke blidt og roligt. Hun aede hans hoved og smilede til ham. "Det er ok, du har lov til at græde. Af glæde, sorg eller noget helt andet er lige meget. Nogen gange har man jo brug for det..." smilede hun og havde blidt armene om ham.

Han lagde sit hoved godt til rette, da hun lagde det på hendes bryst så han kunne høre hendes hjerte. Der kom knap så mange hulk som før, og de var heller ikke helt så slemme. Da han lyttede ordenligt til hendes hjerterytmer, blev han meget afslappet, han tog armene om Keela, og holde hans hoved blidt ind imod hendes bryst, for her følte han sig tryk, i hendes favn var han glad.

Hun smilede, det virkede. Han blev mere rolig. Hun aede ham blidt på hovedet og smilede let til ham. Hun aede ham blidt på hovedet og hvilede sit hoved på hans lidt efter. 2Har du det bedre?" spurgte hun blidt og kiggede roligt på ham. Hun aede hans nakke lidt og sad roligt stille ved ham. Han havde vist ikk prøvet at nogen var venlig ihvertfald.

Han tog sit ærme ud sådan at han lige kunne knytte hånden om det, han tog lige så stille armen op til hovedet, for at tørre sine mange tåre væk, for ikke at ligene et vandfald når han skulle til at kigge op på hende igen. Han tørrede tårene væk, i et par få bevægelser med sin arm, og kiggede op på hende med meget våde øjne, og lagde armene om hende for at give hende et kram. "Tak" sagde han med en meget svag stemme, og holde stadig om hende da han stadig følte sig tryk i hendes nærvær.

Hun kiggede på ham, han virkede stadig som om han kunne trænge til at græde mere. Hun smilede opmuntrende til ham og aede hans nakke. Hun hvilede sin pande mod hans og kiggede på ham. Hun grinede let, "Krod, du behøver ikk at stoppe med at græde hvis du stadig har mere der skal ud." sagde hun roligt. Hun fik armene godt om ham da han krammede hende og hun aede hans ryg. "Hvis du vil snakke, så er jeg her og hvis du vil græde, så skal jeg nok være den skulder du kan græde op af." smilede hun til ham. Hun kiggede stille på ham, han lignede en der både kunne græde og falde i søvn hvert sekund. Hun aede hans kind, den var varm og fugtig.

Han knuede hende tæt ind til sig, han elskede at mærke hendes nærvær, og han følte at han kunne sige alting til hende.

Krodon gav slip og så sig omkring, han fik øje på den stol han sad på før og satte sig da ned på den. Han kiggede da op på hende igen, stadig med fugtige øjne. "Tak skal du havde" fik han fremstammet, stadig med lidt hulk i stemmen. Han rejste sig igen op, foldede sine vinger ud og lod dem falde omkring Keela, imens han også lod sine arme falde omkring hende.

Hun kiggede stille på ham og smilede. Hun aede ham på hovedet og havde et opmuntrende smil. Han skulle bare græde ud. Så hun stod til rådighed indtil han følte han ikk behøvede at græde mere.
Hun blev lettere overrasket over at han gik over til stolen. Hun smilede og blev siddende hvor hun var. Hun kiggede op på ham og satte hovedet på skrå da han pludselig stod foran hende. Hun blev lidt forskrækket over hans vinger og hun kiggede på dem. Hun kom til at grine lidt og kiggede på ham. Hun fik armene om halsen på ham. "Du er lidt fjollet..." smilede hun. Hun forstod slet ikk hvorfor han tog vingerne frem. Hun slap ham efter noget tid og prikkede ham på næsen. "hvad vil du lave?"

"Jeg elsker at være fjollet" sagde han og lod et smil komme tilbage på hans læber, han kiggede på hende da hun gav slip for ham, og blinkede kort med øjnene da hun prikkede ham på næsen.
"Jamen vi kan da lege gemmeleg..... ej det var endelig bare fis" sagde han først og grinede lidt af det han selv sagde.

"Jamen vi kan da altid sætte os ned og se en god film hvis det er" sagde han og gav et stort sødt smil fra sig, "så kan vi rigtig hygge os under et tæppe og sådan noget", sagde han og prikkede nu hende på næsen som gengæld.