Ude godt, men hjemme bedst

Lazarus grinede ondt og dystert et kort øjeblik. Han kiggede derefter på Barishan for at sikre sig han var klar til denne kamp. Så kiggede han på Velarian * Pis... Barishan hvorfor snakkede du ikke om han kunne hidkalde Ma'lakel... Det her tegner ikke godt... Det bliver helt klart ikke alle der overlever denne kamp ''. Lazarus kiggede på Ma'lakel. Han prøvede at få øjenkontakt. Lazarus mørkerøde øjne skiftede til blodrød og hans hugtænder kom frem. Uden at slippe sit blik fra Ma'lakel sagde han med en rolig og fattet stemme '' Jeg genkender det blik i denne latterlige Dæmons øjne... Han er splitterravende sindssyg ''. Lazarus smilede vandvittigt og øjnede sine øjne helt. Han havde det samme blik som Ma'lakel '' Det skal nok blive sjovt... Barishan, Velarian.. Tag jer af Zane... Så ordner jeg hans lille spejder her ''. Lazarus bevægede sig så hurtigt han næsten forsvandt . Han dukkede op bag Ma'lakel og svang sit sværd. Men i det han svang det svang han det efter Ma'lakels sværd og rakte sin anden arm frem for at slå Ma'lakel i hovedet med et slag af overmenneskelig styrke der ville kunne vælte en lastbil.

Barishan sagde kort til Velarian. '' nan er ikke god. Men han er bedre end Zane. Disuden vil han styre Di Morga under rådgivning fra os to. Han vil ikke beslutte noget uden flertal. Hvis vi altid stemmer for det gode vil det blive valgt ''. Barishan trak sit sværd. * pis. Jeg vidste ikke han kunne det der. Hvor mange evner har han lige. Planerne er ændret. Hvis bare Lazarus kunne slappe lidt af ville det her værre nemmere. Men Lazarus har ret. Mig og Velarian har en bedre chance imod Zane. Aktivere 10% *. Barishan lukkede sine øjne og hans tatoveringen begyndte at bevæge sig. Nok kunne han ikke få mere end 10% frem selv men det var også nok havde Barishan fundet ud af. Barishan det nu havde minimale illusions evner sendte en meget lille ild kugle af sted mod Zane og brugte sine illusions evner til at skjule det * Føl mine Aspara kræfter nu Zane *. Før det lille ild kugle ville have ramt Zane sendte Barishan vind omkring den så ild kuglen på under et sekundt voksede og blev så stor som en bil. Varmen der inde kunne smelte stort set alt * undgå noget du ikke kan nå at se Zane *.

// Okay det er kludret en smule sammen i rækkefølge nu, så her er en ny rækkefølge: Zane - Angelie - Mally - Lazarus - Barishan - Velarian //


Velarian sukkede igen, og trak så sit sværd.
Hvad var det der gjorde at Barishan havde slået sig sammen med sådan en skurk? Velarian forstod det ikke... det lignede ikke den Barishan som han havde mødt i skoven!
"Jeg fatter det ikke..." mumlede han mens han ilde til mode så hvordan Barishan angreb hans storebror.

Zane kneb øjnene sammen da Lazarus angreb Ma'lakel. Vampyrens forhastede handling reddede i sidste ende også Zane fra Barishans skjulte ildkugle.
Da han så Lazarus angribe Ma'lakel, råbte zane: "Hellfire cloak!".
En aura af mægtige, sorte og lilla flammer omspændte Zane i sidste øjeblik inden ildkuglen ramte ham.
Ganske vist havde han ikke opdaget den, men Hellfire-auraen var så stærk at den absorberede den svagere ild fra Barishans angreb.

Zane kiggede på Asparaen.
"Det var ufint, Balian..." mumlede han.
Så forsvandt han i den blå luft.
Dette gjorde Zane ved hjælp af sin Shadow Mastery... han rejste gennem skygger, og det gik så hurtigt at det ikke kunne ses. Derfor blev han usynlig når han gjorde dette.

Han dukkede op lige bag ved Barishan, og huggede nådesløst ud efter ham med begge sværd.

Angelie blinkede overrasket med øjnene over det syn der mødte hende. Ud fra portalen trådte den selv samme mand, som havde angrebet hende, den aften hvor Faith havde lidt sit nederlag. Igen mærkede hun en anelse modvilje dukke frem i hende. At være sammen med fjenden var praktisk talt det samme som forræderi i hendes øjne. Hun ville ikke lade de to være alene om det.
Hun mærkede hvordan hendes stædighed gav hende nye kræfter til at bevæge sig fremad, mens kampen startede, og hendes årvågne blik gled fra den ene kæmpende til den anden. Angelie foretrak til enhver tid at kæmpe med våben, men hun var efterhånden også ved at have styr på sin magi, så hun var blevet mere sikker på at bruge den sammen med også.
Hun lod mandslingen og vampyren passe sig selv, mens hun gled over mod de tre andre, som befandt sig foran hende nu, da et flammende helved kort blændede hendes syn. De lillae flammer brændte omkring hendes herre, men hun havde set det før, og vidste at der derfor ikke var noget forkert ved det.
Hvis bare hun havde haft sine knive, så ville det hele være meget længere. I huden mærkede hun følelsen af den anden elver, som hun hverken kendte eller havde set før, mens hun kort vurderede ham med blikket. I en diskret bevægelse koncentrerede hun magien indeni sig omkring hendes hånd, som langsomt blev knyttet sammen, mens hun mærkede hvordan ilten trak sig ud af luften omkring elveren. Hun kunne ikke gøre det mod andre, da de alle stod for tæt på hinanden, til at hun kun kunne skade den ene part, men den elver stod langt nok væk, til at hun med lethed kunne gøre det mod ham, uden at de andre ville mærke det på sig selv.

// Barishan, du skal passe på med hvordan du opsætter din kamp post. En illusion tager normalt en forberedelse før at man kan bruge den, men jeg vil se igennem fingrende med det da det er første træk i kampen. At du putter illusionen på din ildkugle er fint, men du skal beskrive nærmere omkring hvordan du gør den usynlig og altid prøve på at give din modstander en chance for at kunne se den alligevel. Vinden vil gøre din ild kugle hurtigere men også mere spontan, vind for ild til at blive ustyrligt så den præsition du gerne vil skyde med skal du nævne bliver en smule forstyrret. Samt skal du/i tænke på at i har to ting i en kamp du/i kan gøre, ved at bruge din vind lavede du tre, det meget for en post. Og vil jeg fraråde dig at sætte dine kræfter op i procenter, da det aldrig bringer noget godt med sig, ligesom jeg også har sagt til Zero/Zann. Du må gerne beskrive hvor meget du bruger af din overnaturlige evner, men gør det venligst på en anden måde. Og hvis du rigtig gerne vil sætte det op i procenter, så lad være med at brug tal, men ord.. da tal ikke spiller særlig godt sammen med din post som helhed.
Lazarus, som jeg også har sagt til Zane vil jeg gerne have at du fortæller hvorfor, i flere detaljer, at du kan bevæge dig på så høj en fart som du gør. Du må ikke bevæge dig på lysets hastighed da det er PP, og uanset hvor hurtig to bevæger dig skal din modspiller have chance for at reagere.
Angelie, forklar hvilket form for element du bruger til at få ilten omkring Velarian væk.
Dybere forklaring af hvordan i bruger jeres kræfter :) .. samme til dig Zane. Mere info omkring hvordan du frem maner Hellfire-cloak. //

Der kom et lille 'heh'-smil fra Ma'lakel i det Lazarus talte til de to små håndlangere han tilsyneladende havde med. Lederen, ham der gav ordre, ville altså hoppe på Ma'lakel og overlade Zane til den lille svage mørk elver, og den smukke you-are-worth-it blondine? Hvor var det egentlig beærende? Dyb sarkasme. Men det kunne hurtigt udvikle sig sådan at Zane faktisk havde fået de stærkeste modstandere og han selv blot blev spist af med det svage lille led, der blot havde ord i sig. På grund af de ord der havde sluppet fra Lazarus, og Ma'lakel's meget stærke hørelse der som altid kom ham til gode, havde han blikket på vampyren i det han vidste at denne sikkert ville være hans modstander. Den store halv-dæmon så ikke ud til at foretrække megen mine i det vampyren forsvandt for derefter at genvinde sin velkendte døde stank bag ved Ma'lakel. Et trick som Ma'lakel kendte alt for godt, det var trods alt et move som hans herre nød at lave tit. Men hvad nyttede det? Da Ma'lakel havde opdaget Lazarus på grund af hans lugtesans, ville det ikke være utænkeligt at han nåede at reagere: han trak sig meget simpelt til siden så han stod med fronten imod det sværd der sikkert skulle have ramt Zenkai.
... Ude efter at ødelægge mit sværd, huh?.. dygtigt...
I det samme som Ma'lakel havde undveget sværdet, ville vampyren på det tidspunkt sikkert allerede have taget initiativ til at slå ud efter den magtfulde halv-dæmon, da greb Ma'lakel fat i vampyrens kolde håndled. Afslørede den mørke brune hud der prydede hans eget skin i sammenligning med vampyren blege, hvorefter han meget simpelt brugte sin krops styrke og vægt til at tvinge vampyren frem for at skubbe ham nogle gode meter foran Ma'lakel igen. De grønne bæst øjne betragtede væsenet foran ham og med en lettere provokerende vampyr gestus, at ligge hovedet på skrå, talte med med klar morskab i stemmen.

,, Hvor klassisk ... du er lidt nuttet. Lille vampyr spire, du kan umuligt være meget gammel, et hundrede, måske to?".
Det store gule skarpe tandsæt blev afsløret i det Ma'lakel smilte af vampyren blot for at fremprovokere had. Hans øjne lyste med en sadistisk nydelse over at få lov at drille den udøde, det var trods alt det sjoveste ved hele dansen, var det ikke?

Lazarus smilede for sig selv i det han blev skubbet væk * Fik dig din latterlige Dæmon... Planen er jo ikke at skade dig... Du fatter det slet ikke... Vi havde regnet med det skulle bruges på Angelie når hun blandede sig men jeg må bruge det imod dig *. Lazarus råbte '' Kom an din mide ''. Lazarus satte en hånd bag ved ryggen. Han havde sagt kode ordet. Lazarus vidste nu Barishan ville angribe Ma'lakel. Lazarus aktiverede sin Puppetmastery evne. Det var en speciel evne. Hvis han rørte modstanderen eller omvendt kunne han i kort tid efter styre modstanderens krop. Det var ikke en psykisk evne men mere en evne der kunne påvirke alle faste individer på planet. Der var ikke rigtig noget forsvar imod denne evne. Dog virkede den ikke længe uden at være alt for hånd mod Lazarus selv og han kunne ikke få personen til at skade sig selv så det var mere en samarbejdes evne. Som en dukkemester ville gøre med sine dukker. Lazarus ventede på at Barishan ville angribe Ma'lakel. Hvis han gjorde det ville Lazarus i sidste øjneblik fryse Ma'lakel så han slet ikke kunne røre sig og Barishan ville kunne stoppe Ma'lakel uden han ville kunne forsvare sig selv.

// Er det bedre beskrevet eller skal det være i en anden stil? //.

Barishan kendte Zanes trick. Da Zane angreb sendte Barishan en vind bølge af sted mod Zane for at sende ham langt væk. Barishan hørte Lazarus. * ser ud til han vil bruge planen mod Malakel. Det kan jeg godt leve med. Barishan fløj over imod Malakel og da han kom tæt på svingede han sit sværd imod Malakels hoved. Hvis planen virkede ville Malakels krop nu stivne og ikke gøre ham i stand til at blokke Barishans sværd. Hvilket ville resultere i at Barishan ville skære Malakels hoved af. Barishan svang sit sværd og fløj videre. Han vidste ikke om planen var lykkes i nu. Barishan landede et stykke fra Lazarus og kiggede over imod Makalel. Han ville se om han havde dræbt det monster. Barishans tatoveringer bevægede sig stadigvæk. Det var tegn på at Barishans Dæmon side var en lille smule vækket.

// Okay will listen ´to your words of wisdom... Men vidste ikke illusioner krævede en formular... Gør de her ikke men de er heller ikke så stærke.. det er ikke illusioner der kan skade //.

Velarian følte hvordan ilten blev fjernet omkring ham.
Han hostede og kæmpede sig fri ud af området. Det var svært at komme ud fordi han ingen ilt havde eller fik.
Da han kom ud, så han op på kampen.
Han trak sit langsværd og sukkede.
Han var nødt til at blande sig... men først når tiden var inde.

Zane vidste godt at han ikke ville kunne fælde Barishan så nemt... men hva' faen! Det skulle prøves!
Han blev slynget fire-fem meter væk, men landede på fødderne.
Han så op mod den kamp der nu var i gang mellem Ma'lakel, Barishan og Lazarus.
*Satans... det der kan Ma'lakel ikke alene!* tænkte han.
Han hvæsede vredt, og begyndte at spurte op mod de tre kæmpende.
Nok var Ma'lakel bare hans lærling... men halvdæmonen betød alligevel noget for Zane.
Han havde trods alt været der for sin herre i lang tid nu.

Angie hverken sagde noget eller tænkte. Hun koncentrerede sig om at beholde det iltfri område, indtil den anden sortelver brød ud af det.
Det eneste der viste hendes irritation over trækket, var de blå øjne, som langsomt kneb sig sammen til små sprækker. Hendes magi blev automatisk brudt, da hun igen strakte fingrene ud i en afslappet bevægelse, mens hun mærkede hvordan ilten langsomt vendte tilbage til det før tømte område.
Istedet vendte hun blikket mod vampyren og de andre. Hovedet faldt en anelse på skrå, mens hun betragtede hvordan Lazarus igen brugte den fordømte evne, til at styre en anden krops bevægelser. Hun hadede den! Men på den anden side brød hun sig heller ikke specielt meget om denne halvdæmon, og to mod to var vel også meget fair.
Angelie blev derfor stående i udkanten af døren, mens hun stadig lod blikket glide fra den ene til den anden, mens de prøvede at fælde Malakel.
"mmh" Mumlede hun næsten lydløst for sig selv, mens hun igen vendte blikket tilbage på elveren, for at se om denne havde tænkt sig at blande sig i det.

//Lazarus, du kan ikke styre Ma'lakel da dine evner ikke var aktiveret på det tidspunkt at han rørte dig. Hvis den skulle have været det skulle du enten have sagt det i slutningen af din sidste post eller begyndelsen i denne. Jeg forstår at du skal røre Ma'lakel for at han kommer under den 'forbandelse', så derfor vil Ma'lakel ikke være under den endnu, med mindre du kommer tæt på ham igen vel og mærke og for rørt ham. Da vil jeg spille på det :D .. Btw så sætter jeg en Kamp Guide op her inden for en time som jeg har brygget lidt på for at hjælpe os alle når vi 'slåser'. :)//

Han rynkede brynende uforstående i det den lille vampyr virkede alt for selvsikker i forhold til hvordan mange andre ville have reageret på at blive så mesterligt undveget af en anden. Men denne syntes at være lidt for selvtilfreds? Måske var det meningen! Men Ma'lakel nåede ikke yderligere at tænke over det før at hans overnaturlige lugte sans opsnappede en forandring i hans omgivelser. Den smukke aspara havde ændret kurs?!

... Fælde?!...

De grønne ulve øjne blev spærret op i overraskelse som alle alarmklokker i hans hoved ringede. Bag ham! Hvordan havde aspara'en dukket op så forbandet hurtigt?!
Men selvom at dette kom som en overraskelse for den store halv-dæmon nåede han at dukke sig, men aspara'en's mægtige sværd fik lov at smage blod selvom han ikke just fik skåret hans hoved af. En dyb modbydelig rifte lagde sig over halv-dæmonen's kind samt at et par totter af det mørke hår fløj frem i luften og lod denne fyldes med en drabelig duft af stærk krydret blod. Ma'lakel vaklede nogle skridt til bage inden han helt fik balancen igen. Så med hadske øjne på begge væsener der stod foran ham, og rakte en hånd op til hans blodige kind. En finger gled over riften før at hans blik vende imod aspara'en bestemt: had, raseri var ved at kunne ses i de ellers så afslappede og lalleglade dæmon øjne. Endnu engang havde Barishan ramt ham, selvom det kun var rift så var det igen lykkedes aspara'en at destruerer Ma'lakel's ellers så gode humør.
En forandring kom i hans aura i det han rakte en hånd ud imod de to modstandere der (tilsyneladende) ville så foran ham og med ryggen til Zane hvis isende øjne halv-dæmonen kunne skimte bag dem, samt den så velkendte aura sort elveren udgav som Ma'lakel altid ville kunne genkende.
Uden at sige en besværgelse, da det ikke var nødvendigt, kneb han de grønne øjne sammen så det kun var en grøn steg med noget sort i midten der var tilbage. Derefter udløste han noget af sit ild, en smuk stor blå ildkugle der ville kunne fange begge modstanderne inden i sig hvis det var det den skulle blev slynget ud fra Ma'lakel's finger spidser! En ros af adrenalin gik igennem kroppen på ham da han betvang sit naturlige element og fik det til at skyde ud fra en bestemt legemsdel. Forhåbentligt ville disse to blive brændt af det!