Silent forest? (Kajika)

Han smilede let og kiggede på hende, "Jeg har aldrig boet nogle steder." sagde han roligt og kiggede på hende med et smil. "Og det var Zens lejlighed der brændte. Jeg boede ikk rigtigt der, men jeg kunne sagtens hvis jeg ville." sagde han bare og strakte ssig lidt. Han kiggede igen på hende og gabte en smule igen. Han smilede barnligt til hende, "Men det går nok, jeg kan sagtens holde varmen, det er kun hvis jeg er svækket jeg ikk kan." smilede han og gned sine øjne igen.

kajika så lidt på ham og sagde"Hør du kan blot overnatte ved mig vis du vil altså du ved som venner intet andet, jeg vil aldrig komme mellem dig og Zen" hun strøg håret til siden og rødmede let i mens hun betragted ham og sagde så" Såå? .... hvordan blev du varulv? eller er du blot født sådan" hun smilte og gik videre ind i skoven eftr som de var på vej hjem til hende?. Hun så lidt ned på bladene efter som hun boede inde i skoven.

Han nikkede med et smil og aede hendes hoved, "Det vil jeg da meget gerne!" sagde han glad og kiggede på hende. han grinede let og smilede roligt til hende. "Altså jeg ved det faktisk ikk, jeg kan ikk huske min fortid, så jeg ved ikk hvor længe jeg har var varulv hvis det var." sagde han roligt og sukkede let. Han kløede sig bag hovedet og smilede let. "Men jeg tror jeg har været det hele livet, jeg er bare ikk sikker." Han kiggede på hende, "Men nok om mig, hva med dig?" smilede han.

kajika grinte og de stod endelig ved hendes hus efter nnoget tid. Hun smilede lidt og sagde"ikke så meget jeg bor her med min mand men han er ikke hjemme for tiden aner ikke hvorfor men det er nok noget med den krig her i di morga og sådan" hun sukket lidt og lukket manda med sig ind og sagde der var værelse ved siden af hendes han kunne sove i og så var der mad i køleskabet og bruser der og der. Hun smilede kært og viste ham rundt der var 3 rum oven på og 2 neden under + badeværelse og køkken og stue i et.

Han kiggede rundt og stod stille, han kiggede på hende og aede hendes hoved. "Savner du ham ikk?" han følte det var dumt at spørge ind til. Men måske hun gerne ville tale lidt om det. "Eller vil du bare gerne glemme det, så det er lidt nemmere for dig?" spurgte han og satte hovedet på skrå.

kajika bed sig i underlæben og sagde"Jo... jeg savner ham skam, altså jeg har kendt ham i nærmest 2 år nu og jeg... jeg blot så ked over han gik sin vej, men han har sin mission og sin krig at passe jo?" hun sukket og betragtede blidt manda og sagde"men det skal nok gå? altså det ikke som om jeg dør fordi han kommer jo en gang?"

Han aede hendes kinder og smilede opmuntrende. Han aede hendes hoved og krammede hende blidt til sig. "Smilee." sagde han barnligt og glad til hende. Han vuggede hende en smule fra side til side og smilede til hende. Han aede hendes kinder igen, "Jeg ved han kommer igen for at se dig!" smilede han glad og nussede hendes hoved blidt. "Jeg tænkte bare sådan mere du ikk ville tænke på at han var ude i krig, altså ikk at du ville glemme ham. men bare at det gjorde for ondt at tænke på ham."

kajika rystede på hovedet og tog blidt om manda og krammede sig ind til ham og smilede kært og sagde lidt med tåre i øjnene"hvor er du sjov manda og nej det bekymre mig ikke fordi han vinder sikkert men det er det der sker bagefter selveste hele kampen om han er blevet ond så eller hvab der sker og altså vis han blev ond jeg kunne holde til det men... men det ændre ikke faksene om at jeg er vamåyr eller halv og at jeg har en herre faktisk? og jeg bor ved ham det meste af dagene?"

Han kiggede på hende med et smil og aede hendes hoved. Han krammede hende roligt og opmuntrende. "Du behøver ikk tvinges til at være sammen med en der er ond." sagde han roligt og kiggede på hende. "Du er din egen herre om du så har skrevet en kontrakt eller noget andet." sagde han roligt og smilede til hende. "Men hvad er det du savner mest ved ham?" spurgte han roligt og satte hovedet på skrå.

kajika sukket og sagde"At jeg kunne snakke med ham og sidde og hygge om aften med at drille ham eller at han var der for mig at han overrasket mig at vi drillede hinanden vores sexliv vores minder, det med at man har en at dele livet men men stadig har sit eget liv?... det så ensomt!" hun sukket og så lidt på manda og sagde"hvorfor da??? ... " hun kiggede lettere undrende på ham og bes sig let i underlæben

Han nikkede let og kiggede på hende, han smilede drillende og rystede på hovedet. "ikk for noget, spurgte bare." sagde han med et smil. "Jeg kan godt hygge, hvis det altså er at sidde sammen og se en film. Hvis det kunne hjælpe dig bare en smule?" smilede han og satte hovedet på skrå. "jeg vil gerne have du er glad Kaji, men hvis du føler det er underligt, fordi jeg ogs er varulv. Så kan vi godt lade være, jeg vil bare hjælpe dig lidt." smilede han let og aede hendes kinder igen.

Kajika rystet let på hovedet og tog fingerne op til læberne og gik hen til manda og krammet sig ind til ham og sagde"vi kan godt lægge og se film sammen til jeg falder i søvn vis det iorden fordi jeg savner ham virlelig meget... nu når jeg tænker over det, og manda du skal os være glad okay... jeg vil nødig ha du, ja du ved at du er ked eller være at du bliver sur eller noget" hun satte sig hen i sofaen og tændte tvet på en film kanal tv1000 og betragtede ham med et smil og tog tæppe om sig og lagde sig op af ham da han satte sig eller lagde sig?

Han smilede let og rystede på hovedet, 2Det er ok..." smiled ehan og aede hendes hoved. Han gik hen og satte sig og kiggede på hende med et smil. Han lagde en arm om hende og aede hendes skulder med hånden. Han følte ikk det var underligt eller noget. Han ville bare have hende til at føle sig lidt tryg og glad over det. Hun så på tv'et, "Hvad ser vi?" spurgte han og satte hovedet på skrå. Han smilede opgivende over ikk at vide det.

Kajika grinte og sagde"alt muligt lige nu tror jeg helt klart vi ser die hard??? du ved med bruce williams han er bare sådan en god skuespiller og bagefter kommer der The grudge og så kommer der os alle mulige andre film som den sidste samurai kriger og ? lidt anime film spirits away og the girl who limp trought time? og så kommer der vist os karate kid den helt nye og så der avatar og sådan lidt forskelligt?"

Han kiggede på hende og rysted epå hovedet, "Ingen anelse, men ok." sagde han roligt og sad stille han så på det og kiggede nogle gange på hende. Det var underligt at sidde sådan med en, især fordi han aldrig havde prøvet det. Men han følte at det ville gøre hende en anelse i bedre humør at han sad med hende. "Du skal sige til hvis der er noget jeg skal gøre du gerne vil have."