Silent forest? (Kajika)

kajika vågnet om morgen med morgen hår og betragtede ham og fjernede hans hånd hver gang han ville til at klø. Hun grinte lidt og strøg ham over panden og skiftet isposen der var flydende og så lidt på ham igen og tog noget af vandflaskens vand på fingernne og strøg ham over læberne så de ikke udtørte på ham og sagde"manda er du udhvilet nu?" hun syntes det var mærkeligt at ... at passe? Zens kæreste og mente han egenlig at han ikke kom sammen med Zen mere eller??+ sådan noget.

Han nussede hovedet til hendes hånd igen og drejede sig da hun spurgte til det. Han sov stadig, men reagerede skam på det hun sagde. Han var bare for træt og var aldrig vågen når han var fysisk svækket. Han krøllede sig en smule sammen og gabte let. Han havde skarpe tænder, men sov bare med dem. Han lå stille og havde sine hænder som pude. Han rystede en smule et tidspunkt og tog hænderne til hovedet. "Ze-zen...!" mumlede han og begyndte at få tårer ud af øjnene. Han hulkede ikk det mindste lå bare og græd. Han kom til at drømme om deres skænderi og alle de ord Zen havde sagt til ham.

kajika så på ham og stivnede i det hun sagde"nej undskyld øhm!?" hun kiggede rundt og sagde"rlig Manda Zen men te intet det ved jeg han ikke gjorde okay... tag det helt rolig Zen elsker dig... øhm??" hun kiggede stille rundt og bed sig let i underlæben og rødmede mens hun ledte efter noget der måske kunne få ham i bedre humør selv om hans... hans drømme var bestemt af hans underbevidsthed. Kajika sukket da hun intet kunne finde til at erstatte tårene med, så hun duppet dem blidt væk fra mandas kind med et sødt smil og ventet til han vågnet af sig selv.

Han drejede sig igen og rystede mere. Han knyttede hænderne ved hovedet og det gav et sæt i ham. Han vågnede og satte sig hurtigt op i mens han sagde et enkelt ord. "Zen!" han hev tungt efter vejret og tog en hånd til hoevdet. Han rystede stadig en smule. Han kiggede rundt, "Hvor..." han så på Kajika og rødmede en smule. "Undskyld! Jeg var til besvær igen...!" han knyttede hænderne lidt og kiggede ned. "Jeg er altid til besvær..." mumlede han stille med et suk. Han støttede sig en smule til sin ene hånd og kiggede på ehnde. "Men tak fordi du hjalp mig der..." sagde han roligt og aede hendes hoved. "Og han elsker mig ikk mere..." mumlede han og havde tydeligvis hørt og forstået det hun sagde selvom han sov. "Han hader mig efter det jeg gjorde... Jeg vil vædde på han har fået ar på sin kind..." mumled ehan og krøllede sig sammen.

Hun betragtede ham lidt mens hun begyndte at få et lille grin på læberne og bed tænderne samme og sagde"han er her ikke ... Manda" Kajika så på ham og sagde"Har han sagt han ikke elsker dig mere overhovedet... fordi vis han ikke har sagt det så elsker han dig stadig det er jeg sikker på... du skal vel blot snakke med ham og vis du mener det ikke går jamen så går forholdet vel ikke mellem jer desværre..." hun sukket lidt og bed sig i underlæben. Hun sukket lidt og strøg håret fra hans ansigt væk og smilede kært mens hun studeret hans udtryk lidt og sagde"Manda læg dig ned og slap lidt af... okay prøv.. prøv at undgå at tænk på Zen eller find en erstatning for Zen som du kan bruge som et slags middel mod minderne? fra ham"

"han sagde ikk dirkete at han ikk elsker mig..." mumlede han let og kiggede på hende. "men eter det der skete, sagde han at han ikk kan tilgive mig og at han hader mig..." han krøllede sig hårdt sammen igen og rystede mere end før. "Jeg kan ikk leve med at vide han hader mig, han kan slå mig, tage mit blod endda slå mig ihjel hvis han vil. Men jeg kan ikk leve med at han hader mig..." mumlede han stille og tørrede sine øjne inden det blev værre igen. "Han vil ikk en gang høre på mig..." Han tog hænderne til hovedet og knyttede dem let. Han kiggede på hende igen, "Slappe af!? Hvordan ka jeg slappe af!? Jeg har det af helveds til, det kan man ikk slappe af på!" han kiggede på hende med et overrasket og forarget blik. "En erstatning, hvordan skal jeg kunne finde en der kunne måle sig bare halvt så meget emd Zen!? Fatter du det ikk? Jeg elsker ham stadig! Men jeg kan ikk tillade mig at elske ham mere, jeg har gjort det utilgivelige!" han faldte ned at ligge emd et bump og lhavde lukket øjnene. Han var stadig fysisk svækket og havde brugt den smule energi han havde.

Kajika smækket ham en lussing inden han ramte dynen i det hun rejste sig vredt og sagde"Fint du sagde det selv!, så elsk! HAM!, men så kom heller ikke og græd fordi du vil hænge dig op i det... jeg ligeglad jeg ved bare at vis han ikke elsker dig er han dum og omvendt!... jeg ville ønske du vidste bedre men det gør du åbenbart ikke, kom videre vis han ikke elsker dig mere, få dig en ny start på livet okay! i stedet for at vente på ham så, lad ham hade dig men du har os alt grund til at hade ham for at elske dig for lidt uanset skaderne der sket!... uanset mangler eller uperfektion vi ejer uanset de fejl vi har eller mangler... okay!... han burde elske dig for den du er, for hele pakken og vis han ikke gør det uanset konsekvenserne og efter så fortjener han dig ikke så find dig en der elsker dig for din blide men os vilde side for alt ved dig i stedet for den rolige side der gør intet fortræd!...." hun begyndte så småt at gå der fra hun kendte til alt det"måske har han ret vis du ikke kan se det, er du måske for dum!... vis du ikke kan se at han hader dig og ikke elsker dig for den du er så.. så er du dum at hænge i en død forelskelse! total latterligt! manda"

Hele hans hoved drejede til den ene side og han sad stille i noget tid. Han havde taget en hånd til sin kind og kiggede på ehnde bagefter. Han var lidt skræmt over hendes reaktion, hvad skulle den reaktion til for? Han lukkede det ene øje og kiggede på hende igen. Han rejste sig og gik hen til hende, "Vent... Kaji!" Han tog fat i hendes håndled og havde fjernet hånden fra sin kind. "Jeg ved jeg er et dumt fjols, og jeg ved intet om noget som helst... JEg forstår ikk sådan noget, jeg ved lige så meget om det her som du ved om mig og min fortid." Hans hånd rystede lidt og han gav slip på hende, "Jeg forstår ikk hvorfor du reagere såden... Jeg forstår det bare ikk." han kiggede på hende og bed sig i læben. "Jeg vil forstå, men du er nødt til at hjælpe mig på vej..."

Kajika så vredt på ham og sagde"fordi vis han ikke elsker alle dine sider, alle de dårlige og alle de gode elsker han dig ikke rigtigt!, vis han elskede dig ville han vide du ikke gjorde det du gjorde.... med vijle at du allerede angre det du har gjordt! okay... han elsker dig ike oprigtigt så, og så græder du over ham!... du dum nok til at se igennem det at han kun elsker dig når alt er okay... når du ikke er ... er ond eller vild? eller hav du nu gjorde... okay! ... men du elsker ham for alle de dårlige sider og gode sider... du elsker ham selv om han har sagt han hader dig og aldrig vil tilgive dig!... ha fortjener dig ikke! vis det er sådan han er!.. derfor burde du komme videre ! manda... jeg holder af Zen som ven men at se en ny ven eller ny bekendt være ked over hans kolde følser... det såre mig at du græder over en der ikke elsker alt ved dig... ikke elsker hele dig"

Han kiggede på hende og sukkede opgivende, han tørrede sine kinder og krammede hende bagfra. "Du opfører dig nærmest som om du var jaloux eller noget? Tag det dog roligt..." sagde han roligt og aede hendes hoved. Han kyssede hendes nakke blidt bagfra og lagde hovedet ind til hendes nakke. "Du behøver ikk gå så højt i hvad der er... Jeg ved godt jeg er dum, det er du ikk den eneste der har sagt til mig.2 sagde han roligt og smilede let. Han grinede en smule, "Faktisk synes alle jeg er noget af en dummernik..." smiled ehan og grinede lidt. "Men jeg er ligeglad." sagde han roligt og kiggede på hende. Han fik hende vendt om og aede hendes kinder og krammede hende bagefter igen. "Du behøver ikk være vred, men du fik da slået noget fornuft ind i mig." sagde han roligt.

Kajika rødmede da han tog om hende og især da han kysset hende i nakken dog venskabligt, fordi hun ville da ikke ha at ham og Zen slog op?, men vis Zen skabte sig sådan fortjente han ikke manda som kæreste efter som manda tydeligvis var utrolig sød og forstående for ikke at sige royal og omsorgsfuld!. Hun sukket let og bed sig blidt i underlæben og berørte sin kind lidt og kradset den i det hun så på Manda da han kom frem foran og sagde"ja du er dum fordi du .... du er forelsket i en du ikke aner om han elsker dig eller ej mere... og mig jaloux nej... jeg ked på jeres veje virkelig ked endda... jeg kan huske da han mødtes med mig og snakkede om dig og sådan... jeg ville ikke ha det skulle ende sådan her..."

Han grinede let og smilede til hende, "Jeg ved godt du ikke r jaloux, men du opfører dig nærmest bare sådan." smilede han let og aede hendes kinder. Han gned sin kind lidt og lukkede det ene øje, den var en anelse hævet og øm. Han kiggede opgivende på hende, 2DU slog da godt nok til!" grinede han oppgivende og smilede til hende. Han kiggede roligt på hende og rystede på hovedet. 2nej... Det ville jeg heller ikk..." mumlede han stille. "Jeg ved ikk havd jeg skal gøre, men jeg må vel are prøve t glemme ham..." mumlede han stille og kiggede på hende med et smil. "Måske kan du hjælpe lidt?" han satte hovedet på skrå.

Kajika så på ham og sagde"årh! ej det må du altså undskylde" hun fik ham ned på sengen igen og tog en pose og strøg ham blidt over kinden md den kolde pose og holdt den så på hans kind og smilede kært med hovedet let på skrå og sagde"undskyld... det var ikke mening at slå så hårdt, du ved vampyr kræfter... kan ikke rigtig styre dem.." hun bed sig let i underlæben og det så temmelig nuttet ud. Men efter noget tid nikket hun bestemt og sagde"ja det kan jeg men hvad vil du ha jeg skal hjælpe med.. altså det er jo det mindste jeg kan gøre efter som jeg slog dig.." hun grinte og holdte posen stadig mod hans kind og var stadig nede i kn foran ham på sengen os.

Han kiggede på hende og satte sig da hun ik ham ned. Han lukkede det ene øje lidt hårdt i og kiggede på hende. "Det går altså nok Kajika..." smilede han opgivende og kiggede glad på hende. "Sket er sket, som du sagde. Og desuden hjælper det nogle gange at tænke klart hvis man lige får et lille slag." han kiggede på hende og rystede på hoevdet. "Jeg ved ikk hvordan du kan hjælpe, men måske du bare kunne prøve og hjælpe mig med at tænke på noget andet?" smilede han og satte hovedet på skrå.

Kajika så lidt undrende på ham og tog fingeren op til læberne og sårigtig tænnksom ud og sagde"hmm det aner jeg ikke hvordan... jeg skal, altså hvordan jeg skal hjælpe du nød til at sige hvad der måske kan få dig til at glemme ham måske en tur i byen eller ? vi tager i svømmehallen laver noget sjovt?, måske en forlystelses park tur eller noget i den stil hva siger du til det?" hun grinte kært og sagde"men først skal vi ha noget mad hvad kan du bedst li., jeg elsker KINESISK!" hun grinte og tog lidt vand fra en af de 3 tilbageværende flasker der stod på gulvet.

han grinede og nikkede let. "Det lyder da meget sjovt." smilede han og kiggede på hende. "men jeg advarer dig, jeg kan faktisk være rimelig barnlig..." sagde han roligt og kiggede undrende på hende. Han satte hovedet på skrå, "hva er kinesisk?" spurgte han rolgt og forstod det ikk helt. Han havde aldrig hørt det ord før. Han tænkte sig om og rystede på hovedet, "jeg ved ikk hvad det er..." sagde han roligt og smilede en smule uskyldigt. Han kiggede på hende, 2Nårh ja, måske jeg egentlig skulle fortælle dig om mit personligheds skift, hvis det jo skulle ske. Altså bare så du ved det, sådan du måske kan se at det ikk er mig og du er usikker på det."

Hun sagde"Okay fortæl mig endelig om det og kom., du ved kinesisk mad, nudler sushi, alt sådan noget ris og sovs og alt muligt blandigs retter og ja du ved rejer eller havd er nu begæres af hertet selv" hun grinte og nusset ham på hovedet i det hun tog ham stille og roligt op og tog ham med hen til en kinesisk resturang og viste ham maden på menuen og betalte dset han nu ville ha med vbad og cola til dem begge så han ville få kræfter men os noget godt at drikke.

Han kiggede på hende og rystede på hovedet, "nej, faktisk ikk... Jeg ved ikk hvad det er du taler om, bortset fra ris. Det ved jeg dog hvad er!" nikkede han med et smil og kiggede på hende. 2Jeg har gule øjne når jeg er den..." sagde han roligt. "Jeg ved godt jeg har et lige nu, men det er når de begge er gule jeg ikk er mig." sagde han roligt med et smil. Han gik med hende, men væltede næsten nogle få gange fordi han var svækket. Han kiggede overrasket og kiggede derefter på det der blev kaldt et menu kort. "Øhm... Kaji..." han kiggede på hende og rødmede en smule. "Jeg kan ikk læse..." mumlede han stille. men tydeligt nok til at hun kunne høre ham.

kajika grinte og fortalte ham om alt der var på menu kortet fra rejer til ris til sovs forskellig slags til ja alt hvad hjertet begærede af sunde og dog fisk slags ting og til kød os okse eller svine kød,. Hun smilede og sagde"Så du siger bare hvad du vil ha? og altså vis du bedre kan lide andet mad kan vi blot tag du og spise et andet sted manda og okay... men hva sker der når du bliver den anden person" hun så lidt undrende på ham og hævede et øjenbryn og betragtede ham fra afstanden.

Hun kiggede på det og kiggede på hende, "Kan jeg ikk bare rpøve det du kan li?" smilede han let og satte hoevdet på skrå. "Jeg ved ikk rigtigt hvad noget af det er...2 smilede han let og kiggede på kortet igen. Han smilede opgivende til hende og rystede på hovedet. 2Det er forskelligt, nogle gange kommer han af sig selv. Det er dog sjældent det bare sker. Det er mest når man kalder mig noget jeg ikk vil have eller når jeg bare er for vred." sagde han roligt. Han kløede sig bag hovedet.

kajika bestillede ris nudler og noget carry sovs til dem med oksekød og bambus blade. Hun så undrende på manda og sagde"Sååå manda har han et navn og hvordan opfører han sig sådan badass eller er han blot sådan en vred og hård perso eller er han pervers og meget voldelig??" hun så udrende på ham og sagde"Blot vis noget skulle gå galt... men det du siger er at han faktisk kan komme hvornår det skal være.... det lidt spooki"

Han rysted epå hovedet, "jeg ved ikk hvad jeg skulle kalde den..." mumlede han let, "Det skal være et normalt navn, men det skal jo ogs passe til ham..." sukkede han og kiggede ned. "jeg ved ikk hvordan han er, måske en blanding? Jeg har først lige opdaget ham for nyligt, men for tiden dukker han kun op når jeg er vred." sagde han roligt. "Og det er sjældent han kan komme ud af ingenting, det er hvis jeg måske føler mig presset eller at han har sine egne tanker som han vil udfører..." sagde han roligt og sukkede let.

kajika nikket forstående og sagde"årh okay" de fik deres mad og sad og snakket det meste af dagen efter som om aften vile hun tog ham med i forlystelses parken os kendt som tivoli og der kunne de prøve alt muligt og måske ville manda glemme Zen blot for få minutter ide mindste det ville altid lægge hjertet lidt mere på is end at huske en person hele tiden. Hun så lidt på manda og så på klokken og sagde"Skal vi til at gå?" hun spiste langsomt op og sagde"ooh... nu du vel sådan lidt sikker på han ikke kan dukke op i det blå vel?.. skulle nødig ende med at rande rundt og være din barnepige vis du gik amok eller noget haha"

Han spiste lidt og gik med hende. Han var ikk vant til det, men havde det fint med at være sammen med hende. Han tænkte nogle få gange på Zen, men det var ikk så slemt. Han kiggede stille på hende og blinkede med øjnene nogle gange. Han rystede på hovedet, "nej, det skulle jeg ikk mene..." sagde han roligt og tænkte sig om. "Altså jeg har ikk rigtigt noget der kan gøre han skulle komme frem. Og det føles ikk til at han vil frem endnu..." sagde han roligt og kløede sig på hovedet. Han kiggede på ehnde emd et opgivende smil. Han aede hendes hoved, "Du skulle mere passe på dig selv end på mig hvis det var sådan..." sagde han roligt og kiggede rundt på mennesker der gik forbi. "Eller måske ogs dem..." sagde han og kiggede opgivende på sine hænder. Han gned sin pande blidt og gned sine øjne. Han gabte en smule og kiggede på hende, "måske man skulle sove lidt?" sagde han bare og kiggede på hende emd et smil. "Skal du følges hjem?" smiled ehan og aede hendes hoved.

//Smutter nu, ses... :D

//ses skrives :D//

kajika så lidt på ham og tog hænderne i lommerne på sine shorts og bed sig let i underlæben og sagde"Hmm jeg ikke bange tror jeg har oplevet være af den ting du har i din krop den anden side af din personlighed så bare rolig jeg skal nok blive og hjælpe vis han kommer frem, jeg kan klare alt haah! og hmm?? følge mig hjem tjooo det kan du vel godt men hva med dig har du et hjem siden dit brændte ned eller var det Zens lejlighed der brændte ned???"