På et besøg... (Zero= private... :3)

//SKAL logge nu, men kommer på senere i aften.
Nok ved 21 tiden... :D

Zero så på hende roligt hvorefter mændene løftede hende op i armene og benene og spredte hende helt så den rigtige Zero kunne komme til og se hende direkte på underlivet for at tænde hende før de gik i gang alle sammen

Hun vred sig og begyndte at græde igen, "Nej Zero!" skreg hun og rødmede da hun så han kiggede på hendes underliv. Hun kiggede væk, men vred sig stadig. "Man holder hvad man lover Zero!" råbte hun vredt og blev ikk den mindste smule tændt fordi hun var vred, ked af det og frustreret på en og samme tid.

Zero sukkede dybt før han tog sin p'k frem klar til ritualet "jeg beklager Keela men jeg kan ikke klare at se dig græde over jeg glemte noget så det her bliver sidste gang jeg ser dig græde" sagde han trist før han placerede den ved hendes underliv

Hun kiggede bange på ham og vred sig mere end før, hun græd og skreg højt. "Man holder et løfte Zero!" græd hun og kom fri lidt efter. Hun kom væk fra Zero og de andre kloner. Hun rystede lidt og faldte ned at sidde. Hun kiggede ned og tårer lød ned af hendes våde kinder. Mange og endeløse. "Jeg vil aldrig lade dig bestemme over noget der er mine valg! Du er min ven Zero!" skreg hun og krøllede sig en smule sammen. Hun rystede meget og kiggede på ham. Hendes øjne var fulde af had, men ogs af sorg.

"SE DU HADER MIG LAD MIG BEFRI DIG" råbte han hårdt

//krea svigt og logger nu

Hun kiggede på ham, "Jeg hader dig fordi du tror du gør hvad der er bedst for mig!" råbte hun igen og slog en næve i jorden. Hun rejste sig og gik hen til ham, hun løftede hånden og skulle til at slå ham. Men hun stoppede, "Men jeg hader dig ikk... Du tror kun du gør hvad der er bedst for mig, men sandheden er... Du ikk gør det. Kun hvad du føler vil være bedst." hun kiggede ham i øjnene og hendes udtryk var kun af medfølelse nu. Hun krammede ham blidt en enkelt gang og aede hans hoved, "Zero... Jeg er glad for dig, for glad til at ville miste dig. Men hvis du så gerne vil af med mig, så skal jeg nok lade dig være. Men jeg går ikk ud af kontrakten. Jeg forsvinder bare fra dit åsyn..." sagde hun roligt og gik baglæns. Hun mærkede hun begyndte at græde igen, men vendte sig så om og begyndte at løbe væk. Hun forvandlede sig til en ørn og begyndte at flyve væk. Hun stoppede ved et træ lidt langt væk og blev i sin ørne form. Hun havde rug for at tænke. Hun kiggede tilbage og kunne lige skimte ham med sit syn.

Zero så efter hende før han mærkede tårene presse men ville ikke overgive sig for dem uden kamp men desværre faldt en tåre hvorefter mange faldt og han gik tilbage mod sin villa sønderknust over at have såret hende så meget sandheden var at Keela virkelig var en rigtig god og forstående ven og han ville ikke miste hende heller men det var som om alt han gjorder gjorder hende ked af det og det sårede ham meget

Hun kiggede eter ham og så ham gå¨. Hun valgte at lyve hjem. Hun havde brug for at tænke lidt før hun besøgte ham igen. Hun kom ind a sit vindue som altid var åbent da hun fløj meget. Hun fik noget tøj på og krøllede sig en smule sammen, "Imorgen..." sagde hun stille til sig selv og kiggede imod bjergene som svagt kunne skimtes i hendes udsigt. "Imorgen besøger jeg ham igen..." sagde hun til sig selv og satte sig ind og så tv. Hun ville bare glemme lidt og tænke.

Zero vidste hun havde kigget på ham og valgte så at gøre noget andet end gå hjem han forsvandt og kom frem bag hende siddende oppe på taget svævende mens han så ned på hende roligt og tænkte på om hun nogensinde ville se ham eller om han skulle afsløre sig selv ærlig talt ville han ikke afsløre sig selv fordi han var bange for at hun bare ville græde igen vis hun nu troede han ville tvinge hende ud af kontrakten igen

Hun så fortsat tv og krøllede sig lidt sammen. "Hvorfor gjorde han det ogs..." mumlede hun stille til sig selv og kiggede på sin hånd. "Han lovede..." sagde hun bare og kiggede på tv'et. Hun kiggede mod vinduet, "Vil gerne tale med ham... Men hvad nytter det, tænk hvis han bare tvinger mig ud af den som han prøvede igen..." hun knyttede hænderne lidt. Hun rejste sig og gik hen til vinduet, hun lukkede det en smule hårdt i og gik hende og satte sig bagefter. Hun lagde armene over kors og surmulede en smule.

Zero lod sig falde ned foran hende "Keela undskyld det er bare mig som er overbevist om at du vil have det bedre vis du ikke kendte mig sådan er det ved alle som kender mig" sagde han trist og satte sig ned foran hende mens han så på hende

Hun kiggede en smule forskrækket på ham og hævede hånden til at skulle slå ham. "Forsvind!" hun stoppede op og så på ham. Hun troede det var en der ville angribe hende eller stjæle. Hun holdte sig lidt for munden, "Zero... Hva... Hvad laver du her..." spurgte hun undrende. Hun tænkte først nu over hvad han havde sagt og kiggede ned. "Men du tager fejl, sådan er det ikk ved alle..." sagde hun roligt og kiggede på ham. Hun havde et roligt udtryk, men ogs lidt surt. Hun var stadig lidt vred over at han næsten voldtog hende.

"undskyld" hviskede han og gik hen til vinduet igen han så kort rundt i hendes lejlighed "hvorfor er vi i min villa når du har en lille hyggelig lejlighed her" spurgte han undrende men trak på skulderen og åbnede vinduet hvorefter han lettede

Hun løb hen og tog fat i hans ærme inden han fløj. Hun ville ikk have han gik nu. "Jeg har altså naboer hvis du har tænkt dig at gøre det...!" sagde hun som sit forsvar og kiggede på ham. Hun trak ham lidt væk fra vinduet.

Zero så på hende "okay" sagde han og begyndte langsomt at fordampe han blev til bitte små mikroskobiske ildkugler som fremviste den dampende formation som man kunne se mens han langsomt forsvandt fra højre kropsdele til venstre

HUn kiggede på ham og rystede på hovedet, "Nej Zero..." mumlede hun stille og kiggede bedene på ham. "Du må ikk gå nu..." sagde hun og knugede sit hoved ind til ham. "Vil ikk være alene lige nu!" sagde hun og holdte lidt hårdt fast i ham, men mærkede han så småt begydte at orsvinde.

Han skubbede hendes arm af ham og blev fast form "undskyld jeg skubbede din arm væk men vis jeg blev fast form imens du havde armene om mig ville du sidde med din arm igennem mig midt i min brystkasse vis du forstår" sagde han og så på hende fortsat

Hun nikkede stille og kiggede på ham. Hun gik hen og krammede sig ind til ham igen. Hun nussede hovedet til ham, "Du gør det ikk igen, vel? Lov mig det på dit liv og din Kaia." sagde hun bestemt og kiggede på ham med et alvorligt blik.

Han så på hende "jeg lover det må jeg dø vis jeg gjorder det igen" sagde han før hans øjne blev helt røde og derefter normale igen det ville sige han lige havde indelagt sig selv endnu en ny forbandelse men lagde ikke selv mærke til det fordi han kiggede på hende

Hun smilede let og nussede hovedet til ham, "Det er godt Zero!" smilede hun glad og kiggede rundt. Hun rødmede lidt, "Så ser du vel ogs mit hjem..." sagde hun og kløede sig bag hovedet. Hun kiggede på ham igen og bed sig en smule i læben.

Zero smilede roligt "det lover jeg" sagde han roligt før han bukkede hovedet ned og kyssede hendes kind "men lige nu er jeg mere interesseret i en seng vi kan 'træne' i" sagde han frækt og halv liderligt fordi han faktisk var liderlig og havde en halv stå dreng under bukserne

Hun smilede glad og krammede ham blidt, hun rødmede. Hun kiggede på ham og bed sig i læben, "øhm..." hun kiggede i mod en dør og derefter ham. "Øhm... Det.. Jeg ved ikk..." hun kiggede ned. "Jeg har naboer, og måske ender vi med det hele..." hun tog en hånd til hovedet og tænkte sig lidt om.

"hej vis du bliver smidt ud herfra så flytter du ind til mig og jeg lover at være blid så du kan vende dig til det så du ikke stønner for højt" sagde han og smilede til hende mens han så hende i øjnene han ville virkelig gerne hjælpe hende nu for nu havde han ikke rigtig noget valg men desværre havde han kun i nat før forbandelsen ville dræbe ham

Hun kiggede på ham og rødmede en smule, "Øhm... Ok..." sagde hun stille. Hun tog hans hånd og gik imod døren hun havde kigget på tidligere. Hun fik ham til at komme ind og lukkede døren efter dem. Hun bed sig lidt i læben. "He-her..." sagde hun. Hun kiggede på sin seng, den var på størrelse med en dobbelt seng fordi hun sov for uroligt til at kunne have en almindelig eneseng uden at falde ned på gulvet. Hun kom i tanke om noget, "Jo! Dine øjne blev egentlig røde på et tidspunkt!"