Falling down in a black world.. or maybe not. - Midori.

Sted: Udenfor Di Morga :: Forét - Skoven.
Tid: Omkring klokken 23:00, tæt på midnat.
Omgivelser: Chariot.
Vejr: Mørk himmel med stjerner, en smule blæst kan mærkes i vinden.
Dato: 4. september.
_________________________________________________________________________________________________

Chariot, en dreng på 18 år som var en is dæmon gik rundt inde i skoven, imens at han trak vejret roligt, inden at han trak en dyb indånding, han tog tunge skridt, da han havde militær støvler på, hvor der både var metal på sko snuden og under skoen. Han havde sorte tætsiddende bukser på, med en kæde hængende ned på den ene side af hans bukser, som raslede når han gik. Han havde læder handsker på og en sort t-shirt på hvor han udover havde en sort frakke på, der havde en hue, som han tog op over hovedet, imens at han gik, hans sorte hår sad glat som det skulle. Et tøvende suk gled igennem hans læber, imens at han betragtede græsset, som var det noget han fandt interessant, hvis folk gik forbi ham ville de ikke have øjenkontakt med ham, mest pga hans påklædning. Men han var ligeglad om hvordan folk tog ham. Han var den person som han var, Chariot Gorgeous. En dæmon som havde eksisterede længe, han rettede lidt på sine briller, som han altid havde på sig, da han syn var blevet sløret efter at han var blevet genfødt. Hvad skulle han lave i skoven? Der var stille og ikke en skikkelse at få øje på. Men så igen, han skulle også finde et sted at sove, da han ikke havde noget hjem. Chariot var også blevet hjemløs efter at han var blevet genfødt. En masse ting var sket for ham, og han kunne ikke rigtig tænke klart snart, efter at der fyldte så meget inde i hans hoved, lige til at han kunne få hovedpine af det.

Man kunne hører nogle lidt paniske skridt komme nærmere den unge dæmon der nu befandt sig i skoven... Dog ikke bevidst nærmere mod ham
Det var en ung dreng mde meget femine træk der kom halvt løbende, halvt gående gennemskoven
Han var faret vild og så ret så bedrøvet ud
Han havde hvidt tøj på, skjorte og bukser... meget fint silke ligesom hans hud føltes som
hans lyse blonde hår flagrede stille i vinden.. samtidig med han krystal klare blå øjne kunne ses tydeligt... dog vendte hans blik ned mod jorden, hvilket gjorde at han lige nu...løb ind i den unge dæmon
"ngh..." han stod ind mod ham lige nu

Chariot fik et chok da han mærkede at en ukendt skikkelse pludselig løb ind i ham, der skete ham ikke noget, han stod bare stille og så på drengen.. kvinden? Chariot lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på den ukendte skikkelse. "Er du okay?" spurgte han stille og fugtede let sine læber, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Han bed sig dernæst en anelse hårdt i læben, så der kom et bide mærke i hans underlæbe. "Og.. hvorfor løb du i sådan en fart?" spurgte han dernæst af ren nysgerrighed. Han trådte ubevidst et skridt tilbage, så der kom noget mere mellemrum imellem dem, ikke fordi han havde noget imod at stå tæt på nogen, men det magtede han bare ikke, efter det som han havde været igennem, hvor han havde mistet de personer som han elskede højt af hele sit hjertet, men selvfølgelig havde han selv ødelagt det, men hvad kunne han gøre? Han var blot en mand med dæmoniske kræfter?! Som alligevel følte sig menneskelig med en masse følelser som han ikke kunne finde ud af og styre.

Mido tog sig stille til hovedet før han så på drengen der stod foran ham
"...undskyld Hr" sagde han stille og bukkede blidt for ham "det var ikke meningen...jeg" han kiggede lidt panisk rundt, for han var virkelig bange for mørke, og anede ikke hvor han var lige nu
"jeg....jeg er faret vil Hr og hørte noget" han stammede lige så stille men hans stemme lød ren og melodisk
"er ked...af jeg løb ind i dem Hr, det var virkelig ikke meningen" hans øjne virkede triste nu i det hans så ham ind i øjnene "kan de tilgive mig" han rystede lidt af skræk for om der var nogen ude i skoven lige nu

"Kald mig ikke hr..." sagde han roligt og lod sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe, inden at han nikkede forstående, som bekræftelse på at han godt havde forstået det som han havde sagt. Chariot tog fat i hans hånd og trak ham med over til et træ, han gjorde sådan at han selv lænede op af træet, inden at han trak drengen ind til sig. "skal nok hjælpe dig med at blive rolig.. men du må love mig ikke at kalde mig hr igen" sagde han stille og sukkede lydløst. "Chariot Gorgeous" præsenterede han sig, det var første gang at han havde mødt en person være så bange og panikslagen. Chariot forstod ikke hvorfor at han gjorde det, eftersom han var i sit deprimeret humør. Som gjorde at han kunne blive sur på hvert øje blik. Men han havde åbenbart reagerede anderledes.

Mido blev hevet med hen mod træet og trukket ind til drengen... En svag rødmen var allerede starten da drengen rørte ham og den fortsatte med at brede sig da han hev ham ind til sig
"mmh... o..ok" han kiggede lidt flovt ned i mod jorden indtil han sagde hans navn.. han kiggede drengen ind i øjnene og smilte så sødt med sine røde kinder
"Midori..." svarede han stille "rart at...møde dem Chariot"

"Du skal heller ikke kalde mig dem.. bare Chariot eller du..din du ved bruge det.. er ikke kongelig på nogen måde" sagde han og bed sig i læben, inden at han nikkede kort, da han fik hans navn at vide, han fortrak sine mundvige i et skævt smil. "Hvad laver du her ude så sent.. når du ikke kan lide at være her ude så sent?" spurgte han forsigtigt og fugtede let sine læber, imens at han kiggede på ham. Chariot undrede sig lidt over hvad han rødmede over, men han sagde ikke noget til det. Og utroligt nok at han ikke var løbet sin vej. Chariot var noget af en mystisk person som gik beklædt sådan at han skræmte andre væk.

Mido nikkede stille til det han sagde og kiggede så ned, hvilede sit hoved ind til ham og sukkede "jeg... var til en aktivitet efter skolen... men... så for jeg vild på vejen hjem og jeg aner ikke hvor jeg er udover at her er skov" han så på ham igen med bedrøvede øjne, så hans briller og smilte stille "det er synd du...skal have briller på, for så kan man ikke se direkte ind i dine øjne"
han smilte blidt til ham

Han lyttede til det som Midori sagde og nikkede så kort, til at han havde forstået det. "Okay.. det er i skoven du er, udenfor Di morga" sagde han roligt, og smilede skævt imens at han kiggede på ham. "Jeg.. har ikke prøvet at tage dem af mig.. fordi jeg er bange for at mine evner bliver for ukontrolleret til at jeg kan styrre dem" sagde han stille og bed sig diskret i underlæben, han var virkelig bange for at få dem af, selv når han skulle sove eller i bad, noget lignende. Fordi det ende for det meste med at han kom til at fryse stedet helt til med de omgivelser som han stod i. Og han var endnu mere bange for at fryse et væsen til, hvis det kunne lade sig gøre. "Grunden til at jeg bære briller" sagde han så med et lille nik.

Mido så på ham "mmh... jeg er altså sikker på du sagtens ville kunne styre dine kræfter, selv hvis du tog dine briller af... men det er er vel også bedst hvis de lærer det i stedet for? er det ikk?" han stod ind til ham "mmh... det her er rart" han smilte stille og lænede sig en lille smule mere ind til ham "de er blød" Han lukkede stille sine øjne og stod stille der... lyttede til hans vejrtrækning og hans hjerte lyd,

"Det har mere at gøre noget med tillid til andre.. med at stole på andre.. det har jeg det svært ved lige for tiden" sagde han stille og undslap et lydløst suk. Inden at han vidste af det kyssede han, Midori blidt på hans hår. "Skal jeg følge dig hjem?.." spurgte han forsigtigt og tog en dyb indånding. "Vi kan jo ikke.. eller du kan ikke være her ude hele natten" sagde han og trak svagt på skulderen. Imens at han så ned på ham.

Mido kiggede op på ham og smilte stille "mmh... det må de...du godt Chariot" han skubbede sig lidt væk fra ham og rørte ved sit hår der hvor han havde kysset ham "t...tak" hviskede hans stille og rødmede lidt "men... Chari, hvis du en dag har brug for nogen at snakke med og stole på... så vil jeg gerne være den person" han vendte sig stille om "... jeg...bor ved domkirken"

Chariot så på ham inden at han gik væk fra træet, "Følg efter mig" sagde han så og nikkede svagt til det som Midori sagde. Imens at han begyndte at gå ud fra skoven, de skulle i Di Morga for at de kom til domkirken. "Hvorfor i domkirken?" spurgte han stille imens at han gik, kiggede af og til over hans ene skulder for at se om Midori kunne følge med. Eller om han skulle stoppe op med at gå, og vente på ham. Chariot lukkede sine øjne lidt, imens at han gik. Han trak vejret roligt og slappede af i kroppen imens at han nød at høre til naturen.

Mido fulgte stille efter med lidt hurtige skridt for at kunne følge med "mmh... min bror arbejder der... og det er faktisk ret hyggeligt" han kom op ved siden af ham og tog fat i hans hånd.. den var silkeblød og varm. "tak for hjælpen" sagde han stille og smilte sødt, holdte stadig fat i hans hånd "det er okay, ikke også... for så kan jeg følge med..." han så ind i Chariots øjne og smilte varmt

"Okay.." sagde han stille og hævede det ene bryn da han mærkede Midori's hånd i sin, "Det... er i orden" svarede han med et lille nik. "Og så lidt" smilede han skævt, hvis han stadigvæk var en dødsengel i dag, ville han sikkert ikke have hjulpet ham. Chariot var virkelig glad for at blive genfødt, at være en is dæmon som han var. Måske ville han prøve at tage sine briller af på et tidspunkt, men han vidste bare ikke hvornår han turde. Nogen gange hadet han faktisk at gå med briller. Men han blev jo også nød til at gå med dem, fordi hans syn var blevet sløret, så han så ikke så godt. Hvilket han også frygtede.

Mido klemte hans hånd lige så stille "heh...det er jeg glad for Chariot" han var helt glad over at holde ham i hånden og at han lod ham holde hans hånd... Han følte sig helt tryk og så glad over det. "Hvor bor du egentlig henad Chariot" han så lige ud mens de gik men så så på ham i nysgerrighed over hvad han ville svare
"for hvis kan du sagtens overnatte hos mig"

"Har ikke nogen steder at bo.." sage han stille og bed sig let i underlæben, imens at han fortsatte med at gå, inden længe ville de være i Di Morga. "Jeg har været hjemløs lige siden at jeg blev genfødt" smilede han skævt, man måtte betale en pris for at blive genfødt, og lige meget hvad, så var han glad for den person som han var i dag, han skulle bare lærer at være lidt mere udadvendt. Da han var meget indelukket for tiden, Chariot klemte ligeledes forsigtigt hans hånd og der var stadigvæk plantet et lille smil på hans læber, "Tror også at vi er godt.. trætte når vi ankommer til domkirken" sagde han og trak svagt på skulderen, inden at han pludselig slog sine sorte vinger ud, og trak Midori ind til sig, førte sine arme omkring ham, "Hold godt fast" sagde han stille inden at han lettede fra jorden og fløj med lidt hårde vinge slag mod Domkirken, da de var nået ind i Di Morga. Selvom han nok havde vinger, og var mere stærk end ham som sådan, ville han gerne bære ham og flyve ham hjem.

Mido så på ham med et lidt bedrøvet blik "oh...det er jeg ked af Chariot... men de kan sagtens bo hos mig indtil de finder et sted at..." mere noget han ikke at sige før at han blev hevet ind til drengen og de fløj op mod himlen. Det var underligt at det ikke var hans bror der fløj med ham men en dreng der faktisk var lidt fremmed for ham.

Mido kunne ikke selv flyve da hans vinger ikke var fuld udviklet endnu...de var få små, kun sådan nogle der lignede dem man kunne købe til fastelavn eller noget, hvis man ville klædes ud som en engel... men de var utrolig hvide af sin slags
"mmh... nu må de ik...tabe mig vel" han holdt lidt stramt fat om ham men stadig så han kunne trække vejret og flyve

Chariot grinede stille, "Nej selvfølgelig taber jeg dig ikke" sagde han og fugtede let sine læber, imens at han også holdte om ham. Der gik ikke lang tid før at han landede ned på jorden så de stod foran domkirken, han stillede Midori forsigtigt ned, "Du kender mig jo næsten ikke... og jeg ved ikke.. om det er en god idé.." sagde han stille og hævede det ene bryn, imens at han kiggede lidt skiftevis på Midori og Domkirken, han havde aldrig været inde i en kirke før af hvad han kunne huske. "Vil din bror ikke blive sur?" spurgte han en smule hæst. Inden at han lod sine vinger forsvinde ud af det blå. Han lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på Midori. Inderst inde ville han gerne, men han kunne ikke få sig selv til at sige ja.

Midori smilte stille "kom nu bare" sagde han med en blid overtalende stemme og tog fat i hans hånd "det er ikke første gang jeg har taget en hjemløs med hjem så tror ikke min bror bliver sur af det...desuden er han ikke hjemme lige nu" hun kiggede lidt ned og gik hen i mod døren medens han holdte fat om hans hånd "desuden så ser du træt og sulten ud, og jeg kan slet ikke finde ud af at lade nogen alene udenfor når de ikke har noget sted at bo"

Uden at holde sig tilbage, følte han med Midori ind i Domkirken, når Midori gerne ville have at han kom med, så fulgte Chariot med ham. "Okay.." sagde han stille og nikkede kort til det som han fortalte. "Ja.. trænger mest til at sove" sagde han og bed sig let i underlæben, inden at et gab undslap fra hans læber, "Undskyld.." sagde han for at han havde gabt. Han var godt træt, men alligevel kunne han heller ikke finde på bare sådan at falde i søvn med det samme, når han var på besøg hos Midori.

Mido smilte sødt til ham "årh...du skal da helt klart have noget søvn" sagde han så og klemte hans hånd stille, medens han gik op af trapperne med ham følgende efter sig
"du kan få lov til at sove i min seng, så tager jeg bare min brors" han kiggede sig over skulderen tilbage på ham før han så frem igen og åbnede en dør der så utrolig ren ud i forhold til at den førte op til loftet "heh... her bor jeg så" der var ufattelig rent, det eneste der så ud til at rode det var en af sengene som ikek var redt "heh"

"Rent" sagde han smilende, da han kom med ind på hans værelse og så sig omkring, "Hvis.. du vil må du gerne sove ved siden af mig" sagde han stille og klemte forsigtigt hans hånd, "Men.. ellers et flot værelse du har" svarede han og nikkede. Han kiggede lidt ned af sig selv, inden at han kiggede hen på Midori og afventede lidt på hans svar, han rødmede en smule, "Hvad for en seng er din?" spurgte han dernæst af ren nysgerrighed.

Mido kiggede på ham "det kan jeg da godt" han kiggede rundt "den rene hvide seng... eller den uredte sorte seng" han grinte sødt og så på ham "det er min den hvide" han slap hans hånd "oh...ehm..hvis det er så har jeg toilet og bad" han gik hen mod en anden før og åbnede "herinde, det er badekar og normalt toilet, dog rigtig mange spejle" han så mod ham, kunne lide hans rødmen, for så var han ikke altid den eneste
"hihi.." han gabte lidt og lukkede døren...gik så hen og lagde sig i sin seng "mmh...dejlig blød"

Chariot lod sine øjne følge efter ham da han gik over mod badeværelset, for at vise Chariot hvor det var, "tak" sagde han stille og tog sin lange frakke af og smed den stille ned på gulvet, imens at han så lidt efter Midori der smed sig over i sin seng, han bukkede sig ned og begyndte at åbne sine snørrebånd på sine støvler og trak dem af sine fødder, som han stillede hen ved siden af sin frakke, så han kun var iført trøje og bukser og strømper samt med at han stadigvæk havde sine briller på inden at han gik hen til Midori og hans seng, hvor han kravlede op og lagde sig ned ved siden af ham. "Mhm" kom det stille fra Chariot, han lagde sig stille ind til ham.