What the f*ck am I doing here!? [Angel]

Næste morgen.. ret sent. Sådan cirka ved en 1 tiden om eftermiddagen begyndte Natalie atter at røre lidt på sig. Vise livstegn. Hendes øjenlå sitrede kort før at hun åbnede sine øjne i små blink. Hun glippe lidt med dem da sollyset strålede ind af vinduet fra en overskyet himmel. Hun satte sig roligt op og gned sine øjne. Hun opdagede at hun abre var faldet u søvn med tøj og det hele men hvad gjore det. Hun så lidt over mod Angel før at hun så steg ud af sengen. Hen til døren og videre ud af den for at gå på jat efter et badeværelse.

Angel vågnede med et sæt, da døren pludselig lukkede. Han gned sig lidt i øjnene og kiggede til siden. Natalie var der ikk. Det var nok bare Natalie der var gået. Han rettede sig lidt ud og satte sig op på en mærkelig udstrækt måde, hvilket førte til at stort gab. han kløede sig let i nakken og satte det ene ben ned på jorden. og så det andet. Han gik zombiet hen mod døren og åbnede den stille. stak sit hoved ud af døren, men orkede ikk at kigge andre steder end ned i gulvet. Angel bakkede baglænds og væltede pga en af hans sko flød. "av "

Der gik ikke læge før at Natalie langsomt kom ind i værelset igen. Hun så ikke mere 'søvngængerne' ud. Men mere frisk men alligevel havde det ligegyldlige ansigts udtryk fundet sin plads. Det første hun så var Angel. Hvad lavede han åp gulvet. Hun studerede det et sekund før at det slog hende at han nok var væltet eller snublet. "Ehm.. ER du okay??" spurgte hun ham med en rolig stemme og lukkede døren bag sig. Hun trådte et skridt hen ved siden af ham før at hun så satte sig på hug og så lidt på ham med hovedet på skrå. Hendes rødlige hår bølgede som sædvanligt ned over hendes skuldre siden at hun havde taget elastikken ud.

Angel lå lidt og kiggede op i luften før Natalie kom. Han kiggede på hende og overhørte hun sagde noget. Han så bare hendes læber bevæge sig. Han betragtede dem lidt og satte sig op. "hov" sagde han bare og betragtede stadig hendes læber. Hvorefter han betragtede hendes ansigt. Han kunne godt li' det. Han satte sig i skræderstilling og af træthed, lænede han sin pande op af hendes. Deres næser rørte akkurat lige hinanden. med halv åbne/lukkede øjne kiggede han på hendes.

Natalie blev ret udrende og samtidig ret overrasket over hvad der så skete nu. Hun forstod ikke helt hvorfor at han plduselig ahve lænet sig ind mod hende. Og lagt sin pande mod hendes. Samt at deres næsetippe snittede hinaden. Hun gjorde til at starte med ikke noget ved det. Han så ret træt ud når hu så ham i øjnene. Hun rødmede ikke ligefrem lige som andre generte piger ville gøre. Der skulle faktisk ret meget til at få hende stil at rødme. Enten skulle det være feber eller også.. ja noget. Hun løftede så sine hænder og lagde sin på hans skuldre hvor efter at hun roligt fik skubbet ham væk fra sig emd en blid bevægelse. "Ehm.. Tror du ikke du har brug for lidt mere søvn??" Hun lagde igen sit hoved p skrå og slap igen hans skuldre da hun mente at han nok ville kunne holde sig siddende rettet op via ham selv.

Han lod sig puffe væk og satte sig ordentligt ned. "jeg er egentligt ikk.. træt" sagde han og kiggede på hende "er mera bare lidt slap i det" han smilte et halvfordærvet smil og kiggede ned i jorden. Der sad han lidt og kiggede. samlede lidt krafter. Han tog stille sin sko og tog den på. Hvorefter han strækte sig hen for at nå den anden. hvilket han ikke kunne. han sukkede dybt og smed sig hen af gulvet for at nå den. "yeah man" udbrød han og halede skoen ind via snørebåndet. Han stak let sin fod i skoen og rejste sig op. "nå.." han kiggede ned på hende "sker der noget spændene idag" han smilte med fornyet styrke. som om at han havde været vågen i laang tid.

Natalie prøvede at holde sin latter inde da han lavede sit meget komiske forsøg på at få fat i sin sko der underligt nok lå lidt fra den anden. Han havde vist bare smidt den et eller andet random sted på værelset. Men det lykkedes hende ikke rigtigt. Eller det blev kun til et svagt fnis fra hende men det var måske nok til at han ville kunne høre det. Hun reste sig så også op lige som Angel og så lidt på ham mens at hans ord kom ud af hans mund. "Ehm.. Ikke rigtigt.. Eller det ved jeg ikke helt. Jeg vågnede for godt et kvarter siden, paphoved men måske er en eller to biler blevet brændt her til morgen.. Eller hvad ved jeg" sagde hun lidt undrende og forvirret men ikke nedgørende. Hun trak bare lidt på skulderen hvor på at hun gik hen til sengen og satte sig på kanten. Hun tog så fat i sit hår og begyndte med smidige og bløde bevægelser at samle det i en hestehale. Som nok lidt efter ville blive til en knol. Håbede hun da.

Han stillede sig lidt op af væggen og kiggede på døren. Han var begyndt at blive lidt halv sulten. "tror duh at damen nede i receptionen smager godt" han så hen på natalie "tror duh hun har noget imod at blive bidt" han grinte lidt men så så mere seriøs ud. "skal seriøst snart have noget mad. Vil duh med på 'jagt'" Han rejste sig ordentligt op og afventede spændt hendes svar. som han selfølgelig håbede var jah, eller noget der lignede et jah. Han kunne næsten ikk vente på hendes svar, så han gik hen til døren og tog fat i håndtaget.

//undskyld jeg skriver så kort oO min fantasi er lidt død tror jeg :n //

Natalie så ikke på ham men bare ind i spejlet foran hende. Hestehalen blev en succes men ellers blev selve knolen først fin nok efter anden gang. "Hvis du er sulten vil jeg råde dig til at blive væk fra damen nede ved receptionen. Tro mig jeg har prøvet hende.. Ikke af egen frivijle dog" sagde hun stille og roligt og så så over mod Angel. Med et lidt tøvende blik og sådan og hun fumlede med sine fingre. Sdåan ved at flette dem ind i hianden flere gang. "MEn hvis du tør kan du bare tage en tør af mig" Hun sagde det meget svagt og hendes blik var igen rettet mod spejlet mens at hun rettede på pandehåret bare for at få ham til at tro at hun ikke lige havde sagt det hun ahvde sagt. Men hun mente det skam. Hellere hende end en eller anden syg stodder der alligevel ikke har et liv.

//Hehe ^^ Det er helt okay.. Jeg prøver at få så meget på som du kan svare på :3//

Angel grinte stille af det og kunne tænke sig til hvordan det ville havet set ud. han så det lidt i tegnefilms format.

Han vendte sig overrasket imod hende og kiggede lidt uforstående. Prøvede at læse hendes øjne, hvilket var svært da hun kiggede ind i spejlet. Han stod lidt og fumlede med det sorte dørhåndtag. Han kiggede over på hende igen. Han stillede sig med sin front imod hende og tog et enkelt skridt hen imod hende. Mente hun det virkelig. måtte han virkelig bide hende? Han tog endnu et skridt.. og så et til og pludselig stod han foran hende. Han bøjede sig stille ned og satte sig på hug. Hans hjerte bankede hurtigere, hvorfor var et godt spørgsmål. Han havde jo bidt andre folk før, hvorfor skulle det være anerledes denne gang. Han tog stille sin hånd og fjernede forsigtigt hendes hår væk fra halsen. Han betragtede hendes ansigt imens for at finde ud af om hun stadig mente det. han tog nu den anden hånd og rykkede lidt på hendes hoved med to fingre så han bedre kunne komme til. Angel tog sig hoved tættere på og kyssede hende en enkelt gang på halsen før han bed, som tak.

Natalie så så igen over på ham da han kom gående hen mod hende. Med tøvende skridt? Hvorfor mon? Det tænkte hun så ikke mere på lige nu. Hun betragede bare hvordan at han bevægede sig hen mod hende. Hvordan at hans blik studerede hendes anisgts udtryk for at finde et svar på et spørgsmål. Hun så så op på ham da han stod ligeforan hende. Og fulgte ham med blikket da han satte sig på hug så hans hoved var lige ud foran hende. Måske lidt højere end hende men det kunne vel være ligeglad. Da hun så kunne mærke hvad hånd strøg gennem den smule hår der åbentbart var kommet ud af hendes sjuskede frisure for at komme bedre til forstod hun at han havde taget imod hendes tilbud. Hun var stadig lidt usikker. Hun havde ikke selv prøvet at blive bid sådan rigtigt. Jo et par gang i øreflippen men ikk mere. Hun lænede så selv sit hoved lidt til den ene side som han også selv skubbede det til. For at være lidt mere samarbejdsvillig. Hun sank en lille klumpda han nærmede sig hende og hun blev lidt undrende da hun først kunne mærke et kys blive placeret på hendes hals før at en smerte gik gennem ehndes krop som et stød på højt punkt. Hun var ved at skrige men hold det i sig og hendes hænder greb hårdt fat i dynen der var blevet lagt på sengen. I starten vidste hun ikke hvad hun så gjorde nu men det gik op for hende lidt efter. Hun begyndte stille og roligt at trække sig selv tilbage som om at hun så troede at hun kunne flygte fra hans bid. Men det ville nok bare ende med at han lå over hende på sengen og stadig med sine tænder i hendes nakkekød. Hun tog nogle dybe gisp for at kunne slappe mere af og det så da ud til at hjælpe lidt.

//woa langt oO xD //

Han prøvede at være så forsigtig som muligt, hvilket vist ikk virkede særlig godt. Han slap stille sit bid efter lidt tid og kiggede uroligt på hende "er duh okay" spurgte han stille, næsten viskende... En lille bloddråbe løb stille ned af hendes skulder. Han slikkede den stille væk, helt op til bidmærkerne hvorefter han igen kyssede hende tak. Han satte sig ordentlig ned på hug, på en mere afslappet måde. Han tog sin arm og tørrede sig om munden, hvilket ikk hjalp så meget, da der stadig var lidt blod på hans hage. "MÆT" sagde han lidt højt og smilede taknemligt til hende. efterfulgt af et til "er duh OK" med et uroligt blik.

Natalie satte sig langsomt og forsigtigt op igen efter at hans tunge havde strejfet hendes hals endnu en gang. Det gjorde lidt ondt da den nåde hendes bidemærker men det var ikke sådan at hun ikke kunne klare det. Hun avr lidt svimmel lidt tid men hendes hånd var ikke lagt på hendes hovd men mod hendes hals for at holde blødning. Stoppe den nogenlunde. "Ehm.. Ja jeg er okay. Du fik jo heller ikke lov til at tage så meget inden du var mæt" sagde hun helt afslappet som om at det var det mest naturlige at sige lige som et 'Hej' eller sådan noget. Hun knejsede med nakken og et lettet suk kom fra hende. Hun så så spørgende samt bedende på Angel. "Vil du måske være en rigtig gentleman og så hente et af de store plastre er ligger i den der skuffe?" Hun pegede mod en af de små skuffer i komoeden. Hun havde været her tit nok til at vide hvor førstehjælps tingene lå. Hun fjernede så sin hånd fra nakken og slikkede selv den smule blod der havde lagt sig i hendes håndflade væk. Hun væmmes hendes eget blod men af og til måtte man tage det sure med det søde. "Og hvis det ikke er for meget forlangt så må du gerne sætte det over bidemærkerne.."

//Srry! x3 Kunne ikke lade være..//

//lade hver med hvad.. det lange indlæg? xD//

Angel nikkede ivrigt. self var han en gentleman og self ville han hente det til hende. Hun havde lige stillet hans sult!. Han rejste sig hurtigt op og gik de 2meter der var hen til komoden. Han åbnede skuffen hun havde peget på og tog første-hjælps kassen ud. Han rodede lidt rundt inden han fandt plastrene og tog et enkelt ud. Han gik tilbage til Natalie, og lod kassen stå fremme. Angel satte sig på hug igen. Slikkede hurtigt det blod som havde nået at komme frem igen. Han fjernede så papiret fra plasteret og lagde det forsigtigt på hendes hals. "sådan" sagde han kort og satte sig op på igen ved siden af hende. "nu behøver jeg ikk bide fru gammel dame" sagde han og smilte lidt.

Natalie lod ham igen strejfe sin tungespids mod hendes hals for at få fjernet nået mere blod. Dog tænkte hun at han nok bare havde kunnet tøre det væk men måske havde han fået en smag for lige netop hendes blod. Det håbede hun egentligt ikke. Men det kunne jo sagtens ske. Det var jo ikke ligefrem rent siden at hun var en blanding. Men hendes blod var ikke lige det som man gik ned og købte i den nærmeste købmand.. eller slave handel for den sags skyld. Hun lænede sit hoved lidt på skrå så han bedre kunne sætte plastret på og da det så sad på førte hun sin hånd op og gned blidt det ømme punkt hun nu havde fået. "Tak.." Hun kunne så mærke hvordan at han satte sig ved siden af hende på sengen. Ikke helt klistret op af hende men heller ikke tre meter fra hende. Hun så så over mod ham. så kom endnu et fnis fra hende efter hans lille kommentar. "Nåeh okay ja.. Jeg troede ellers at den lille vampyr havde været godt igang med sit flirteri med 'den gamle dame' havde han ikke..?" sagde hun drillende og et smil kom frem på hendes læber. man kunne sagtens høre at hun abre lavede sjov men kunne ikke holde det i sig.

//Ja.. Af og til sker det abre >___< Men jeg må logge Q___Q Skrives ved imorgen!//

Han grinte lidt af hendes kommentar. "uuh jah, stor flirt med gammel'damen" Han lavede kyssegrimasser "uuh gammel'damen MYSMYS" vente sig lidt væk fra hende, og krammede sig selv så det - eller det skulle ligne - at han kyssede og krammede nogen. som som at de skulle til at falde om på sengen og.. you know.. gøre det. Han vente sit hoved om mod hende med et stort bredt smil. "jeg burde være skuespiller ing!" sagde han lidt for sjov, men egentlig også lidt seriøst. Da han var yngre ville han gerne havet været skuespiller. Men nu ville han gerne være berømt musiker, som spillede heavy metal / rock. Han strøj stille sit hår lidt til siden.

Natalie lod et lidt større smil vokse frem på hendes læber. Og endnu en fnis. Hun tillod sig ikke særlig tit at grine af noget. Og hendes smil havde ike været på det højeste siden hun var 6 år. Den gang hvor at hun bare kunne tage alt med et smil og en dum undskylding. Den gang hvor at hun løb og legede med sine venner og også bare grine af når hun snublede over sine egne ben da hun selv vidste at det nok havde set utrolig sjovt ud men sådan var det ikke mere. Hendes hjerte var blevet frøset ned og hun havde det ikke særlig nemt at vise omsorg og kærlighed. Men hun kunne ikke nægte at dette var sjovt. Hun vidste go sagtens hvad der var sjovt og alt det der. Hun hold sin ene hånd op foran sin mund som om atd et ville hjælpe med at holde sit grin tilbage. Og af alle disse anstrengelser begyndte en svag rødlig glød at samle sig i hendes kinder. Hun slappede så lidt mere af da han avr færdig. OG rødmen forsvandt også lidt efter. Hun lagde sit hoved på skrå og nikkede kort. "Ja viiiiildt meget" Selv havde hun før i tiden drømt om at blive forfatter eller bare lære små irriterende røllinger en smule karate. Eller måske blive pianisk Men det tænkte hun ikke så meget om mere. Hun havde et arbejde i teatret for tiden. Hendes første skridt mod mucials.

Han kravlede med lidt besvær op på sengen og stillede sig 'vigtig' op på den. Han tog den ene hånd op, som om han holdte noget. "to be" sagde han med en underlig stemme og kiggede på sin hånd "or not to be" fortsatte han, efterfulgt af et lidt nedeholdt grin i et forsøg på at holde masken og det fisse'fornemme ansigt. Han 'skuede' ned på natalie og kiggede op igen "hvordan var det?". men inden han nåede at få et svar begyndte han på det næste 'skuespil'. Han kastede sig ned på knæ, og lod som om han holdte en rose, som om han skulle til at gi en til natalie. "ååh natalie" dånede han og tog den anden hånd op til panden og kiggede op i loftet "hvorfor kan vi ikk elske, som i de yngre dage" han sukkede dybt, og kiggede hen på natalie igen. "eller var der bedre"?

Natalie sad desperat og prøvede at lade være med at grine eller bare smile. Men det lykkedes hende ikke helt. Hun fik et smil frem men latteren blev blot en få fnis som sagtens kunne høres og se at hun prøvede at holde tilbage. Da han så var føærdig lod hun hendes klare grå øjne hvile lidt på ham og smilet var det stadig. Det var ikke ligefrem hver dag at mna fik lov til at se det fremme så længe som denne gang. "Godt.. Du kunne med sikkerhed blive til en skuespiller.." sagde hun stille og roligt som svar på hans spørgsmål. Så så ihun igen væk og smilet forsvandt endnu en gang. Hun rejste sig atter op igen og gik hen til der hvor hun bare havde smidt sine sko. De sorte slidte balarinaer men stort set ikke så hende uden. "Nåeh men... Tak for underholdingen, Angel.. Men jeg tror desværre jeg må se at komme hjem ad. Jeg har lektier og pligter der skal klares.." Hun fik hurtigt stukket sine fødder i skoene og gik hen mod døren. Hun havde stadig en forbinding om hovedet efter den lille ulykke aften før. Utroligt at hun havde det fint nu. Og så efter at han havde taget en smule lbod fra hende. Hun var dog heller ikke på toppen lige nu men skjulte det godt. Hun sendte ham et blik før at hun lagde sin hånd og trykkede håndtaget ned for derfter at gå uden for på gangen.

//Sowie!! At jeg ikke svare før nu!! >_____< Havde ikke lige set du havde svaret...//

//sorry jeg først svare NU, har bare ikk rigtig haft tid, glemt emnet lidt og ikk rigtig vidst hvad jeg skulle svare.//

et par dage senere:
Angel kom stille gående, med lange tunge skridt, ned af gader hvor hospitalet lå. Han havde boet på motelet de sidste par dage, og næsten ikke kommet ud fra en dør. Han betragtede hospitalet mens han stille nærmede sig det. Hospitalet fik ham til at tænke på Natalie. Han stoppede op og kløede sig let i nakken. "mon hvad hun laver lige nu". Det var tidlig aften og solen var ved at gå ned. et gammelt ægtepar kom gående ud på gaden efter fulgt af en læge som stoppede oppe i døren, og vinkede.
han smilte svagt, så svagt at selv hvis man stod og stirrede på hans mund, var det næsten umuligt at se. Han gik videre og betragtede himlens sidste lilla/røde lys. *kunne være pudsigt hvis jeg mødte Natalie iaften* Han kiggede ned imorgen og he'smilede.

"Heeey!!! Kom tilbage!!!" Pludselig lød en rungende og kaldende stemme ikke langt fra hopitalet. Lidt efter kunne man se en eller anden random mand komme løbende med et blik rettet ud bag sig. Hvor at en pige på omrking de 16-17 år kom løbende efter ham. Natalie snerrede af ham mens at et ikke ligefrem tilfreds udtryk havde lagt sig over hendes ansigt. Hendes lange bølgede rlige hår var idag sat op i to rottehaler. Ikke ehnde eget valg men hendes 'lillesøster' havde fået lov af deres forældre til at pine hende lidt den her dag. "Din satan!!!" rbte hun igen. Næsten af lungers fulde kraft. Tog sig ikke af de blikke der kom fra denne gamle aægtepar. Men anede lige at kvinden nær var besvimmet. Hun havde samtdig goså anet en velkendt skikkelse. Men var bare løbet videre.
Hun stoppede ikke op før at hun viste at hun ikke ville kunne nå hen til denne person hunhavde jagtet og indgangen til sygehuset var lagt et godt stykke bag hende. Hun stoppede forpustet helt op og stod foroverbøjet med hænderne hvilende mod hendes lår. Nogle få hudafskrabinger kunne ses i hendes ansigt og omkring hendes hænder. Dette var ikke blot ulykker men den forbandede franskehærs skyld. Men til hendes held var hun ikke så sart og blev slået ud af nogle slag og så videre.."Din...Id..diot.." stammede hun forpustet og havde nu helt opgivet at få fat på den lummel. Gad ikke mere at spilde sin tid på ham. Der var andre ting der var vigtigere. Som at holde øjnene åbne..

Angel var nået lidt forbi hospitalets hovedindgang. inden tog personer kom løbende forbi ham som to travheste.. Den første var en mand, som så halvskræmt ud, efterfulgt af en pige. Angel nåede ikke at se ordentligt på hende, men hendes hår så bekendt ud. "Natalie" sagde han lavt, på en så spørge måde at der sagtens kunne stå et spørgsmåls tegn ved siden af ham. Han vendte sig om og kiggede i den retning af hvor de løb. Da pigen stoppede op, begyndte han stille at gå hen imod hende. det så ud som om at hun havde opgivet at løbe efter manden. uden selv at ligge mærke til det begyndte at stille at sætte op i løb. "Natalie" råbte han usikkert. Han begyndte at gå igen da han næsten var nået hen til hende. og stoppede op og kiggede lidt på hende. var det nu også hende.. det måtte være hende, det er ihvetfald hendes hår. han grinte let over sig selv "at kende personer på deres hår." hviskede han og begyndte at gå igen. "Natalie" råbte han igen.

Natalie hørte så denne stemme råbe ehndes navn. Hun fik hendes vejrtrækninger under kontrol igen og rettede sig ordentligt op før at hun vendte sig helvt om for at se hvem i helved denne person var der lød så ufattelig glad for at se hende. Hendes klare grå øjne blev så igen spærret lidt op. "Hva' fan.." Hun stoppede med i sin sætning da hun genkendte denne dreng der kom direkte mod hende. Så typisk de skulle mødes her ved hospitalet for anden gang. Hun vendte sig helt om mod ham ved at trippe lidt på samme sted. Der var ikke rigtigt noget smil fremme på hendes bløde læber men ehndes ansigts udtryk var ikke ligegyldligt så hun var ikke ligeglad med at have mødt ham. Hun var vel bare overrasket. Da han igen råbte hendes navn og var ret tæt på hende kunne hun ikke holde sin kæft lukket. "Ja ja.. Take a break.. Jeg er ikke døv, Angel.." sagde hun til ham og havde ikke tænkt så meget over at have husket hans navn. Nu var at hun stod stille kunne man se hvordan at hendes rottehaler fik hende tila t se en smule yngre ud. De sad sådan helt nede ved hendes øre men havde en puffet og fyldig form. Hun lagd sit så hoved lidt på skrå pg betragede ham komme endnu nærmere. Han så meget overrasket selv over at ahve set hende. Hendes kinder havde fået en smile farve over hendes løbetur. Hun var i ret god form men kunne ikke løbe marton i det tempo før..

Han lo let for sig selv, over hendes kommentar og gik det sidste stykke hen til hende."jeg er heeelt rolig duuuh" sagde han og på hans læber dannede der sig et lidt størrer smil imens han stod og betragtede hende. "søde rottehaler" sagde han og strøj en af dem hen bag hendes skulder. han kiggede lidt på hende og så lidt rundt. Det gamle ægtepar gik fornærmet videre, og skældte højt nok til at angel kunne høre det på trods af afstanden. En bænk stod lidt væk. Angel kig men tunge, lange skridt hen imod den. vendte sig om. Og dumbede den på den. Han følte sig et øjeblik utrolig træt, men det forsvandt da han tænkte på den løbende man. Han så op på Natalie. "Hvem var ham manden du løb efter, havde han taget noget, har han gjord dig ondt, VIL han gøre noget ondt"? spørgsmålende sprang ud af Angels mund, og lød måske en anelse despirate efter at få svar. han kiggede ned i jorden. Men det spørgsmål han egentlig helst ville have svar på var.. om han havde gjordt hende noget ondt. Han kiggede op på hende hurtigt. det så ikk ud som om at hun var skadet. Men måske ikk skadet hende fysiksk, måske metalt?? Angel lænede sig tilbage på bænken og kiggede på i himlen, hvor NÆSTEN ingen solstråler var at se.