What the f*ck am I doing here!? [Angel]

Angel ventede lidt før han gik med hende. Man slaskede hen mod døren og blev lidt overrasket da vinden rørte ham da hun åbnede døren. Han gik hurtigt hen til døren og stillede sig lidt i den. Gadelygterne lyste. undtagen en enkel som blinkede helt vildt. et lille skub bag fra fik ham til at vælte ind i hegnet, som natalie allerede stod ved. Han Svang hen over det og ned i buskene nede for. Der sad han lidt og nød vinden + den dejlige kølige aftens fugt, som stille lagde sig hen over hans hud. Han lænede stille hovedet tilbage og kiggede op på hende. hun var egentligt meget pæn. og han var stadig helt vildt forelsket i hendes hår. et lille smil bredte sig på hans læber. Angel rejste sig op og stillede sig op af hejnet, ved sidden af hende. så de stod hver sin vej. "aah" kom det lavt og kort fra ham, mens han lukkede sine øjne.


//det fint nok ;P //

Natalie blev ret overrasket og forskrækket da han så pludsleig sad i buskene nede for hegnet. Hun lænede sig lidt frem over det igen og gloede lidt undrende på ham med sit hoved lidt på skrå. Hun strøg tit noget af sit nu vildt farende hår vækr fra sit ansigt og løftede sit ene øjenbryn. Hun så stadig på ham da han så så op på hende. Hun kunne mærke hvordan at han stadig betragede hendes hår. Det var lidt underligt efter det han havde sagt før. Hun så lidt væk og inden at han rejste sig op havde hun fået sat det op i en sjusket knol i nakken. Hun satte så sine hænder mod hegnet og så på ham. "Nåeh.. Nyder du vinden og vejret??" spurgte hun ham stille og roligt før at et smil voksede frme på hendes bløde læber endnu en gang.

Angel kiggede igen op på hende og smilte velbehaget. Han nikkede lige da en vind ramte hans hår, og førte det væk fra hans ansigt. Han kiggede lidt op på den blinkene lygtepæl og nærmest beundrede den - selvom der ikk var noget at beundre -. Angel lod sit blik glide op på Natalie igen. "hva med diig" han vendte sig om. "nyder duh vinden og vejret" han lukkede stille øjene igen og nød atter vinden. Vinden var hverken kold eller varm. den var en dejlig blanding, som ikk helt kunne kaldes lun. Han stod lidt og tænkte over hvordan man kunne beskrive vindens tempratur. HVorefter han begyndte at tænke på sin guitar. HVilket fik ham til at smile stort [:

Natalie så på ham mens at han spurgte hende. Sendte hendes eget spørgsmål tilbage lige i fjæset på hende. Hun lod sine øjne glide over hans ansigts før at hun så så lidt igen og skiftede så sine hænder ud med sine albuer(For at støtte sig mod hegnet) og så ned i den lidt mishandlede busk hvor at Angel havde været uheldig at falde ned i. "Hmm.. Det kan man vel godt sige.. Det er ikke hver dag at jeg for lov til at nyde den på samme måde. Men den giver mig lidt mere hovedpine.." forklarede hun ham stille og roligt med en afslappet og blid stemme. Stadig uden at se på ham. Hun håbede vel på at han så ikke så hendes smil.
Hun var en ret indadvendt pige og havde svært ved at stole på folk efter hendes opvækst. Hun så tit sit liv som ligegyldigt og havde derfor ikke taget sig af det sår hun havde fået i panden da de uindtilligente spørgelser legede 'Kast sten efter Natalie'. Det havde jo ikke gjort mere ondt ind at hun kunne klare det. Hun løftede sin ene hånd lidt og duggen der lå på bladende steg op og dannede en stor vandstråbe som lidt efter frøs til is og faldt ned i hendes håndflade og hun lukkede sin hånd om den. "Så hvad laver du egentligt her på hospitalet??"

Angel kiggede straks ned i jorden da hun spurgte. Han tog en dyp indånding og lod som igen ting først. Endnu en vind strøj nu alt hans hår væk fra ansigtet, så man nu kunne se det helt. Han vendte stille sit hoved og undersøgte på en måde hendes ansigt. "min farmor har ligget syg på hospitalet et stykke tid, efter at havet fået en blodprop" sagde han ligeud hvorefter han holdt en pause og kiggede op på den blinkende gadelygte hvorefter han forsatte "og idag døde hun så... og nu har jeg ikk noget sted sådan rigtig at sove" han kiggede på hende igen "you know" et lille smil kom til syne. ikk fordi han var glad for at hun var død. for det var han self ked af. men fordi at han ville løfte stemningen lidt og egentlig hellere snakke på noget andet.. "slemt styrt jeg havde før" en kort falsk latter kom fra ham og så kiggede han ned i jorden igen. hans tanker lå nu kun hos farmoren. men han prøvede ivrigt at få dem væk, ved hjælp af at tænke på Natalie og hendes smukke hår.

Natalie lyttede stille og roligt til hvad han havde at sige til ahns svar på hendes spørgsmål. Hun så ikke helt ud til at blive særlig påvirket af det men sådan var det ikke. Hun kunne svagt mærke et stik i hendes brystkasse ved tanken om at miste nogen. Og igen kom tankerne om at dræbe sin familie. Hun rystede svagt på hovedet følte hun for at få dem væk. Hun vidste godt at hun ikke ville kunne klare sig hvis det skete. Selv havde hun intet setd at sove. Eller jo. Lige fortiden havde hun fundet et billigt værelse på et lille hotel eller motel eller havd folk gik rundt og kaldte det. "..." Hun var ved at sige noget men fik lukket sin mund inden ordene kom ud også lyttede hun igen til hans stemme. Hun nikkede så svagt og så over på ham hvor på at deres blikke mødtes. Der var dog ingen yderlige reagering. "Ja.. Du må til at passe bedre på.. Det er jo anden gang i dag"

først nu havde han lagt mærke til at hun før havde sagt at vinden gjorde hun havde lidt ondt i hovedet. han hoppede over hejnet. "duh fik ondt i hovedet af vinden ikk" sagde han og gik hen imod indgangen "så må vi vel hellere gå ind" sagde han med et smil og hen og åbnede døren og ventede spændt på om hun fulgte efter. i mellem tiden spekulerede han på om hvor han skulle bo. måske var der et værelse til leje et sted i byen. han håbede bare ikke han skulle flytte. han var endelig lige begyndt at få nogle venner her.

"Ehm.. Du kan bare gå ind jeg vil lige blive her ude lidt endnu" sagde hun med sin blide og rolige stemme før at hun så roligt satte sig ned så hun sad med ryggen støttet mod hegnet. Hun trak sine ben din til sig og svang sine arme om dem og trak dem tættere ind til sig. Hun lagde sin hage mod knæene og så bare ligefrem for sig med et fjernt blik. Hun havde det ikke helt for godt med at være på sygehuset. Og hendes sår var nok også ved at hele nu. Så kunne hun snart smutte hjem igen. Hun lukkede sine øjne i et langt blink. Da hun så åbnede dem igen begyndte hun endelig at rejse sig op. Hun tog en dyb indånding og fik forsigtigt hen mod døren der gerne skulle fører hende inden for igen. En varm brise kom hende i møde da hun trådte indendøre og hun så sig igen lidt rundt og stoppede så op igen. Hun lagde sine arme om sig selv og gned sine hænder op og ned af hendes overarme for at så lidt varme i dem.

Han lukkede døren og gik hen til hende, han stod lidt og kiggede rundt. Han begyndte pludselig at løbe rundt. Hvorfor var her ingen mennesker. han havde ikk set nogen gå ud eller ind, så hvor var alle menneskerne henne? Han var nu nået hen til der hvor han havde set Natalie for første gang og gik nu stille tilbage. han kiggede stille ind i venterummet, og der sad kun den sovende gamle mand, som der hele tiden havde gjordt. han gik hen til natalie igen "ved duh hvor alle er henne" han kiggede nu ordentligt på hende og så hun frøs. Uden at tænke rigtigt over det, krammede han hende. dels fordi hun ikk skulle fryse og dels fordi han på en eller anden måde havde lyst.

"Ehm.. Nej jeg har været ude lige som dig så hvorfor tror du jeg ved det?" Natalie blev ret overrasket over at han ikke kunne se nogle. Det kunne hun nu heller ikke. Og han overraskede hende igen med at kramme hende. Hun spærrede sine øjne lidt op men gjorde ikke det helt store ved det. Hun blev stående som før men nu bare med Angel om sig som et tæppe eller sådan noget. Hun tog sig selv i at have lagt sit hoved mod hans brystkasse. Men så trak hun sig væk igen. "Jeg tror måske at jeg vil tage hjem ad nu.. Siden at der ellers ingen er kan det vil være ligemeget." Hun sendte ham et lille smil før at hun vendte sig om for at gå ud af døren endnu en gang. Hun tog det ikke liegfrem som om at der var noget galt siden at alle var væk ud over den sovende gamle mand. Han havde også været der da hun kom. Hun åbnede døren og et endnu kraftigere vindstød mødte hende i et let skub tilbage. "What the...!"

Angel nød krammet og smilte invendigt da hun lagde hovedet på sin brystkasse. Angel blev lidt forbavset over at hun pludselige sagde hun ville gå hjem. Han syntes nu godt at han kunne stå der lidt længere. Men hun havde jo nok ret i at hun bare lige så godt tage hjem siden der ikk var nogen. før hun gik kiggede han sig lige omkring for at være sikker på der ikk var nogen. Derefter lod han hende glide ud af sine arme. han betragtede hende mens hun gik hen til døren. hun så rimelig godt ud bagfra ( ;P ).
Han løb hen til hende i døråbningen og stillede sig bag hende, vis hun nu pludselig ville falde. vindstødet havde jo tråds alt fået hende til at gå lidt tilbage. "Kraftig vind." sagde han kort.

Det ente med at Natalie stod med ryggen lænet op mod hans front og så så op på ham. Hun nikkede roligt og så så igen lige frem. "Ja.. Faktisk. Det var lidt mærkeligt. Så kraftig var den da ikke før. Men det er vel bare mig" Så da vinden igen havde lagt sig begyndte hun endnu en gang at gå ud af døren. Hun vendte sig halvt om mod ham da hun var midt på trappen. "Måske mødes vi igen.." lod det gådefuldt fra hende før at hun igen lunntede i sit eget tempo. Videre hen over parkerings pladsen og så forsvandt hun om et hjærne. Hun stoppede så med at lunte og gik abre stille og roligt for sig selv med sine hænder samlet bag på ryggen. Hun så mod himlen. Månen var vist snart væk for at gøre plads til solen der ville stå op om få timer. Mon hun kunne nå at få lidt søvn?

Angel stod lidt og tænkte på hvor han skulle gå hen. nu hvor natalie var gået. Han så stille på hende mens hun luntede væk. Han rystede lidt på hovedet, da hun forsvandt om hjørnet og begyndte at løbe efter. Vinde var stadig lidt hård, hvilket gjorde det svært at løbe. "Natalie" råbte han mens han krydsede over parkerings pladsen og rundt om hjørnet. Hun var stadig lidt længere fremme, men han kunne ikk løbe mere. han stoppede forpustet op "Natalie" råbte han igen, men ikk særlig højt på grund af ånde nød. hans hår hang sjusket ned foran hans øjne. Han begyndte stille at gå hen imod hende. "duh må ikk gå" råbte han og tog fat i hendes trøje forneden.(ikk frækt)

Natalie stoppede allerede op da hun syntes at høre sit navn blive råbt gennem vinden. Men det var lidt svært at høre ordetnligt. Samtidig med at hun havde haft sine tanker et helt andet sted. Hun gik så derfor videre. Men hun nåede ikke langt før at hun høre sit navn igen. Hun stoppede helt op og vendet sig halvt om for at se hvad der skete bag hende. Hun så overrasket ud da hun så fandt ud af at det var Angel. Hun så lidt undrende på ham og tog sig ikke af at han tog fat i hendes trøje. Det var vel bare for at hun ikke skulle løbe væk igen. "Ehm.. Hvorfor?? Jeg er træt og har ikke andet at lave.. Klokken er l-o-r-t og jeg mangler stadig at kunne finde et sted at sove.." Hun lagde sit hoved lidt på skrå og fik blidt fjernet hans hånd var hendes træje ved at lægge sin på hans og trække den af. Hun vendte sig så helt om mod ham så de stod med front mod front. Hun strøg lidt af sit hår væk fra sit ansigt men vinden fik det bare igen til at flyve ind over.

Angel fik pludselig noget hår i ansigtet men tog sig ikk af det. han havde ikke lyst til at være alene lige nu + han manglede også et sted at sove. "vi ku..." sagde han og betragtede hende lidt "vi kunne prøve at finde et sted sammn" sagde han lavt, så det næsten var umuligt at høre, og vinden gjorde det ikk meget bedre. blæsten legede med hans hår. fra at være foran hans ansigt til at stritte op i luften, i alle mulige retninger. Han kiggede afventene på hendes svar. aarh hvad ville hendes svar være.. han gabte.

Natalie blev så igen lidt undrende men forstod ham nu godt. Han havde sagt at han intet sted havde at sove så hvorfor ikke. Hun trak let på skulderen og så så bare lidt på ham med hovedet på skrå igen. Opdagede hans betragende blik men tog det ikke som andre nok ville. Hun rødmede ikke og hun blev heller ikke utrolig nervøs. "Ehm.. Du kan jo bare følge med. Jeg kender et sted hvor du måske kan få et sted at sove. Men så kom" Hun sendte ham igen et lille smil og vendte sig endnu en gang om så hun havde ryggen til ham. Så begyndte hun igen at gå hen af gaden på fortorvet. Hun gik et tempoe der viste at hun ventede på ham. Sådan at han bare kune følge med hvis han ville. Han var lidt speciel alligevel. Men mere var der ikke helt i det. "Det er et sted der ligger lidt uden for Terre men dog ikke i Logement så bare rolig. Jeg sover der tit siden at jeg ikke har det bedste forhold til min familie.." foklarede hun ahm så fter noget tid og forsatte abre med at gå. Hun ænsede ham ikke et blik.

Han smilte glad da hun sagde det. og fulgte hende i starten lige i hælene. men han gik tilsidst op på siden af hende. "er der da sket noget imellem jer eller" røg det ud af munden på ham, og holde sig for munden "undskyld, det rager ikk mig" Han smilte og håbede på at hun ikk blev sur eller noget. Vinden hvivlede stadig hans hår rundt og det var begyndt at blive lidt koldt. Han prøvede at putte sig ind til sin tynde t'shirt men, fandt hurtigt ud af det ikk nyttede noget. Nu havde han bare at håbe på at de snart var der og at han kunne komme til at sove der. han kiggede lidt på hende nogen gange, for at finde ud af om det bare var ham eller om hun også frøs.

Natalie virkede ikke særlig sur eller irritret over det han spurgte om. Det var vel abre normalt. Dog holdte hun ordene 'Det rager ikke dig' inde i sig selv. Han fandt vel goså selv ud af det. Men alligevel kunne hun da godt fortælle mig hvordan at tingene lå for hende. "De er ikke min biologiske familie. De er ganske almindelige mennesker der ikke ligefrem har det bedste forhold til fremmede væsner. De vidste dog lige siden de fik mig at jeg var en blanding af dæmon og vampyr men de kunne ikke lade mig være ude i kulden. Men nu ser de mig mere som deres tjenste pige og de bruger de gammeldags straffe metoder.. bare på en moderne måde kan man vel sige" sagde hun svagt go roligt og så stadig ikke på ham. Hun så så op da noget der lignede et lille motel kom i syne. Hun pegede og sagde at der var deres redning for i nat. "Det er ikke noget særligt men der er rent og hyggeligt" Hun satte tempoet lidt op siden at hun også frøs lidt men viste det ikke så meget som Angel.

Angel nikkede medforstående med. selv havde jeg ikk haft andre end sin bedstemor i 6år og viden om en ukendt søster.
Motelet var lille og så rimelig gammelt ud. nikkede tilfreds, for det så ikk dyrt ud. Han gik lidt i sin egne tanker og havde ikklagt mærke til at Natalie var begyndt at gå hurtigere. Selv orkede han det ikk rigtig, men han ville gerne snart indenfor og få varmen igen. Han luntede stille op til Natalie og gik derfra, lige i hælene på hende. Han lod hende føre an, så han ikk ville gøre noget dumt. han var rimelig god til at f.eks gå ind af den forkerte dør, selvom der stod INDGANG med store bogstaver. Han grinte lavt af sin egen dumhed. Da hanh var nået hen til motellets indgang stoppede han op, og lagde mærke til at han åbenbart havde overhælet hende. han smilte glad tilbage på hende "varme~" sagde han og smilede større endnu.

Natalie så ikke ud til at blive smittet særlig meget af hans smil. Han ret store og brede smil. Hun kunne ikke helt forstå ham endnu. Men det ville nok komme på et tidpunkt hvis hun lod ham komme tættere ind på hende. Hun sedte ham blot et blik samt det lille smil før at hun så trådte indenfor. I varmen. Skønt! Nok havde hun noget med is at gøre men hun ahvde nemt ved at fryse og få feber og den slags. Hun så sig lidt omkring men st hun endnu en gang gned sine hænder op og ned af hendes overarme. Hun gik så stille og roligt hen mod den lille disk der var i den anden ende af rummet. Der var en dejlig hyggelig stemning og en enkel pejs var tændt op. "Ehm.. Et to mands værelse.." sagde hun stille og roligt med en lettere bedende stemme. Kvinden bag disken nikkede og så så mod den computer hun havde ved siden af sig. Lidt efter fik Natalie så stukket to nølger i hånden og efter at have betalt gik hun med det samme hen til Angel. Hun rakte ham så den ene nøgle. "Her.. Vi har fået værelse nummer 94.. Følg med" Hun begyndte så at gå hen mod en trappe der gerne skulle fører dem op på deres etage.

Angel betragtede damen bag disken. Han var lidt kraftig, men så ellers ud til at være en rar dame. Damen havde håret sat op i en knold og havde sine briller siddene oppe i det. Han gik stille efter Natalie og smilte venligt til damen bag disken. sådan et rigtigt lille dreng smil. Damen smilte tilbage og vendte sig mod computeren. Angel nåede til trappen og gik langsomt op af den. selvom trappen ikk var særlig hård eller stejl, føltes det som om den var. Sådan en rigtig rigtig stejl rappe, som man næsten blev nød til at kravle op af, for ikk at vælte bagud.
oppe for enden af trappen var en lang gang, han kiggede hen på Natalie "hvilket nr var det vi havde?" han havde ikk tænkt på at det måske stod på nøglen og afventede bare hendes svar, mens han gik lidt længere opaf gangen. Gangen var ligesom reseptionen, lidt gammel dags, pejs agtig.

Natalie himlede kort med øjnene da Angel og kvinden bag disken sendte blikke og smil til hinanden. Men ellers gjorde hun intet ved det. Hun gik i samme tempo på ham da de var på vej op af trappen men det var ikke fordi at det var særlig hårdt. Hun ville bare gå lidt ved siden af ham. Ikke andet. Hun så sig også selv fra den ene side til den anden for at finde den rigtige vej og så så mod ham da han spurgte hende om noget. "Ehmm.. Nummer 94" sagde hun så igen som svar på spørgsmålet og så så igen før at hun gik mod venstre. "Den her vej vil jeg mene.." Hun så lidt på sin nølge der mest bare lignede et kredit kort. For sådan at finde det rigtige nummer.
Lidt efter stod hun så sammen med ham foran en dør med deres nummer hægende på. "Så er vi her.." Hun lod sit 'kort' køre gennem før at hun fik åbnet døren og så sig rundt. Det var rent og ligesom forventet. Hyggeligt og med god plads til.. en person. Hun skulle have forudset det. Det lilel værelse, tpmandssengen i midten og alt det der. Det var forhelved da også et motel. Men mere gjorde hun ikke ved den sag. Hun lagde hurtigt de ting hun ahvde i hænder og smed sig tilfreds på sengen hvor hun lå på ryggen helt fladet ud. Det var nok det meste tidspunkt ind til videre at man så hende på den her meget afslappede og måske lidt muntre måde. "Aaah.." sagde hun afslappet som et suk.

Angel var lige bag hende da de gik ind. Han kiggede lidt rundt og fik øje på sengen som det første. EN seng. han stod lidt og stirrede på den "huh" sagde han kort og så Natalie dumpe ned på den. "Blød" sagde han og grinte lidt. han gik hen til enden af sengen og kiggede lidt rundt. Et enkelt spejl og en lille komode fyldte det lille rum + en dør. Angel gik hen til spejlet og kiggede lidt på sit uglede hår. Han tog den ene hånd op og prøvede anstrengt at udglatte det, hvilket var næsten umuligt. "yes" kom det lavt og kort fra ham da det endeligt sad nogen lunde normalt igen. Han satte sig ned på sengen og kiggede sig over skulderen "godt fjedret hah" grinte han og hoppede lidt med sengen.

Natalie så bare mod loftet og bed sig blidt i sin underlæbe. Men hun rettede dog de grå øjne mod ham da han spurgte hende om noget. "Hvad?" Der gik lidt tid før at ordene kom på plads i hendes hoved. "Nåeh.. Ehm ja.." Hendes krop hoppede sådan svagt med siden at hun så lå på den. Hun var lidt ligeglad med om hendes hår sad helt glattet eller det bare lignede en fulgerede. Bare det var rent. Altså ingen grene, blade og sådan noget der sad fast i det. Og det gjorde der godt nok heller ikke særlig tit. Hun rettede igen blikket mod loftet før at hendes øjne stille og roligt faldt i efter et gab. Der gik underlig nok ikke mere end to minutter før at man kunne fornemme at hun sov. Selvom om at hun var et nattedyr opførte hun sig mest som et menneske. Hun kunne heldigvis også tåle sollyset siden at hun kun var halv vampyr. Hun lå nu stadig fladet ud på sengen og trak vejret lidt tungt men roligt så det kunne ses på hendes brystkasse der svageligt markant bevægede sig op og ned.

Angel lagde sig stille ned og betragtede hende lidt før han også lukkede øjnene. Han kunne så ikk sove og tænkte istedet på hvad der var sket idag. zZ z Z z Z z Z z..