Just another meeting? - Blase

Sted : Forêt - Skoven
Tid : Eftermiddag
Vejr : Overskyet og meget mørkt, selvom at det er omkring 16 tiden ...
Omgivelser : Ingen sådan rigtigt nogen?

En knirken fra træerne der blev rusket af vinden som blæste hen over landet. Skyerne dækkede hen over den ellers så himmelblå himmel. En kvindelige skikkelse bevægede sig langsomt igennem skovens mange træer, kæmpede sig næsten igennem tærenet, som buske og grene dækkede jorden. Hun bannede let for sig selv, og gad virkelig ikke det her. Hun havde hørt at hendes mor Mary, muligvis befandt sig her ude. Hvem viste, måske var det en mulighed? Hun ville så gerne finde hende, bare få en chance for at få et normalt liv. Med da bare en mor som måske gad hende? Eller, det viste hun jo ikke om hendes mor ville have noget med hende at gøre, men i hvert fald bare at få chancen for at måde den som havde fået bragt hende til verden. Denne skod verden som hun nu engang levede i. Hun bed sig hårdt i læben og lagde armene omkring sig selv, mens hun fortsatte sin gang ind igennem skoven, og fortsatte dybere og dybere der ind. Hun kom til en gren og hoppede op og greb fat omkring den, svingede sig lidt frem og tilbage, inden at hun hoppede over på den anden side, og landede over på den anden side af en lille å, som sikkert snoede sig igennem skoven videre ind til en sø. Hun lagde hoved en smugle på skrå, og besluttede sig for at, hun ville følge åen måske fandt hun søen, kunne sikkert være meget smuk. Nu havde hun ventet på at se sin mor siden at hun var 5, hendes mor kunne godt vente lidt længere.
Lige så stille gik hun igennem skoven, ved siden af åen, hun løftede lige så stille grenene som hun skulle forbi, og kom endelig ud til en lille å. Hun tog en dyb indånding og smilede skævt, det var utroligt så smuk den egentlig var. Hun lod langsomt hånden glide hen til den elastik hun altid havde i, og løsnede håret, så at håret blev slået ud. Og hun viftede det frem og tilbage. Hun kiggede lidt rundt, og lod sig langsomt gå rundt om søen og kom til et sted, hvor at der kom damp op fra vandet. En varm kilde? Her ude? Hun måtte være tæt på de varme kilder ved bjerget, og hende som troede hun havde været ved skoven?
Nå det kunne også være lige meget, lige så stille tog hun den store vinterjakke af, trøjen, og skoene, og lidt efter lidt, stod hun helt nøgen. Lige så stille lod hun foden glide ned i det varme vand, med armene rundt om hendes bryster, og gik så stille ned, i vandet.

Hvad denne dag ville bringe vidste han ikke, hvad den ville give vidste han heller ikke, ind i mellem… så ville han faktisk ønske han kunne se ud i fremtiden og se hvad der ville komme til at ske, men han ville også ønske han kunne gå tilbage i tiden også så. Han ville gøre så mange ting om, gøre så mange ting bedre og tage sine fejl fra de dage hvor det hele bare var vendt forkert, men på den anden side. Ville alle de ting han ville lave om, bare ende med at han ikke stod på dette sted i dag, så alting havde en betydning, alting ville have en betydning, uanset hvad. Han kunne heller ikke tage de mennesker der sagde at en person ikke betød noget, for det gjorde personen jo, alting betød noget uanset hvor hen i verden det kom fra. Han skuttede sig let i den, gamle læder jakke, som han havde fundet fra de mange flytte kasser. Blase, som denne mand hed, som denne ting, af et halvt menneske, og en halv robot, en blandning måske, nogen gange glemte han at han faktisk havde været et menneske i sin tid, faktisk havde han været et menenske med rigtige nerve baner og kunne være i vandet, og more sig blandt andre små børn, grine dykke, juble, men nu var den drøm borte og forsvundet, alting sket på … 1 dag… alting forsvundet på 1 sekund, som havde taget 2 år at opbygge igen, flere dage, nætter, timer, minutter, sekunder, minisekunder, osv. Han kunne ikke klare det nogen gange, han kunne ikke tælle de mange gange hvor han havde prøvet på at komme væk fra dette liv, væk fra livet med de mange krige og krævende folk som ville have fat i hans mekanisme, han kunne ikke klarer det og ville ikke prøve, alligevel havde han slået utallige ihjel for at kunne overleve. Han rystede kort på hovedet. Glem det nu… sagde stemmen inden i ham, men hvordan? Hvordan kunne han glemme det han var blevet til!? Videre gik det, imellem de mange træer græsstrå som ikke var blevet behandlet men bare havde vokset deres egen rutine.

Vandet omslutte langsomt hendes krop, og et nydelses suk gled igennem hendes læber. Mens hun langsomt lod hænderne glide op af hendes krop og gjorde sig langsomt ren. Tankerne gled langsomt hen over de følgende dage, dagende der var kommet, dagene der ville komme. Det hele var gået så hurtigt, der var allerede gået nogle måneder hvor hun havde kendt Blase. Og hun følte sig så tæt knyttet til ham, faktisk, faktisk savnede hun ham. Men hun havde for en sikkerheds skyld gjort sådan, at hun havde ignoreret ham, så det ikke ville komme så vidt at det ville udviklede sig, så det blev til noget at hun slet ikke kunne holde det ud mere. Selv protektion? Hun bed sig lidt i læben og lukkede øjnene, mens hun forstillede sig hvordan det ville være, hvis man rent faktisk havde et forhold. At man faktisk kunne have et forhold, uden at skulle have sex med andre på sidelinjen. Men hvad, han ville sikkert finde en der var ti gange bedre end hun nogen sinde ville blive. Hvilket, godt kunne gøre hende trist til mode når det kom til stykket. Armene blev langsomt lagt omkring hende selv mens hun sank mere ned i vandet. Og nød bare hvordan det skvulpede op omkring kroppen. Men da hun hørte en gren knækket fór hun sammen og hoppede nærmest ud af vandet og op imellem grenene tænkte slet ikke på at få sit tøj med, kiggede stille rundt og satte sig ned på hug, og bannede over at hun ikke havde fået sine pistoler med, hvem viste hvad det kunne være som kom nu her. Men, hun måtte vel bare klare sig med næve kamp hvis det kom så vidt.

Underligt… nogle fodtrin i de mange vislene og rådne blade kunne høres, og en nyssgerrighed blev vækt inde i ham, hvem kunne det være? Hvem var herude? I det fælde hvorfor var han så herude. Et godt spørgsmål egentlig, men de kunne ikke alle besvares før han fandt ud af det, han brummede kort og fortsatte videre frem imens de samme fortsatte lyde kunne høres og træernes blade vislede ganske let, han havde nu ellers ikke troet han havde behov for at bruge det, men han omstillede sit syn til at kunne se i natten, så derfor skiftede hans øjenfarve til en dyb rød og skrigende farve, og gennemsøgte stedet hvor han var henne, han fandt ikke helt noget, gad heller ikke gøre sig umaget besvær med det, og forsatte det kunne vel lige så godt have været et egern eller et eller andet, hvad vidste han? Han udrede sig i dette øjeblik over hvorfor Mizra havde ignorreret ham, undgået ham, og hvad vidste han, var der noget han havde gjort udover den aften hvor… ja, de var tæt på at gå forvidt og de var jo først og fremmest kun venner, desuden kunne han heller ikke helt forstille sig i et forhold, han syntes han var for underlig en organisme til at passe ind nogen steder, hvordan kunne det lade sig gøre at en person som ham skulle passe ind i en familie. Han sukkede stille og kiggede op på himlen imellem de mange grene som førte videre op til den mørke himmel, det var jo ikke fordi han brugte nattesynet fordi han ikke kunne se, men det var bare en smule bedre at kunne observere disse forskellige besvægelser i sådan et mørke end det daglige syn, han syntes snart at han begyndte at være afhængig af den linse, som gjorde at han kunne se i mørket. Måske burde han til at bruge de andre linser noget mere, men de var mere til røgten scan, og sådan noget, hvor man kunne se hvilke typer racer man havde med at gøre og den slags, nogle af dem kunne han se igennem murer og den slags, hvor han kunne indstille styrken til hvor meget den skulle gå igennem de forskellige ting.

I nøgen tilstand, lod hun lige så stille hånden gribe rundt omkring en kæp der ikke lå så langt væk, og derfor kunne hjælpe hende med den persons om måske bevægede sig rundt i skoven. Efter det møde med Manda, så havde hun ikke lige frem den mest dejlige tanke omkring det med at vandre rundt i skoven. Han havde fandeme været en underlig en, og nogen gange direkte klam. Da han havde lagt munden ved hendes hals. Bare tanken om det fik hende til at gyse, ud over at vinden langsomt bredte sig over den hvide hud, som stadig ikke havde fået noget tøj på, faktisk tænkte hun ikke rigtig over det, lige nu havde hun slået alt ud af hoved, og skulle bare kunne forsvare sig selv, tøjet kom lige nu i anden række. Et dybt åndedrag blev taget og hun faldt lige så stille ned, mens hun fandt styrken frem i sig. Efter at have været sammen med en militær mand i over et år, havde hun lige så stille fundet ud af hvordan man klarede sig selv, og hun havde stået i flere positioner som denne, måske ikke lige helt præcist, men stadig. Hun tog igen en dyb indånding og bevægede sig lydløst ud fra busken, vandrede rundt omkring nogen andre og videre hen til personen der stod i lysningen, han havde dog ryggen til, og kunne derfor ikke rigtig se hvem det var, lige så stille bevægede hun sig ud af krattet og hoppede så frem og hamrede kæppen lige ned i hoved på mandspersonen. Det var først da grenen knækkede midt over, og der ikke skete en skid at hun lagde mærke hvem det var som hun lige havde smadret en gren i hoved på. "Blase!?" halv skreg hun og kiggede ned af sig selv og hvinede halvt. Og halv løb rundt bag nogle buske. Farven steg op i kinderne, og efterhånden blev hun lige så rød som selve farven af hendes hår "eh.. eh... un.... undskyld" fremstammede hun og kiggede med store øjne på ham, mens hun ikke anede hvad hun skulle sige til ham, og var bare så pinligberørt over at hun lige havde smadret en gren ned i hoved på ham, også i nøgen tilstand for at det skulle gøre det meget bedre. Hun havde allermest lyst til bare at grave sig ned i et hul og bare forblive der. Forhelvede hvor pinlig kan det også bare lige blive!? skreg stemmen inde i hendes hoved, og desværre måtte hun jo give stemmen ret. Dette kunne ikke blive mere pinligt, især når hun faktisk havde følelser for den fyr, der lige havde set hende nøgen. Ej, jamen forhelvede da også. Hendes hoved kunne da hellere ikke blive mere rødt nu.

De brune øjne gled rundt omkring, de stod ikke stille i et øjeblik, deres urolige facade var skjult men inden i vakte der en let uro som bredte sig i hele kroppen og gjorde ham forberedt på hvad der kunne ske, hvem var det der var her ude i dette mørke? Og hvad vil vedkommende med ham? En masse tanker gled igennem hans indre; Hvem var personen, hvor kom han eller hun fra, var det alene eller var der andre? Alle de der slags underlige spørgsmål der glider igennem ens hoved når man ikke helt vidste hvilken situation man stod. Imens han kiggede rundt og tankerne forsat kørte af sted i uendeligheden, bragte flere og flere gåder sig frem, flere og flere mysterier, men til sidst ophørte de da han mærkede noget hamre imod hans hoved, og kom med et let grynt af undren og overraskelse, han plejede at kunne registrer sådan noget før det skete, men denne dag skete der noget andet, tydeligvis. Og da han hørte stemmen sige hans navn blev han i det samme klar over hvem det måtte have været, Mizra. Han snurrede hurtigt rundt og kiggede nu på Mizra, der stod nøgen foran ham og blikket blev derfor vendt bort hurtigere end man kunne at, sige: 'kig væk!', og prøvede derved at tage sig sammen og lukkede sine øjne hårdt de og sagde for sig selv at det bare var en tanke og havde aldrig været virkelighed, selvom han vidste at sådanne dataer ikke lå imellem hans filer og forskellige ting og sager, han kiggede hen på hende igen da han var sikker på hun var kommet i dække og tog en dyb indånding og rystede kort på hovedet. “Det er okay…” sagde han stille men højt nok til det kunne høres, han gik hen til det sted hvor hendes tøj burde være og tog det op i det han gik hen mod hende igen og kastede det om til hende så han ikke skulle komme for grænseoverskridende tæt på.

Ej, dette var altså bare for pinligt, kunne godt være at hun ikke var særlig blufærdig, men at han havde set hende nøgen. Det, det var bare toppen af pinligheder, man kunne begå. Nej hvor var hun flov, det var da helt vildt. En dyb indånding blev taget ned i sine lunger, mens hun prøvede at falde ned, men de røde farve i kinderne, var lige så kraftigt som den havde været forhen. Hvilket virkelig, irriteret hende, og bare gjorde det den tand mere pinligt. Lige så stille kiggede hun rundt efter et eller andet sted hvor hun kunne grave sig ned, da hun virkelig havde lysten til det. Hvorfor skulle hun også havde været så fremme i skoene og smadre en kæp ned i hoved på ham. Nu måtte hun altså snart lære at tage sig sammen. Hun hørte at han gik et andet sted hen, og lod sig dog rejste sig op på tær, så hun kunne kigge hen over busken, og så at han gik over til hendes tøj. Hendes hånd klaskede op i hendes hoved, mens hun rystede på det. Ej, ej ej! Hvorfor skulle hun også lige nu blive så pinlig berørt, hvis det havde været en hver anden dreng, havde hun bare stået og viftet med sine hofter, og spurgt om der var noget de kunne lide og se. Men her, nej det var bare for pinligt, at han havde set det, og især efter som hun havde ignoreret ham mere eller mindre de sidste par dage.
Nej, nu måtte hun falde ned, det skulle nok gå, han havde jo ikke set... så meget bare lidt. Hun lavede en forvrænget ansigts udtryk, og rystede på hoved af sig selv. Han havde i grunden set det hele, altså, nu måtte da der også være en grænse for hvor meget hun kunne bilde sig selv ind. Det var pinligt, og latterligt! Tag dig sammen Mizra.
"tak.." mumlede hun stille da han lagde tøjet over til hende, og satte sig ned på hug og trak det ind til sig, så man lige kunne se hendes knæ og hoved, da hun trak det ind til sig, smuttede så hurtigt ind bag busken igen. Og fik den i den grad hurtigt på igen. En dyb indånding blev taget, som når man skulle ind på scenen for an et publikum. Måske havde hun det også sådan, fordi nervøs, det var hun i grunden rigtig meget.. "heey." sagde hun stille og smilede en smugle bøvet til ham, mens hun prøvede at komme over det som der lige var sket "hv... hvad laver du så her ud?" sagde hun med en tynd stemme, og kunne forstille sig selv som en manga tegning, med dråber der hang ned over hoved, og den sorte sky foran øjnene. "og hvordan går det?" sagde hun lidt efter, og smilede en smugle mere ægte, og fandt sig en sten at sætte sig op af. Mens hun afventede svar fra ham.

Han kiggede hen på, let undrende, og udenfor ord til hvad han skulle sige til hende. Derfor stillede han sig hen ved et træ og lænede sig op af det mens blikket blev rettet op mod himlen hvor han betragtede den mørke himmel, der snart gik han og blev endnu mørkere for hvert minut der gik, en let brummen kom til, imens hans metalliske dele i kroppen snurrede let rundt blandt de mange menneskelige organer. Han kiggede hen på hende da hun var gået hen og havde fået tøj på, han smilede kort, og lod sine tanker drive af sted med hvad det nu var han skulle sige, han havde set hende nøgen, det kunne man vel ikke komme udenom, på et eller andet tidspunkt skete der vel noget man ville fortryde mere end noget andet. Han tog en dyb indånding og strakte sig kort i det “Fryser du?” et kort øjeblik overvejede han det lidt, og rystede kort på hovedet over hendes protester, og trak sin hættetrøje af som afslørede nogle rækker ar fra adskillige operationer, og reparationer, samt et veltrænet six pack, fra hans mange kampsports undervisninger, han gik hen til hende og tog hendes ene arm og stak den ind i det ene ærme der efter den anden og gjorde ligeledes det samme der, han fik trukket trøjen hen over hendes hoved, og smilede roligt til hende, han kort gav hendes hånd et klem og bed sig i læben, han slap den dog lidt efter og kiggede lidt rundt, med et følte han sig lidt nervøs i sin handling men han havde ikke villet gøre det for at imponere hende, men hun frøs og hans kropstemperatur var rimelig høj, så der resulterede det til at han rent faktisk ikke behøvede tøj på, for at kunne holde varmen. Han satte sig ned og kiggede væk, og tænkte tilbage på den første gang hun havde kysset ham, erindringen hang stadig i hans hoved og selv om han vidste at det ikke var fordi hun følte noget for ham, havde han det alligevel som om det var noget der betød mere end noget andet. Han kiggede så hen på hende, og smilede lidt kejtet, inden han kløede sig på armen og gav sig så til at svarer på hendes spørgsmål. “Havde brug for noget frisk luft, TJ snork sover derhjemme nemlig…” Griner lidt og sukker så stille. “Men det går fint… Eller det kunne gå bedre selvfølgelig, men fint nok lige nu…” kom det stille fra ham og rynkede brynene lidt imens han kiggede op på himlen også hen på hende, han betragtede hendes kønne øjne, det lange røde hår som han bare havde lyst til at lade sine fingre glide igennem, han kiggede lidt længselsfuldt på hende, og rystede så på hovedet da hun sikkert troede han var en idiot.

Hendes blik rettede sig op mod ham, da han spurgte hende om hun frøs "Nej... det er fint" sagde hun med et lille skævt smil, hvor det kun var den ene mundvigen der lige så stille var trukket op. "Nej blase hold nu op jeg klare mig fint..." sagde hun da han begyndte at trække hans trøje af, sandheden var at hun frøs, da hendes hår var helt vådt, og hun havde ikke rigtig haft mulighed for at få tørret sig. Hun trak sine skin støvler, som var dejlig varme. Men selve overkroppen frøs, dog fik hun ikke lov til at sige særlig meget, da han stak trøjen hen over hendes hoved og arme, så hun slet ikke havde noget at sige. Rødmen var dalet en smugle, men den bredte sig langsomt igen, men det var mere fordi at hun var så tæt på Blase lige nu. Og de følelser hun havde for ham, bredte sig inde i hende, som om det var et blå der lige var blevet tændt op. Hun puttede sig lige så stille ind i hans alt for store hættetrøje, og rykkede så tættere på ham, og lagde sit hoved mod hans brystkasse, og lod lige så stille fingrene, kærtegne hans maves linjer, fra den sixpack han havde. Det kunne godt være at hun tænde på en god overkrop, det kunne godt være hun elskede drenge med lækkert hår, og brune øjne. Men det var ikke det, som gjorde at ilden bredte sig i hende hver gang at hun mødte ham. Nej, det var den møde han var over for hende på, så dejlig afplanceret, man viste næsten altid hvor man havde ham, og hun var så glad for at han var den han var. Selvom de var kommet rigtig dårligt ud af det til at starte med, kunne hun ikke lade være med...
Hun spærrede øjnene op, da hun var kommet til de tre ord som hun aldrig nogen sinde skulle komme til at tænke på, når der var en dreng involveret. Hun bed sig hårdt i læben, og lukkede øjnene, og vente hoved lidt væk fra ham. Mens hun blev ved med at nusse hans mave, uden rigtig at tænke på det "... det lyder godt.." sagde hun stille da han endelig svarede på det hun havde spurgt om, og lod sig glide væk fra ham, og vente blikket den anden vej, mens hun sukkede lige så stille, vente så langsomt hoved og lagde hoved en lille smugle på skrå, da hun tydeligt kunne se det længselfulde blik i hans øjne. En bølge af gåsehud gled igennem hende, over den måde han kiggede på hende på, og hun vente generet hoved ned. Viste ikke rigtig hvad hun skulle gøre af sig selv, men lige så stille vente hun blikket op igen, rykkede igen en smugle tættere på, og trak lige så stille hans briller af, klappede dem omhyggeligt, sammen og puttede dem ned i lommen på hættetrøjen, og vente så igen blikket mod ham. Lagde en hånd på hans ene side af ansigtet, og lod det glide ned til hagen, hvor tommelfingere gled han over hans fyldige læber. Rykkede en smugle tættere på, og lod langsomt sine egne læber ramme hans, lige så forsigtigt og ømt, på ingen måder som den gang i gyden, hvor hun havde hjulpet ham. Men hvor hun rent faktisk mente det. Hvor hun rent faktisk rigtig gerne ville.

Et kort nik gled hen over hans ansigt og han kunne mærke hvordan hjertet nærmest steg op i halsen på ham da hun lagde sit hoved mod hans brystkasse, og var rimelig sikker på at hun sagtens kunne hører det, gid det ikke var sådan. Men alligevel, han kunne ikke gøre noget ved det, han kunne ikke finde en eneste negativ ting omkring hende, ikke endnu i hvert fald, øjnene blev lukket ganske kort da han mærkede hendes hånd mod hans hud, og sukkede dybt, over følelsen der gled igennem ham, i dette øjeblik var han faktisk utrolig glad for at hans ansigt ikke skiftede farve når han blev berørt eller genert, til gengæld pumpede hans hjerte så man skulle tro hele verden kunne hører det og ville forvente det store nye meteor nedslag fra himlen. Blikket blev vendt ned mod hende, da hun fjernede sit hoved fra hans brystkasse, og efterlod den kold, eller kold og kold, den kølige luft gled hen over stedet hvor det ikke kunne have haft muligheden til at komme til før. Og nikkede ganske langsomt igen, inden han smilede en smule forsigtigt til hende, og ville ønske han havde bare været lidt mere erfaren på dette område, bare vidst lidt mere omkring hvad det var han skulle gøre, i sådanne situationer, men det så ikke ud som om det virkede, det så ikke ud til at hans intentioner ville hjælpe ham nu, han var overladt alene til sine egne handlinger. Han kiggede væk, usikker på hvad der ville være klog at gøre, usikker på om han over hovedet gjorde noget klogt i det hele taget. En forundret mine gled igennem ham da hun var rykket tættere på ham, og igen kunne han mærke hvordan hjertet pumpede hurtigere, og havde det som om at alle i hele byen kunne hører det, han havde det som om han var en lille dreng igen, der stod overfor verdens smukkeste kvinde, og ikke anede hvilke manere man skulle vise, eller hvilke ting der ville være rigtigt at sige, derfor var hans tunge snøret helt sammen og ville ikke lade ham tale. En let kuldegysning gled igennem hans krop, ud til hvert eneste legeme i hans krop. Da han så endelig mærkede hendes læber mod hans havde han det som om tiden stod stille, som om alt lyd var slukket, som om verden var forsvundet og kun de to var her i dette univers, forsigtigt lod han sine læber gengælde det kys hun havde givet ham, og lod en arm glide rundt om hendes liv og trak hende helt tæt på, han vidste ikke hvorfor, eller hvordan han havde modet til det men der var bare noget der sagde ham, at dette var det rigtige. Lige så forsigtigt lod han sin ene glide op til hendes nakke og gjorde kysset endnu dybere.

Det hele var så uvirkeligt for hende, og hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv mere. Hun viste ikke hvordan hun skulle opfører sig, og hende som plejede at være den selvsikre når det kom til sådan noget, hende som altid viste hvad der skulle ske. Men lige nu, følte hun sig som en lille pige, som ikke viste om hun skulle græde eller grine. En dyb indånding blev taget igennem næsen, mens hun lige så stile masserede hans læber, med hendes, som de gled mod hinanden. Lod benene glide op af hans, og der efter lægge sig hen over hans, hvor på at hun kunne blive trukket tættere på, dog kunne hun ikke holde sig længere, og listede derfor lige så stille på på hans skød, lagde begge arme omkring hans nakke, og lod dem så glide op i hans hår, kunne igen ikke stoppe sig selv igen. Og havde glemt om hændelsen den gang hjemme hos ham i sengen, hvor han havde stoppet kysset. Ville han mon gøre det igen? Ville hun forstå det, hvorfor han havde gjort det? Eller, ville der igen komme den pinlige berørthed over det hele, mens at hun til sidst valgte at gå, fordi hun ikke kunne holde ud, at hun ikke kunne holde sig væk fra ham. Men han tydeligvis, havde den styrke til at stoppe det, til at trække sig væk fra hende, når hun ikke havde samme selvbeherskelse, måske skulle hun få det? Alle mulige tanker gled igennem hendes hoved, mens hjerte bare slog hurtigere og hurtigere, bankede løs i kroppen, og kunne slet ikke holde det tilbage mere. Lige så stille lod hun tungen glide ud af munden, og lod tungen glide hen over hans læber, inden hun skilte dem ad. Førte lige så stille tungen ind i hans mund, hen over hans tænder, tandkød, videre hen til tungen, som hun lige så stille kærtegnede med sin anden. Lagde hoved en smugle på skrå, og rystede så på hoved, lod langsomt sin tunge glide tilbage, i hendes mund, og trak hoved væk fra ham, bed sig hårdt i læben og klemte øjnene sammen "jeg.. undskyld..." sagde hun stille og gemte hendes ansigt væk i hendes hænder, da det var så pinligt, at hun ikke kunne lade være. Hun måtte snart tage sig sammen "uhmm hmm.." brummede hun, og led ned fra hans skød, og vente hoved væk, mens hun stirrede på et eller anden ligegyldigt blad, for at få kontrol over de tanker, og de ting hun ville lige nu. Men som hun ikke ville give sig selv lov til.

Endnu en gang steg hjertet helt op i halsen på ham da hun satte sig på hans skød, og lod forsigtigt hånden glide ned langs hendes lange ben, og nussede dem lige så stille, imens tankerne om hvad det var han gjorde var rigtige, og om han gik for langt eller om han gik for hurtigt, eller bare var virkelig dårlig, gravede sig dybt ned inde i ham og videre ned i hans hjerne der arbejde på højtryk om hvad det var han skulle gøre. Hendes varme tunge mærkedes imod hans fyldige læber, og lod dem langsomt åbne sig og derved lade sin egen tungespids glide hen over hendes tænder, tandkød og tunge, men lige med et trak hun sine bløde læber, og den varme tunge tilbage og fjernede sig fra hans skød, han kiggede undrende på hende, vidste ikke helt hvad det var hun gjorde, eller hvorfor hun gjorde det, og følte hvordan hjertet langsomt faldt ned fra himlen, og ned mod den hårde jord og til sidst blive splittet ad i tusind dele, han kiggede lidt ud i luften, og så hen på hende da hun sagde undskyld, og rystede så på hovedet, han tog hendes arm i den ene hånd og vendte hende om så hun sad i front mod ham, “Mizra…” Sagde han stille, og lod den anden hånd glide op til hendes kind og kærtegnede den stille inden han lagde den om på hendes nakke og pressede sine læber mod hendes ganske dybt og inderligt, inden han slap dem igen og lod sine læber strejfe hende hen til øret, og hviskede sagte: “Jeg tænker på dig, hele tiden, lige meget hvor meget jeg prøver på at lade være, så vil du ikke ud af mit hoved, selvom jeg har mange andre måder at få dig ud på, kan jeg ikke engang tillade mig at fjerne dig fra min hukommelse, du… er mere end hvad jeg overhovedet kan beskrive…” han kyssede hende langsomt ned af halsen og igen op til hendes mund hvor han plantede et kys han aldrig i sine vildeste drømme kunne tænke sig at give nogen, men nu skete det, med alle de følelser han havde for hende, men bare lagt til side, ved troen af at de måske alligevel ikke ville kunne have noget sammen, men hvorfor pokker sad de så her, i en tæt omfavnelse, han løftede hende op på sit skød og kyssede hende igen, i hele ansigtet og endnu en gang på munden hvorefter han rejste sig, så hun ingen vegne gik, han ville ikke have hende til tro at han ikke ville hende, men vide at hun betød mere for ham, end hvad han kunne sige med ord. Langsomt gik han hen til et træ og pressede hende lige så stille op af det imens hans hænder nussede hendes lår.

Hun ville så gerne forstå, hun ville så gerne lære at være tro mod dem som hun havde så stærke følelser for som hun havde for Blase. Men hun viste at hun ville komme til at såre ham, og det ville hun bare ikke sætte ham igennem. Hun var ikke den som bandt sig til folk, og når hun så gjorde, gik det altid utrolig galt, hun kunne ikke holde styr på de ting som hun foretog sig, hun kunne ikke finde ud af at bare holde sig til en bestemt person. Hvorfor, hvorfor skulle det også være så forbandet svært. Lige nu havde hun faktisk mest af alt bare lyst til at lægge sig ned og græde, over at hun var sådan en idiot, over hendes egen elendighed, om at når at hun endelig ville finde rigtig lykke så kunne hun ikke, uden at gøre det hele til noget lort. Hendes hånd greb fat om trøjen ved hjertet, og klemte til, da hun havde virkelig ondt i det, hun fiskede sin astma inhalator op, og skruede proppen af, og tog derefter et kæmpe hiv af det for at falde ned. da hun mærkede hans hånd omkring hendes arm, som tvang hende til at vende sig om mod ham, hun slog blikket ned og kunne ikke klare at kigge ham ind i øjnene. Det var bare for svært for hende at kigge ham ind i øjnene, men et lille smil gled dog frem på hendes læber, da hun mærkede hans hånd mod hendes kind, og lukkede lige så stille øjnene. Bare at han rørte ved hende, var som om at hun fik stød igennem sig, som fik hende til at hungre efter at skulle være tæt på ham, at trykke sig ind mod hans varme hud, og bare tage en dyb indånding af hans duft. Det der kom som det næste havde hun dog ikke lige regnet med, da han pludselig pressede sine læber mod hendes, hun tabte fuldstændig vejret, og kunne ikke andet, ned at slynge armene omkring ham, og presse sine egne læber mod hans, hun slap dog modvilligt da han lod sin mund glide op mod hendes ører, og de ting som han sagde, fik hjertet til at gå helt amok, og hun var bange for at hun faktisk ville få svært ved at få vejret, hvis det blev ved på den måde. Men hun tog sig sammen, og holde sig i skinnet, for ikke at begynde at græde. Hvorfor skulle hun i det hele taget det? Men da han igen kyssede hende så følelsesladet på hendes læber, som nogen aldrig havde gjort for. Kunne hun ikke længere at holde det tilbage, tårerne begyndte lige så stille at prikke under øjenlågene, hun lagde begge hænder på hans nakke og pressede ham helt tæt ind til sig, mens at hendes ben slyngede sig rundt om hans liv, så hendes underliv blev presset op imod hans. Vejrtrækningen blev forværret men hun var ligeglad, sådan en dum omgang astma skulle ikke stoppe hende nu, for at få det som hun havde forstillet sig så længe, som hun så gerne ville have. Som var så uvirkelig for hende, at hun ikke kunne fatte at det faktisk virkelig skete alligevel. Da han rejste sig op, viste hun at han ville have det lige så meget som hun ville, lige nu der ingen der skulle stoppe dem. Lige så stille slap hun hans læber, og lod den ene hånd, glide igennem hans hår, og lagde hendes pande mod hans "kan godt være, du mener du er et misfoster Blase.. men.. jeg kan ikke andet end at holde af dig.. og ... jeg kan lide dig lige som du er, jeg ville ikke ændre en ting på hvordan du er nu. Og de ting som er kommet med tiden, gør bare at du er så meget mere unik.. du skal vide.. at hvis... jeg nogen sinde ville kunne finde ud af at." hun bed sig i læben og lukkede stille øjnene "el... holde af nogen, så vil den person være dig.. jeg ville ønske jeg var anderledes.. og jeg ville ønske jeg kunne være lige præcis den kvinde som du fortjener.. men i mine øjne.. er du perfekt. husk det. Jeg tænker på dig hverdag, jeg forstiller mig ting.. som jeg aldrig i mit liv havde forstillet mig jeg ville komme ud for. Og jeg har lyst til at dele det alt sammen med dig.. om det så er forkert eller ej.." hun tog en dyb indånding, ja nu var det altså kommet ud af sækken. Så var der bare tilbage, at se hvordan at han ville reagere. Hendes mose grønne øjne lukkes lige så stille, mens hun nussede hans mave lige så stille og forsigtigt.

Han sukkede stille over hendes berøringer, og et lille smil listede sig op i hans mundvige over det hun sagde og hviskede lige så stille “Mizra… tag det nu roligt…” Han kyssede hende blidt på munden og tog inhalatoren som hun skulle bruge til hendes astma, og gav hende den lige så blidt i munden så hun kunne falde til ro, han fjernede den stille da hun var færdigt, og kyssede hende forsigtigt på munden hvor efter han sagde: “Skal vi prøve igen, i et roligt tempo?” små grinede han, og lod sine læber langsomt berører hendes hud ved halsen, og derefter op til hendes hals hvor han kyssede hele vejen derop, der var ikke et stykke millimeters hud der ikke blev berørt af hans fyldige læber. Han kom til hendes læber, de bløde læber han havde fantaseret om så længe, imens hans ene hånd gled op til hendes hofte hvor han forsigtigt lod sin ene hånd glide ind under de to sæt trøjer nussede blidt hendes mave imens han stadig var en smule usikker på sine handlinger, men han ville ikke lade denne chance til at vise hende hvad betød for ham, han ville dog ikke kunne sige det med ord, vidste heller ikke hvordan han skulle sige det, selvom det måske var så enkelt, det var trods alt kun tre ord, men de virkede bare forkerte lige nu. Han kyssede hende lidenskabeligt på munden, og snart efter vidste han ikke om han ville kunne styre det ret meget længere, om han ville kunne holde sig tilbage for de lyster der begyndte at danne sig inden i ham og bare ikke ville lade ham være overhovedet. Han nussede hende langsomt rundt om taljen og videre om til ryggen hvor den anden hånd nussede hende hen over låret og videre hen til inderlåret, inden det tog sin gang til hendes røv, som blidt blev masseret og et dybt åndedrag blev taget igennem hans næse, og sukkede stille nydende over det hun gjorde ved ham.

Et lille uskyldig grin kom frem, over han sagde at hun skulle tage det helt roligt. Tog imod hendes inhalator, og tog et sug, mens hun lukkede øjnene, og prøvede bare at slappe helt af, men det var svært, da hun var så ny på dette område at hun slet ikke viste hvor hun skulle gøre af sig selv mere. Hun viste ikke hvor hun selv stod henne. Hvordan hendes følelser i virkeligheden var, når hun aldrig havde følt som hun gjorde nu, og det var noget hun var sten sikker på. Et dybt suk gled igennem hendes læber, mens hun lagde hoved en smugle på skrå, og faldt helt ned nu. Hun skulle ikke tage meget mere fra denne inhalator for at hun ville begynde at blive skæv, stoffet var noget som gik ned og bedøvede ens lunger, så man ville begynde at trækket vejret stille og roligt, ind til at man havde den helt under kontrol igen, desværre havde den også bivirkninger som alle andre ting, havde denne inhalator, og hvad den indeholdte, det med at gøre hende skæv, hvis hun altså tog for meget af det. Hun grinede lidt, og smilede skævt, over det næste han sagde, og nikkede stille "Måske.. det var en idé" sagde hun sagte, og lukkede halvt øjnene, mens at hendes hænder begravede sig i hans hår, og lige så stille nussede hans hovedbund, mens hun bare nød at det han gjorde ved hende, det som ikke var til at forstå, at han faktisk gjorde. Alle de ting de havde været igennem gik igennem hendes hoved, og blev forplantet, inde i hjerneskallen, hun havde bare ikke haft fantasi til, at de faktisk ville ende her til sidst.
Minderne drog hende tilbage, til den nat i forlystelsesparken, hvor at hun var blevet overfaldet af nogen af hendes fars mænd. Chancerne for at det ville ske igen, var står især nu hvor han viste hvor hun befandt sig henne. Men hvorfor tænke på det, når hun nu snart ikke kunne blive særlig meget mere lykkelig? Hun lod den ene hånd glide ud af hans hår, og lod den glide ned af hans ansigts linjer, og kyssede ham så intenst igen, da de var kommet der til. Da han igen, pressede sine læber mod hendes. Og her stod de, i tæt omfavnelse af hinanden, kunne ikke sige, de tre ord, som egentlig lå i baghoved. Men alligevel føltes så forkert at sige, selv når man ikke mente det til personen, men bare ville udtrykke, hvor man var på vej hen. Ikke engang det kunne hun finde ud af, men hun ville ikke lade så gå i panik igen, og ville bare tage det stille og roligt. Lige så stille slap hun hans læber, og lagde hoved en lille smugle på skrå, mens hun blev ved med at kærtegne hans ansigt, mens hun bare ikke kunne få nok af hans kærtegn. Så var hun ligeglad med om han var ny i feltet eller ej, det kunne hun ikke være mere ligeglad omkring. "Måske.. det også ville være en bedre idé om at tage hjem til dig i stedet?" sagde hun stille, og smilede skævt, at blive her, og det udviklede sig, ville det måske ikke lige være det mest behaglige sted, at gøre det, især som var det hans første gang. Så ville hun da i det mindste, gøre det en smugle mindeværdigt, måske ville han kunne huske det som var det gjort ude i en skov. Men helt ærligt, det ville alligevel ikke blive den bedste måde at gøre det på. Hun blev ved med at nusse hans ansigt, og kyssede ham blidt igen, dog slap hun hurtigt igen. Og ventede på hvad han ville sige til det.