Et underligt møde (Manda)

Han mrækede han blev løftet op og han lå stille. Han havde aldrig brudt sig om at blive løftet. Han lagde hovedet ind til hende og rystede stadig lidt. Han åndede lidt uroligt fordi han havde et mareridt og hans krop blev en smule varmere. Han var dog rolig nok og vred sig ikk den mindste smule eller noget. Han mærkede han blev lagt ned på en seng og han lagde sig på siden. Han nusede hovedet til puden, men mærkede han fik sin trøje af. Da han fik den af lagde han hovedet til rette ved puden igen. Han lå på ryggen til sidst og hev lidt efter vejret. Han mærkede dynen kom over ham, den var rimelig kold fordi ingen havde ligget i den endnu. Han nød det lidt og lå stille. Han mærkede senere en klud på sin pande, en kold klud. Han følte det som da han vågnede uden sin hukommelse. Han lå stille med feber, kunne ikk røe sig, men alligevel blev han passet.

Hun lod og nussede han hånd mens han drømmende og han var helt slogt ud , hun smilede til ham og efter lidt tid slap hun hans hånd og tog kluden af, den var varm nu og hun dybbede den i vandet og gjorder den klare igen, hun lagde den på hans panden igen og flyttede til panden hår *liger så meget sin far* tænkt hun og rejste op fra stolen og tog et billedemappen ned og sætte sig på stolen igen, billeder fra skolen , fra de første år til uge før hun forsvandt derfra , hun så på et billede af Hende og Manda og smilede

Han holdte lidt hårdt fat i hendes hånd, han ville gerne have hun blev der. Han mærkede hun slap den. Men mærkede så at kluden forsvandt. Så han regnede med hun måske ville holde hns hånd igen bagefter. Han drejede hovedet lidt da inden kluden kom på hans pande. Hans øjne rystede lidt efter noget tid. Han lå med baghovedet på puden igen og åbnede øjnene på klem. Han kiggede lidt rundt, "Hvor..." sagde han stille. Han kiggede på Ailince og satte sig hurtigt op. Kluden faldt ned på hans skød sammen med dynen der var over ham. Han hev lidt efter vejret og kiggede på hende, "Hvor er vi!?" han kiggede rundt. Han havde altid en mærkelig reaktion når han vågnede og ikk var der han var før eller rettere vågnede og ikk havde været der før. Han tog en hånd til hovedet og lukkede det ene øje. Han var dehydreret og havde stadig feber. Men det følte han ikk grund nok til at blive liggende. Han kravlede ud på sengekanten og lagde fødderne på gulvet. Han stoppede op og mærkede på sin brytksse. "Hvor er mit tøj?" spurgte han lidt og kiggede rundt.

Ailince så på den forvirrende Manda som rejste sig op , hun kunne ikke lad være med at grinede "Til vaske" svarede hun og lagde sin hænder mod hans hud og skubbede ham hentil sengen "Vente med at rejse dig til du har spist" sagde hun og lagde dyne over ham , tydeligt ikke påvirket af ham uden tøj på , hun lagde billedemappen på sengen ved siden af ham , den var åben, men der var os få billeder af Manda som barn og en vosket kvinde , med sort hår i den... Ailince gik hentil døren "Jeg henter noget mad til dig" sagde hun blidt og svarede ikke på hvor han var , hun gik ud af døren

Han kiggede på hende og kom ned at ligge igen. Han havde dog ikk samarbejdet. Han kiggede på hende og lå stille. Han lagde en hånd på panden og rystede lidt. Han mærkede den var vildt varm, men det var ikk hans værste feber. Han kiggede på den og satte sig op. Han lagde den på skødet og kiggede på de billeder der var. Det gav et sæt i ham af at se de billeder. Han tog hænderne til hoevdet og kiggede på dem. Han skreg og lukkede øjnene hårdt i. Billederne vækkede hans hukommelse. Den der var om hendes mor, de gode... De dårlige... Han lagde sig emd et bump og vred sig lidt. Han mærkede den kæmpe smerte der kom frem i hans hoved fordi de glemte minder blev tvunget frem af at se de billeder af ham og hans mor. Han lå sådan i lidt tid og vred sig. Men lå stille efter noget tid. Han rystede og trak vejret lavt, men uroligt. Hans hænder rystede lidt og hans fingre lignede noget der ikk kunne vælge mellem at knytte hænderne eller lade dem være løse.

Ailince høret larmende og flyv op på hans værelse , hun åbende døren og da han kunne huske sin mors ansigt så han hvor meget hun lignede hende med det mørke hår, "Loup" sagde hun overrasket og hjælpe om op i sengen , hun så på Billedemappen og tog den væk "Undskylde, jeg glemt at sætte den på plads" hun sætte den på plads og lagde Manda til rette på puden , han rystede stadig , hun lagde e hånd på panden . *stadig meget varm* hun tog en klud og lagde den på hans panden "Det okay, falde bare til ro" sagde hun og nussede hans kind blidt ...

Han havde et tomt blik og kiggede lidt på hende. Det gav et sæt i ham og han tog hænderne til hovedet. Han fik store øjne og små pupiler. Han trak vejret uroligt af at se hendes ansigt. Hun var jo nærmest en dobbeltgænger, selvom på billedet så hun jo ældre ud og mere voksen end Ailince gjorde nu. Han lå stille med hovedet på puden og hev let efter vejret. Han havde lukket øjnene, han var faldet sammen. Han havde hovedpine, feber og var dehydreret meget. Han rystede meget og rørte sig ikk udover at ryste. Han mærkede en klud på sin pande igen, der kom rent faktisk en smule damp fra den på grund af den ramte hans pande. Han knyttede sin ene hånd lidt og lå stille. "Kan ikk..." sagde han stille.

"rolige " sagde hun og sætte sig på sengkanten og løste ham op så han sad og tog en glas vand , hun så mod ham "Kom tag noget at drikke" sagde hun og smilede til ham "Det må du undskylde Loup" sagde hun og lagde en kolde hånd på hans varmende panden, det var dejligt og blide da hun nussede samtiden .... "Hvad kan du ikke"

Han hang med hovedet og åbnede det ene øje lidt på klem. Han tog rystende sin hånd op til glasset og fik det til sin mund. Han drak det lidt hurtigt, det var dejligt fordi det var koldt. Han lænede sig lidt ind til hende, hun var langt koldere end ham. Han nussede sig lidt til hende så han kunne bruge det til at blive koldere. Han lå stille ved hende og havde lukket øjnene igen. Han hev lavt og langsomt efter vejret. Han knyttede hænderne lidt og lå slapt ved hende. "Kan ikk... falde til ro..." sagde han stille.

"du huske mig" sagde hun og aede hans nakke "Det må været et chok" sagde hun og lod ham bliv op af hende , da hun vidste lige meget hvor lange han var oppe af hende vil hendes krop ikke blive koldere eller varmere , hun så mod ham "Vil du havde noget mere at drikke eller måske noget at spise " sagde hun blidt og tænkt på han skulle blive fysiske stræk igen

Han nikkede let, men lå stadig stille ved hende. Han rystede på hovedet da hun spurgte om han ville have noget at drikke eller spise. Han knyttede hænderne og åbnede det ene øje, han havde et lidt tåget udtryk. Men kiggede fast på hende. "Koldt..." sagde han stille og kiggede rundt. Han hang med hovedet ved hende igen, "Koldt bad..." sagde han stille og hev efter vejret hårdt. Hans krop blev varmere selvom han var ved hende som var koldere end ham. "Iskoldt..." sagde han stille og lukkede sit øje igen.

"Jeg kan vise dig til badeværelse , men resten må du klare selv, kan os tænde vandet i badekaret" sagde hun og tog hans hånd "kan du gå selv eller skal jeg bære dig igen" hun smilede blidt, det havde hun os den gang hun var hans mor, hun slap hans hånd da han stod, og hun vidste ham vejen og tog et stor håndklæde med, hun gik ud på et stort rumligt badeværelse , hun tændet vandet til badekaret og tændt kun de kolde vand , "er du sikker" hun vendt sig mod ham... man kunne nu se hun var gravid , hun havde ikke den store tøjre på mere, men det var ikke meget hun var vosket i nu

Han kiggede på hende og rystede på hovedet. Han ville ikk have hun bar ham. Han rejste sig med besvær og støttede sig en smule til hende. Han gik med hende og bed sig i læben, han nikkede og satte sig med et bump foran badekaret. Han lagde hovedet på kanten af det og lagde en hånd med i det smule vand der var. Der begyndte at komme lidt damp og han nikkede til hende. Han ville af med feberen og den bedste måde var vel med koldt vand. Han kravlede op i det og sad stille i det. Han hang lidt med hovedet og der kom mere damp end før. Han knyttede hænderne lidt, men var roligt selvom det var så koldt på ham. Han rystede stadig lidt og krøllede sig sammen. Han kunne ikk lade være med at tænke på de minder. "Du... Efterlod mig... Igen.." sagde han stille og gemte ansigtet i knæerne.

Ailince så mod ham med store øjne, hun var ikke nødte ud af døren "Nej Loup, gjorder jeg ikke" en tår faldt ned "Jeg blev dræbt, af Ahngel far, men selvom om det sket så" hun vendte mod ham , hendes øjne var våde "Så Har jeg ikke ret til at være din mor , har jeg vel" hun så til siden, det smerte mere end noget andet , de ord ... hun knyttede hånden , hun gik hentil ham , han havde stadig boxe-shirts på ...
hun lagde hovedet på kanten "Du kan vel ikke tilgive mig, for at dø fra dig igen" hun lagde en hånden på hans skulder

Han krøllede sig sammen, "Du døde ogs sidste gang så der forlod du mig jo ogs!" han krøllede sig hårdere sammen og græd lavt. "Det vr forkert uden dig..." sagde han stille. "Det var helt forkert, jeg savnede den varme du gav... Jeg savnede min Ka-san..." sagde han stille og rystede. Han mærkede vandet stadig dampede, men det blev mindre. Han var ved at blive kold igen. Han var ligeglad om at han havde tøj på eller ej. Han skulle bare i noget koldt. Han mærkede hendes hånd på sin skulder og det gav et lille sæt i ham. "Du lovede..." sagde han stille. Han krøllede sig hårdere sammen og kiggede på hende. Han græd, "DU lovede du ikk ville efterlade mig igen..." sagde han og lignede et lille barn i ansigtet. Han snøftede og gned sine øjne. Men han kunne ikk stoppe med at græde, "Du lovede det..."

Ailince så ham og der kom smerte i hendes ansigt "Undskyld Loup , jeg håber du kan tilgive mig" hun lagde armende omkring ham og krammende ham, hun var kold, men hendes krammende var på en måde varmende, den kærlighed til ham var stor og den var der altid "Da jeg fik min minder igen, tanke jeg hverdag på dag og da jeg mødte dig og jeg mærkede alt den vred du havde til mig, vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre og at du havde glemt mig" hun sukkede "Sorry det handler ikke om mig, jeg vil være her nu for dig, vis du ønsker , være en del af dit liv"

Han kiggede på hende igen og mærkede hun krammede ham. Han sad stille og rystede lidt, hans krop var ved at være koldere end hendes fordi han endelig var ved at være kølet helt ned. Han knugede sig lidt til hende og begyndte at græde mere. Han krøllede sig sammen og gemte ansigtet ind til hende. Han grad lidt højt, men var ligeglad med det. Han kunne huske hvor koldt det var uden hendes varme. Men han kunne ikk huske hvad der var sket. Bare at følelsen hele tiden havde været der. Han stoppede med at græde og snøftede kun. Han kiggede på hende og rystede på hovedet, "Nej... DU... Du har din egen familie nu..." sagde han stille og tørrede øjnene. men det hjalp lige så lidt som sidst, han græd stadig lidt.

Ailince smilede sødt og lagde sin panden mod hans , hun smilede kærligt til ham "du er en del af min familie , lige meget hvor mange år som går, og du vil og er altid en del af min, og det må han live med og du os" hun grinede sødt og lagde hans hånd mod sin maven , barnet sparke mod hans hånd , hun smilede "jeg tror han vil glæde sig at havde en store bror som dig" hun aede hans kind "og du vil altid være min lille Loup som jeg elsker" hun aede hans hår

Han kiggede stille på hende og bed sig lidt i læben. Han kiggede ned og nikkede let, "Ok...." sagde han stille. Han mærkede hun tog hans hånd og han kiggede undrende. Han mærkede hendes mave og det gav et sæt i ham. Han trak hurtigt sin hånd til sig og holdte lidt om den med den anden. Han var på den anden side af badekaret og kiggede skræmt. Det var ikk lige det han havde regnet med! Han kiggede på hende og lukkede det ene øje da hun aede hans kind. Han kiggede ned og sukkede let, "Jeg tror ikk jeg kan være en storebror, jeg har aldrig haft noget der mindede om familie..." sagde han og kiggede roligt på hende. Han smilede let, 2Ka-san har altid elsket Loup..." han nøs en enkelt gang og gned sin næse. Han kiggede på vandet som var lidt højt oppe og han krøllede sig lidt sammen.

//Logger, vil sove...! :'D

Ailince gled en hånd over hans kind "det vil betyde meget for mig, jeg du ikke har det man tænke som en kærlige familie, men Loup" hun så mod ham, hendes øjne var varme og blide "Jeg elsker dig og vil altid være din mor" hun lagde en hånd mod sit hjerte "Kan godt være ikke med gener , men med hjerte og sjæle er du en del af mit liv og jeg vil os være en del din" hun smilede kærligt til loup "Pleas , prøv at være store bror, jeg ønsker ikke du er så trist, jeg vil havde du er lykkelig " hun lagde sit hovede mod badekaret "Jeg vil vise dig det , min kærlighed til dig, da jeg ikke har været en god mor til dig, jeg vil aldrig forlade dig , er der altid " hun vendte ansigt mod ham "Giv mig en chance Loup"

Han kiggede på vandet og slukkede det. Han rystede, men kunne ikk helt rejse sig så han blev siddende. Han nøs igen og kiggede på hende. Han bed sig i læben og kiggede ned. Han tænkte lidt. "Jeg... Jeg kan prøve, men jeg kan ikk love noget godt resultat..." sagde han og kiggede på hende. Han drejede hovedet lidt væk o nøs lavt igen. Han kiggede på hende og gned sin næse. Han kiggede ned og krøllede sig hårdt sammen, "Det sagde Ka-san ogs sidste gang vi fandt ud af det..." mumlede han stille og græd lidt igen. "Du sagded du altid ville være der..." peb han lidt og begyndte at græde højt. Han tog hænderne til hovedet og skjulte sig lidt. "Loup var så bekymret! Da du forsvsandt gjorde Gel!" græd han. "Så jeg fik intet at vide..." græd han og tørrede øjnene. Men det hjalp intet da han bare græd fortsat. Han kiggede væk, "Hvordan kan jeg vide det ikk sker igen...?"

Ailince så mod ham med blide øjne , vandet var ude af badekaret, og hun rejste sig op fra sin plads "Loup, jeg er altid nær dig, i dit hjerte" hun tog et varmt håndklæde og lagde den over ham så han ikke bliv forkølet "er glad du vil prøv loup" hun tørt hans hår med et andet håndklæde "der var ingen som vidste hvad der sket med mig Loup, pludselig en dag forsvandt jeg bare" hun så ned på hans nakke og kramme ham da han græd "denne gang er anderledes, sidste gang bliv jeg dræbt fordi jeg var sammen med Ahngel , var den sidste punkt som stod i vejen for hans far, så jeg dødende loup... denne gang lad jeg det ikke ske igen, jeg vil være ved dig" hun trækkede ham indtil sig , så han kunne mærkede hendes varmende krop og hendes hjerteslag kunne høres....
"Pleas tro mig , Loup" hun så mod loup frugtide hår,

Han kiggede på hende, han smilede lidt behaget over at få det varme hådnklæde over sig. Han nussede sig ind til det og lukkede øjnene. Det var vildt behageligt at have over sig. "Men jeg sagde jo jeg ikk kan love et godt resultat... Det kan jo være Black gør noget..." sagde han og bed sig i læben. Han sad stille da hun tørrede hans hår. Det var på en måde som at være et barn igen... Han kunne huske hun gjorde det på ham da han var lille. Han kiggede på hende da hun krammede ham ind til sig. Han nussede sig lidt forsigtigt til hende. Han ville ikk gøre hendes barn noget, så han ville være forsigtig mod hende. "Jeg troede bare Gel måske vidste noget...2 sagde han lavt og kiggede ned. Han græd videre, "Men da jeg ikk fik noget at vide... Så følte jeg bare du havde forladt mig uden videre ligesom dengang..." mumlede han og kiggede op på hende. Han lagde hovedet ind til hende, "Jeg ved ikk om jeg kan Ka-san..." mumlede han. 2Det er ikk fordi jeg ikk vil... Men kan bare ikk klare at du skulle forlade mig en tredje gang..."