Metro Disaster! (Manda--

Tid

• Nær 21:53

Vejr

• Lunt, dog lidt kølig vind, og gr 14

Omg

• Ikke særlig mange mennesker denne tid om aften ca 5-7 andre?

Sted

• Metroen/togene

Dette var en fantastisk dag, vejret var natteligt og ikke som i gyser film, stjernerne kom frem fra skyernes små huller, vinden var blid og rolig ved ens hår og hud, skønt den kølige brise ikke var kær mod ens varme krop. Dette var i sandhed noget der fik en til at trække på det lille smilebånd, og se rigtig girly girly ud. Akane var ingen undtagelse, hun havde taget det første tog til Di Morga, i ¨håb om at finde andre som hendes slags, hun var en Djævle men ikke som de andre desværre ville nogen nok sige, dog havde hun tempraman i kamp, men var varsom ved fremmede, sjov og kærlig ved venner, romantisk og royal ved en kæreste vis det var... men Akane havde nærmest ingen, hun var blevet skabt i lille london, fra selveste jorden var hun kommet og bragt op til verden, uden nogen former for at komme til at huske hvor hun stammede oprindeligt fra?. Akane stod stille inde i toget indtil det ville holde nede i metroens bestemmelses sted. Toget stoppede og der blev sagt, ""Vi er nu i Di Morga"" Akane skulle til at gå ud af toget, men skulle først igennem mængden, så da hun endelig var ved døren var den ved at åbne. Hun sprang ud af døren men den fik fat i hendes trøje og lukket. Akane så på den lukket dør og hørte toget begyndte at køre videre på skinderne (var ved det) . Hun trak i sin trøje og så lettere panisk ud,..

Manda gik rundt nede i metroen. Han havde lyst til at gå derned, han havde ikk set stedet. Så en gang skulle være den første. Han kiggede rundt og kiggede på et tog der lige var kommet. Han fløjtede lidt over at se de mange mennesker der kom ud af det. Der var vist lidt mange der skulle til DI Morga. Han stoppede op da han så en pige, hun var ved at komme for sent ud. Han kiggede på hende og forstod ikk hvorfor hun stod stille så tæt på metroen. Det gav et lille sæt i ham da han så hendes trøje sad fast i døren, han kunne ikk gøre andet end at løbe hen og hjælpe. Han løb så hurtigt han kunne og kkunne høre det begyndte at køre igen. Han nåede hen til hende og fik hjulpet hende fri, dog revnede trøjen lidt af det og mistede et stykke til toget. Men det var vel bedre end at hun måske endte med at komme til skade. Han trak hende nogle metre med sig og de kom væk fra linjen til afstand fra det mens det kørte. Han åndede lettet ud og kiggede på hende, han aede hendes hoved. "hey... Er du ok?" spurgte han forsigtigt.

Akane så på toget og sagde"åh nej!? ven stop aarrhhh slip kom Nuuuu! slip arh Hjælp!" hun bed tænderne sammen og hev i døren og i sin trøje, forbandet stof hendes trøje var lavet af, den var umulige at rive i stykker, det var ikke som i film hvor de bare gik i stykker, nej dette stof var virkelig slidholdbar!. Hun så en fyr komme hen til hende?, Hun rødmede let og tog om ham i det han rev fat i trøjen og fik hende fri i, det toget satte op i fart. Hun så lidt op og betragtede fyren og sagde"Ja..?? JA det tror jeg?" hun kiggede på sig selv og sagde"pyyha godt du var der" hun rødmede over han strøg hende over hovedet, mærkelig følse?"tak" hun smilede kært og sagde"Mit navn er akane" hun rejste sig ovenligt op og kiggede på fyren lidt og ventet på at høre hans navn

Han kiggede på den mens den kørte og derefter på hende igen. Han aede hendes hoved blidt stadig og smilede let. "Godt du ikk kom noget til." sagde han roligt og kiggede på hendes trøje. Han bed sig i læben, "Undskyld det med trøjen, men hellere den end dig." smilede han roligt og kløede sig bag hovedet. Han strakte sig lidt og lod hende gå fri fra sig. Han kiggede på hende og nikkede, "Hyggeligt at møde dig Akane." smilede han roligt. "Jeg hedder Manda." sagde han og kiggede rundt. Nogle folk kiggede, men de gik ikk hen for at spørge om hun var ok. Han trak på skuldrene og kiggede på hende igen. Hans gule øje gav et skær fra sig og hans sorte havde et lettet udtryk. "Det var godt jeg lige nåede at få dig fri dér!" grinede han let og smilede til hende. "Men du er vist lidt skræmt stadig... Skal jeg følge dig et sted hen?" spurgte han roligt g satte hovedet på skrå.

Hun rødmede og roede sig lidt i håret og så sig lidt til siderne og tog sin taske der stod nær hende og tog den over skuldrene og sagde"Ja men hvor hen, jeg har ingen penge intet simpelthen, end ikke et sted at sove, lidt ynkeligt af mig hva?" hun var stukket af fra en militær base jo og havde aldrig haft et normalt liv så det var ikke sært at hun var fattig og intet kendte til andre som venner eller noget?. Hun smilede til manda og sagde"Manda smukt navn" hun grinte kært til ham og fulgte hamj ud fra metroen

Han kigged roligt på hende og var lidt overrasket. Han nikkede let, "Det er da lidt af et problem..." han kløede sig bag hovedet. "jeg bor hvor naturen er bedst, så derfor kan jeg ikk tilbyde dig et sted at sove..." sagde han og trak på skuldrene. Han kiggede rundt og gik videre med hende ud af metroen. Han smilede let til hende, "Tja, det er vel et ok navn." sagde han let og kiggede på hende. "Jeg kan godt give dig penge hvis du har brug for det, det har jeg masser af. Tro det eller ej, men jeg har mange millioner." grinede han let. "Jeg har arbejde som jeg ikk skal betale skat i og jeg har familie formue. Selvom jeg ikk bor nogle steder gider jeg heller ikk bruge pengene. Kun i nødstilfælde, hvilket er nu." smilede han le ttil hende.

hun rødmede let og sagde"Årh nej nej nej, det skal du endelig ikke gør jeg overlever skam helt fint, altså jeg skal blot tilpasse mig lidt her og der, ser du, så det er nu ikke så galt som du tror, jeg skal nok finde et sted at sove og få arbejde og penge tjent på den måde du kan godt beholde dem for dig, selv det er helt fint hehe bare rolig desuden har jeg dig og snakke med nu og vejret er varmt og dejligt så jeg overlever" hun grinte lidt og bed sig i underlæben og kiggede her og der

Han kiggede roligt på hende og vendte sig om. Han aede hende på hovedet og smilede let, "Tag det nu roligt. Du kan godt sove på mit yndlings sted hvis det er det? Jeg har et tæppe og bladene er nogle jeg selv har fundet. Det er meget som en seng!" smilede han barnligt og kiggede på hende. "Jeg kan godt hjælpe dig med at finde arbejde, på den måde skal du heller ikk betale skat?" sagde han roligt og smilede til hende. Han grinede let over hende, hun virkede nu meget... genert? på en måde... Han stoppede med at ae hendes hoved og gik videre. "men det er kun hvis du vil."

Akane vidste ikke hva hun skulle sige til Manda, fordi han var virkelig hjælpsom, og han virkede os
utrolig sød mod hende, skulle hun mund sige ja eller nej?. Hun grinte let og nikkede i det hun sagde
"så har du egenlig andre venner her i di Morga og veninder?" hun betragtede ham lidt her og der og syntes
han så utrolig godt ud faktisk men nu havde hun jo os været spæret inde i lang tid, men han var nu utrolig
flot. Hun strøg håret let til siden og sagde"Hva med dig hvor skal du så sove? Manda" hun ville gerne sove nær
en ven den aften især manda, fordi han virkede til at kunne beskytte hende, og så hadet hun at være alene,
derfor sov hun næsten altid nær byen, for at være tæt på folk og ikke føle sig alene og sårbar.

Han kiggede roligt på hende, "Ork ja. Jeg har mange..." sagde han roligt. "Eller, mange og mange. Men jeg har da rimelig mange synes jeg selv." smilede han roligt og kiggede glad på hende. Han kløede sig bag hovedet, han tænkte sig lidt om. Hvor mange havde han egentlig... Han rystede let på hovedet, det var nu lige meget så længe han havde nogen var han mere end tilfreds. Han kiggede på hende,, "Jeg kan sagtens sove med dig? Men det er kun hvis du ikk har noget imod det, jeg tager mig ik så meget af om du er en pige eller ej." smiled ehan roligt og kiggede på hende. Han var aldrig ude på at gøre nogen fortræd, men hvis hun følte det underligt at skulle sove sammen med en dreng ude i skoven. Så kunne han godt sove et lidt andet sted fra hvor hun befandt sig.

Hun rødmede let og strøg håret til siden i det hun lagde sig og sagde"Hmm?? du bestemmer selv hva du helst vil?" hun grinte let og kiggede mod manda io det hun havde lagt sig ned, hun var egenlig virkelig træt og hun frøs lidt?, selv om vejret var temmelig varm og okay så havde hun en mani med at fryse når hun fik jord kontakt?. Hendes finger strøg hårlokker til siden mens hun tænkte lidt over alt det, der var sket i dag"så hvor får du mad fra manda??" hun kiggede mod ham med et uskyldigt smil og gabte let i mens hun uglede sit hår lidt

Han kiggede på ehnde og satte sig ned foran hende, "Er du oK?2 spurgte han og satte hovedet på skrå. Han aede hendes hoved blidt og havde et lidt bekymret udtryk i øjnene. Han kiggede blot på hende og løftede hende op i sine arme. Han gik med hende, da han tænkte det var et lidt dumt sted hun valgte at være. Han kiggede på hende, "Hvor jeg får mad ra? Altså for det meste jagter jeg efter noget, men jeg kan ogs købe mig noget at spise." smilede han roligt til hende, 2Er du sulten?"

AKane så lidt på ham og sagde"jeg så træææt jeg burde virkelig få sovet lidt mere" hun mærket hun pludselig lå i Mandas hænder og rødmede let over kinderne, i det hun lagde sig lidt ind til ham og sagde uskyldigt"Ja, jeg er okay, men jeg er bare utrolig træt" hun smilede til manda og sagde"så hvor skal vi egenlig hen af?" hun så undrende på ham efter som han havde flyttet sig fra det sted hun havde besluttet sig for at lægge?. Hun lukkede blidt øjnene lidt fordi det var så dejligt varmt at lægge i favnen på Manda

Han grinede let og kiggede på hende da hun brokkede sig over at være træt. Han gik videre med hende og kiggede på hende. "Jeg er på vej hen til mit yndlings sted at sove udenfor så du kan få et hvil..." smilede han roligt til hende og kiggede rundt. Han kiggede på hende igen, hun så ud til at være ganske tryg over ham... Han smilede let over hende, hun var nu meget kær. At sove så sødt og bare slappe helt af i favnen på en hun lige havde mødt. Han smilede roligt og gik hen til en skygge. De forsvandt i den og han fik dem frem i skoven. Der var noget der kunne ligne en form for seng af blade. Han lagde hende blidt på bladene. De var blødere end normale blade. Det var nogle han helt selv havde fundet. Han fandt sit tæppe frem og lagde de over hende. Han aede hendes kind blidt, "Sov godt." smilede hn roligt.

Akane smilede i mens han gik med hende, han havde nærmest reddet hende, fordi hun havde ikke sovet så trygt eller bare idet heletaget sovet i flere dage og ville ha endt med at dø til sidst vis hun ikke fik noget søvn?. Hun holdte stadig blidt fast i Manda da han lagde hende og hendes grønne dådyr øjne blev åbne og hendes smukke finger holdte blidt fat i ham, i det hun sagde meget ked"du går vel ikke fra mig vel... vil du... du ikke lægge ved mig" hun rystede lidt over hele kroppen og sagde med en flydende blød og blidt stemme til ham som måtte han aldrig forlade hende"jeg vil gerne ha du er her" hun var tryggere med ham i nærheden, fordi hun havde kun mødt ene slemme folk og væsner siden hun kom til vie la mort, og endelig var der en der ikke var ond.

Han kiggede roligt på hende og smilede let. Han aede hendes kind, "Ikk hvis du ikk vil have jeg går, så skal jeg nok blive..." smilede han og satte sig ved siden af hende med et smil. Han kiggede lidt undrende da hun spurgte om han ville lægge sig ved hende. Han nikkede lidt og lagde sig, han støttede en albue i jorden og fik tæppet mere over hende. Han aede hednes kind blidt, "Jeg lover ikk at forlade dig." smilede han roligt til hende. Han kyssede hendes pande, "Men jeg troede du måske var sulten, så jeg ville nu have skaffet dig noget at spise. Han kiggede hende i øjnene, "Men du ser nu mere ud til at trænge til søvn en føde..." sagde han let og fik hende til at ligge hovedet på den 'pude' der var. "Sov godt..." smilede han let.

Akane smilede kært og sagde"tak Manda" hun krammede sig let til ham og holdte om ham indtil hun egenlig var faldet i søvn. FÅ timer efter. Hun vågnet stille og roligt op af Manda og gabte i det hun stille sagde"Godmorgen Manda" det var dejlig varmt og lunt. Hendes grønne øjne betragtede ham i det hun satte sig op og strakte sig let med armene oppe i loftet. Hendes smil var fremme på de pinke læber der så let blev fugtet af hendes tunge mens hendes blik søgte efter noget hun måske kunne spise her. Hendes mave knurrede allerede og hadet hende for ikke at ha spist noget inden hun så smukt lagde sig til at sove op af manda

Han kiggede på hende og faldt i søvn eter hun gjorde. Han holdte blidt om hende og havde en hånd på hendes hoved. Han aede det blidt i søvne og sov tungt. Han sov videre selvom hun vågnede, han åndede tungt og havde et fredeligt udtryk i øjnene. Hans mund var en smule åben og han drejede sig lidt så han lå bedre da hun satte sig op. Han gabte lavt i søvne og lod hende lægge sig op af ham igen. Han lagde armene lidt om hende og nussede sig ind smule ind til hende.