What the! // Vlad-privat//

Der stank, var kold og fugtigt, hvordan var hun endt der? Hun var på vej hjem fra slavemarkedet og på en eller anden måde forvirret sig ned i kloarkerne. Hun var åbenbart faldet da hun var kommet ned, en svag lugt af blod kunne anes nogle få meter væk, det var hendes eget, men det var dryppet ned i vandet. Alena var kvindens navn, en ung vampyr på 20 år. Hun så sig omkring og anede ikke hvor hun var, men lidt efter lidt gik det op for hende at hun var i kloarkerne. Alena havde hørt at der boede en der nede som man ikke skulle komme i nærheden af, men hvor var denne person mon nu? Hun gad ikke spekulere på det, hun ville bare ud, ud fra disse ildelugtende kloarker

I en lille samling af rør der ledede ud til andre vegne i kloarkerne, ligger en kiste. Dene kiste ville være lukket, og kloarkerne sikre, havde det været dag. Dette var det ikke. Kisten var åben, og ved siden af den stod Vladimir. Hans øjne spærede åbne, da han kunne lugte den søde duft af blod. Dette var en vampyrs blod, men det var Vladimir lige meget. Vladimir blev til en skygge, og forvandlede sig til et flagermus, og fløj imod lugten. Vladimir kender kloarkerne ud og ind, og fant hurtigt Alena. Han fløj imod udgangen fra hvor hun var, og hang sig fast i loftet. Han gav derefter et skrig fra sig. Skriget lød som et normal flagermus, men var meget højere. Han ventede, for at høre Alenas reaction.

Alena så op og fik øje på flagermusen, hun rynkede bare næsen og begyndte at gå længere og længere ind i kloarkerne og havde det som om der var noget der fulgte efter hende, men dar var jo kun den flagermus, eller var der? Hun gik med forsigtige skridt for ikke at træde på nogle af de rotter der løb rundt over alt.

Vladimir væsede højt og gave slip på loftet af gangen de var i, og fløj forbi Alena, og rev ud efter hendes hår, i et forsøg på at rive hendes hovedbund. Efter forsøget fløj han lidt videre frem, for at have et par meters afstand fra hende, for en sikkerheds skyld, hvis hun skulle finde på at retaliere. Han stirede på Alena med hans tomme hvide øjne, imens han flaprede med hans sorte vinger, for at holde sig i luften.

Alena dukkede hovedet idet hun mærkede flagermusens klør i håret " HEY!" hun fortsatte vidre og så sig omkring og fik igen øje på flagermusen " forfølger du mig?" spurgte hun og så op på den. Alena ville egentlig helst op her fra så hurtigt som muligt, men det skete nok ikke lige med det samme.

Vladimir smallede hans øjne en smule og fløj forbi Alena igen, og landede på jorden et par meter bag hende. Han var nu imellem hende, og den nærmeste udgang. Han vente sig og stire igen op på Alena. Han giver så et højt skrig, og han svinger rundt, og forsvinder i en sort skyg, og Vladimir rejser sig så op ud af røgen, som langsomt forsvinder. Han står med ryggen til Alena, så hun ikke med det samme ser han vansirede ansigt. Han trækker været højt, og med en hackende lyd, imens han lugter til duften af hendes blod. Han lukker øjnende, og strækker hans lange fingre.

Alena så på ham og fik et lille chok idet flagermusen forvandlede sig til en mand " Uhm.. Jeg .. Jeg..." Hun var som tømt for ord og stod bare og stirrede på denne unge mand der stod foran hende. Hun rettede let på hendes tøj der i forvejen lignede noget der var løgn. " Jeg troede ikke det var sandt det med der boede en her nede" sagde hun stille og gik lidt tættere på ham.

Vladimir kiggede hurtigt over skulderen på Alena. Det er for mørkt til at hun ville kunne se hans ansigt, og dets gruteske træk. *Hmm Man ved at jeg er her.. Måske man skulle holde op med at gemme sig... Merh.. Kloarkerne passer mig fint.. Hvor heldigt at jeg ikke engang behøves at forlade mit hjem for at få mit måltid i nat.. Denne unge sag, vil passe fint...* Vil Alena kunne høre ham tænke, hvis hun lyttede. Han strakte hans fingre, som gav et par knæk fra sig, og han vendte sig om, befandt sig stadigt i mørket. "Hvad siger de om den der bor her nede.. Hm?" Sagde han med en dyb og rug stemme, imens han stire på hende med hans tomme øjne, mørket dækkede stadigt hans ansigt og krop.

Alena hørte hans tanker * Mit blod vil sikkert bare forgifte ham* tænkte hun og bed sig let i underliæben " De siger en del, for eksempel at folk siger du er ondskabsfuld og lokker unge piger her ned som mig og drikker deres blod". Alena så på ham, men der var ikke meget at se, mørket dækkede stort set hele hans ansigt og krop. Hendes næsten neon grønne øjne lyste svagt op i mørket og kastede et grønligt skær i hendes sorte hår

Vladimir bredte et smil, og rystede på hovedet, med en dyb latter. "Jeg lokker ikke nogen, nogen vegne.. Du.. Faldt selv herned.. Jeg plejere ikke at have noget imod, at forlade kloarkerne, og jage midt bytte.. Men når det ligefrem falder ned til mig, hvilket da er set før.. Siger jeg ikke nej.. Og unge piger? Det er mig ligegyldigt... Det handler om at overleve.." Hans dybe stemme hakker nogen gange, og det kan tydeligt høres at selvom han ser ung ud, virker han nærmest gammel, pågrund af hans dybe rug stemme. "Og jeg drikker ikke normalt bare deres blod.. Jeg er ikke kun tørstig.."

Alena så på ham og nikkede kort " Men så tror jeg bare jeg vil ud på gaden igen" sagd ehun og gik tættere på ham for at se om hun kunne komme forbi ham og op på gaden.

Vladimirs arme spredte sig hurtigt ud til siden, og hans skarpe negle, på de lange fingre skar sig ind i vægende på vær side af ham, og han smalede øjnende med et bredt smil. En lummer og illelugtende vind kom fra bag VLadimir, og rystede hans frakke frem på hver side af ham. "Hvor.. Skal du.. Hen?" Hans dybe ru stemme var langt fra blid mere, og han gik langsomt frem imod Alena, og skar i vægende på hver side, hvilket lavede en høj skinger lyd, hvilket fik Vladimir til at grine lavt. Nogen rotter kom ud fra en rørlinje fra siden af dem, de kiggede hurtigt op på VLadimir og ALena, og vente så hurtigt om igen.

Alena så på ham med et misfornøjet smil " hjem hvad tror du ellers" sagde hun koldt og så på ham med et hystereisk blik. Hun var fuldkommen ligeglad med om han stod i vejen hun havde sine tricks og hun brugte den hvis det var nødvendigt " Men du lader mig ikke gå forbi?" sagde hun vrissende og så på ham med armene lagt over kors

Vladimir smilede bredt, og rystede så på hovedet. "Neej... Det.. Var ikke min.. Tanke.. Lille ven.. Du.. Er en ung.. Vampyr.. Er du ikke?" Såurgte han, og blev ved med at nærme sig hende. Han fjernede sin hætte, med hans ene hånd, så hans vansirede ansigt kunne ses, og hans matte hvide øjne kiggede ned på Alena. Han knækkede sine fingres led et par gange, og slikkee sin underlæbe.

Alena så på ham med rolige øjne " Ja jeg er en ung vampyr. Er det et problem?" sagde hun vredt og gik tættere på ham og stoppede ikke fordi han trak sin hætte af, hun var da ligeglad med hvordan han så ud, hun var jo allerede forelsket i en, men denne person havde hun ikke set meget længe efterhånden

Vladimir hvæsede højt, og lagde straks sine lange fingre omkring Alenas hals, og kvælte hende kort, hvis ikke at han blev stoppet. Han løftede hende let op fra jorden, og hvæsede igen. "Hraarg! Ikke.. Hvis.. Du kunne.. FInde ud af.. At behandle.. De mere erfarende... Med mere.. Respect.. Og mindre.. Attityde!" *Hvæsede han, og kiggede ind i hendes øjne, men sine matte hvide øjne.

Alena teleporterede sig ud fra hans greb " Hovsa" sagde hun og vrissede af ham. " vise de ældre respekt, ikke for noget men tror det er mig der er ældst her" sagde hun og hvæsede af ham. " Du skal sq ikke ligefrem tro du kan komme her og spære min vej, bare fordi du ikke har fået noget blod!" Sagde hun vredt og gik tæt op af ham igen og blottede sine tænder

Vladimir spærede øjnene op da hun forsvandt fra hans greb. Han hvæsede da han så på hende igen, og at hun blottede sine tænder. Han kneb sine øjne sammen, med en knurend, og forsvandt så i en sort røg. Han kom ikke igen i et stykke tid, hvor der var helt stille, stilheden kun brudt af lyden fra baskende vinger. Pludselig kom der en ny sort røg ved siden af Alena, og Vladimir kom flyvende ud med et brøl, og forsøgte at slå Alena på siden af hovedet, med en knytnæve. "Hrargh! Sagde.. Mere Erfarende! Ikke! Ældre!"

Alena så på ham med et misfornøjet smil og fnyste let " Blah tror du ikke jeg er totalt ligeglad?" sagde hun idet hun forsvandt for at undgå hans knytnæve. " Så man kan heller ikke ramme?" sagde hun provokerende idet hun dukkede op bag ham og trak sin dolk op af hendes støvler og satte den for hans strube og klemte til.

Vladimirs øjne spærede op da hendes dolk rørte hans strube. Hele hans krop rystede med vrede, og han hvæsede højt. " Rargh! Spørg.. Digselv.. Lille ven.. Kender du.. Til Nosferatu.. Racen? Min.. Race? Vil at skære min strube i stykker... Være nok? Eller.. Vil jeg stadigt have.. Tid nok.. Til at vende mig.. Og dræne dig. Og så måske.. Ville såret nå at.. Heale? Er du.. Sikker på... At du vil.. Tage.. Denne chance?" Spørger han lavmeldt, og kiggere over sine skuldre, hans øjne flakker nærmest i vrede.

Alena så på ham " Ja jeg kender den race" sagde hun og placerede den over hjertet på ham. " Men dette vil hjælpe" sagde hun idet hun lagde sin anden hånd omkring hans hals og lod hendes lange hjørnetænder strejfe hans hals. Hun var ligeglad hvad han sagde hun kunne bare godt lide at irritere folk på det groveste

Vladimirs øjne spærede op. Ikke da hendes dolk rørte hans hjærte, men da hendes tænder strejfede hans hals. Hans vejrtrækning steg i tempo, og han kiggede tilbage på Alena igen. "Hvis.. Du kender.. Min.. Race... Så.. Bider.. Du.. Ikke... Der..." Sagde han lavt, og blev ved med at have sine øjne spærede op, i det han knyttede hans næver, og knurede lavt.

Alena grinte koldt " Siger du ikke?" sagde hun koldt og lod hendes dolk blive trykket mere ind mod hans bryst. " Bare rolig kære der sker ikke noget... Endnu" sagde hun og lavede en dyb rift på brystet af ham. Alena var sikker i sin sag og hvis der var noget hun ikke ville var det at give sit blod til en nosferatu bare fordi hun var ung, frisk og sund.

Vladimir lukkede langsomt øjnende, og trak vejret langsomt. Han knyttede sine næver hårdere, og der kom et knæk fra dem bægge. Han sank en klump, og trak vejret langsommere. Han trak ikke en eneste mine da hun skar ham, og blev bare ved med at ønske at hun ikke ville bide ham. Han var ikke sikker på hvordan at han ville tage det igen.

Alena så på ham med et koldt smil på læben " Ville du noget?" spurgte hun så og forvandlede sig til an kat og kravlede op i et træ. Hun blev der oppe til hun var sikker på han var faldet til ro