You' r looking for me?//Vlad-Privat//

<mørket havde lagt sig over havnen og det samme havde kulden, men Akira frøs ikke, måske var det fordi hun var vampyr? Hun var kommet her ned fordi hun ventede på en der havde bedt hende om at komme ned til havnen, men personen var ikke kommet endnu, Akira vidste at den anden person ville være en vampyr og at det var en mand. Men han kunne komme når som helst. Akira besluttede at forvandle sig til en kat og løbe rundt og fange de mange 1000 rotter der løb rundt. Hun hørte en lyd og forvandlede sig hurtigt til et menneske igen og så sig omkring, en skygge rundede et hjørne, men om det var den person hun skulle snakke med vidste hun ikke noget om. Hun kunne ikke andet end at vente

Vladimir havde blod drybbende fra sin hage, da han gik omkring hjørnet fra der hvor han havde efterladt sit offer. Han snerede lidt, og hans krop rystede et kort secund. Andrenalin sussede rundt i kroppen på ham, som altid efter at han havde spist. Han hvæsede lavt og trak sin hætte over hovedet og gik ud på kajen. På denne dag var der sjældent nogen på havnen, men i dag var der en. En brise rev i hans frakke, men den var lukket foran, så hans formagrede krop ikke kunne ses. Hans matte hvide øjne stirede hen på kvinden som var den eneste anden som var på kajen. Det var for mørkt til at man kunne se hans ansigt med blodet på. Han bevægede sig ikke, men stod bare stille og stirede hen imod Akira.

Akira så på ham med et svagt smil * kan det være ham?* tænbkte hun og gik lidt i den anden retning og begyndte at se om der var andre end ham, hvilket der ikke var. Hun gik hen til kajen ag satte sig ned med benene ud over. Akira drejede hovedet og så på ham med et kort smil * Det må være ham der er jo ikke ander* tænkte hun og kiggede ned i jorden idet hendes mave knurrede. Hun var sulten, hvilket ikke var så mærkeligt eftersom hun ike havde spist i 2 dage.

Vladimir smalede øjnende en smule, da hun smilede af ham. Han lagde hovedet en anelse på skrå, og observerede hende. Det var tydeligt at hun ventede på nogen. Han løftede et øjnbryn, og kiggede så bag sig, ind af gyden, hvor han nettop havde mesket sig i en vampyr. Det havde ikke mættet ham, da vampyrer ikke gav ham så meget. *Hm hm.. Mon det var den hun ventede på? Meh* Han kiggede så hen imod Akira igen. Hans væsen sagde at han skulle tage sit andet måltid i hende. Men han havde ikke energi til at bekæmpe en vampyr allrede igen. Han begyndte at gå hen af kajen, væk fra Akira, men han stoppede og kiggede over på Akira. Han skiftede så retning, og gik hen imod kajen, og stillede sig på kajens kant. Hans hætte gjorde at Akira ikke kunne se hans ansigt fra hvor hun sad, men hvis hun lugtede efter, ville hun godt kunne lugte blodet på hans hage. "Venter.. Du på nogen?" Spurgte han, med hans dybe, ru og hæse stemme. En vind greb hans frakke, og flaprede den fremad, men den hårde vind rykkede ham ikke en smule.

Akira så på ham og opfangede så en duft af blod. Da hun hørte hans spørgsmål så hunpå ham " Ja " sagde hun koldt og rejste sig op for at gå rundt og lede efter ham hun ventede på, men umiddelbart var han der ikke. Akira så på manden med hætten og fandt hurtigt ud af at han også var vampyr da duften af blod kom fra ham

Vladimir fulgte Akira med øjnende, og kneb dem sammen en smule, hun fangede tydeligvis lugten. Men det havde han nu også regnet med. Han ville have været mere overasket end hvis hun ikke havde opfanget det. Han smilede bredt, og pegede så hen imod den gyde han havde været i før.. "Var.. Det ham?" Spurgte han. Fingeren som han pegede med var meget længere end normalt, og havde en meget lang klo, ligesom alle hans andre fingres. Han smilede bredt, og slikkede noget af blodet fra hans underløbe væk, og fik andrenalinen til at køre rundt i ham igen. Hvis hun undersøger gyden, sider der en Vampyr op af den bagerste væg. Dennes hals, nakke og helt ned til skulderen var flået i stykker, store lundser kød rævet af, og en dyb pøl af blod var formet omkring ham, det var tydeligvis ikke blod dennes morder var gået mest efter..

Akira så ind i gyden og så på manden " Hvad har du gjort dit bæst!" Hun gik over mod ham med sine hugtænder blottede. Hun var rasende og havde mest af alt lyst til at slå denne anden vampyr ihjel, men det krævede flere kiræfter end hun allerede havde

Vladimirs smil bredte sig, og hans krop rystede en enkelt gang, og skød så sine klør ud til siden, og hvæsede truende højt, og spændte hans krop klar til kamp. Han trak nu vejret hastigt, næsten somom at han hyper ventilerede, og grinede højt en enkelt gang. "Jeg.. Overlevede..." Sagde han, og kneb sine øjne sammen inden han satte i løb imod Akira. I det han gjorde det, slog hans hætte tilbage, og hans vansirede ansigt kom frem, imens han hvæsede og hoppede imod Akira, og rev ud efter hendes brystkasse, hans hvide øjne spæret op.

Akira hvæsede vredt og så at han gjorde klar til kamp. Idet han rev ud efter hendes brystkasse ramte han hende ved kragebenet. " AV !" Skreg hun og faldt til jorden, Hun vidste godt hun ikke kunne klare denne vampyr, han var meget stærkere end hende selv og nu var hun såret, så havde hun slet ingen chance.

Vladimir grinede og kiggede ned på Akira da hun faldt, og kneb øjnende sammen. Han gik langsomt i en circel omkring Akira, og tog ikke hans øjne fra hende. "Så... Smuk.. Og.. Yndefuld.. Som alle de andre.. Vampyrer... Som de kalder sig.. I denne by.. Raargh" Hvæsede han og hævede sin hånd tuende igen, men gjorde intet ud af det, bare for at true. " Bargh! Jeg.. Ligner et bæst.. Og.. Jeg er et.. Ikke som jer.. I.. Gargh! Gemmer jeres.. Dyriske.. Indre.. Jeres.. Rigtige jeg.. I! Smukke.. Rare.. Vampyrer, er lige så råden som mig, inden i!" Hvæsede han med hans ru hæse stemme, og spærede øjnende op.

Akira så op på ham " Du må gøre mig som dig hvis det er det du ønsker!" sagde hun med et svagt støn og tog sig til kragebenet " FOR HELVEDE DA!" Hun prøvede at rejse sig, men uden held til at starte med. Hun prøvede igen og denne gang med held " Kom bare" sagde hun og trak hendes hår til side tå hendes hals var blottet " Så bid dog din kryster" sagde hun og ventede på han bed hende.

Vladimir smallede sine øjne, og hvæsede så højt af Akira, men bed ikke.. Ikke endnu. Han trak vejret en smule langsommere, og slikkede sin ene klo ren for blod, imens han blev ved med at stire på hende. "Dit blod.. Smager.. Godt nok.. Fantastisk.. Som.. Alle de andre vampyrer.. I denne.. By.. Men.. Det er ikke det, det handler om!!" Råbte han med et, og slog ud efter Akiras side med bagsiden af sin hånd, ikke for at rive, bare for at smide hende igennem luften.

Akira blev ramt af hans slag og fløj omkring 2 meter gennem luften " Kan du ikke mere end det ?" sagde hun koldt og hvæsede. Hun var ligeglad om hun ville dø af dette. Hun rejste sig atter op og noget blod løb ned af hendes pande og ned af hendes hage.

Vladimir hvæsede lavt, og stirede på Akira. "So... Persistant..." Sagde han lavt, og smilede bredt. *Den styrke.. Vil jeg... Have...* han hvæsede og forsvandt i en sort skyg, og flapren af små flagermusse vinger kunne kort høres, men Vladimir var væk.
Der gik meget kort tid, hvor der igen var fuldstændig stille på havnen. Kun de lave plask fra vand der gled imod kajen. men stilheden blev ødelagt da en sort røgskyg poppede op bag ved Akira, og Vladimir faldt ud af den. Han lagde en arm omkring hendes talje, og prøvede at holde hende fast, skubbede hendes hovede til siden, og forsøgte at synke hans skarpe tænder i hendes nakke, og drikke fra hende. Hans bid var værken yndefuldt eller blidt. Hans skarpe tænder ville rive let i hendes kød, hvis ikke at han blev stoppet, men han rev ikke flodser af hende.

// Bare rolig, hvis at du lader ham bide, dræner han hende ikke.. //

Akira så sig omkring idet han forsvandt ud i det blå og pludselig dukkede op bag hende. Hun lukkede øjnene og gjorde klar til smerten, den smerte han ville påføre hende om få sekunder. " Gør det nu bare" sagde hun og bed sig i underlæben, hun var klar og ventede bare på han borede hans tænder ind i halsen på hende

Vladimirs samvitighed stoppede ham ikke, og hans lange spidse tænder borede sig igennem hendes kød. Det var ikke kun Vladimirs hjørnetænder der var skarpe, alle hans tænder var. Hans øjne spærrede op, i det han grådigt begyndte at drikke hendes blod. Han hvæsede og smaskede lidt, imens han trykkede hende håre ind til sig, og hans greb omkring hende blev smertefuld, og grov. Han holdt ikke tilbage.

Akira Lukkede øjnene hårdt i idet det gjorde forfærdeligt ondt på hende, men hun havde ikke gjort noget for at stoppe ham. " Jeg.. Jeg..." hendes stemme forsvandt og hun blev svagere efter hver dråbe blod han tog. Akira spærrede øjmeme op idet hun mærkede hans faste greb omkring hende, det var først nu hun havde indset hvor dumt hun var

Vladimirs øjne flakkede vildt, og han var farligt tæt på at dræne hende, inden han stoppede og hvæsede højt imod den mørke himmel. Han lukkede øjnende, og trak vejret dybt, og hans vejrtrækning slappede af endnu engang. Andrenalinen var begyndt at slappe af i kroppen. Han blev ved med at holde fast omkring Akira, men slippede langsomt, for at se om hun stadigt kunne stå på sine føder, lagde nærmest blidt en hånd på hendes talje, som en safeguard for at hun ikke skulle falde, hvis at hun var for svag til at stå.

Akira kunne ikke stå på sine ben, da han næsten havde drænet hende for alt hendes blod, men hun havde jo trods alt ikke tænkt sig om da hun sagde han bare kunne bide hende. Hun så på ham og rødmede meget over de let mærkedede kindben.

Vladimir smalede sine øjne en smule, og blev ved med at holde hende. Han så betænksom ud, og kiggede rundt. Der var en forretning ikke langt fra, hvor der kom lys ud af vinduerne. Vladimir hvæsede lavt, og lagde en hånd under hendes hofter, og den anden på hendes ryg, med hans klør op af hendes side, og løftede hende hen ved siden af forretningen, og satte hende ned. Han var ikke blid da han satte hende, og der kom et let bump da hendes krop ramte jorden. Han gik så hen foran forretningen, og smadrede igennem døren, og hvæsede højt. Der kom et skrig fra en kvinde, og et råb fra en mand. En kvinde kom løbende ud af forretningen og løb væk. Vladimir kom så kort tid efter ud af forretningen, med et godt greb i hovedet på en mand. Menneskets nakke var blevet brækket, og han havde ikke mistet noget blod. Vladimir gik hen foran Akira, og kiggede ned på hende. Han smed liget på hendes skød, og hvæsede lavt. "Den.. Stærkeste.. Overlever.." Sagde han lavt, og pegede på manden. "Han.. Var den svageste..." sagde han lavt. Han var mæt, og tilfredstillet for denne nat. Dette var den eneste grund til, at Akira ikke var blevet drænet.

Akira så op på ham da han smed liget af manden i hendes skød " Er.. er det.. til.. mig?" sagde hun svagt og så stadig op på ham. Hun så så ned på liget og ugen på den anden vampyr og smilte svagt og trak ligets hals op mod hendes mund så hun kunne få det blod der var i dette menneske. Akira lod sine sylespidse hugtænder borer ned i ligets nakke og begyndte ihærdigt og længselsfuldt at drikke blodet

Vladimir hvæsede lavt, og nikkede en enkelt gang og pegede på manden. "Drik.. Og hurtigt.. Inden blodet bliver for koldt." Han hvæsede lavt, og observerede Akira med hans tomme matte øjne. Han rejste sig så op, og kiggede rundt. Han smaskede et par gange, og knækkede sin nakke, og kiggede ned på Akira igen. Han ventede nu bare på at hun skulle blive færdig. Han havde allerede drukket hvad han skulle for en aften, og havde tappet fra to vampyrer, hvilket forøgede hans styrke til en anden dag. Men han var stadigt sulten. Så nu ventede han bare på at Akira var færdig med at drikke, så han kunne spise. Alt dette svævede selvfølgelig rundt i hans tanker.

Akira skyndte sig alt hvad hun kunne og færdiggjorde hendes måltid og så op på ham og slikkede sne læber fri fra blod og rejste sig så op. Hun var blevet mere frisk efter dette lille måltid hun lige havde fået serveret af denne vampyr. Hun så sig omkring og fik øje på et eller andet for ude * Nej sig det er løgn* tænkte hun, hvis hun så rigtigt var det en vampyrjæger som var på jagt efter vampyrer som han kunne bruge som trofæ.

Vladimir kiggede på Akira da hun var færdig, og hvæsede i det han greb fat i mandens arm, og skulle til at løfte ham op, inden han så hvor Akiras blik førte hen. Han hvæsede højt i det at manden så dem. Vladimir forsvandt i en sort røg skyg. Det virkede som om at han var væk, men hvis Akira lyttede kunne hun h're hans tanker. *Forbandede... Jægere.. Er først.. Lige.. Vågnet i denn by... Og allerede... Garh!* Hans tanker kom fra nærheden af jægeren, og han var usynlig i sin flagermus form, og landede på en lygtepæl og blev synlig igen, og kiggede ned på jægeren, og så på Akira.

Akira lyttede til hans tanker og nikkede stille * forstår dig* tækte hun, hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, løbe? nej så fulgte han efter, blive og kæmpe ? Nej for satan! Forvandle sig til en kat? Blah den falder han ikke for. Akira valgte at blive stående og bare stirrede på denne vampyrjæger der kom tættere og tættere på hende " God aften hr" sagde hun med et svagt smil på læben uden at blotte hendes tænder, hvis han som bare skimtede dem var hun dødsdømt.