Opstået, til endnu en nats søgen. // Privat - Mallie

Mallie hade det ikke godt. Hun var øm og i det han landet på hende smerte det hende endnu mere end, før han bed efter hendes hals men hun ville slet ikke ligge stille så han kunne bide hende. hun var umulig at styre lige nu men lidt efter lidt kunne hun ikke mere

Vladimir bliver ved med at kæmpe imod Mallie, og venter t¨lmodigt på at hun skal give op. Han er rolig, og holder fast i hendes håndled, for at holde hende fra at slå ham. Han blev ved med at stire ind i hendes øjne, med hans tomme, matte, hvide øjne, i det et bredt lumskt smil bredte sig på hans læber. "Vrid dig så meget du vil.. Engel.. I aften.. Vil jeg.. Mættes med dit.. Blod.." Sagde hans stille.

" slip mig så slip mig " sadge mallie. Hun kunne snarte ikke mere hun var træt og udmatte efter kampen og nu, var hun så træt og hade slet ikke kræfte til at kæmpoe ret meget mere i mod ham. han var stærker og hurtiger end hende

Vladimir grinte lavt og hånligt, da en brise ramte dem fra siden, og fik hans frakke til at sveje med vinden. Han sank langsomt sine tænder imod Mallie, egentlig lige glad med hvor han for bidt hende, men inden han for bidt høres et højt skud, og Vladimir bliver ramt i skulderen af noget. Blod sprøjtede ud fra hans sår, og han hvæsede i det han forvandlede sig til sort røg, og forsvandt så. Tre mænd kom løbende ned imod Mallie. "Er du okay? Fik han bidt dig?" Spurgte den med et gevær.

//Må Vladimir bide Mallie, eller skal jeg sørge for at hun slipper? Bare for at være sikker.. Hehe

Mallie ryste " jeg er okey. Han fik ikke bidt mig" sagde Mallien og så på stedet hvor han var forsvunden, hun kom valken på bene og de ryste under hende " seå i hvor han bliv af " sagde Mallie. Savget hun ville sikke sig at han ikke var komme for meget til skade


(og han må godt bide men bare ikke forvandel hende)

Et højt skrig kom fra bag mændene imens at de gik hen imod hende, og en røgskyg kom frem, og ud af den faldt Vladimir. Han rev manden med geværets hals i las, og slog hårdt til ham ved hans, hvilket sendte ham igennem luften, og ind i en lygtepæl. Der kom en høj knæk lyd fra manden, og han faldt død om på jorden. Den tredje man vaklede tilbage, og faldt sammen. Manden hvis hals var blevet revet over faldt i knæ, imens hanhostede, og blev kvalt i hans eget blod. Vladimir tog fat i hans skulder og hoved, drejede hans hoved til siden, og bed så mandens nakke. Han drak lystigt hans blod, imens hans øjne spærede op, og han hvlsede. Han bed også store lundser af kød af manden, som han spiste.

//Kan han ikke undgå.. Hvis han bider, og ikke dræber, så forvandler han offret.

Mallie så bange på i mens. Det hele sket for øjene af hende hun så alt blodt og hvordan han bare dræbet, dem uden at blinke hun gik bag ud for at slippe væk hun kunne ikke holdt det ud mere. Hun løb alt hvad hun kunne ned at kejen og, ned i mod en butik for at får fat i hjælpe hun viste at hun var den næste som stod for tur


(Mallie er udødelig og kan ikke forvanldes men du kan prøver)

Vladimir gav slip på manden han bed, og kiggede efter Mallie. *Er mæt... Men.. En engel...* Han smilede bredt og lumskt. Han tog fat i mandens jakke ved rykken, og lyftede ham op. Han grinede højt, og sørgede for at hun kunne høre det hvor hun var. "Hvor! Skal du hen!!" Råbte han, og kastede så liget imod Mallie. Det ramte ikke, men landede et stykke foran hende, og rullede hen af jorden. Der fosede stadigt blod ud fra ham, så der lå et langt spor af blod foran Mallie. Vladimir begyndte at løbe efter Mallie, og på vejen rev han den tredje mand i ryggen da han skulle til at rejse sig, hvilket fik manden til at falde sammen, og skrige i smerte.

Mallie stod lammet. På steder på grund af liget hun så alt blobet som frosse frem fra den, Mallie hade hørt ham grine og at han var på vej i mod hende. Men hun stod stivnet af skræget over liget og blidet og skriget

Vladimir smilede bredt, og begyndte at sætte farten ned. I stede for at løbe, gik han bare hen imod hende. Han grinede højt igen, med hans hæse gennemtrængende stemme. "Det ville.. Nok.. Være en god ide.. At.. Fortsætte med at løbe.. Engel.." Råbta han efter hende. Han rev tre dybe rander i en lygtepæl imens han gik imod hende, hvilket der sendte en høj og gennemtrængende hvinen.

" aaarrrh stop det " skreg mallie. Og faldt på knæ for det gjore ondt pop hende men hun rejste sig, og løb alt hvad hun kunne væk fra alle den mennsker. For ikke at lade dem komme tilskade

Han hvæsede højt og satte efter hende, og grinede højt igen. "Hvor.. Skal du hen.. Lille.. Ven?!" Råbte han, og løb efter hende i det samme tempo som hende. Det var ikke nødvendigt at løbe hurtigere, da han tænkte hun allerede var træt, og sikker ikke kunne komme så langt alligevel.

Mallie stoppe op . For hun var noget så træt og udkørt og han var lige bag ved hende og hun, kunne ikke slippe væk fra ham hun var ør i hovedt og det smerte i hendes ben og mave. Efter hans angreb på hende for nogen minuter siden

Vladimir smilede bredt, og stoppede ikke med at løbe da hun gjorde. Han l'b helt hen bag ved hende, lagde sin højre arm om hendes talje, og en klo på hendes strube, og holdt hende så fast, hvis ikke at hun stoppede ham. Han hvæsede lavt, og smilede bredt. "Fik.. Dig.." Sagde han dyster, og hvæsede lavt igen.

Mallie ryste og lukke øjnen. Hun var så udmatte at hun ikke kunne gøre morstand i mod ham sådan lige med det smamen,hun mærke at han hade fast i hende og hade en klo. Foran hendes strube og hun kunne ikke stoppe ham mere

Vladimir smilede bredt, og åbnede langsomt hans læber, og bevægede hans tænder imod hendes hals. "Den.. Stærkeste.. Overlever..." Sagde hans stille, og hvæsede så højt, og bed Mallies nakke hårdt.. Alle hans tænder var syle spidse, og trænkte nemt igennem Mallies smukke, bløde silke hud. Han drak frydsomt hendes blod, og smaskede højt, med lave hvæs. Hans bid var langt fra blidt, nærmere directe ondskabsfuldt ondt.

//Skal nok lade være med at dræne hende.. Har ikke tænkt mig at dræbe.. Heh..

" aarrrrhhh " skreg mallie. I det han bed hende hårdt i nakken hun skreg og hvine så højet hun kunne., men mere og mere svage bliv hun jo mere han tog af hendes blod. mallie var meget svaget og kunne slet ikke holde sig vågen mere nu

Vladimir stoppede, da han hørte en lyd i nærheden af dem. Han hvæsede og kiggede i den retning, og smalede sine øjne. Der kom ikke noget fra den retning, så han kiggede ned over Mallie igen. Han knurede lidt, og skulle til at drikke af hende igen, men han stoppede kort inden. Han knurede så, og lyftede Mallie op, og gik ind imod byen. Han havde fået det mad hans skulle bruge i aften. Og det ville være spild at spise nogen, der måske kunne mætte en, en anden dag.

Mallie var helt stille. hun var besvimetr efter han hade bidt hende i nakken og hade drukken af hendes blod, Hun hade det ikke godt såren blødt stadig væk og hun ville ikke vången. Før om nogen timer så hun var et let mål at komme til så længe

Vladimir gik imod hospitalet, med Mallie i hans hænder. Han hvæsede lidt imens han gik imod det, og rystede på hovedet. "Hvad helvede laver jeg... Reder hende... Pah!" Sagde han til sigselv. Nogen mennesker kiggede på dem da de gik forbi, og begyndte at følge efter. Han smilede bredt, og slikkede sine tænder rene for blod, imens at han fortsatte.

Mallie lå helt stille. Med blod løben ned af nakke efter han hade bidt hende og drukke af hendes blod, hun ryste og var svære at holde fast i når hun ryste så meget. Hun frøs og var næsten helt iskold

Vladimir hvæsede af et par mennesker der kiggede på ham, og de løb væk da de så hans ansigt. "Kun.. Den stærkeste.. Overlever.. Er. Du.. Den svagde?" Spurgte han, uden at kigge ned på Mallie. Han holdt godt fast i hende med hans lange fingre, så hun ikke kunne falde.

Mallie var svage og kold. Hendes krop var meget skrøbelig at se på og mærke på, da hun lå helt stille i hans armne hun ryste en smule men det var ikke slemt mere. Som det hade været før

Vladimir gik op af hospitalets trapper, og et par sikkerhedsvagter kom løbende frem, med deres våben peget imod Vladimir. Vladimir kneb sine øjne sammen og hvæsede lavt. "Læg kvinden ned hr, og læg så henderne bag hovedet. Vladimir knælede ned og lagde Mallie på jorden. I det at han havde gjordt dette, hoppede han frem og skar struben over på to af vagterne, og forsvandt så i en sort røg. De andre vagter skød efter røgen, men ramte intet. Vladimir var allerede fløjet over det nærmeste hus' tag.

Mallie lå svage og bløden. den kolde jord og hun var issen kold at rør ved vis de ikke fik såren lukke, ville Mallie blive så kold at hun ville død af det da hun var lyset engel. og hade brug for varm og lys for at komme sig helt igen efter det her