Et ar efter kamp - Momo privat

hun kiggede ind i ilden"mine forældre blev slået ihjel af englene fordi de havde gjort noget forbudt og jeg blev bare smidt væk i håb om at min lille ven som spiser lige nu at hans familie ville slå mig ihjel"sagde hun, hun tog så kødet og spiste det stille"det er der for jeg spiser på den her måde"

Han kunne ikke rigtig se hvordan det kunne gøre det hele bedre. han kiggede kort over på hende, men rettede hurtigt blikket væk igen. Han kunne ikke se på det. Han vidste heller ikke om han overhovedet gad at sige noget til hende resten af dagen, men det kunne han vel blive nødt til. "Hvis jeg havde set dig gøre det der, og jeg ikke kendte dig, så var vi to i en meget stor kamp lige nu" Sagde han bare koldt, og fortsatte med at kigge ud i luften.

hun blev færdig og det var det lille væsen, hun tog det op"kom vi er velkommen her mere"sagde hun og begyndte at gå med det lille væsen, hun gad ikke kigge sig tilbage for at se om hvad han ville gøre nu, men han tænkte vist ikke over hun kunne gøre det samme igen og igen, og søge efter lidt stærkere måltider, men det var jo ikke hende der fangede deres mad, det gjorde det lille væsen

Cricker havde ikke lagt mærke til at hun var gået, da han sad med ryggen til hende. Der gik et par minutter, hvor an synes at der var blevet lidt stille ovre fra dem, så han kiggede derover og så at de var væk. Han gik der over og så sig omkring for at se om han kunne få øje på dem, men uden held. "Hvor pokker er de nu blevet af?" Sagde han stille til sig selv imens at han kiggede sig omkring.

hun gik bare videre, hun følte at de ikke var velkommen i nærheden af ham på grund af den måde eller det hun og det lille væsen spiste

//sorry det blev lidt kort//

Cricker vidste ikke om han skule prøve at kalde på hende, han havde jo lovet at beskytte hende imod de andre som var efter hende, men han vidste heller ikke rigtig om han havde lyst til det nu, hvor han havde set hvad hun gjorde for at spise. Han gik et par meter imod den retning som han mente at hun ville være gået i. Stadig i tvivl om han skulle kalde på hende... Havde han lyst? Ikke rigtig, men han kunne vel næsten blive nødt til det. Men hun kunne jo være overalle bjerge lige nu. Et eller andet sted var han ked af at hun ikke havde sagt noget til ham. Han kunne jo også have prøvet at stoppe den lille ting fra at spise dæmonen. I al den tid hvor Cricker stod og tænkte kunne hun jo være nået meget langt væk. Han trak å skuldrene. "Jeg ved ikke om det ville være det værd" Sagde han til sig selv og begyndte at gå hjemad.

hun fortrød hurtigt at være gået væk fra ham for da hun var kommet et lille stykke væk fra ham, var hun blevet overfaldet igen, men man kunne ikke høre det før de brækkede hendes vinge og hun gav et smerte skrig fra sig, hendes mest ømme punkt var hendes vinge, hun havde det som om nogle havde stukket 100 knive i hende

Cricker hørte at Momo skreg. Nok kunne han ikke udstå det hun havde gjort, men han havde jo alligevel lovet at beskytte hende. Han løb derhen og så at hun stod med de andre engle, og havde brækket vingen. "Det der kommer i til at fortryde" Sagde Cricker og sendte to store rødder op af jorden, hvorefter han sendte dem efter de andre engle, for at piske dem væk.

de slap hende og falde sammen på grund af voldsomme smerter de havde på ført hende i løbet af meget kort tid, hun havde ekstra meget ondt i vingen, katten flygtede hen til Cricker den var blevet bange, det lille væsen havde forvandlet sig til en kat for at gemme sig og da den havde set de andre engle mishandle Momo

Han kiggede vredt på dem og rak sit sværd. "Skal i have mere eller holder i jer væk den her gang?" Spurte han, som trussel fik han giftige tjørne pigge til at gro ud langs underarmenene, ned over albuerne og ned til håndfladen, og også vokse ud langs rygsøjlen. Det så ikke ud til at gøre ondt på ham.

de skynde sig væk, de skulle ikke nyde noget, Momo prøvede at komme op og stå, men hun havde for mange smerter til at kunne komme op stå selv, men der var ikke noget hun kunne støtte sig til, katten gemte sig bare bag ved Cricker's ene ben

Cricker kiggede ned på Momo og sukkede. "Jeg lovede jo at beskytte dig, og undskyld" Sagde han og gik hen for at hjælpe Momo op og stå. "Jeg lader dem ikke røre dig igen, det lover jeg" Forsikrede han hende om. "Jeg er ked af det"

hun kiggede på ham"nej det er mig der skal sige undskyld"sagde hun, hun holde fast i ham for at holde sig på bene"jeg skulle ikke være gået"sagde hun, hun havde meget ondt i i sin rygge på grund af hendes vinge og den kunne ikke helaes ellers ville den vokse forkert sammen igen

Han kiggede på hende. "Så gætter jeg på at vi begge to er kede af det?" Han smilede lidt til hende. "Nå lad os se at komme hjem til mig skal vi?" Spurgte han lidt efter og kiggede ned på katten, men hurtigt o p på Momo igen. "Men jeg håber ikke at jeg for problemer med dem igen, efter at jeg har angrebet dem" Sagde han med et lille grin. Det havde faktisk været nemt nok at skræmme dem, der skulle ikke meget til, men det var han kun taknemmelig for.

"jeg har så ondt i ryggen Cricker"sagde hun, hun skulle havde sin vinge forbundet ind hurtigt ellers ville hun bare havde nogle smerter i nogle dage og hun kunne ikke lave noget som helst end at ligge på maven hele tiden"vil du ikke godt forbinde min vinge ind nu?"spurgte hun

"Jeg har desværre ikke noget at forbinde det med på mig, vi er nødt til at tage hjem til mig så" Sagde han og kiggede imod den retning som han boede i. "Jeg kan sikkert godt løfte dig imens at vi flyver derhen, det vil ikke tage særlig lang tid" sagde han hvorefter han kiggede på hende igen. Han havde rimelig meget skyldfølelse over det der var sket, og det kunne man godt se på ham.

"okay, men hvis det ikke bliver gjort hurtigt kommer jeg til at ligge ned i nogle dage og det er ikke sjovt"sagde hun, hun holde stadigvæk fat i ham for ikke at falde og katten kravlede stille op af ham og hen på hende og ligge lige så stille

"Selvfølgelig" Sagde Cricker og løftede hende op, hvorefter at han satte af og begyndte at flyve. De var lige oven over træerne, og man kunne sagtens røre dem hvis man ville, men det var nok ikke tilfældet lige nu. Der gik som sagt ikke særlig lang tid før at de var hjemme ved ham. Det var ikke et særlig stort hus, men der var da plads nok. Cricker lagde hende på hans seng og løb ind efter bandager. "Her, nu skal jeg nok binde det ind" Sagde han

hun fik rørt et at træerne hurtigt inden de kom hjem til ham, hun lå på maven og ventede på at han ville forbinde hendes vinge, katten lå på hovedepuden og sov der meget tungt, hun prikkede lidt til katten, men den ville bare ikke vågne, hun prøvede at kigge på Cricker, men det kunne hun ikke så hun opgav det igen

Han prøvede at forbinde det så godt han nu kunne. Han var ikke læge eller healer, men han kunne da finde ud af det. "Det er nok ikke perfekt men.. det er det bedste jeg lige kunne gøre" Sagde Cricker og kiggede på hende. Han var stadig meget ked af at det var gået som det havde gjort. Han kiggede på vingen igen og sukkede, hvorefter han satte sig på sengekanten ved siden af Momo.

hun fik sig sat op, hun kiggede på ham"det går nok, der skal bare være noget til at holde den lidt"sagde hun, hun fik en lille lys kugle frem den var ikke større ind et kirsebær, den fløje lige så stille rundt i rummet, hun kiggede efter den

Han kiggede efter lys kuglen og smilede lidt. "Jamen så er det nok gjort godt nok" Sagde han og kiggede over på hende igen. "Men alligevel.. Jeg er ked af at jeg ikke var der da de kom igen" Sagde han og sukkede stille. Han håbede ikke at hun var sur på ham.. Det kød godt nok ikke sådan, men han kunne ikke lade være med at tænke på det.

hun ville til at gå ud af sengen, men hun falde ind over ham ved et uheld, hun lå hen over ham, hun flyttede sig med det samme igen"ups undskyld Cricker det var ikke meningen"sagde hun, katten var vågnet og kiggede på dem

Han smilede da hun flyttede sig. "Det går nok, der skete jo ikke noget" Sagde han og rejste sig op igen. "Men er der noget jeg kan hente til dig?" Spurgte han efter at han var kommet op og sidde igen. Han kiggede over på katten der lige var vågnet, og derefter på Momo igen.

"vand ville være fint tak"sagde hun, hun satte sig i sengen igen, hun kiggede på ham"du er en god ven"sagde hun, hun mente det, det var første gang nogle fra jorden ville hjælpe hende, hun havde forsøgt mange gange at få hjælp, men ingen ville hjælpe hende overhovedet