The Other Side-Vlad

Tiden:Aften ca
Omgivelserne:Grave, tomme, og åbent, tåger mellem få grave. Blomster på gravstederne. Smuldrene blade rundt omkring,en kirke (størrelsen er smal-lille)
Vejret:Tåget, koldt, grader minus.
Stedet:Kirkegården
Påklædningen:Ava, og et par sorte flade sko.

___________________________________________

Yukii gik igennem flere grave og tåger før hun nåede til et sted hvor der ingen
tåge var eller smuldrene blade der svævede ind mod hendes øjne. Et frit sted fri fra tåger og blade det var dejligt og forfriskende. Tiden var om aften en tid Yukii nydt og havde det bedst med. Hun ventde om på højre fod for at se sig omkring lidt ved den side. Tomt, tåget, mørkt, kun få glimt af lys inde fra kirken underligt nok da der jo ikke var nogen derinde. Yukii havde lyserødt hår længdem var lang, hun havde et lyserødt matchende hårbånd i(kan ses på ava). Sorte flade sko. Hendes hænder var kolde som de altid var men det tog hun ikke skade af.Yukii havde haft tanker om kirkegården før men i hendes tanker og drømme var der en anden side af den en lys side, i drømmen stod Yukii imellem de to sider. Hun kiggede lidt rundt men der var ingen anden side hun kunne ikke få øje på nogen. Hun smillede lidt at gå rundt om aften på kirkegårds paldsen var da meget spændende og hyggeligt det var godt hun kom herhen. Mon der var nogen på vej herned også eller måske var hun den eneste som hun ikke håbede for lidt selskab kunne man godt bruge.

Stilheden på kirkegården blev brudt af flagermuse vinger. En flok flagermuse fløj ud fra kirketårnet, og væk. Men en stoppede, og flaprede i luften, kiggede ned imod Yukii. Denne var st're end de andre, og øjne var mat hvide. Den fløj så ned imod Yukii, og holdt sig så svævende tæt foran hende. Den skreg en enkelt gang, et højt og gennemtrængende skrig, og fløj så ned imod Yukii, og rev efter hendes hårbånd med endnu et skrig, dog lavere. Den holdt sig så svævende på den anden side af hende, og blev bare ved med at stire.

Yukii stirrede lidt på flagermussen med et overasket blik men også meget facinerende blik"Jamen halløjsa med dig"sagde hun og tog ikke skade af dens skrig tænk at hun lige havde set en flagermus lidt overasket og spændt var hun. Hun lagde mærke til dens svævende bevægeler mod hende den ville have fat i hendes hårbånd men det sad enlig meget godt fast der skulle mere til. Hendes lyserøde øjne var rettet på flagermussen stadig hun havde enlig ikke forstillet sig at der ville være en flagermus ved kirkegården men det var der. Hun var meget overasket"Hmm du gemmer en menneskelig skikkelse gør du ikke"spurgte hun og rækte en hånd frem mod den måske for at røre den mege usikkert da den jo sagtens kunne bide hende. Og sikkert kunne den nok også lugte hendes lugt.

Flagermusen blev ved med at svæve foran Yukii, og at stire på hende. Da Yukiis hånd var tæt på den, spinede den rundt i en circle, inden den forsvandt i en sort ræg. Ud af r'gen kom hurtigt en arm, hvis hånd greb fat i Yukiis håndled, hvis ikke at hun fløttede den. Denne hånd havde meget tør hud, og lange fingre. Kroppen der fulgte med, droppede også ned fra rægen, og der stod nu en skikkelse, med en brun frakke på, som var lukket over brystkassen, grønne army jeans og en brun hætte over hovedet, så hans ansigt ikke kunne ses. "Halløjsa... Lille.. Ven.." Sagde skikkelsen, med en dyb og ru stemme, der næsten lød hæs.

Yukii vidste enlig ikke om hun skulle gøre det tage hånden til sig men det gjorde hun så. Hun så flagermussen forsvinde og ud af røgen kom en mand lys hud. Hun gættede straks på at han var en vampyr. HUn lyttede lidt til hans ord lille ja det sagde de fleste men det kunne hun ikke gøre noget ved hun kiggede bare på ham"Hvad laver de så herude ved kirkegårds pladsen går de en afslappet tur eller leder efter et nyt offer, bytte hvad de vil kalde det"sagde hun og tog et skridt hen til den ene side af ham og lænede sig op ad en af grabstene"Men nu de er her vil du så ikke holde mig med selskab at være ved kirkegården alene kan være meget kedeligt"sagd ehun med et lille suk. Yukii studerede ham lidt i hendes øjne var det en vampyr men det vidste hun jo ikke helt før han sagde det.. Hun fjernede ikke blikket, hendes hænder var nået rundt om kanten af gravstenen mens hun ventdede på hans svar til hende. Han havde lange negle så enten avr han et nattevæsen så som en vampyr eller dæmon eller måske ligefrem en djævel. Svaret havde han gemt på sig.

Vladimir smilede halvt, og rystede på hovedet. Han trak singe lange fingre og negle op i hans ærmer, og lod hans klør gro ud, så de var længere, og han var klar til kamp. Han rystede lidt på hovedet, og gik til hans ene side, imens han kiggede ned i jorden, stadigt dækkende over hans ansigt. "Jeg.. Har allerede.. Spist.." Sagde han. Han kiggede så over imod Yukii. "Du.. Burde ikke.. Gå rundt.. På denne tid.. Af natten.. På kirkegården.." Sagde han lavt.

Yukii ventde om på venstre fod mens hun kiggede på ham hun tænkte lidt over det han sagde"Hvorfor burde jeg ikke gøre det jeg kan godt lig at være på kirkegården på denne tid, hvad med dig"spurgte hun i det samme efter hendes svar til ham. Hun kiggede nu på ham men stadig stod hun lænet op ad gravstenen hvor der stod noget ulæseligt noget det var sikkert skrevet med kursiv men det kunne man ikke vide. "Det var dig der havde flagermus skikkelsenvar det ikk"spurgte hun nysgerrigt men også fordi hun ville vide det, for hun havde set en flagermus og ud ad en røg kom han jo så der måtte være en sammenhæng mellem dem. Yukii ventede med at spørge om det næste før han havde svaret*hvorfor ønsker man ikke at være her på kirkegården her er så fredeligt dem der ikke kan lig det går glip af kirkegårdens skønhed*tænkte hun inde i sit hoved.

Vladimir rystede let på hovedet med et bredt smil. "Fordi.. Der er.. Bæster.. Som nyder.. At tage deres offre.. På kirkegården... Og jo.. Denne var mig.. Og hvad jeg laver her?" Vladimir smilede bredt, og trak vejret dybt igennem næsen. "Sunder.. Mig..." Sagde han, og grinede så dybt. Han gik hen imod en grav, som han bare lænede sig op af, og kiggede over på Yukii igen. "Kan.. Ikke.. Se.. Hvad du kan lide.. Ved dette.. Sted.. Det.. Er jo.. Bare en plads, med lig.." Sagde han dyster, og kiggede rundt på området.

Yukii fik også et smil frem og så på ham"Du læste mine tanker selvom jeg ikke har bedt dig om at gøre det"sagde hun og kiggede rundt"Stedet her er megte afslappende syntes jeg den her sin egen ro en stille dejlig ro"sagde hun til ham mens hun nikkede kort."Javel så du er en vampyr ikk"spurgte hun bare for at være sikker på det. Hun løftede den højre hånd og rækte den hen imod ham"Yukii Aido "sagde hun og præsenterede sig kort med ehndes navn. Hun ventede på at han skulle trykke hendes hånd eller det behøvede han ikke gøre hvis han ikke ville men et navn ville hun gerne vide fra ham. Yukii så rundt"Kan de da ikke lig kirkegården"spurgte hun så mens hun vendte blikket hen på ham igen.

Vladimir kiggede ned på Yukii, og rystede hovedet let. "Du.. Havde sagt.. At du kunne lide den.. Behøvede.. Jeg ikke at læse dine tanker.. For at vide.." Sagde han. Han kiggede så ned på hendes hånd, og op på hendes øjne igen. Han rakte så sin hånd ud, og lod hans, nu meget længere, klør svinge frem. Men han tog bare hendes hånd, og blev ved med at kigge på hende. "Vladimir.. Vladimir.. Rasputin.." Sagde han, og gav så slip igen.

Yukii kiggede på ham med et lille nik"ja det sagde jeg jo men jeg kan også godt lig den den er meget fredeligt på en underlig måde"sagde hun og trådte et skridt frem væk fra gravstenen mens hun så rundt"Hmmm Vladimir Vladimir det minder mig om Vlad"sagde hun og knurrede sin ene hånd lidt mens hun kiggede ned i jorden. "Men nej det havde du ikke behøvet men Vladimir de er en vampyr har jeg ret"spurgte hun og vendte hovedet overskulderen lidt til ham mens hun kiggede på hans øjne . Røde kolde, sikkert meget gyselige men det havde alle vampyre sikkert. Yukii stod og så på Vladimir lidt og stod ikke lænet op ad en gravsten mere nu stod hun bare og så på ham. KUlden rassede over stedte men hun mærkede den ikke sådan rigtigt hendes hud var allerede kold i forvejen så hvorfor gøre det endnu værre eller noget. HUn smillede lidt og ventede på hans svar til hende. Hans stemme lød hæs lidt dyb og mørk men det generede hende ikke gjorde hende ikke bange.

Vladimirs matte hvide øjne stirede på hende, og kiggede på hendes hånd. Han smilede bredt, og kiggede så væk igen. Da hun kaldte ham en vampyr, kiggede han hurtigt over på hende igen, og smallede øjnene. Han hvæsede lavt, og rystede på skuldrene. "Phragh.. Vampyr... Det kommer an.. På.. Hvad du ville kalde.. Vampyr.. I denne by.. Alle sammen.. Falske.. Dukker.. Med deres fine.. Maneer.. Forførende ansigt, og bevægelser.. Pah.." Sagde han og hvæsede lidt igen. "Jeg.. Er fra en tid.. Og et sted.. Hvor Vampyrer var frygtet.. Ikke.. Bedåret..." Sagde han lavt, og hvæsede lidt igen..

Yukii kiggede på ham med et lille hevet øjenryn"Jeg har det enlig bedst med at kalde det vampyre men de er jo også nattevæsner men ligemeget hvad de bliver kaldt er da ikke vigtigt det vigtigste er personen"sagde hun og kiggede lidt op"Hmm jeg har ikke sagt vampyre var bedårende det behøver dæmoner heller ikke være"sagde hun efter at havde tænkt lidt over det. Hun ventde blikket på ham med et lille smil"Man burde være glad for det man du et nattevæsen du brude være glad for at være det"sagde hun og sukkede lidt men stadig så mente hun det hun sagde"Vladimir hvor kommer du så fra"spurgte hun og gik lidt tilbage for at læne sig op ad et træ i nærheden et træ med en stort skygge rundt om"Foresten hvis du hader dæmoner burde du hade mig det kan jeg ligeså godt sige nu"sagd ehun mens hun kigged epå ham med et lidt koldt blik men ikke meget, et blik der også var lidt tomt. Hun mærkede et blad svæve ned på hende fra et af træets mange grene"Tror du jeg er et venligt væsen eller et mørkt, ondt væsen"tilføjede hun og ventde blikket lidt til den ene side mens hun ventede på hans svar og enlig på at høre hvad hans mening var.

Vladimir smilede bredt, og kiggede langsomt over på Yukii. "Ens.. Person..." Sagde han og rystede på hovedet. Han slyngede så hovedet og kiggede på hende med sine øjne spærede op. Han kneb dem så sammen, og gik langsomt hen imod Yukii. "Alle.. Har.. Et bæst.. Inden i.. De fleste.. Gemmer det... Det.. Gør.. Jeg ikke..." Vladimir trak sin hætte ned, så hans vansirede ansigt kunne ses. Hans ansigt lignede meget et ligs, ikke engang hans matte hvide øjne var livlige.

Yukii lyttede til ham hans ord til hende om det de snakkede om"Wow dit ansigt"sagde hun lidt overasket men der lå ikke noget specielt i det overhovedet. Hun vendte blikket op imod toppen af træet som hun stod ved og smillede lidt"Om jeg skjuler noget vil jeg ikke svare helt præcis på endnu før jeg ved om jeg gør det"sagde hun og flyttede det lyserøde blik hen på Vladimir. Hun havde ikke noget imod hans ansigt heller ikke noget imod hans stemme, ja hun havde enlig ikke noget imod ham sådan generalt"Men jeg kan fortælle dig at jeg har to personligheder"sagde hun og gjorde tegn til ham at hun skulle til at hoppe op på grenen over hende i træet. Yukii stod nu på en gren tyk og bred men kunne godt knække når det skulle være, men det var hun ligeglad med, for hvis det skete ville hun være hurtig til at hoppe op på den næste gren lidt over hende. Hun stod og betragtede kirkegården derfra hvor hun stod. men hun så også lidt på Vladimir"Vladimir er de enlig en stærk magtfuld vampyr"spurgte hun med en lav stemme der enlig også lød normalt.

Vladimir smallede øjnene en smule, men da hun faktisk gav tegn til at hun skulle til at gøre noget specielt, satte han pris på. Dette gjorde at hans dyriske sin ikke ville tage det som en provokation. Han fulgte hendes blik over området, og knurede lavt, hvilket blev efterfulgt af et lavt hvæs da hun stillede spørgsmålet.
"Ikke.. Endnu..." Sagde han lavt, og smilede discret. Han gik hen til en gravsten, med langsomme skridt. Han rev op af den med sin ene klo, og hvæsede lavt, men stadigt med et smil, tydeligt med skumle bagtanker.

Yukii kiggede på Vladimir hans bevægelse ved gravstenen hun blev meget overasket men også imponert på samme tid. Hun kiggede lidt rundt på træet mest på grenen hun kedede sig enlig alene heroppe så hun valgte at hoppe ned derfra og gå hen til Vladimir"Du da stærk siden du har hevet den op"sagde hun med et imponeret blik men alligevel lidt undret hvorfor han ville gøre det"Men hvorfor gjorde du det bliver den person der ligger død under jorden ikke vred på dig"spurgte hun. Yukii kiggede rundt flere grave kunne hendes blik skimme hun sagde ikke noget til det men studerede dem bare med øjnene. Hun vendte hovedet hen imod Vladimir igen mens hun ikke rigtigt sagde noet men smillede lidt. Hendes hænder rørte gravstenens kanter der var bagved hende en gravsten hvid, med forskellige sten på, den var lavet med forskellige sten det kunne hun også godt mærke."Vladimir hvor kommer de enlig fra"spurgte hun så mens hendes blik forsvandt hen på jorden ved den gravsten hun var ved.

Vladimir rystede på hovedet, og knælede ned. Han kiggede ind under gravstene, og hvæsede så igen, og lod den falde. Han vrissede lavt, og rystede igen på hovedet.
"Jeg.. Leder.. Merh.. Der.. Liger.. Ikke nogen.. Sjæle her.. Mere.. Sjæle.. I denne værden.. Dør.. Med liget... Hvis ikke.. Det bliver revet.. Løs... Ingen.. Bliver liggende.. Nutildags..." Vrissede han lavt. Han rev i gravstenen, hvilket formede tre lange, dybe rifter i gravstenen.
"Kommer.. Fra? Raargh.. Rusland.. Der.. Boede jeg.. Engang..." Sagde han lavt, og hvæsede igen, i det han gik hen over gravpladsen, og rystede langsomt på hovedet igen.

Yukii betragtede gravstenen mens hun valgte at sætte sig ned på huk ved den gravsten han lige havde hevet op ja nu kom et hul til syne det var der hvor gravstenen havde sat sig fast i, fast i jorden. Yukii nikkede lidt"Rusland javel ja men en vampyr som dig lusker vel rundt over det hele har jeg ret eller tager jeg helt fejl"sagde hun og vendte hovedet op på ham men tilbage ned på hulet stenen havde sat i"Din stemme lyder hæs er det meningen eller er det bare for at skræmme folk og væsner"spurgte hun og rettede sig op mens hun studerede rundt imellem de grave der lå spredt og skjult her på Kirkegården. Kirkegården fik hende altid til at tænke over noget især de underlig tanker hun fik om at der ville være to sider af kirkegården en lys side og en mørk side, man kunne enlig også godt sige døden og livet for døden kunne man godt sige havde den sorte farve, og lviet en hvid ligbleg farve. Hendes hud havde enlig ikke meget den ligblege farve den var bare kold og lys.Yukii kiggede venteden på Vladimir han gjorde hende enlig lidt nysgerrig hvorfor vidste hun ikke men han gjorde det bare.

Vladimir hvæsede lavt, og rev ud efter en gravsten, hvilket flækkede den i to, og kiggede så over på Yukii, med et rassende ansigt.
"Hraargh! Jeg! Valgte ikke at komme her til! Jeg.. Blev låst inde.. I en kiste! Og smidt i havet! og så... Flød jeg her til.. Hraargh! Forrådt af.. Mine egne.. Artsfælde... Hvis.. At jeg havde valget... Ville jeg.. Stadigt være i.. Rusland! Og styre min gamle.. Trone! Rargh! Forbandede fuldblods!" Råbte han, og sparkede til gravstenen, så det han ramte fløj over og lavede en stor flænge i et træ, og resten smuldrede sammen. Han hvæsede igen, og gik frem og tilbage.
"Nosferatuer.. Er.. Hæse.. Det kommer.. Med.. Udseendet..." Sagde han, stadigt ophidset, og rassende. Vladimir huskede de fuldblodsvampyrer som havde fængslet ham, og han gjorde så med foragt. Han hadede fuldblods vampyrer over alt, og ville nok aldrig kunne tilgive hans artsfælde.

Yukii blev overasket af hans bevægelse med gravstene der nu var delt i to men det var også imponeret at han kunne gøre det. Hun kiggede lidt på Vladimir"Nosferatuer"gentog hun stille mens hun tænkte lidt over ordet det havde hun aldrig hørt før men det havde hun så nu"Så du hader vampyre af hele dit hjerte "spurgte hun da hun hasvde hørt det han ahvde fortalt at blive kastet i havet i en kiste må da væere yderst træls og de vampyre der havde gjort det måtte hvist tage sig i akt for Vladimir for Yukii kunne se at hans had til dem var stor. Hun betragtede stenen og alle de små og lidt store stykker der lå spredt rundt omkring"Hmm jeg har intet imod din stemme eller dig men jeg er ikke en vampyr men jeg forstår jeg godt"sagde hun og nikkede. Hun valgte derefter at læne sig op ad en stor men bred gravsten hun kiggde på den tænk at Vladimir kunne greve den op og flække den i to dele og mere til hun var overasket også lidt imponeret over hans styrke til det. Yukii så hans rassende ansigt men hun sgade ikke noget til det et ansigt var et ansigt. "Trone siger du er du en prins"spurgte hun nysgerrigt men også mest af lordet trone der måtte ligge noget kongeligt deri.

Vladimir hvæsede, og gik stadigt fra side til side, i hans raseri. Han trak vejret hurtigt, og han kiggede ove rpå Yukii.
"Rargh.. Kun.. Fuldblods... Tror.. At de.. Er bedre end.. Alle.. Os andre.. Bare.. Fordi.. Deres blod.. Er.. 'Rent'... Raargh!! Deres blod.. Maler stadigt jorden.. Rød! Når de falder!" Hvæsede han højt, og sparkede til en sten, som fløj hen i den anden ende af gravpladsen. Han kiggede over på hende da hun spurgte, og han smilte bredt..
"Prins? Harh, det.. Var min søn... Jeg.. Var konge.. Før jeg blev forrådt.. Det.. Var en.. Strålende tid.. Der.. Var Kaos.. Men.. Det blev styret... Alt... Blev styret... Af mig.." Han hvæsede lavt, og rystede langsomt på hovedet med et suk. Han trak sine klør tilbage, og knyttede sin hånd, imens han lukkede øjnene, og knurrede vredt.

Yukii kiggede på Vladimir mens hun nikkede ja nu kunne hun godt forstå det med kongelige ting og det"Javel ja men det så underligt at der
ville være nogen der ville forråde dig"sagde hun og kiggede lidt ned på stenen hun stod ved den gravsten hun enlig ikke kunne læse hvad der
stod derpå kun at det var med kursiv skrift. Yukii betragtede Vladimir lidt mere mens hun ikke lod sig genere af hans væsen mod hende"Men de er selv en vampyr hader de andre vampyre så meget selvo de har gjort det mod dig"spurgte hun og kiggede så i retningen af det lille hus eller
det var nu ikke et hus nærmere en kirke hun vendtede på Vladimr s svar mens hun blev ved med at undre sig så meget over nogle ting"fuldblods vampyre er stærke hvis de vil være det"sagde hun nikkende, og strøg en tot hår ombagved det ene øre."Prins og konge siger du hmm men det kongelige liv er da godt for dig er det ikke"spurgte hun nysgerrigt men kunne ikke se hvorfor der ikke lå noget godt i at være kongelig Yukii vidste godt at der måtte være mange pligter og ting man skulle gøre og lave men derfor måtte det på en måde være meget hyggeligt at være endten prins eller konge. Så hørte hun det han sagde om søn"Har du en søn"spurgte hun nysgerrigt og lidt normalt bare for at vide om det passede det måtte det jo gøre ellers ville han ikke have fortalt, sagt det.

Vladimir knurrede igen lavt, og lod sine klør gro sig ind igen, og han knugede sine næver, med et frustreret udtryk. Han sukkede, og rystede på hovedet.
"Jeg.. Er et bæst.. Og jeg.. Havde hvad.. De ville have.. De to.. Factorer.. Høre ikke sammen.. Som konge.. Skal man.. Være... 'Representable'.. Ikke.. Et bæst, som mig..." Han kiggede over på Yukii da hun snakkede om det, at være konge. Han smilede bredt, og kiggede op i himlen. Hans smil blev mere lumskt, og han kiggede så tilbage på Yukii.
"Magten.. Som Konge... Er det eneste.. Der er vær... At gå efter.. Det eneste.. Mål.. Der er ens. Tid.. Værdig... Magt.. Er alt..." Sagde han, og slikkede sine tænder, og kiggede så ned på en af de smadrede gravsten, da hun nævnte hans søn. Han knurrede vredt, og rystede en enkelt gang, som om han fik en kuldegysning.
"Ikke.. Mere... Han.. Forrådte mig.. Solgte mig.. Til.. Andre fuldblods.. Vampyrer... Han.. Er ikke længere min søn.. Og.. Hvis jeg er heldig.. Behøver jeg ikke at rive.. Hans døde hjerte.. Ud.. Og at give ham.. Hans sidste solopgang..." Hvæsede han lavt, og lukkede øjnene, med sin hånd stramt knyttet.

Yukii hoppede op på gravstenen som hun stod ved mens hun kiggede på Vladimir"du væsser enlig meget Vladimir selvom det ikke genere mig eller gør mig noget"sagde hun og kiggede lidt rundt"Forrådte din egen
søn dig"spurgte hun det havde hun aldrig troet en søn ville gøre så det kom bag på hende, men måske gjorde Vladimir s søn det fordi at han følte sig skam over Vladimir eller måske bare fordi han havde lyst til at gøre det. Yukii stod nu ovenpå stenen og så udover kirkegårds pladsen hun sukkede lidt og knyttede hendes hænder"Det kender min onkel nok alt til han er selv sådan en at for , har han chance kan han forråde alle og enhver hvis han gider"sagde hun og kiggede ned mod den jord der lp ved gravstenen hun stod på. Yukii vejede ingenting næsten så det gjrode ikke ngoet at hun stod ovenpå den mennesket der lå begravet nede i jorden ville sikkert ikke have noget med det at gøre. Yukii lyttede lidt til Vladimir"Du er et bæst ja men du er stadig en person"sagde hun nikkende. "Ønsker du ikke at få hævn over dem der forrådte dig"spyurgte hun mens hun satte sig på huk på stenen og ridsede lidt med neglene ind i stenens ene kant.